DE 15 MEST LÆSTE ARTIKLER PÅ IDOART.DK I 2017

DE 15 MEST LÆSTE ARTIKLER PÅ IDOART.DK I 2017

Et år er netop slut, og et nyt er langsomt ved at tage form. I tiden omkring et årsskifte har vi mulighed for at reflektere over tiden, der er gået og drømme nye drømme for fremtiden. Vi skal til at vende os til at skrive 2018, men inden året kommer rigtigt i gang, vil vi her kigge tilbage på de 15 mest læste artikler fra et begivenhedsrigt 2017 her på idoart.dk.

2017 har været præget af store, internationale udstillinger: Både documenta i Kassel, Skulptur Projekte i Münster og biennalen i Venedig fandt sted i år, men også herhjemme har store som små platforme leveret omfattende og indsigtsrige udstillingsoplevelser. Vi har debatteret Danmarks mørke fortid som slavenation og postkoloniale konsekvenser, de kunstneriske uddannelsers fremtid, de københavnske kunstmessers sameksistens, ligestilling, respekt, krænkelseskultur og meget meget mere.

Vi føler, at vi er blevet en hele del klogere i det forgangne år, og vi kan næsten ikke vente med at komme i gang med et nyt. For at runde 2017 ordentligt af har vi kigget lidt på statistikkerne og samlet en top 15 over de mest læste artikler her på idoart.dk det seneste år.

Vi glæder os til meget mere kunst i 2018 – rigtig godt nytår!

 Det Kgl. Danske Kunstakademi, Afgang 2017 | Foto: I DO ART Agency.

Det Kgl. Danske Kunstakademi, Afgang 2017 | Foto: I DO ART Agency.

1. DET KGL. KUNSTAKADEMI’S AFGANGSUDSTILLING 2017
Af Rikke Luna & Matias, d. 24. april 2017.

Hvert år stiller en gruppe kunstnere sig på kanten mellem to verdener: På én gang afslutter de et årelangt forløb med fordybelse og træder ind i en ny virkelighed med nye muligheder, udfordringer og potentialer. Det Kongelige Danske Kunstakademis Afgangsudstilling 2017 markerer hverken en afslutning eller en begyndelse, den er begge dele, et øjebliksbillede og en fejring af 24 unge talenter.


 Documenta 14 (Kassel, 2017). Foto: I DO ART Agency.

Documenta 14 (Kassel, 2017). Foto: I DO ART Agency.

2. DOCUMENTA 14 PÅ 5 MINUTTER (KASSEL)
Af Rikke Luna & Matias, d. 19. juni 2017.

For en uge siden vendte vi hjem fra vores første tur til den betydningsfulde kunstudstilling documenta, som afholdes i Kassel hvert femte år. Imens vi lægger hovederne i blød og bearbejder de tusindvis af indtryk, som vi har fået med os hjem, får i her en kort og hurtig gennemflyvning af blot en brøkdel af det vi oplevede.


 Fryd Frydendahl "Nephews" på V1 Gallery | Foto: I DO ART Agency.

Fryd Frydendahl "Nephews" på V1 Gallery | Foto: I DO ART Agency.

3. PERSONLIGT MEN IKKE PRIVAT
Af Rikke Luna & Matias, d. 1. februar 2017

“Der findes ikke noget bedre. Kender I det?” udbryder Fryd, inden hun begraver sit ansigt i et tilfældigt opslag i sin nye bog. Hun tager en dyb indånding og klapper siderne sammen, så et højt smæld runger mellem galleriets hvide vægge. Det er ikke svært at spore en stolthed hos fotograf Fryd Frydendahl, da hun står og betragter den sølvgrå bog, som er kulminationen af hendes fortløbende projekt Nephews. Projektet begyndte for ca. ti år siden og handler om tab, liv, relationer og om det at vokse op. Det er helt umiddelbart et af de mest rørende, relevante og poetiske fotoprojekter, som vi kender til, og netop derfor står vi nu på V1 Gallery få dage inden ferniseringen på Fryds bog og ledsagende soloudstilling.


4. STATENS KUNSTFONDS BILLEDKUNSTNERISKE ARBEJDSLEGATER
Af Rikke Luna & Matias, d. 21. april 2017

Det er efterhånden blevet lidt af en kliché at kritisere statens brug af penge, og særligt når det kommer til kunst og kultur er den offentlige debat præget af vinkler, der antyder, at pengene spildes. Den støttede kunst er for mærkelig og for snæver lyder det, imens at nedskæringerne rasler ned over hele kunstområdet. Kritik kan være nødvendigt, også når det gælder Statens Kunstfond, men her vil vi undlade at snakke for meget politik og i stedet kigge lidt nærmere på dem det hele handler om; kunstnerne. For hvem er det egentlig Statens Kunstfond mener fortjener et skulderklap?


 Code Art Fair 2017. | Foto: I DO ART Agency.

Code Art Fair 2017. | Foto: I DO ART Agency.

5. KÆRE KUNSTMESSER, KUNST ER IKKE EN KONKURRENCE
Af Rikke Luna & Matias, d. 11. september 2017.

Efter vores første møde med en kunstmesse, svor vi at vi aldrig nogensinde ville besøge sådan et sted igen. Men for 5 år siden skete der noget, der satte vores forestillinger på prøve - nu kigger vi lidt tilbage og gør status på vores tanker om det københavnske kunstmesse-landskab anno 2017.


 Astrid Myntekær "Perdita (Biophilia), 2017 | Foto: I DO ART Agency.

Astrid Myntekær "Perdita (Biophilia), 2017 | Foto: I DO ART Agency.

6. NÅR MAN LÆRER OM MENNESKER I ZOOLOGISK HAVE
Af Rikke Luna & Matias, d. 15. maj 2017.

Siden 1961 har skulpturtriennalen Skulptur Odense fyldt den fynske hovedstad med offentlig tilgængelig kunst, men denne gang er kunsten rykket væk fra byrummet og ind i uvante omgivelser i Odense Zoo. Marie Nipper og Victoria Marie Christiansen har stået for at kuratere den utraditionelle udstilling, der har fået titlen Becoming Human, og som præsenterer værker af i alt 15 danske og udenlandske kunstnere. Da vi stiger af bussen og nærmer os det karakteristiske røde ZOO-skilt, har vi ingen idé om, hvilken oplevelse dagen vil byde på. Uden at sige for meget, efterlod Becoming Human os forundrede, berørte og helt uventet engagerede i en sag, vi ikke anede lå os så meget på sinde.


 Foto: Kunstakademiet.

Foto: Kunstakademiet.

7. KÆMP FOR ALT HVAD DU HAR KÆRT!
Af Studerende på Kunstakademiets Billedkunstskoler, d. 20. oktober 2017.

Gennem kunsten kan vi berøre noget, som stadig er usynligt, uendeligt småt, men som imens det vokser involverer tusindvis af mennesker rundt omkring i landet, der standser op og tænker, selvstændigt, sammen, spørger sig selv og bliver spurgt; hvem er vi og hvor er vi på vej hen? Kunsten er en mulighed for kollektiv refleksion. Et angreb på Kunstakademiets Billedkunstskoler, er et angreb på vores samfund. Vi insisterer på at kunsten er noget, vi som samfund må og skal investere i.



8. 7 CITATER FRA DEBAT OM FREMTIDENS KUNSTUDDANNELSER
Af Rikke Luna & Matias, d. 21. november 2017.

Midt i oktober udgav Kulturministeriet en rapport, der afsøgte de kunstneriske uddannelsers fremtidige udfordringer og anbefalede et par løsningsforslag. Siden da har debatten hvirvlet, og mandag aften inviterede de studerende så til åben dialog under titlen: “Hvordan ser fremtidens kunstskoler ud?” I indlægget her har vi samlet nogle af aftenens mest bemærkelsesværdige kommentarer.


 Sisters Academy - The Boarding School #6. Foto: I diana lindhardt.

Sisters Academy - The Boarding School #6. Foto: I diana lindhardt.

9. OMFAVNET AF ÅND
Af Christian Guldsø, d. 27. oktober 2017.

I disse tider med megen gold minimalistisk æstetik er det altomfavnende og dermed maximalistiske projekt Sisters Academy mere end et friskt pust, det er en orkan af frigørelse. Der er tale om et univers, et mikrokosmos, som man indskriver sig i og lever og ånder i, gennem 24 timer. Det er noget så vildt som en kulturel oplevelse, der kræver engagement, og det har ændret den måde, jeg anskuer kunst på for evigt.


 Left: Clément Verger, Coimbra district | Right: Clément Verger, Tallest tree in Europe, Karri Knight.

Left: Clément Verger, Coimbra district | Right: Clément Verger, Tallest tree in Europe, Karri Knight.

10. WE CAN STAY HERE WHILE WE WAIT: CLÉMENT VERGER
Af Emmali Sellner, d. 19. september 2017.

Clément Verger (b. 1988, FR) has studied visual arts and communication at the National Superior School of Arts, Olivier de Serres in Paris and was afterwards admitted for the Leonardo da Vinci European grant. He graduated with honours from a Master in Photographic Studies at the university of Westminster in 2011. His work questions the apparent wilderness of the landscapes that surround us. In his latest project Endeavour exhibited during We Can Stay Here While We Wait, Clément Verger isolates a specific example of the larger phenomenon that is the transportation and implantation of species across the world. The Eucalyptus tree and its introduction in Europe becomes a case study, a tool to analyse the complex patterns in man’s influence on its environment.


 Carte Blanche 2017 (Peter Land) | Foto: I DO ART Agency.

Carte Blanche 2017 (Peter Land) | Foto: I DO ART Agency.

11. KUNSTNERISK FRIHED, FRANSKE GOBELINER & SECURITY CHECK
Af Rikke Luna & Matias, d. 20. marts 2017.

“I don’t think that something like this has been done here for a few centuries” bemærker ambassadør François Zimeray ifbm. åbningen af udstillingen Carte Blanche på Den Franske Ambassade. Blandt overdådige tapeter, gobeliner og bladguld aktiverer 9 danske samtidskunstnere vigtige tematikker og tænder et håb i en ellers mørk tid.


 Hesselholdt & Mejlvang | Foto: I DO ART Agency.

Hesselholdt & Mejlvang | Foto: I DO ART Agency.


12. STUDIO VISIT: HESSELHOLDT & MEJLVANG
Af Rikke Luna & Matias, d. 26. august 2017.

I vores færden på de danske gallerier og kunsthaller støder vi ofte på værker af Hesselholdt & Mejlvang. Altid fanges vi af en lys og indbydende æstetik, men snart konfronteres vi med et anderledes mørke – foruroligende sandheder som vi nær havde overset.


13. EN NOTE OM ARTNODE
Af Jens Tang Kristensen, d. 14. januar 2017

Den computerbaserede kunst er ikke længere et nyt fænomen, og det er derfor muligt at tegne visse udviklingslinjer inden for denne 'kunstart' i dag. Dertil kommer, at den digitale kunst kan beskrives på såvel globale som lokale betingelser, hvorved den næppe udgør en homogen bevægelse, men derimod pr definition er dissimileret. Med artiklen ønsker jeg således også at beskrive Artnode som en organisk organisering eller som et kunstnernetværk, der vanskeligt lader sig rubricere. Det skyldes bl.a., at Artnode både er en platform for egne og andres produktioner, ligesom den som gruppeidentitet har ændret karakter undervejs.


 Forårsudstillingen på Kunsthal Charlottenborg, 2017. Foto: I DO ART Agency.

Forårsudstillingen på Kunsthal Charlottenborg, 2017. Foto: I DO ART Agency.

14. KUNSTHAL CHARLOTTENBORG: FORÅRSUDSTILLINGEN 2017
Af Rikke Luna & Matias, d. 8. februar 2017

Traditionen tro indtages Kunsthal Charlottenborg af et væld af udtryksformer fra hele det kunstneriske spektrum. Her kan du se et udvalg af værkerne fra den 160. udgave af Forårsudstillingen, der fangede vores interesse.



15. #KUNSTNERISKFRIHED: BRYD TAVSHEDEN LIGESOM SVERIGE!
Af Rikke Luna & Matias, d. 7. december 2017.

I løbet af efteråret har historier om seksuelle krænkelser fyldt de internationale medier. #MeToo er blevet symbolet på en kultur, som alt for længe er blevet fortiet, og et middel til at skabe bedre og mere trygge omgivelser på uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser o.lign. 1625 personer fra den svenske kunstscene har nu underskrevet en erklæring imod seksuelle overgreb og chikane i kunstbranchen.


Forside: Maria Hassabi, Documenta 14 (Kassel). Foto © I DO ART Agency.

Rikke Luna (f. 1988) og Matias Albæk-Falk (f. 1988) er stiftere af idoart.dk, og driver derudover formidlingsbureauet I DO ART Agency samt I DO ART Books.