DE 15 MEST LÆSTE ARTIKLER PÅ IDOART.DK I 2022

DE 15 MEST LÆSTE ARTIKLER PÅ IDOART.DK I 2022

Kære venner, 2023 er lige på trapperne! Men inden vi tager hul på et nyt år, kigger vi lidt tilbage og genbesøger nogle af de smukke ting som 2022 har budt på. Traditionen tro får I her listen over de 15 mest læste artikler på idoart.dk i 2022.

Selvom det blot er et lille udsnit af alt det, vi har udgivet de sidste 12 måneder, synes vi altid, det er interessant at bladre statistikkerne igennem og finde frem til årets mest læste artikler. At få et indblik i, hvilke tekster I har læst mest og få en anledning til at fejre årets sidste dage med at genlæse nogle af de mange ord og tanker, som har gjort et særligt indtryk.

Herunder finder I de 15 mest læste artikler, arrangeret efter udgivelsesdato. Vi har også lavet en liste over de mest populære billedserier i vores kalender i 2022, som I kan finde lige her. Tusind tak til alle jer der har skrevet, delt ud af jer selv og læst med det seneste år – og rigtig godt nytår! 💫

Victor Vejle, Kørestolsrampe, 2021. Foto: Victor Vejle.

OM DEN NEGLIGEREDE KØRESTOLSRAMPE OG ABLEISTISKE STRUKTURER Af Victor Vejle, 9. januar, 2022

“I september 2020 kulminerede flere års forhandlinger mellem studerende og personale på Det Kongelige Danske Kunstakademi om bedre tilgængelighed for kørestolsbrugere på akademiets matrikler. Resultatet var ét rudimentært indkøb: én kørestolsrampe til udstillingsstedet Q. Rampen er dog ikke kommet op endnu. Denne artikel er et indblik i den bureaukratiske og kafkaske proces, det har været indtil videre.”


@alberteskronski. Foto © I DO ART Agency.

ALBERTE SKRONSKI OG HUMORENS AKTIVISTISKE POTENTIALE
Af Rikke Luna & Matias, 16. januar, 2022

“Gennem farverige videoværker opbygger billedkunstner Alberte Skronski (f. 1995) parallelle virkeligheder, hvor normer og naturlove kan bøjes og bliver flydende. Selv mener hun, at humor kan spille en vigtig rolle i en verden, hvor der ikke synes at være særlig meget at grine af – måske endda som en form for aktivisme? Vi møder hende i København til en snak om kunstverdenens mere eller mindre skjulte hierarkier, om at klæde sig ud og klæde sig på, om egenomsorg og latterens helbredende kræfter.”


Anna Rieder, Sidsel Ana Welden & Olivia Lund, Ømhedsaktivistisk Hvilerum, 2021. Photo: Amanda Bødker.

BEYOND EXHIBITIONS ABOUT CARE
Af Katie McDougall, 27. januar, 2022

“If there was ever a need to start caring for the world around us, the time is now. With an impending ecological catastrophe, and the repercussions of our colonial past and structural injustices in society now in the limelight, it has become increasingly evident that the current system is not sustainable. Consequently thinkers, creatives and politicians have taken it upon themselves to propose alternative ways of being in the world, based on care for each other and for the earth that sustains us. Many of these ‘new realities’ draw upon alternative spheres of knowledges, which in patriarchal structures have always been seen as typically feminine and inferior. Subverting the hegemony of “Western” reason and logic, emotions, intuition, tacit knowledge and the consideration of individual needs are positioned as the foundation upon which to build caring futures.”


Fra serien NIGHT TREES, Sleeping, Resting, Hibernating, 2015. Foto: Lotte Tauber Lassen.

ARTWASH – WHITEWASH – GREENWASH
Lotte Tauber Lassen, 4. marts, 2022

“Hvordan ville den internationale kunstverden med de store kunstmesser og biennaler fungere med drastiske restriktioner i antallet af flyrejser? Hvis man konsekvent afviste alle sponsorer, hvor der er tale om uetiske partnerskaber eller bestemte typer kunstopkøb? Hvis mængden af udstillinger og events skulle reduceres og samle sig i nye og langt mindre udstyrskrævende og spektakulære udtryksformer? Hvis der var kvoter for forbrug og lovgivning, der foreskrev nul-emission? Eller hvis de eneste tilladte byggematerialer var genbrugte eller genanvendelige?”


Viggo Mattsson, Broken Binary Barbwire. BUZZ, 2021. Foto: Noah Holtegaard.

AT VÆRE EN UDSTILLING
Af Noah Holtegaard, 5. marts, 2022

“I min egen kunstneriske praksis har jeg længe arbejdet med kroppen og kroppens relation til kunsten. Jeg fik derfor idéen til at gøre min krop til en del af kunsten. Ved at få kunstnere til at udstille på mit hoved bliver grænserne, mellem hvor min krop slutter og kunsten starter, udvisket. BUZZ undersøger de grundlæggende rammer for, hvad en udstillingsplatform er og kan være. Der er ingen klare grænser mellem, hvornår udstillingen åbner eller lukker. Kunsten kan ses, så snart nogen kigger på mig.

BUZZ er på mange måder en politisk handling. Kunstverdenen har historisk set været – og er til stadighed – domineret af mænd, men med denne udstilling bliver det min nonbinære transkrop, der er udgangspunktet.”


Vivi Christensen. Foto: Kirstine Mengel.

PÅ VEJ MOD ET MERE TRAUMEINFORMERET SAMFUND
Af Vivi Christensen, 23. april, 2022

“Jeg vil fortælle om nogle af mine oplevelser fra kunstverdenen, min praksis og nye bog – og om hvordan det hele hænger sammen for mig, som har seksuelle overgreb fra min barndom med i bagagen. At være offer for en andens skamfulde handlinger i barndommen kan være et helt andet game i voksenlivet, end man måske går og tror. Jeg er kommet til et sted, har adresseret mit traume og en slags såret styrke er kommet til mig.”


Azoerne, São Miguel. To måneder efter, vi var blevet forældre, rejste vi til Azoerne for at vandre i stilhed og storm fri fra andres skræmte øjne. Foto: Sara Marie Sandfær.

JEG BLEV DINE NEDSLÅEDE ØJNE, DA DØDEN BLEV MIT FØRSTE BARN Af Sara Marie Sandfær, 2. maj, 2022

“Jeg husker den sødlige lugt af råddent blomstervand. Buketterne der aldrig kom ud af cellofanet. Livet der lige så stille sivede ud af buketterne og efterlod lejligheden med en kvalmende, kvælende lugt og visne blade på borde og gulve. Mit hjem forvandlet til en kirkegård. En kirkegård, hvor jeg nu skulle begrave min døde søn, det på trods af, at han akkurat var kommet til mig og til verden med et skrig. En umulig opgave. En begyndelse på et uregerligt forældreskab. Ønsket om slutningen på mit eget liv.”


Samara Sallam. Foto: I DO ART Agency.

MØD 9 AFGÆNGERE FRA DET KGL. DANSKE KUNSTAKADEMI
Video, 17. maj, 2022

“Frem til 22. maj udstiller årets 25 dimittender fra Det Kgl. Danske Kunstakademi deres afgangsværker på Kunsthal Charlottenborg. I denne filmserie inviterer 9 af kunstnerne os med ind i deres processer og rundt på en række af skolens mange værksteder og atelierer, mens de fortæller om nogle af de tanker og idéer der ligger bag deres afgangsprojekter.

I filmene møder du Samara Sallam, Paula Duvå, Esben Weile Kjær, Gurli-Marie Lindum, Kristine Karlshøj Leopold, Maja Malou Lyse, Rasmus Niclas Rose Nielsen, Madeleine Andersson og Anabela Veloso.”


Lina Hashim, The Touch, 2020 (detalje). Foto: David Stjernholm.

BLIVER KVINDELIGE KUNSTNERE MED MUSLIMSK KULTURBAGGRUND BEVIDST FRAVALGT?
Af Lina Hashim, 25. maj, 2022

“Jeg er billedkunstner og uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi. Det er en del af mit virke at opsøge museerne for at holde mig opdateret og for at støtte og vise min respekt for mine kunstnerkollegaer. Men på det seneste er det gået op for mig, at jeg føler mig fremmedgjort og ekskluderet fra den scene, som jeg burde være en del af. Jeg føler mig ikke repræsenteret, og heller ikke andre kvindelige kunstnere med muslimsk kulturbaggrund er f.eks. en del af de tre store udstillinger ”Fantastiske kvinder” (Louisiana, 2020), ”Efter stilheden – Kunstens Kvinder tager ordet” (SMK, 2021 – en udstilling som “rummede mere end 130 værker af 18 danske og internationale kvindelige kunstnere, der rørte, rystede, provokerede og konfronterede”) eller ”Kvinder i opbrud” (Arken, 2022). Har der mon været et bevidst fravalg af kvindelige kunstnere med muslimsk kulturbaggrund i disse udstillinger?”


Anna Rolighed Thyme. Foto: I DO ART Agency.

UNDERSTANDING THE WORLD THROUGH GLASS AND CLAY
Video, 8. juli, 2022

“Each year a little more than a dozen young craftspeople graduate from a highly specialized school in the Baltic Sea. In this series of videos you can meet the 12 bachelor graduates from the Royal Danish Academy – Crafts in Glass and Ceramics, get a glimpse of their artistic processes and hear them reflect on their thoughts and ideas.

This year’s bachelor graduates are: Anna Rolighed Thyme, Annika Hviid, Bastien Chomienne, Gabriella Gormley, Julie Tagholm Hansen, Laurie Coline Pin, Léa Tarakdjian, Marie Breyen Hauschildt, Marlene Gartner, Phillip ‘Swede’ Hickok, Sidsel Holsteen Davidsen and Zuzanna Skurka.”


ruruHaus. Documenta 15, 2022. Foto: I DO ART Agency.

ARTIKELSERIE OM DOCUMENTA 15
Af Rikke Luna & Matias, 1.-8. august, 2022

“Vi ankommer til Kassel på en af sommerens sjældne gråvejrsdage, hvor støvregnen hænger tæt i luften og termometeret sniger sig under 20 grader – en temperatur vi kommer til at savne i løbet af de kommende dage. Mellem byens nedtonede facader spotter vi vores første stop, et gammelt stormagasin der nu er malet i grønne, lilla, orange og gule toner og udgør udstillingens hjerte. Stregtegninger af sammenfiltrede hænder strækker sig over facaden og bliver vores første fysiske møde med Documenta 15’s visuelle identitet, der udstråler al den åbenhed som udstillingen lover os. ruruHaus er et sted, hvor man kan søge information, købe bøger og merchandise, drikke kaffe og hænge ud med sine venner. Det er et rart sted at være, og inden vi fortsætter vores tur, køber vi et udvalg af de publikationer, som er blevet udgivet i forbindelse med årets udstilling.”


Sofie Burgaard. Foto: I DO ART Agency.

SOFIE BURGAARD OG HAVENS MAGISKE VÆSNER 🧚🏻
Af Rikke Luna & Matias, 1. september, 2022

“Over sommeren har kunstner Sofie Burgaard (f. 1997) flyttet sit atelier fra København til et drivhus i sin blomstrende barndomshave midt på Fyn. Blandt figentræer og vinranker, sommerfugle og undulater har hun skabt en værkserie, der nysgerrigt undersøger vores komplicerede forhold til plastik og natur, omfavner pastelfarver og femininitet, og husker os på feer og andre mystiske væsners transformerende potentialer.”


Nour Fog. Foto: I DO ART Agency.

EN HUDLØST ÆRLIG SAMTALE OM ARBEJDSVILKÅR MED NOUR FOG Af Rikke Luna & Matias, 3. oktober, 2022

“Som kunstnere skal vi altid føle os så heldige for at være kommet gennem nåleøjet, men der er utroligt meget på den her scene, som vi virkelig ikke behøver at være taknemmelige for.” I et ønske om at kunstneres dårlige arbejdsforhold må blive bedre, har billedkunstner Nour Fog (f. 1981) inviteret os på en samtale, hvor intet er off limit. En snak om udstillingsvilkår, kunstakademiernes ansvar, hvad det koster at lave værker – økonomisk, kropsligt og mentalt og om at få børn når begge forældre er kunstnere. Alt det som en kunstners liv er fyldt med – ud over selvfølgelig selve kunsten.”


Sabitha Söderholm. Foto: I DO ART Agency.

SABITHA SÖDERHOLM: KAN SORGEN BLIVE NOGET, VI DELER?
Af Rikke Luna & Matias, 19. oktober, 2022

“Jeg er et sted, hvor jeg sørger mere, end jeg er vred. Det kan være, at sorgen ser smukkere ud, men jeg tror, den er sværere at være i,” fortæller billedkunstner og forfatter Sabitha Söderholm (f. 1989), som arbejder med at sætte ord og billeder på det ensomme sorgfulde, så det bliver noget, vi kan dele med hinanden. Lige inden bøgens blade bliver gule, er vi taget til Møn for at besøge Sabitha og tale om hendes debutbog Chellam, som udkom på en af efterårets første dage, om neemtræer, saltkrystaller og jasmin, om at bygge landskaber mellem fjerne kyster og om at forbinde sig til den kultur, det sprog og den familie, man skulle have været vokset op med.”


Noah Umur Kanber, Grey gardens. Outpost, 2022. Foto: I DO ART Agency.

NOAH UMUR KANBER: ALLE DE TING SOM ER EN DEL AF MIG
Af Rikke Luna & Matias, 26. oktober, 2022

“I en fortryllet have med syntetisk rullegræs, kalejdoskopiske glastårne, keramiske plantevækster og håndmalede monstre langs væggene, møder Noah os i et stort kram. Hendes vej ind i kunsten er gået ad snørklede stier gennem modeverdenen, hvor hun i flere år har arbejdet som fotograf, men da nogle af hendes venner åbnede en café på Nørrebro og tilbød en atelierplads i baglokalet, besluttede hun sig for at prøve billedkunsten af.”


Rikke Luna (f. 1988) og Matias B. Albæk (f. 1988) er stiftere af idoart.dk, og driver derudover formidlingsbureauet I DO ART Agency samt I DO ART Books.