DE 15 MEST SETE BILLEDSERIER I IDOART.DK'S KALENDER I 2020

2020 har budt på aflysninger, udskydelser og skiftende restriktioner, der i høj grad har udfordret kunstnere og udstillingssteder over hele landet. Det har ærlig talt til tider føltes lidt håbløst. Derfor fyldes vi nu med en helt særlig, positiv og håbefuld følelse, når vi – traditionen tro – bladrer igennem vores digitale kalender og ser tilbage på årets udstillinger. For kunsten har slet ikke været så stille. 💜

Selvom vi det meste af året har skulle holde afstand og helst blive hjemme, har kunsten sørget for at fylde os med nye erkendelser, og den har ført os langt omkring i landets afkroge: Fra en gammel villa på Østerbro til en nedlagt soyafabrik ved Aarhus’ industrihavn. Fra en grusgrav lidt uden for Sorø til de Kongelige Stalde ved Christiansborg. Vi har været et virtuelt smut til Frederiksberg, Ringsted og Jyderup og sågar ned i en 5.000 år gammel jættestue et hemmeligt sted i Danmark. 2020 har på mange måder været et udmattende år. Et år der har føltes som 10, og hvor dage, uger og måneder er flydt sammen. Vores egne minder om de seneste 12 måneder drukner lidt i virussen vi er blevet trætte af at nævne, så det har faktisk været helt healende for os at kigge tilbage i arkivet og genopdage nogle af alle de mange fantastiske udstillinger, som året også har budt på.

Tak til alle jer der har sendt os billedserier fra jeres udstillinger i 2020 – vi håber, at i bliver ved til næste år. Og så håber vi, at 2021 bliver et år med en lidt bedre balance mellem de fysiske og de virtuelle kunstoplevelser.

Herunder kan du se de 15 mest sete billedserier i idoart.dk’s kalender i 2020:

Kim Richard Adler Mejdahl, Dark Broken Maze. Foto: David Stjernholm.

Kim Richard Adler Mejdahl, Dark Broken Maze. Foto: David Stjernholm.

15. KIM RICHARD ADLER MEJDAHL "DARK BROKEN MAZE"
Villa Kultur, 23. - 26. januar, 2020

“Et kuld hundehvalpe i nylon der patter ved moderdyret, et kagehus med en sovende kvinde og en horror-musicaldokumentar. Kim Richard Adler Mejdahl, der i 2018 modtog Charlottenborg Forårsudstillings Solopris, er aktuel med den første soloudstilling, siden han dimitterede fra Det Kongelige Danske Kunstakademi. Udstillingen Dark Broken Maze præsenterer nye og ældre, men hidtil usete værker, samt det prisvindende videoværk ODE, 2015.”


Silas Inoue “l∞p” (installation view). Foto: TABLEAU.

Silas Inoue “l∞p” (installation view). Foto: TABLEAU.

14. SILAS INOUE "L∞P"
Tableau, 9. januar - 15. februar, 2020

“For a long time, the idea of immortality has occupied man – ever since the earliest religions, to the present day, where rapidly growing technologies make prospects of eternal life seem plausible. Influenced by our yearnings and fears of the infinite, the exhibition wavers between bliss and existential claustrophobia. Sugar-made organisms as well as disassembled computers are sunken into cooking oil, and animated deities intertwine with TABLEAU’s ritualistic flower arrangements, specifically made for the exhibition.”


“GraveDwellers“ (installation view). Foto: Frej Volander Himmelstrup.

“GraveDwellers“ (installation view). Foto: Frej Volander Himmelstrup.

13. GRUPPEUDSTILLING "GRAVEDWELLERS"
En 5000 år gammel jættestue, 1. marts - 1. april, 2020

“Udstillingskoncept i en 5000 år gammel jættestue i Danmark. Udstillende kunstnere: Adam Varab, Kaja Lahoda, Anný Djurhuus Øssursdòttir, Marine Morel, Theodor P. Nymark og Frej Volander Himmelstrup.”


Cia Rinne “SorryFuture,” 2020.

Cia Rinne “SorryFuture,” 2020.

12. GRUPPEUDSTILLING "HIMMELVENDT"
Teksas, 15. august - 27. september, 2020

“Himlen bliver ofte defineret som det sted en person ser, når vedkommende ser op fra jorden. Ud over at være et fysisk fænomen, kan himlen også opfattes billedligt eller guddommeligt. Når noget er meningsløst eller virkelig dumt laver vi himmelvendte øjne. I desperation kan man råbe til himlen.”


The Travel in Space. KH7artspace, 2020. Foto: Morten Barker.

The Travel in Space. KH7artspace, 2020. Foto: Morten Barker.

11. GRUPPEUDSTILLING "THE TRAVEL IN SPACE"
KH7artspace, 14. august - 5. september, 2020

“Efter et forår med en verden på standby og nye måder at agere på i det sociale rum, er det med glæde at KH7artspace inviterer til åbning på The Travel in Space med billedkunstnerne: Claus Hugo Nielsen, Ellen Hyllemose, Johanne Skovbo Lasgaard, Louise Sparre, Matilde Duus, Nina Nowak og René Schmidt. På udstillingen befinder vi os i et visuelt spændingsfelt mellem mikrokosmos og makrokosmos, hvor rum og tid bevæger sig ud af skala.”


Astrid Svangren “I know she is light and faithless [..]”. Foto: Malle Madsen.

Astrid Svangren “I know she is light and faithless [..]”. Foto: Malle Madsen.

10. ASTRID SVANGREN "I KNOW SHE IS LIGHT AND FAITHLESS [..]"
ARIEL, 19. december 2019 - 25. januar, 2020

“I midten af rummet hænger lange lokker af lysegrå fibre fra en stumtjener. Figurens krop er sammensat af træ, og med de forarbejdede og sammenfiltrede hørfibre, hængende i luften, forbinder den sig med de mørke metalliske pigmenter på væggene og trækker sine umiddelbare omgivelser nærmere. Med sine fortættede vægge indkapsler det aflukkede lokale en lukket mise-en-scène af animerede objekter, der henviser til vandelementer.”


Benedikte Bjerre “I DID DID I” (installation view). Foto: Morten Jacobsen.

Benedikte Bjerre “I DID DID I” (installation view). Foto: Morten Jacobsen.

9. BENEDIKTE BJERRE "I DID DID I"
Ringsted Galleriet, 7. - 28. marts, 2020

“Titlen på udstillingen er et palindrom, der kan aflæses ens forfra og bagfra og er på den måde helt konkret tvetydig. Den kan oversættes til JEG GJORDE GJORDE JEG, som rummer både det storskrydende og selvudslettende. For Bjerre er titlen også hæftet op omkring sit eget forhold til skulptur: ”hvilken del har jeg lavet, og ikke-lavet?” Spørgsmål, der uvilkårligt opstår, når man arbejder med readymades som i Bjerres tilfælde.”


Tine Bek “Horses Horses“ (installation view). Foto: Tine Bek.

Tine Bek “Horses Horses“ (installation view). Foto: Tine Bek.

8. TINE BEK "HORSES HORSES"
Den Kongelige Stald-Etat, 25. juni - 13. august, 2020

“I forlængelse af udstillingen Drømmen om den hvide hest vil der som en særudstilling i De Kongelige Stalde denne sommer vises videoværker og fotos med titlen Horses Horses af kunstneren Tine Bek. Vi er med inde bag de lukkede døre, som en flue på væggen. I udstillingen ser man den tætte relation mellem dyr og menneske og hvordan skellet mellem offentlig og privat bliver opløst, hvor forholdet mellem det levende, hestene som symbol, kroppen og reproduktion smelter sammen.”


Gilbert Gordon “Jeg er blevet far, jeg har ingen far”, 2020 (Mixed media installation). Foto: Gilbert Gordon.

Gilbert Gordon “Jeg er blevet far, jeg har ingen far”, 2020 (Mixed media installation). Foto: Gilbert Gordon.

7. GILBERT GORDON "JEG ER BLEVET FAR, JEG HAR INGEN FAR"
OK Corral, 4. - 26. september, 2020

Jeg er blevet far, jeg har ingen far tager udgangspunkt i den personlige erfaring omkring at forvalte og forstå faderskabet, når man ikke har nogen rollemodel at orientere sig imod. I en video, der strækker sig over tre udstillingsvægge, reflekterer Gordon over faderskabets biologiske og kulturelle betydning og over hvilke mønstre man reproducerer som mand og som forælder, når man eksisterer i skyggen af en fraværende faderfigur.”


Regitze Engelsborg Karlsen, Bjergblik, Reaktivitet. Foto af Mikkel Kaldal.

Regitze Engelsborg Karlsen, Bjergblik, Reaktivitet. Foto af Mikkel Kaldal.

6. REGITZE ENGELSBORG KARLSEN "BJERGBLIK"
Privat grusgrav i Sorø, 4. juli - 6. september, 2020

“BJERGBLIK af Regitze Engelsborg Karlsen undersøger vores forhold til råmaterialerne i landskabet omkring os, hvad sker der med landskabet, vores opfattelse af landskabet og vores idé om natur, når man fjerner undergrundens materialer? Landskabet er i konstant forandring, flader bliver brudt, enorme mængder af undergrunden køres bort, og nye terræner opstår. Området her var oprindeligt dyrkede marker og granskov, men er nu omdannet til et kuperet terræn omkring en større sø. Der er i alt bortgravet 270.300 m3 materialer fra denne grusgrav.”


Anne Skole Overgaard “Rose”, 2019. Foto: Jens Axel Beck.

Anne Skole Overgaard “Rose”, 2019. Foto: Jens Axel Beck.

5. ANNE SKOLE OVERGAARD "ROSER OG TULIPANER"
Udstillingsstedet Sydhavn Station, 10. januar - 9. februar, 2020

“De krøller sig sammen, lander og hvirvles op igen. Måske et billede på de sider af eksistensen, der ikke lader mange andre muligheder tilbage, end at krølle sig sammen – som et blad mod vind og vejr. De visne blades dans med det uafvendelige, med tiden, vinteren og døden, leder beskueren mod udstillingsrummet – et intenst indre rum med rosa vægge og rødt gulv.”


Kinga Bartis & Coline Marotta “Some days last a long time” (installation view). Foto: Anne-Mai Sønderborg Keldsen.

Kinga Bartis & Coline Marotta “Some days last a long time” (installation view). Foto: Anne-Mai Sønderborg Keldsen.

4. KINGA BARTIS & COLINE MAROTTA "SOME DAYS LAST A LONG TIME"
OK Corral, 5. - 26. juni, 2020

“I en tid, hvor vi dyrker det rationelle, velartikulerede og formelle, bliver det usynlige og slørede devalueret og lagt til side. Det tvetydige, afviste og ikke-logiske – det finder vi nu i kælderen. I installationen Some days last a long time bruger Bartis og Marotta maleriets essens som et medium til at åbne døren ind til det subjektive, mavefornemmelser og underlige projektioner.”


Marianne Skaarup Jakopsen, Environment for empty minds. Foto: Andreas Rasmussen.

Marianne Skaarup Jakopsen, Environment for empty minds. Foto: Andreas Rasmussen.

3. GRUPPEUDSTILLING "OF GARDENS"
Regstruplund, 5. september - 4. oktober, 2020

“5 km syd for Jyderup ankommer du til en stor villa, Regstruplund. Du bemærker hurtigt villaens særprægede udtryk, der fører dig tilbage til årtierne omkring 1900-tallets England, hvor Art & Craft bevægelsen var på sit højeste. Denne villa blev bygget af te-grossist Odewahn i 1926, og den tilhørende 5000 m2 store have emmer af de arkitektoniske fragmenter og stedets tidligere brug og skønhed.”


Ida Retz Wessberg, Tina Maria Nielsen & Nils Elvebakk Skalegård “EXHALE” (installation view). Foto: David Stjernholm.

Ida Retz Wessberg, Tina Maria Nielsen & Nils Elvebakk Skalegård “EXHALE” (installation view). Foto: David Stjernholm.

2. IDA RETZ WESSBERG "EXHALE"
Sirin Gallery, 21. februar - 1. april, 2020

“Luft er det gennemgående tema for udstillingen Exhale. Luften som en ultimativ betingelse for liv hos både dyr, planter og mennesker. Men alt for ofte tages luften for givet. Derfor har udstillingen fået titlen Exhale, der betyder udånding, og med reference til den almenmenneskelige livserfaring, som åndedrættet er, sætter fokus på luftens betydning. Med udstillingen understreger Retz Wessberg det fællesskab, der eksisterer mellem alle levende væsener, gennem vores fælles afhængighed af luft for at overleve.”


Rune Bering & Kevin Josias “FRESH” (installation view). Photo: David Stjernholm.

Rune Bering & Kevin Josias “FRESH” (installation view). Photo: David Stjernholm.

1. RUNE BERING & KEVIN JOSIAS "FRESH"
Tableau, 11. juni - 1. august, 2020

“FRESH is the result of Rune Bering and Kevin Josias’s investigation of nature as an ultimate seduction strategy of both man and product. Starting with Tableau’s flowers and their scent, they researched perfumes that compliment the body’s natural smell, and discovered a world of nature freshness surrounding the marketing of consumer products. Between synthetic fragrances, flowery labels, rendered water stock footage, romanticized artifice and idealized biology they found fresh nature in the toilet cleaner.”

Rikke Luna (f. 1988) og Matias B. Albæk (f. 1988) er stiftere af idoart.dk, og driver derudover formidlingsbureauet I DO ART Agency samt I DO ART Books.