DE 15 MEST LÆSTE ARTIKLER PÅ IDOART.DK I 2019

DE 15 MEST LÆSTE ARTIKLER PÅ IDOART.DK I 2019

Et år er næsten slut og om lidt træder vi ind i et nyt – ja faktisk et helt nyt årti. Det er sådan et øjeblik, der egner sig særligt godt til at reflektere over tiden, der er gået og begynde at forme nye drømme og håb for fremtiden. Men inden 2019 er helt forbi, kigger vi her tilbage på de 15 artikler fra i år, som er blevet læst mest her på idoart.dk over de seneste 12 måneder.

“2019 har været et mindeværdigt år på den danske og internationale kunstscene, hvor systemkritik, protester og oversete narrativer i både kunsthistorien og samtidskunsten har været særligt fremtrædende.”

Sådan skrev Claudine Zia i sin opsamling over årets fem vigtigste begivenheder, og vi kunne ikke være mere enige. 2019 har været et vildt år, men når vi kigger tilbage på de mest læste artikler på idoart.dk tegner der sig ikke noget entydigt billede af, hvad der har defineret 2019: Her har der været plads til både at udforske forholdet mellem mennesker og natur, hydrofeminisme, protestens potentiale og performancekunst, personlige fortællinger og modstand imod undertrykkende strukturer.

Hvis man skal udlede nogle enkelte temaer fra årets 15 mest læste artikler, så er det måske særligt fokusset på de kunstnerdrevne initiativer, kunstens kritiske potentiale og en øget bevidsthed på bl.a. forskelsbehandling, solidaritet og autonomi. Der er noget der ulmer, og vi kan slet ikke vente til at se, hvad 2020 – og ikke mindst det nye årti – vil bringe med sig.

Vi har arrangeret de 15 mest læste artikler (efter udgivelsesdato) herunder, og så har vi også lavet en liste over de mest populære billedserier i vores kalender i 2019 – den kan du finde lige her. Rigtig godt nytår til jer alle! 💫

Julie Stavad på Navitas i Aarhus. Foto: I DO ART Agency.

Julie Stavad på Navitas i Aarhus. Foto: I DO ART Agency.

FRAVÆLGER STATENS KUNSTFOND BEVIDST KUNSTNERE SOM KUNSTKONSULENTER?
Af Rikke Luna & Matias, d. 14. januar 2019.

“Statens Kunstfond har udpeget 10 kunstkonsulenter, som over de næste fire år skal stå for at rådgive statslige bygherrer, når der skal findes kunst til nye offentlige byggerier. Kun 2 af de nye konsulenter er uddannede billedkunstnere, og det har skabt en bekymring for, at kunstfonden nedprioriterer kunstnernes kompetencer. Vi har talt med Statens Kunstfond for at få svar på de ubesvarede spørgsmål.”


Anna Bak. Foto: I DO ART Agency.

Anna Bak. Foto: I DO ART Agency.

DA ANNA BAK VAR 30 DAGE ALENE I EN SVENSK SKOV
Af Rikke Luna & Matias, d. 29. januar 2019.

“I sommeren 2018 tilbragte Anna Bak (f. 1985) 30 dage alene i en svensk skov. Hun var interesseret i at finde ud af, hvordan isolationen ville påvirke hendes mentale helbred, og om ensomheden ville åbne op for nye erkendelser. Fredag d. 25. januar 2019 åbnede Anna sin soloudstilling “Hermit” på Overgaden, og i denne film kan du følge hendes proces med at omsætte de 30 dage i vildmarken til en række værker.”


Videostill: Georgia Kapodistria.

Videostill: Georgia Kapodistria.

PERFORMERE I AKTION MOD DÅRLIGE LØNVILKÅR
Af Rikke Luna & Matias, d. 8. marts 2019.

“Onsdag d. 6. marts vandrede en gruppe mennesker uanmeldt ind på Nikolaj Kunsthal, lagde sig på gulvet midt i udstillingsrummet og blev liggende i 3 minutter. Aktionen var en stille protest imod dårlige arbejdsvilkår, i solidaritet med de performere der arbejder til en lav løn i den aktuelle udstilling.”


Marianne Skaarup Jakobsen, Concise Voids and Sediments. Photo by Jenny Sundby for SixtyEight Art Institute.

Marianne Skaarup Jakobsen, Concise Voids and Sediments. Photo by Jenny Sundby for SixtyEight Art Institute.

MARIANNE SKAARUP JAKOBSEN:
TRANSLATING BETWEEN HUMAN AND NATURE

Af Cancan Wang, d. 3. april 2019.

“As the gusts of wind in Copenhagen whip through the streets and push pedestrians into each other at this time of the year, Gothersgade 167, where SixtyEight Art Institute is located, offers a space for temporary respite. There is a particular kind of stillness in the institute – a sharp contrast with the weather outside. The walls are painted in deep navy blue, emanating a sense of peace and quiet. Along the walls runs a long, low shelf, where a series of grey cast objects - some of which look like ropes; others like nothing but odd shapes made of plaster – are carefully lined up.“


Det Kgl. Danske Kunstakademi’s afgangsudstilling 2019. Foto © I DO ART Agency.

Det Kgl. Danske Kunstakademi’s afgangsudstilling 2019. Foto © I DO ART Agency.

DET KGL. KUNSTAKADEMI’S AFGANGSUDSTILLING 2019
Af Rikke Luna & Matias d. 24. april 2019.

“Netop nu tager 28 kunstnere afgang fra Det Kgl. Danske Kunstakademi, og traditionen tro præsenterer de deres arbejde i Kunsthal Charlottenborgs historiske sale. Gennem et poetisk forløb og et væld af udtryk, forholder kunstnerne sig til verdenen omkring dem, ofte med afsæt i personlige vidnesbyrd, nye perspektiver og levede erfaringer.”


Foto: Ukendt.

Foto: Ukendt.

STATENS KUNSTFONDS BILLEDKUNSTNERISKE ARBEJDSLEGATER 2019
Af Rikke Luna & Matias, d. 26. april 2019.

“Hvert år uddeler Statens Kunstfond en række arbejdslegater til skabende individer fordelt ud over de kunstneriske discipliner. I denne artikel ser vi nærmere på de 251 tildelinger, som netop er blevet offentliggjort i dag.”


Skitse. Foto: I DO ART Agency.

Skitse. Foto: I DO ART Agency.

SKITSE: EN UDVIDELSE AF PROCESSENS POTENTIALE
Af Rikke Luna & Matias, d. 11. maj 2019.

“København har fået en ny kunstbutik, men i stedet for at fokusere på færdige værker, træder Skitse et skridt tilbage og stiller skarpt på processen. Gennem salg af skitser, prøver og forsøg vil Emilie Kjær give et indblik i det kunstneriske arbejde og måske skabe et nyt marked for billedkunstnere.”


Stine Deja. Foto: I DO ART Agency.

Stine Deja. Foto: I DO ART Agency.

STINE DEJA: HYDROFEMINISME I HOLBÆK SPORTSBY
Af Rikke Luna & Matias, d. 15. juli 2019.

“Vand flyder mellem oceaner og verdenshave, floder og vandløb, men ligeledes flyder vand gennem organismer, dyr, planter og menneskekroppe. Vand forener os på tværs af arter og overfladiske forskelle, og netop denne forbundethed flyder uhindret gennem Stine Dejas nye udsmykning i Holbæk.”


Foto: Clem Onojeghuo.

Foto: Clem Onojeghuo.

DET ER ANSVARSLØST AT SKRIVE KRÆNKENDE ADFÆRD UD AF KUNSTHISTORIEN
Af Claudine Zia, d. 26. august 2019.

“#MeToo-bølgen har lagt sig og fæstnet sig i store dele af samfundet. Det er nu snart to år siden, at Harvey Weinstein og en række andre prominente figurer blev kaldt ud for krænkende adfærd, og selvom vi i Danmark og på kunstscenen synes langsommere til at sætte skub i tingene, så resulterede det alligevel i, at en professor på Det Kongelige Danske Kunstakademi trådte af. Men hvad er der blevet af institutionernes selvkritik, og har de overhovedet lært noget? Næres der mon en bevidsthed om krænkerens rolle i det institutionelle regi og om konsekvenserne deraf? Og hvordan kommer vi videre og bearbejder de forskellige former for traumer, når en krænker fortsat vises og hyldes i udstillingsmæssige sammenhænge?”


Louka Anargyros, Power Bottom. Foto © I DO ART Agency.

Louka Anargyros, Power Bottom. Foto © I DO ART Agency.

NÅR KUNST GØR EN FORSKEL – ÉN KNYTTET NÆVE AD GANGEN
Af Rikke Luna & Matias, d. 5. september 2019.

“Jeg er vokset op med historier om forfølgelse, eksil og længsel efter et land som er blevet forladt, men for mig at se er fjendtligheden imod flygtninge tiltagende, og det er noget, som vi skal tage meget alvorligt!” For få dage siden mødtes vi med Louka Anargyros på Copenhagen Contemporary for at tale om hans værk Power Bottom, som ikke alene kommenterer på den aktuelle flygtningekrise og den europæiske fjendtlighed, men også kommer med en meget direkte opfordring til handling.”


Kirke Hundevad Meng, Ida Retz Wessberg og Marie Bonfils. Foto © I DO ART Agency.

Kirke Hundevad Meng, Ida Retz Wessberg og Marie Bonfils. Foto © I DO ART Agency.

DET HANDLER OM AT TAGE AUTONOMIEN TILBAGE
Af Rikke Luna & Matias, d. 8. oktober 2019.

“Engang var store, højloftede kunstneratelierer med smukke lysindfald og plads til flere assistenter en fast del af bybilledet i det centrale København, men det er snart fortid. Boligspekulanter, stødt stigende huslejepriser og manglende handling fra politikerne skubber kunstnerne længere og længere ud af byen. For langt de fleste kunstnere bliver det umuligt både at finde penge til huslejen og et atelier i hovedstaden, og særligt dem der har brug for mere end en skrivebordsplads er udfordrede. Så hvad gør man, hvis man f.eks. netop er blevet uddannet billedhugger fra Det Kgl. Danske Kunstakademi og drømmer om at arbejde eksperimenterende i stor skala med materialer som gips, bronze, træ eller metal?”


Eliyah Mesayer. Foto © I DO ART Agency.

Eliyah Mesayer. Foto © I DO ART Agency.

ELIYAH MESAYER: سوف تمر هذه العاصفة
Af Rikke Luna & Matias, d. 10. november 2019.

“Eliyah Mesayer (f. 1987), der til sommer tager afgang fra Det Jyske Kunstakademi, har beduinske rødder og lever som statsløs i et land, hvor politiske stramninger løbende gør det sværere at opnå statsborgerskab. I sin kunst forestiller hun sig en nation, hvis identitet bygger på andet end eksklusion og fremmedgørelse af andre, og så har hun netop oprettet en fond – Mesayer Fonden – der skal hjælpe statsløse unge som hende selv med at få papir på deres tilhørsforhold.”


KE19 (Kinga Bartis). Foto: I DO ART Agency.

KE19 (Kinga Bartis). Foto: I DO ART Agency.

NÅR KUNSTNERE ER GATEKEEPERE FOR KUNSTNERE
Af Rikke Luna & Matias, d. 16. november 2019.

“Åbne censurerede udstillinger, som Kunstnernes Efterårsudstilling (KE) og Forårsudstillingen, har lange traditioner, en vigtig historisk betydning og er som regel velbesøgte – alligevel kan de virke en smule oversete, særligt af den mere etablerede kunstscene. I løbet af den sidste måned har vi arbejdet som presseansvarlige for KE, og her vil vi vende nogle af de refleksioner, der har meldt sig undervejs.”


Jens & Morten. Foto: Malle Madsen.

Jens & Morten. Foto: Malle Madsen.

BILLEDREPORTAGE FRA "MELLEMTING MELLEM TING”
Af Rikke Luna & Matias, d. 24. november 2019.

“I denne weekend udfolder performancefestivalen Mellemting mellem ting sig på Den Frie Udstillingsbygning i København. Over fire dage fremfører 32 kunstnere et tætpakket program af performative handlinger, og ud fra hurtige glimt på sociale medier ærgrer vi os over ikke at kunne være til stede. Heldigvis har vi netop modtaget denne billedreportage fra performancekunstens svar på orkanens øje, så alle os der er forhindret i at deltage kan få en lille snert af strabadserne.”


Kunst=Solidair (Art=Solidarity). Photo: Karolien Chromiak.

Kunst=Solidair (Art=Solidarity). Photo: Karolien Chromiak.

"WE CANNOT STAND BY AND STAY SILENT" – AN OPEN LETTER ADDRESSING THE CRISIS ON THE BELGIAN ART SCENE
Af Katleen Vermeir & Ronny Heiremans, d. 26. november 2019.

“Dear friends and colleagues, We would like to inform you about the recent turmoil within the cultural and social landscape in Flanders. Our new Flemish government (We don't have a federal government in Belgium yet!) has announced severe austerity measures. This new government is a combination of NVA (Flemish nationalist party), Open VLD (liberal party) and CD&V (christian democratic party). The extreme-right party Vlaams Belang won 23% of the votes in Flanders in the last elections in May, but after long talks with NVA they were not allowed to become part of the Flemish government. Although, in the hope to win back their voters, many of their policies are being implemented in the new government proposals as we speak. We are informing our international contacts, as we see these developments not as an isolated Flemish phenomenon, but as something that is playing out in Europe and globally. We cannot stand by and stay silent.”


Forsidefoto: Louka Anargyros på CC. Foto © I DO ART Agency.

Rikke Luna (f. 1988) og Matias B. Albæk (f. 1988) er stiftere af idoart.dk, og driver derudover formidlingsbureauet I DO ART Agency samt I DO ART Books.