DE 15 MEST LÆSTE ARTIKLER PÅ IDOART.DK I 2021
Så er vi her igen, venner! Der er gået endnu et år, og inden vi begynder at lægge for mange planer for det næste, kigger vi traditionen tro tilbage på et år fyldt med gode artikler, indblik og tanker. Så her kommer den: Listen over de 15 mest læste artikler i 2021.
Selvom det blot er et udpluk af alt det, vi har udgivet de sidste 12 måneder, synes vi altid, det er spændende at bladre gennem statistikkerne og finde frem til årets mest læste artikler. At få et indblik i, hvad vores læsere har fundet mest interessant, og få en anledning til at fejre årets afslutning med at genlæse nogle af de mange ord, som har gjort et særligt indtryk.
Fra et historisk dyk gennem de danske hekseforfølgelser til et forsøg på at omskrive en mandsdomineret kunsthistorie. Fra støvkorn til kosmos, videre gennem håndens bearbejdning af leret, til frøkor, liljekonvaller og tomme sokler. Fra et Vesterbro-atelier til udflytningstanker og refleksioner om livet væk fra de store byers trængsel og høje huslejer. Fra nye måder at skabe kunst på med omsorg for planeten, til sårbare vidnesbyrd om racismens personlige konsekvenser og til slut et kollegialt og ansvarsfuldt “ellers tak” til håbløse arbejdsvilkår og manglende betaling.
Mange nye stemmer er dukket frem, og vi vil derfor også benytte lejligheden at at sige et stort tak til alle jer, der – måske for første gang – har bevæget jer ud på en ny, usikker grund og delt noget af jer selv. Et kæmpe stort tak til alle på denne liste samt alle jer andre, der har skrevet og læst med.
Vi har arrangeret de 15 mest læste artikler efter udgivelsesdato herunder, og så har vi også lavet en liste over de mest populære billedserier i vores kalender i 2021 – den kan I finde lige her. Rigtig godt nytår til jer alle! ✨
Alison Karasyk og Jeppe Ugelvig, Galgebakken i Ribe. Foto © I DO ART Agency.
HEKSEJAGT #1+2
Af Rikke Luna & Matias, 11. og 14. januar, 2021
“Kludedukker på midsommerbål, tegneseriefigurer med spidse hatte, flyvende koste og krogede næser. De er alle nogle af de mange skildringer, vi kæmper med at ryste af os, når vi hører ordet ‘heks’, og det kan næsten føles som om, at populærkulturen har kapret figuren i et forsøg på at fortrænge de grusomme – men meget virkelige – fortællinger om anklager, tortur og makabre henrettelser. Men hvordan kan vi se forbi stereotyperne og forstå, at det handler om rigtige mennesker, hvis liv blev flået itu af en flammende frygt? Spørgsmålene står i kø, og det er netop derfor, vi befinder os på de tågede motorveje i retningen mod Ribe. Her skal vi mødes med Alison Karasyk og Jeppe Ugelvig, der står bag udstillingsprojektet Heksejagt.”
HEKSEJAGT #1 (Interview med kuratorerne på HEX! i Ribe)
HEKSEJAGT #2 (Udstilling på Kunsthal Charlottenborg)
Calder Harben, Listening to (a) Future: Barnacles, 2021 (Briller med andeskæl, fundet i den mexicanske Golf. Kunstnerens samling, audio, 7 min). Foto: Kevin Malcolm.
FROG CHORUS
Af Mo Maja Moesgaard, Mia Isabel Edelgart, Hannah Toticki Anbert, Deirdre J. Humphrys, Calder Harben, Hannah Lutz og Selini Halvadaki, 22. januar, 2021
“Dear viewer, when you see the show, try to listen for these glimmers of connections which go beyond what each work is about. As a curator writing this text, there is something beautiful in thinking of this process of building a group exhibition which trusts that a shared process, a structure of support and feedback, offers a much deeper way of connecting the artworks on display. This group has made an exhibition by insisting that committing to each other, and sharing time and attention, brings a kind of shared scaffolding to the final artworks on display. The connections and meanings may not be obvious, but they are there as shared conditions.”
Javier Tapias atelier. Foto © I DO ART Agency.
JAVIER TAPIA – ARKÆOLOG I DET EUROCENTRISKE BLIK
Af Rikke Luna & Matias, 12. februar, 2021
“… Flere af udklippene har Javier fundet i kataloger fra etnografiske samlinger, der bl.a. er blevet til på baggrund af de europæiske kolonimagters rov på oprindelige kulturer i Sydamerika og Afrika. “Når jeg bruger de her billeder i mine værker, er det for at pege på den aktuelle kritik af de etnografiske samlinger, der findes over hele verden. Europæerne indsamlede de her objekter som kuriositeter, de kunne vise frem for andre europæere. Og det var udelukkende de objekter, som europæerne synes passede ind i samlingerne, som blev bevaret til eftertiden. Alle de historier, vi kender fra dengang, er udelukkende fortalt ud fra den optik, og det er et problem, for vi ved ikke noget om alle de ting, som faldt udenfor det europæiske interessefelt. Vi ved heller ikke, om det der fortælles er hele sandheden.”
Oskar Kolianders atelier under lockdown. Foto: Oskar Koliander.
VIS OS DIT KARANTÆNE-ATELIER #5-7
Af Rikke Luna & Matias, februar og marts, 2021
”Den aktuelle lockdown, aflyste eller udskudte udstillinger, nedlukkede kunstakademier og fortvivlende uvisheder påvirker kunstnernes arbejdsliv. For at få et bedre indblik i Covid-19s konsekvenser spørger vi nu igen landets kunstnere om, hvordan pandemien påvirker dem, og hvordan deres midlertidige karantæne-atelierer ser ud.”
Spacegirls (Cisse Bomholt og Elisabeth Gellein). Foto: I DO ART Agency.
PERIFER PRAKSIS
Af Spacegirls, 29. marts, 2021
“Spacegirls – kunstnergruppe, tegnestue, arbejdsfællesskab, kunstnerduo, arkitektduo? Vores praksis har efterhånden fået tildelt mange forskellige navne og definitioner. Mens vi har skrevet denne tekst, har definitionen igen meldt sig, og fået os til at snuble over vores egne ord. Sagde vi “arkitekt” eller “arkitektur” for mange gange? Hvad betyder det, om vi kalder vores projekter kunst? Eller hvad med forskning? Undersøgelse? Eksperiment? Byggesag? Hvis vi selv skal beskrive vores virke og dets konsekvenser, ender vi ofte med at anvende ord som “praksis” (udøve, gøre) og “værk” (resultat af nogens arbejde), udtryk der rummer en vis neutralitet og åbenhed. Spacegirls lever sådan lidt midt i mellem – i periferien af både arkitektur- og kunstfaget, og vi vil her forsøge at give et indblik i vores “mellemverden”, hvor vi oplever, at det at være udenfor kan åbne for nye indsigter, processer og metoder.”
Annarosa Krøyer Holm, Telt, 2015. Den Kgl. Afstøbningssamling, Vestindisk Pakhus.
DEN TOMME SOKKEL
Af Annarosa Krøyer Holm, Martin Christoffer Lund, Selini Halvadaki og Arendse Krabbe, 31, marts, 2021
“De ringe som spredtes i vandet, da anonyme billedkunstnere tippede busten af Frederik V i Københavns Havn, breder sig endnu. Her, snart fem måneder efter happeningen, føler vi stadigvæk, at der er et behov for at støtte op omkring vores kunstnerkollegaer og deres happening, og bidrage til debatten omkring hvilket læringsrum vi ønsker at uddanne de næste generationer af billedkunstnere i. De stærke reaktioner som happeningen har affødt, har fået os til at tænke over, hvorfor det for visse aktører kan opleves så risikabelt, når billedkunstnere intervenerer i historien og forsøger at bearbejde stærkt ladede symbolske genstande? Vi anerkender det umulige i at rense kunsthistorien for og afskære kunstuddannelserne fra den historiske koloniale fortid, og vi anser de anonyme billedkunstneres happening som en opfordring til at kigge nærmere på de strukturer, der opretholder den koloniale arv. Det er vigtigt at diskutere, hvordan disse strukturer har påvirket skabelsen og udviklingen af de kunstneriske uddannelser.”
Tue Greenfort, Limulus Polyphemus – a Living Fossil (2017). ARKEN Museum for Moderne Kunst. Foto: Torben Petersen.
FRA STØVKORN TIL KOSMOS – SPEKULATIVE KOSMOLOGIER OG ØKOKRITISKE FABULATIONER
Af Anne Kølbæk Iversen, 16. april, 2021
“Selvom vi meget præcist kan besvare, hvor mennesket stammer fra, findes der ikke et entydigt svar på, hvordan vores fremtid ser ud, og hvordan vi skal forholde os til menneskeskabte klimaforandringer, destabiliserede økosystemer og medfølgende vira samt den sjette massedød. Og her kan kunsten fungere som en vigtig motor for at generere forestillinger og nye forbindelser mellem logikker, ordener og registre – og som inspiration til at genoverveje vores position i verden og de skalaer, vi opererer på.”
Jette Hye Jin Mortensen, Slow Liquid, 2021. Photo: Jette Hye Jin Mortensen.
ARTMAKING IN A GLOBAL CLIMATE CRISIS
Af Jette Hye Jin Mortensen, 22. april, 2021
“When I had my first son and finally woke up from the collective art-career-psychosis, I realised, that I had grown tired of working with art the way I did. It did not correlate with my values. Breaking my body and health on huge projects that forced all my creative energy into production, pitching my project over and over again until all passion had fizzled away, spending more than I earned on storing installations. Travelling all the time and saying goodnight to my kid on the phone. Driving my artworks to the landfill and watch all my thinking basically being burned.
It could be a beautiful analogy for the artwork as a sand mandala; there for a moment, swept away. Except it wasn’t at all.”
Javier Alvarez Sagredo, Scream (performance opført af Klara Utke Acs. Maske af Puer Parasitus). Foto: Rikke Luna & Matias © I DO ART Agency.
DET KGL. KUNSTAKADEMI'S AFGANGSUDSTILLING 2021
Af Rikke Luna & Matias, 28. april, 2021
“Hvis der er noget, det seneste års tid har lært os, så er det, at intet bare er, som det ser ud. Forældede forestillinger og antagelser er blevet gjort til skamme, og det bedste mange af os kan gøre nu er at lytte. Lytte til dem der har erfaringerne. Lytte til dem der for længe er blevet overhørt. Lytte i stedet for at dømme. Heller ikke på Det Kgl. Danske Kunstakademis afgangsudstilling 2021 er alt bare som det ser ud, men hvis man giver tid og lytter efter, åbner der sig en nuanceret og gribende verden af stemmer og holdninger, tanker og muligheder for håb.”
Jasmin Franko, Det Kongelige Akademi (Bornholm). Foto © I DO ART Agency.
ET SÆRLIGT INDBLIK I EN SÆRLIG AFGANG #1-3
Af Rikke Luna & Matias, 6-8. juli, 2021
“På en klippeø i det baltiske hav ligger der en skole, hvor årtusinders håndværksmæssig viden giver liv til kunstnerisk nytænkning. Her bliver jordens materialer bearbejdet, de smeltes, brændes og størkner igen for at fortælle os noget om vores tid og verden omkring os. Det Kongelige Akademis linje for glas og keramik ligger i Nexø på Bornholm, og i denne serie af film kan du komme helt tæt på årets 15 dimittender, deres processer og tankerne bag deres afgangsprojekter.”
Katrine Würtz Hansen & Farid Salti. Foto © I DO ART Agency.
KAN MAN VÆRE KUNSTNER PÅ BORNHOLM OG I SVENDBORG?
Af Rikke Luna & Matias, 13. juli og 4. august, 2021
“Når vi besøger kunstnere og udstillingssteder foregår det oftest i København, for hovedstaden er et uomgåeligt centrum for den danske kunstscene. Efter et år med lockdown er nogle måske begyndt at savne naturen, men i tiltagende grad oplever vi, at de stigende huslejepriser og manglen på værkstedsfaciliteter for alvor besværliggør livet som kunstner i byen. Man må træffe svære valg om bolig- og atelierforhold, prioritere værdifuld tid på krævende bijobs, og i sidste ende måske endda gå på kompromis med sine kunstneriske projekter. I juni udgav Rådet for Visuel Kunst i Københavns Kommune og UKK en undersøgelse der viste, at 86% af Københavns kunstnere føler sig begrænsede af manglende faciliteter, og mere end tre fjerdedele har overvejet at søge ud af byen.
På den baggrund, har vi besluttet os for at undersøge forskellige områder i Danmark, og hvordan kunstnerlivet ser ud udenfor de store byer. Måske vi endda kan komme med lidt inspiration til dine egne udflytningsplaner.”
Camille Claudel arbejder på en skulptur til Sakuntala-serien, 1887. Foto: Wikimedia Commons.
CAMILLE CLAUDELS USYNLIGE HÆNDER
Af Ida Retz Wessberg, 22. juli, 2021
“Camille Claudel står i sit atelier. Gulvet er hvidt af gipsstøv og dele af afstøbte kroppe. Nogle af skulpturerne kan hun løfte op i højde med sit hoved, holde dem foran sig, i strakte arme, for derefter at give slip på dem, og lade tyngdekraften gøre resten. Andre værker kan hun ikke løfte – de er på størrelse med hende selv, eller endda større. Dem må hun ordne med det værktøj, der er ved hånden: hammer, mejsel og andet forefaldende, som ligger spredt ud i værkstedet. Værktøj, som normalt er redskaber til at bygge op, bruges nu til nedbrydning og destruktion.
Camille ødelægger de fleste af sine egne værker.”
Liljekonval.
HVIS OGSÅ JEG KUNNE SKRIVE OM LILJEKONVAL
Af Sabitha Söderholm, 1. oktober, 2021
“Hvis også jeg kunne skrive om liljekonval, lys der falder ind af ruder, tårnvinduer, silkekjoler, grønt græs og himmelblå, men for det er min stemme for høj, mit sprog for voldsomt, min ‘tone’ for vred.
Jeg ser hvordan I holder vejret, hvordan tårerne samler sig i jeres øjenkroge, hvordan det jeg siger, forvandles til eder og brand i jeres ører. I lytter ikke efter, fordi for jer, larmer min krop for meget.”
Casper Roshan Koch Hughes, 7 år. Anonym fotograf.
TAKKEBREV NR. 1
Af Casper Roshan Koch Hughes, 1. november, 2021
“Jeg takker den ældre dame, der skubbede mig ud af bussen. Jeg fulgtes hjem fra skolen med min hvide veninde. Og synet af hendes hvide hud ved siden af min, behagede ikke den ældre dame. Damen ville tilsyneladende beskytte min veninde fra mig og stillede sig imellem os som et skjold. Det var tydeligt, at jeg gav hende ubehag, siden jeg var noget, man skulle beskyttes imod. Således følte jeg hendes ubehag på egen krop, da hendes kolde hånd hårdt og determineret skubbede mig og sendte min krop baglæns ned af bustrapperne og ned på fortovet. Jeg mindes buschaufførens fraværende blik. Og mit eget blik der skamfuldt fokuserede på gulvet i bussen, da jeg steg ind igen og fulgte efter min veninde.”
Ragnhild May. Foto: Nina Nowak, 2021.
BITCH BETTER HAVE MY MONEY
Af Ragnhild May, 19. november, 2021
"Jeg har i de seneste år brugt rigtig meget tid på gratis og dårligt lønnet arbejde og ringe arbejdsforhold. Det er ikke noget, jeg har talt specielt meget med kollegaer om, måske primært fordi jeg er nervøs for, hvad det kan have af konsekvenser for mit fremtidige arbejdsliv. Og så er det jo ikke særlig sexet at fortælle om. Jeg er som performancekunstner afhængig af at blive booket. At lave kunst er min primære indtægtskilde, jeg er selvstændigt erhvervsdrivende og har hverken A-kasse eller sidejobs til at understøtte min økonomi. Men hvordan skal vi ændre noget i kunstbranchen, hvis vi ikke kollektivt sætter fokus på de forhold, vi bliver tilbudt?"
Forsidefoto: Natur på Bornholm. Foto: I DO ART Agency.
Rikke Luna (f. 1988) og Matias B. Albæk (f. 1988) er stiftere af idoart.dk, og driver derudover formidlingsbureauet I DO ART Agency samt I DO ART Books.
