DE 15 MEST LÆSTE ARTIKLER PÅ IDOART.DK I 2023

Kære venner, 2024 er lige om hjørnet og på årets sidste dage er det blevet tid til at kigge lidt tilbage på kunståret 2023 – nærmere bestemt de ord, tanker og refleksioner, som har fundet vej til de online spalter her på idoart.dk. Traditionen tro får I listen over de 15 allermest læste artikler i 2023.

Selvom det blot er et lille udsnit af alt det, vi har udgivet de sidste 12 måneder, synes vi altid, det er interessant at bladre statistikkerne igennem og finde frem til de artikler, i særligt har holdt af i år. De ord som er blevet læst flest gange og som flest måske har resoneret med, fortæller en hel del om det år, der er gået. Ord der bl.a. handler om relationer og kærlighed, ord der undersøger moderskab, maskulinitetsbegreber og queeridentiteter, ord der undrer sig over produktivitetsidealer, kapitalisme og dobbeltmoral og ord som åbner op for eventyr, åndelighed og spiritualitet. Ordene har også været stærke og vigtige i årets sidste måneder, hvor Israels igangværende folkemord i Gaza trækker lange tråde – selv ind i kunstverdenen. Selvom de artikler vi har udgivet om Palæstina er skrevet sent på året, er det interessant at se, at de alligevel er blandt de allermest læste i år.

Herunder finder I de 15 mest læste artikler, arrangeret efter udgivelsesdato. Vi har også lavet en liste over de mest populære billedserier i vores kalender i 2023, som I kan finde lige her. Tusind tak til alle jer der har skrevet, delt ud af jer selv og læst med i år. Vi glæder til 2024. Rigtig godt nytår! 💫


Foto: Advik Mehta.

KÆRE ENSOMHED, DU ER MIT LIVSLANGE VILKÅR
Af Sabina Ruma, 6. marts, 2023

“Min adoption ødelægger min evne til at drømme gode drømme. Når jeg vågner midt om natten eller tidligere end tidligt om morgenen, kan jeg kun erindre den ubehag og frygt, som vedvarende er manifesteret i mine indre tanker og følelser. Nogle gange vågner jeg op i mareridtslignende tilstande og er straks grebet af en ængstelighed og panisk angst, der trækker tråde til oplevelser og episoder i forbindelse med min adoption. Mor og far, som ikke helt forstår mig eller blot misforstår mig. Jeg, som har svært ved at spejle mig i dem, fordi vi ikke genetisk er forbundede og tror, at det er årsagen.”


Zdenka Badovinac (Museum of Contemporary Art Zagreb), Frances Morris (Tate Modern, London), Ann Demeester (Kunsthaus Zürich), Sam Bardaouil & Till Fellrath (Hamburger Bahnhof, Berlin) og moderator Louise Steiwer. The Politics & Poetics of Exhibiting, Louisiana, 2023. Foto: I DO ART Agency.

ENDELIG TALER MUSEERNE MED OM TIDENS NØDVENDIGE FORANDRINGER Af Rikke Luna & Matias, 7. marts, 2023

“Over to dage i slutningen af februar 2023 afholdes konferencen The Politics & Poetics of Exhibiting på Louisiana i Humlebæk. Museumsfolk, kuratorer, kunstnere m.fl. er samlet i Louisianas koncertsal med udsigt over et tågeindhyllet Øresund for at blive klogere på museernes position i et globalt samfund, der i disse år ændrer sig en hel del.

I sin introduktion peger Pernille Lystlund Matzen på institutionskritikkens lange tradition, hvor kunstnere i hvert fald siden 1960’erne har synliggjort og udfordret de undertrykkende strukturer, problematiske arbejdsvilkår, koloniale forbindelser og eksklusion som de “vestlige” museer også rummer. Hun ser det til gengæld som relativt nyt, at museerne inviterer kritikken inden for og laver udstillinger, der genforhandler deres egen autoritet, men hun spørger også, om de kritiske udstillinger og gode intentioner også formår at ændre noget ved museernes grundlæggende praksisser.”


Rasmus Niclas Rose Nielsen. Foto: I DO ART Agency.

EN SAMTALE OM MASKULINITET, PARFORHOLD OG KÆRLIGHED MED RASMUS NICLAS ROSE NIELSEN
Af Rikke Luna & Matias, 19. marts, 2023

Jeg laver kunst, fordi der er spørgsmål, jeg ikke kan finde svar på, forklarer billedkunstner Rasmus Niclas Rose Nielsen (f. 1992), hvis værker forsøger at finde sprog for det usagte og vanskelige i vores menneskelige relationer. Hans univers er fyldt med langlemmede monstre, Batman-masker, 90’er nostalgi og romantiske klichéer, men lige under overfladen gemmer der sig vigtige samtaler om sorg og smerte og en begyndende genforhandling af mandens forhold til kærlighed og følsomhed.”


Hettie Judah, On Artist Mothers (and other parents). O–Overgaden, 2023. Foto: Malou Solfjeld.

I KNOW A GOOD PLACE TO CRY
Af Malou Solfjeld, 23. Marts, 2023

I know a good place to cry she tells me, come on, I’ll show you. This excerpt is from a conversation I had last night, about the first day of our children’s day care. I was attending the opening of Mathilde Duus’ solo show TRØST at Bricks Gallery in Blågårdsgade, Copenhagen with my baby who found a friend to play with, and whose mother I therefore ended up talking to most of the evening. My Mio is turning one this month, and on Monday he will begin his new life as a child of the institution. It’s terrifying. But this article is not about my fear of letting go, separation anxiety, or any such thing. This article is about all the powerhouse mamas I’ve met in the arts since I myself became a mother, exactly one year ago.”


Linnea Jensen, On my table today, Art history, 2022. Foto: Linnea Jensen.

TANKER OM KUNSTNERSKAB OG MODERSKAB
Af Linnea Jensen, 13. april, 2023

“Jeg sover, maler og spiser i ét værelse på 28 kvm. Husets eneste varmekilde er brændeovnen. Efter at el-prisen steg i vejret, varmer jeg også mit vand på komfuret. Det meste af tiden er menuen grød om morgenen og ris med grøntsager om aftenen. Der må ikke ske noget uforudset, som kan tippe den skrøbelige balance, jeg har valgt at leve i. Intet må komme i vejen for de lange, ubrudte dage med maleriet, der giver mig så meget mening.”


Gilbert Gordon. Foto: I DO ART Agency.

WHERE TO GO
Af Gilbert Gordon, 22. juni, 2023

“Uden for mit værksted står der en gruppe mænd. De står der faktisk ret tit, i hvert fald to gange om ugen. Det er ikke de samme mænd, der står der hver gang, men nogle gange er det. Det kunne dog godt være de samme hver gang, for de er altid den samme type i alderen 30 til 45 år, hvide af hudfarve, koncentrerede og med blikket fastlåst på den drone, som de styrer med et joystick eller med et par mærkelige briller.

Jeg har valgt at koncentrere min kommende udstilling Where to go, omkring mand og drone, fordi der her opstår et rum og en situation, som beskriver noget helt essentielt i mit liv. Det virker måske ufarligt på overfladen at flyve med drone, og måske er det det også – måske er det bare en leg.”


Javier Alvarez Sagredo. Foto: I DO ART Agency.

JAVIER ALVAREZ SAGREDO – INGEN RØG UDEN ILD
Af Rikke Luna & Matias, 30. juni, 2023

“For Javier hænger det hjemlige og politiske uløseligt sammen. Jeg er født ind i en meget politisk position, så for mig er det naturligt at bruge det politiske i min kunst, som de formulerer det. Javier blev født statsløs 15 år efter, at deres forældre kom til Sverige fra Chile som politiske flygtninge. De levede under et enormt stort pres, da de flygtede i 1979. Min far blev kidnappet, fængslet og tortureret under Pinochet, efter at militæret raidede mine forældres nabolag. I så lang tid hørte min mor intet fra ham, og alt det var samtidig med at de ventede deres første barn. Måske efter et år løslod de ham i en arbejdslejr, hvor han endelig kunne ringe til min mor. Han var ikke engang radikal før, men efter den oplevelse blev han meget kritisk.”


Things in Contemporary Curating: The Aesthetics of the Right to Assemble. Coverillustration: Sidsel Nelund.

THOUGHTS ON WORK, LIFE, WITHDRAWAL AND THE ART WORLD Af Mirene Arsanios & Sidsel Nelund, 5. juli, 2023

“When talking about withdrawal needing to be made visible, my question would be, to whom? What are the power dynamics inherent in who decides what is visible? Those with whom you share your withdrawal see you. To them you are visible. Some years ago, when I was living this question myself and voicing my then fearful concerns to a therapist – a withdrawn artist herself who was visible in the 1970s – she answered: But we are many living a great life here. And it is true. Life and art exist really well, perhaps even better, in places that are less visible according to normative standards.”


Manon Hillereau. Foto: I DO ART Agency.

A PROCESS OF EMBRACING, SHAPING AND CHALLENGING
VIDEO, 18. - 20. juli, 2023

“Situated right between monumental cliffs and the roaring Baltic Sea, between long-standing traditions and experimental approaches, you’ll find The Royal Danish Academy’s school for glass and ceramics in Nexø, Bornholm. In this series of videos you can meet this year’s bachelor students and get an insight into their processes and hear them reflect on their artistic methods, thoughts and ideas.”


Josefine Struckmann Pedersen, HUMANGEL, 2023 (Analogt fotografi, ridset tegning).

KOMMUNIKERER VI MED HØJERE BEVIDSTHEDSFORMER, NÅR VI PRODUCERER KUNST?
Af Josefine Struckmann Pedersen, 5. september, 2023

“Jeg tror, at det kunne være behjælpeligt for mange kunststuderende, hvis vi tilføjede naturlige, bevidsthedsudvidende undervisningsmetoder på kunstakademierne. Det kunne f.eks. være transcendental meditation, kanalisering, clairvoyance, åndedrætsøvelser, sjælerejser etc. Metoder der ville kunne hjælpe os til at lære os selv bedre at kende, og lære os at stå ved og forstå de impulser, vi får. Metoder, som måske kunne få os henimod den kunstneriske inspiration, som jo er den, vi skal leve af og skabe ud fra. Det er jo kunstneres opgave at blive så tro imod sig selv og sin kunst som muligt, at stole på sin egen intuition, at stole på de kunstneriske visioner, sin egen integritet, og at turde dyrke sit eget univers.”


Sophia Kalkau, Zygote, 2023. Foto: Anders Sune Berg.

LEVENDE, PULSERENDE OG STOFLIG: SOPHIA KALKAUS "ZYGOTE" Af Amalie Skovmøller, 15. september, 2023

“11. september, 2023, blev Sophia Kalkau’s monumentale skulptur Zygote indviet i København. Jeg kendte ikke til projektet, inden jeg kunne se, at statuen var ved at tage form på Christmas Møllers Plads, i krydset hvor Amagerbrogade starter. Nu står den der! I al sin fabelagtighed: Store gyldne kugler på en snor, der ligner, at de kunne fortsætte ud i det uendelige. Når man står ved foden af den og kigger op, ligner det at den bærer himmelen – som en slags abstrakt Atlas-figur der understøtter selve himmellegemet over mig. Der er en ro i figurens tilstedevær, som en slags omsorgsfuld styrke.”


Foto: Sarah Lee.

HVEM HAR FORTJENT EN MEDALJE?
Af Rikke Luna & Matias, 21. september, 2023

“18. september, faldt der dom i sagen om Take the Money and Run, og Jens Haaning er blevet dømt til at betale den knapt halve million tilbage, som han ellers havde taget fra kunstmuseet Kunsten i Aalborg. Værket er, at jeg har taget deres penge, sagde Haaning tilbage i 2021 om den handling, som han året efter modtog en af Akademiraadets fornemme hædersmedaljer for. Men ændrer den nye dom på rådets hædring af Haaning? Og hvis ikke, hvorfor er Haanings værk så værd at prise, mens en anden lignende sag – nemlig den om busten der røg i havnen – fortsat anses som tyveri og hærværk?”


End apartheid – Free Palestine. Banner på Det Kgl. Danske Kunstakademi.

KUNSTSTUDERENDE I SOLIDARITET MED PALÆSTINA
Solidaritetserklæring, 19. oktober, 2023

“Vi fordømmer Israels okkupation, undertrykkelse og drab af det palæstinensiske folk. Vi kræver, at den danske stat anerkender det folkemord, der sker lige nu. Vi beder om, at den danske stat opfordrer til umiddelbar våbenhvile og oprettelse af humanitære korridorer. Vi støtter den globale bevægelse imod ødelæggelsen af Gaza og massefordrivelsen af det palæstinensiske folk. Vi kræver, at de danske medier bringer retfærdig mediedækning og at de anerkender, at konsekvensen af ikke at gøre dette er, at der skabes grobund for hadforbrydelser. Vi tager afstand fra al form for islamofobi og anti-semitisme. Anti-zionisme er ikke anti-semitisme.”


Zaki Sallam, Nakba, the Arabic name for catastrophe. Foto: Zaki Sallam.

PALESTINE AND WORLD-MAKING LANGUAGE – A HISTORICAL TESTIMONY Af Samara Sallam, 5. november, 2023

“While witnessing what is happening in Gaza right now, I find myself using the pronoun ‘we’, to say “we are dying.” In a way, it is them being torn to pieces by the Israeli strikes, yet I feel every bomb in my own body, and the trauma of three generations awakes in my veins. Is it still ‘we’? How many times can a heart break? My heart is still beating yet my body responds with countless anxiety attacks every time language feeds the media with more lies. Every time the number of martyrs becomes even more ‘unimaginable’.

“


Olivia Rode Hvass. Foto: I DO ART Agency.

OLIVIA RODE HVASS – ET EVENTYRLIGT BRUD MED BEGRÆNSNINGER
Af Rikke Luna & Matias, 24. november, 2023

“Man må i den grad sige, at det har været svært at undgå billedkunstner Olivia Rode Hvass (f. 1995) på landets kunsthaller, gallerier og kunstnerdrevne udstillingssteder de seneste år. Igen og igen har de grebet vores opmærksomhed med deres installatoriske tableauer, hvor ukrudt, halmballer, rå tekstiler, knuste hjerter og detaljerige billedtæpper, væver sig gennem middelalderlige folkeeventyr, hedenske ritualer og aktivisme. Vi har mødt Olivia til en snak om deres kunstneriske univers, om oprør, træsko og mentalt helbred, om at bryde med usunde mønstre og bruge myternes fantasifuldhed til at forestille sig nye, håbefulde virkeligheder.”


Forsidefoto: 卡晨.

Rikke Luna (f. 1988) og Matias B. Albæk (f. 1988) er stiftere af idoart.dk, og driver derudover formidlingsbureauet I DO ART Agency samt I DO ART Books.