DE 15 MEST LÆSTE ARTIKLER PÅ IDOART.DK I 2020
Vi sprang ind i 2020 med håbefulde forventninger til et nyt og lovende årti, men hurtigt viste det sig at være en ret så utilregnelig størrelse. Med foråret kom pandemien og udfordrede stort set alle aspekter af vores tilværelse, men omvæltningen syntes samtidig at give plads til tiltrængte perspektiver og hidtil overhørte stemmer. Inden 2020 helt er forbi, kigger vi tilbage på de 15 artikler, som er blevet læst mest her på idoart.dk over de seneste 12 måneder.
Vi husker stadig den følelse af afmagt og bekymring, der greb os, da regeringen lukkede landet ned d. 11. marts. Pandemien var en virkelighed, og alvoren kunne mærkes. Endnu klarere i vores erindring står dog de mange kunstnerinitiativer, der hurtigt piblede frem fra karantænetilstanden. Vi oplevede, at isolationen vakte en ny følelse af solidaritet på kunstscenen, og det var en fornøjelse at få lov at følge med i, hvordan at kunstnere landet over indrettede sig på nye måder i deres karantæne-atelierer. Det gav håb at se, at kunsten stadig kunne leve, til trods for de nu endnu mere usikre kår.
I skyggen af de tragiske politidrab på blandt andre George Floyd og Breonna Taylor rejste der sig over sommeren en ny, verdensomspændende bølge af Black Lives Matter-protester. Trods virus har millioner været på gaderne, hundredvis af statuer af koloniherrer er blevet væltet, og den strukturelle racisme – f.eks. tydeliggjort herhjemme i den såkaldte ghettoliste – er blevet belyst i snart alle dele af samfundet. Her på idoart.dk udgav vi sammen med kunsthistoriker Claudine Zia en undersøgelse, der understreger, hvordan danske museer og kunsthaller stadig favoriserer hvide kunstnere, i håb om at sætte gang i debatten om repræsentation og inklusion af BIPOC kunstnere.
Ind fra siden kom Rosa Marie Frang med sit podcast-værk, der på en tiltrængt facon pustede nyt liv i debatten om kunstneres lønvilkår, og som fik os til at reflektere dybere over betydningen af kunstneres sociale og økonomiske klasse – samt de privilegier der følger med eller ikke.
Året har også været præget af debatter om miljøerne på de kunstneriske uddannelser: Herunder skrev Anne Sofie Skjold Møller om sexisme og grænseoverskridende opførsel, Mary Ann Cvahte delte en personlig tekst om favorisering og spidse albuer, og en gruppe anonyme billedkunstnere satte fokus på Det Kgl. Danske Kunstakademis koloniale forbindelser.
Mere end noget andet har 2020 været et år, hvor vi lærte, at der nogle gange må drastiske midler til, hvis vi skal gøre os forhåbninger om en bedre fremtid. En verdensomspændende virus har måske hjulpet klimaet? Den frustrerende lockdown har måske gjort os mindre syge? Vrede protester, væltede statuer og de utallige mennesker, der sårbare har stillet sig frem og delt personlige oplevelser, har måske tvunget os til at åbne vores øjne og gjort os klogere på, hvordan vi ønsker at være medmennesker?
Vi har arrangeret de 15 mest læste artikler efter udgivelsesdato herunder, og så har vi også lavet en liste over de mest populære billedserier i vores kalender i 2020 – den kan du finde lige her. Rigtig godt nytår til jer alle! ✨
Den Kgl. Afstøbningssamling. Foto © I DO ART Agency.
DET SPØGER I MØRKETS HJERTE
Af Rikke Luna & Matias, d. 19. februar 2020
“Vi mærker det med det samme, da vi træder indenfor i Vestindisk Pakhus. Fortidens øjne følger os, som vi passerer antikke figurer i tusindvis, og tyngden fra Danmarks tid som kolonimagt og slavenation presser væggene sammen. Det spøger her i det gamle hus, men er det grund til at løbe skrigende væk? Måske har vi netop brug for at kigge ind i det ukendte for at forstå os selv og genoplive de fortællinger, som aldrig helt har fået den fortjente plads i historiebøgerne.”
Eliyah Mesayers atelier under Covid-19 karantænen. Privatfoto.
VIS OS DIT KARANTÆNE-ATELIER #1-4
Af Rikke Luna & Matias, fra marts til april 2020
“Den aktuelle hjemmekarantæne, aflyste eller udskudte udstillinger, nedlukkede kunstakademier og fortvivlende uvisheder påvirker kunstnernes arbejdsliv. For at få et bedre indblik i Covid-19s konsekvenser spørger vi landets kunstnere om, hvordan pandemien påvirker dem, og hvordan deres midlertidige karantæne-atelierer ser ud.”
Anna Ancher, Aftensol i kunstnerens atelier på Markvej, efter 1913, Skagens Kunstmuseer. Foto: Skagens Kunstmuseer.
MELLEM OVERLEVELSE OG INDLEVELSE
– KUNSTEN OG VERDENSKONTAKTEN
Af Marie Thams, d. 10. april 2020
“Midt i den samfundskrise og sundhedskrise vi står i, står også kunsten og de kunstneriske aktører – hårdt mærkede af aflysninger, udsættelser, nedlukninger af udstillinger mv. Og midt i krisen står det klart, at vi også nu mangler flere stemmer til at tale kunsten op i den offentlige debat og en visionær stemme på politisk plan. Her lyder derfor en stemme fra et billedkunstnerisk perspektiv, vendt ud mod dig der ser, mærker, lytter til kunsten – til dig der skuer efter flere argumenter, kulturminister eller ej – og til dig der (også) savner flere toner i debatten.”
Karen Havskov & Klavs Weiss, ET4U.
PODCAST: KUNSTEN PÅ KANTEN
Af Anna Bak, d. 15. april 2020
“De seneste år har der været et skærpet fokus på, at Statens kunstmidler skal fordeles geografisk ligeligt over hele landet. Der har været en masse initiativer med landsby-udviklingsprojekter og puljeprojekter særligt mærket til yderområderne i Danmark. Siden strukturreformen i 2007 er der kommet en enorm skævvridning af Danmark. Reformen var en del af centraliseringspolitikken, og det vi kalder udkanten blev skubbet endnu længere ud på kanten og blev hurtigt stemplet af medierne som ”den rådne banan”, der nærmest synes håbløs at forsøge at redde. Men er noget ved at ændre sig nu? Er fokusset på at få samtidskunst ud til kanterne et forsøg på at gentrificere landområderne? Og hvis det er, virker det så? Hvad betyder det for lokalsamfundene og for kunstnerne, der arbejder med de projekter?”
Det Kgl. Danske Kunstakademi. Foto © I DO ART Agency.
PÅ DET KGL. DANSKE KUNSTAKADEMI
ER DER HELDIGVIS PLADS TIL NUANCERNE
Af Rikke Luna & Matias, d. 21. april 2020
“Kunstigt Akademi, som Weekendavisen bragte d. 7. april, efterlod mange måbende. På forsiden af kultursektionen beskrev avisen Det Kgl. Danske Kunstakademi som et sted domineret af “identitetspolitiske” diskussioner, frygt og stikkermentalitet i en sådan grad, at der ikke længere er plads til kunsten. Det var opsigtsvækkende læsning, men også en fortælling der ligger fjernt fra vores oplevelse af den unge kunstscene. Siden artiklens udgivelse har vi talt med en række nuværende og tidligere studerende for forhåbentligt at kunne nuancere den ellers noget ensidige skildring.”
Studio ThinkingHand. Gilleleje, 2020. Foto © I DO ART Agency.
STUDIO THINKINGHAND & UDSTILLINGEN
DER BLEV TIL DA COVID-19 ÆNDREDE VERDEN
Af Rikke Luna & Matias, d. 8. maj 2020
“Det er torsdag d. 19. marts, da vi besøger kunstnerne Rhoda Ting og Mikkel Dahlin Bojesen, der sammen udgør Studio ThinkingHand. De er flyttet ind på Munkeruphus, hvor de arbejder på deres kommende udstilling Entangled Encounters. På det tidspunkt er det en uge siden, at myndighederne lukkede Danmark ned, og selvom vi endnu ikke kan begribe omfanget af denne nye virkelighed, er konsekvenserne ikke til at tage fejl af. Der svømmer delfiner i Venedigs kanaler, himlen er usædvanligt blå og fri for flyenes kondensstriber, og selv i myldretiden er motorvejene tværs over Sjælland stort set øde.”
Foto: Gayatri Malhotra.
NY UNDERSØGELSE: FAVORISERER DEN
DANSKE KUNSTSCENE HVIDE KUNSTNERE?
Af Claudine Zia, d. 1. juni 2020
“Internationale undersøgelser viser, at kunstens fortællinger stort set udelukkende fortælles gennem en “vestlig” optik med et dominerende flertal af hvide kunstnere, men hvordan ser tallene ud i en dansk kontekst? Med denne nye undersøgelse ønsker jeg at kortlægge andelen af hvide og BIPOC-kunstnere, der præsenteres på landets museer og kunsthaller.”
Rosa Marie Frang. Foto: Stense Andrea Lind-Valdan.
NY PODCAST AF ROSA MARIE FRANG,
OM FRYGTEN DER AFFØDER TAVSHED
Af Rikke Luna & Matias, d. 3. juni 2020
“Risikerer man virkelig at brænde sine broer, hvis man taler højt om kunstscenens skyggesider? Billedkunstner Rosa Marie Frang (f. 1975) har netop udgivet podcasten Rosas Reality Radio, der gennem personlige erfaringer undersøger kunstscenens problematiske strukturer med håbet om at skubbe lidt i den rigtige retning. I anledningen af udgivelsen har vi talt med Rosa om præstationsangst, sårbarhed og tavshedskultur, samt hvad hun tænker, der skal til for at få en mere tryg og inkluderende kunstscene.”
Work by Anne Sofie Skjold Møller.
A BITTERSWEET LETTER TO AN ANONYMOUS TEACHER
By Anne Sofie Skjold Møller, 22nd of Juni 2020
“During the lockdown an article was published in a danish newspaper. The article started out by giving the information posters which are located at the academy a nickname. The poster informs on who to talk to when experiencing sexual harassment and / or abusive behaviour. In the article this poster was called “stikkerplakaten” or “the snitch poster” in English.
The article reminded me of something I experienced some years ago when I was on exchange. In my mind, I named this incident Le Magnifique Avventure: This was the title of the first course I participated in at the new school. The premise of the workshop was unclear from the beginning and apparently it was also unclear to the teachers who after arriving 45 minutes late shrugged their shoulders when we asked them what we were going to do. The course was supposed to last for 120 continuous hours (though I dropped out after three days), during which we were not allowed to go home or leave the group. The instructions we were given for preparation was to bring our passport, a sleeping bag and clothing for five days.”
Casper Koch Hughes. Foto: I DO ART Agency.
CASPER K. HUGHES: SOM SCENER FRA ET MULIGT MINDE
Af Rikke Luna & Matias, d. 29. juli 2020
“Lige så længe han husker, har Casper Koch Hughes (f. 1983) fortalt historier. Som barn opdigtede han dramatiske narrativer i et forsøg på at udfylde hullerne i erindringen om sit indiske ophav, og i en række nye malerier bevæger han sig nærmere et land og en kultur, som han kun kender gennem glimt og overleverede fortællinger. På en solrig fredag i juli besøger vi Casper i hans atelier på Indre Nørrebro.”
Jeannette Ehlers & La Vaughn Belle, I am Queen Mary. Photo: Rikke Luna & Matias © I DO ART Agency, 2018.
THE SUBVERSIVE POTENTIAL
OF VISUAL VIOLENCE IN CONTEMPORARY ART
By Ida Højgaard, 2nd of August 2020
“It all started with a question: What price do we pay for civilisation? For Walter Scheidel, a professor of history and classics at Stanford University, Western civilisation has come at the cost of glaring economic inequality. The sole exception, in his account, is widespread violence – wars, pandemic, civil unrest; only violent shocks like these have substantially reduced inequality over the millennia. Writing this in the middle of the corona pandemic and uprising against racism, just weeks since the statue of Edward Colston in Bristol, UK, was thrown in the river, and only days since the statue of Hans Egede in Nuuk, Greenland, was covered in red paint and tagged with the text ‘decolonize’, all pointing to demands for a redistribution of power and responsibility, it has raised the following question:
What potential does visual violence possess as a subversive instance regarding still persistent colonial mechanisms?”
Gilbert Gordon. Foto © I DO ART Agency.
JEG ER BLEVET FAR, JEG HAR INGEN FAR
Af Gilbert Gordon, d. 3. august 2020
“Jeg har altid sagt, at jeg ikke har set min far, siden jeg var fem år gammel. Altså ud over dengang jeg opsøgte ham uanmeldt for at lave min ansøgning til Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2012. Det har ligesom været historien. Kort. Uden følelsesmæssige afstikkere. Men jeg er blevet klar over, hvor uskarp og fortrængt hele min barndom er. Det er en lille ting, måske en stor ting, men jeg kan faktisk ikke huske, hvor gammel jeg var, da min far forlod mig. Da jeg besøgte ham i 2012, sagde han, at han ville besøge mig næste gang, han kom til København…”
Det Kgl. Danske Kunstakademi. Foto © I DO ART Agency.
HVEM ER KUNSTUDDANNELSERNE SKABT TIL?
Af Mary Ann Cvahte, d. 25. september 2020
“Det er som om at det er en kliché, det at se tilbage på sin tid indenfor en privilegeret uddannelsesinstitution og sige: “Ja, det var de sværeste år i mit liv” men også: “Her fandt jeg hjemme” – for dem der klarede det. Det er og bliver en romantisk fortælling. Der er mange måder at have det svært på. Hvis det er gennem kritik af en kunstnerisk praksis som er i udvikling, vil jeg mene, at det til en hvis grad er nødvendigt, men den form for kritik har jeg sjældent oplevet på Det Kgl. Danske Kunstakademi. Jeg har mere oplevet at være udenfor, at modtage kritikken som en usagt fornemmelse af at være forkert, aldrig rigtigt blive inviteret med ind, ikke modtage den samme kritik og vejledning som andre. En fornemmelse blandt andet forstærket af at blive unfollowed på Instagram. Udenfor i et miljø, hvor alle kender hinanden på kryds og tværs, og hvor undervisere har en tendens til helst at være venner med dem, der allerede klarer sig godt – et sted hvor de stærkeste bliver stærkere og de svage holdes nede. Det må være på tide at stille nye krav til, hvad en kunstuddannelse skal give sine studerende, for det er vel ikke forkert at forvente noget af en så veletableret institution. Noget andet end prestige – noget andet end at være et sted, hvor man bare kan drukne.”
Installationsfoto. Skulptur af Biba Fibiger. Banner af Sian Kristoffersen. Malerier af Kinga Bartis. Foto: Veronica Rigét.
PERELIN, NATTENS SKOV
Af Veronica Rigét & Biba Fibiger, d. 30. september 2020
“Perelin er en nyåbnet udstillingsplatform for samtidskunst, som på nuværende tidspunkt består af et haveareal samt konstruktionen til et hus, der er under opførsel. Haven findes på kolonihavegrunden i foreningen Grænsen på Frederiksberg. Perelin, Nattens Skov er stedets første udstilling, hvor der vises værker af Kinga Bartis, Sian Kristoffersen, Claus Hugo Nielsen samt de to initiativtagere Veronica Rigét og Biba Fibiger.”
Still fra video af anonyme billedkunstnere.
DET KGL. DANSKE KUNSTAKADEMIS
GRUNDLÆGGER SMIDT I HAVNEN
Af Anonyme Billedkunstnere, d. 6. november 2020
“Der er foregået en begivenhed på Det Kongelige Danske Kunstakademi. Begivenheden fandt sted i Charlottenborgs lokale, der i dag kaldes Festsalen, som har udsigt udover hele Kgs. Nytorv. Begivenheden var denne; at gipsstatuen af akademiets grundlægger, Frederik V, blev fjernet fra sit podie og smidt i kanalen bag Charlottenborg Slot.”
Se også solidaritetserklæringen til Katrine Dirckinck-Holmfeld og anonyme billedkunstnere, som mere end 940 har underskrevet (som også skal nævnes, da begge indlæg er nogle af de absolut mest læste i år).
Forsidefoto © I DO ART Agency.
Rikke Luna (f. 1988) og Matias B. Albæk (f. 1988) er stiftere af idoart.dk, og driver derudover formidlingsbureauet I DO ART Agency samt I DO ART Books.
