KOMMUNIKERER VI MED HØJERE BEVIDSTHEDSFORMER, NÅR VI PRODUCERER KUNST?

Den kunstneriske inspiration har til alle tider været et mysterie. Er den en form for guddommelig indgriben, underbevidstheden der kommunikerer, beskeder fra åndeverdenen? Eller er det, hvad vi i morderne termer kalder flow? Der er vist ikke rigtigt nogen, der kan svare endegyldigt på det, men vi er enige om, at det eksisterer, og mange af os kunstnere oplever det, hvis vi er heldige, når vi producerer vores kunst.

Det er på mange måder dét, der holder os kørende som kunsterne, og lader os blive i vores fag, selvom mange af os lider under elendige arbejdsforhold; underbetalt eller slet ikke betalt arbejde. Depressive tilstande når vi ingen anerkendelse får, og følelsen af at være udenfor samfundets normer; som en skør og ussel person, der ikke kan passe et normalt fuldtidsjob. Arketypen; ”den lidende, fattige kunstner” lever i hvert fald i bedste velgående.

Jeg udlever den i perioder vældigt meget selv. Det er som om, at der i samfundet er en kollektiv accept og fortælling om den stakkels kunstner: ”Åh hun levede et miserabelt liv, hun var meget fattig, men hendes kunst er fantastisk og særdeles forud for sin tid, men hun fik dog først succes efter sin død”. Det er som om, man accepter den præmis, for sådan var det jo f.eks med Vincent van Gogh – så kan det være, at det også er sådan for mig.

Josefine Struckmann Pedersen, Happy Spirit, 2023 (Keramik, 35x15 cm).

Josefine Struckmann Pedersen, Dark being with wings, 2022 (Selvtørrende ler, lak).

Det er en forvirrende position. Det ene øjeblik kan du blive ophøjet og hyldet for din kunst, men så alligevel ikke blive betalt, hvilket jo er en måde at sige på, at det ikke er noget værd. Det er interessant, at vi har accepteret det, men jeg tror, det er fordi, der også hersker en form for fælles idé om, at kunstneren har adgang til noget ”helligt”, som ikke kan gøres op i penge.

Når jeg selv oplever at være fordybet i min kunst, blive inspireret og når jeg får produceret noget, jeg er tilfreds med, giver det mig en følelse af mening i livet – en følelse af at være heldig – og jeg mærker, at tiden går i stå. Jeg er for en stund befriet fra mig selv, mine problemer, mit ego og min krop. Her tænker jeg i hvert fald ikke på økonomi.

Calm Dino, 2023 (Keramik).

Crazy Dino, 2023 (Keramik)

Jeg arbejder også med clairvoyance og healing, og her oplever jeg den samme fornemmelse af, at tiden ophører, når jeg træder ind i den bevidsthedsstilstand. De informationer og billeder der kommer til mig, føles som om de kommer fra noget udefrakommende. I den spirituelle/clairvoyante verden er der en nogenlunde bred enighed om, at vi kan kommunikere med ”spirits” eller ”guider”. Det er ’ikke-fysiske’ væsener/enheder af højere bevidsthed og intelligens end os mennesker, som kan komme med beskeder eller guide os i vores menneskelige liv. Forestil dig en ’ikke-fysisk’ dimension, et parallelt univers – nogle kalder det måske åndeverdenen eller den fjerde dimension. Måske er det her vores drømme og fantasier findes? Lad os sige, at de væsener der bor her, prøver at kommunikere med os mennesker, f.eks. igennem vores drømme, kunst eller gennem clairvoyance.

Nurse, Looking up! ( I Want To Believe ), 2021. Musikvideo af Fryd Frydendahl og Signe Emma. Musik af Josefine Struckmann og William Anders Birkvad.

Har du lagt mærke til, hvor præcist drømme kan beskrive en følelse eller en situation? 
Det kan være så absurd og så specifikt, hvad en drøm får dig til at føle, at det faktisk er temmelig genialt. Jeg drømte engang, at der groede tørt mos på hele min krop. Det var en meget klaustrofobisk og ubehagelig følelse. Jeg er sikker på, du også kan forestille dig, hvordan det føles, når du læser dette. Jeg vidste ikke helt, hvad drømmen ville sige mig, men jeg tænkte over, at det egentlig var et genialt og præcist billede på en følelse, jeg havde inden i mig, som jeg ikke kunne forklare med ord, men med billeder.

Når jeg udfører clairvoyance, ser jeg også billeder, som minder ret meget om drømmesyn. Jeg havde på et tidspunkt en klient, hvor jeg så et billede af hende stå og råbe af en stor tordensky. Det var et præcist billede på, at det ikke nyttede noget for hende at råbe, når hun var sur, for det hun råbte af ville stadig være tordenvejr. Jeg synes, det var et præcist symbol, og det føltes ikke som om, jeg selv fandt på det. Jeg tror, vores kunst kommunikerer lidt på samme måde som disse drømmesyn gør. Intuitive valg af materialer, farver og former betyder alt sammen noget, og det indeholder så meget information på et spirituelt plan, som ikke kan forklares intellektuelt.

Josefine Struckmann Pedersen, Mr A4 Man, 2023 (Keramik).

Josefine Struckmann Pedersen, Vulcano Head Hat, 2023 (Papmaché). 

Jeg er begyndt tænke, at kunstværker indeholder beskeder i form af vibrationer og stemninger, som er udover hvad vi fysisk kan se. Det er noget, vi kan mærke, og det påvirker os. Måske vi mærker, hvordan kunstneren havde det, da de lavede værket. Eller også har kunstneren bare været en kanal for et andet åndeligt væsens vision, der prøver at gøre os opmærksomme på noget. Hvem ved? Når jeg skal gøre mig selv modtagelig for clairvoyante beskeder, har jeg nogle meget specifikke ting, jeg har lært mig selv, f.eks. at være alene, i ro og meditere og fokusere. Noget som hjælper mig til at komme i den rette sindstilstand.

Det får mig til at tænke; hvorfor har jeg aldrig undersøgt, hvad de bedste præmisser er for mig, når jeg skal lave min kunst? Hvorfor har jeg ikke givet min kunst den respekt? Jeg har bare levet som en parodi på en smadret kunstner; drukket lidt for meget, ikke rigtigt haft styr på økonomi, siddet i et koldt og klamt atelier og tænkt og troet på, at den gode, sande kunst udspringer fra den miserable tilværelse. Men jeg har jo hverken lyst eller kan leve sådan mere. Det er som om, jeg har tænkt, at hvis jeg nu havde det for godt, ville jeg ikke kunne lave kunst eller musik – som om jeg skulle vælge. Men det nok bare mig, der har været lidt underlig og måske lidt deprimeret.

Josefine Struckmann Pedersen, HUMANGEL, 2023 (Analogt fotografi, ridset tegning).

Jeg tror, at det kunne være behjælpeligt for mange kunststuderende, hvis vi tilføjede naturlige, bevidsthedsudvidende undervisningsmetoder på kunstakademierne. Det kunne f.eks. være transcendental meditation, kanalisering, clairvoyance, åndedrætsøvelser, sjælerejser etc. Metoder der ville kunne hjælpe os til at lære os selv bedre at kende, og lære os at stå ved og forstå de impulser, vi får. Metoder, som måske kunne få os henimod den kunstneriske inspiration, som jo er den, vi skal leve af og skabe ud fra. Det er jo kunstneres opgave at blive så tro imod sig selv og sin kunst som muligt, at stole på sin egen intuition, at stole på de kunstneriske visioner, sin egen integritet, og at turde dyrke sit eget univers.

Man kan jo kalde det, hvad man vil. Vi mennesker har forskellige ord for de samme oplevelser. Men jeg skal i hvert fald snakke lidt med ånderne, næste gang jeg skal lave et nyt kunstværk.

---