ALTING SKER SÅ MEGET

Fredag d. 6. marts 2015 udkommer Esben Weile Kjærs nye bogværk Alting sker så meget, med reception på Gl. Strand og efterfølgende oplæsningsaften ved SMK Fridays. I den anledning har vi taget en snak med Esben, om hvad der er sket, siden han debuterede med Eskapisme sidste år, og om hvad man kan forvente sig af den nye udgivelse.

I februar 2014 tog vi de allerførste skridt ud ad en sti, som langsomt vil komme til at udvidde I DO ART som formidlingsplatform. Stien kalder vi I DO ART Books, og på fredag tager vi et par skridt yderligere ud på vores rejse med vores lille forlag. Alting sker så meget er Esben Weile Kjærs anden udgivelse (med grafisk opsætning af I DO ART Agency), der bygger videre på den generationsskildring, som Esben slog an i debuten Eskapisme.

Sideløbende med 54 tekster fortæller 80 af Esbens egne fotografier en parallelhistorie, som er bygget op af fragmenterede øjebliksbilleder fra de seneste fire år. Alting sker så meget følger en række unge mennesker i en verden under opbrud. Igennem en grænsesøgende tilgang til natteliv, køn og identitet, hungrer de efter selv de mest sporadiske følelser af bekræftelse og fællesskab. Bogen beskæftiger sig med et ofte konfliktende forhold mellem biologi og teknologi, og demonstrerer hvordan internetgenerationen konstant forsøger at navigere i en samfundstilstand, hvor seksualitet er blevet digitaliseret, og hvor fysiske og virtuelle relationer flyder sammen.

Alting sker så meget © I DO ART Books.

I forbindelse med udgivelsen afholder vi reception på Gl. Strand, hvor First Hate, Synd & Skam og Djuna Barnes står for musikken, og hvor der vil være oplæsninger af Tomas Lagermand Lundme og Esben selv. Receptionen finder sted fra 17 til 20, og det vil være muligt at købe bogen til særpris, samt at få sit eksemplar signeret. Efter receptionen indtager Esben sit helt eget rum til SMK Fridays, på Statens Museum for Kunst, hvor han har inviteret Amalie Smith (Marble, I Civil m.fl.), Victor Boy Lindholm (Guld) og Maria Gerhardt (Der bor Hollywoodstjerner på vejen) til også at oplæse. Ved begge arrangementer er der fri entré.

Her kan du læse vores interview med Esben, og høre mere om hvad du kan forvente dig af Alting sker så meget. Læs om hvordan Esben’s arbejdsproces med bogen har været, hvad hans liv har været præget af siden Eskapisme, samt hvilke tanker der ligger bag at supplere en digtsamling med fotografiske og visuelle udtryk. Og så kan du købe bogen her.

Hvordan har dit liv set ud siden din debut Eskapisme, og hvordan har dit litterære arbejde udviklet sig?
Igennem det sidste år har jeg brugt meget tid på at prøve at udvikle det sprog, som har været nødvendigt, for at jeg kunne skrive bogen. Det er stadig nyt for mig at arbejde litterært, men jeg oplever, at jeg hele tiden bliver bedre til at formidle alt det, der sker oppe i mit hoved, og det motiverer mig til at være meget produktiv.

Efter Eskapismes udgivelse begyndte jeg at skrive på en bog, som jeg tror bliver til en ungdomsroman på et tidspunkt. Den hedder Konspirationsteorier, og det var oprindeligt planlagt, at den skulle udkomme nu, men jeg kunne ikke blive færdig med den. Alting sker så meget kom meget naturligt til mig. Jeg har udviklet en metode, som fungerer godt for mig, og jeg synes, at bogen passer rigtig godt til netop nu, hvorimod Konspirationsteorier mangler et lidt mere levet liv for at kunne udleve sit potentiale.

Det er egentligt sjovt, det der med hvad en debut er og ikke er. Jeg arbejder på en måde, hvor jeg producerer helt vildt meget på én gang. Hver gang jeg skriver noget nyt, er det som en slags debut, hvor jeg prøver noget nyt af. Eskapisme var et eksperiment, som jeg skrev over en komprimeret periode på én måned. Teksterne skulle fremstå så uredigerede som muligt og komme direkte fra mit hoved og ud til læseren. Mit arbejde med Alting sker så meget har været anderledes. Det kan jeg vende tilbage til senere.

Kan du fortælle os lidt om din nye udgivelse Alting sker så meget?
Det er halvandet år siden, at jeg begyndte at skrive oplevelser ned fra den verden, der er omkring mig. Det er som sådan hverken essays eller lyrik. Bare tekst. Jeg skriver ikke abstrakt, for jeg ser verden og dens scenarier som poetiske nok i sig selv. En simpel beskrivelse af et forløb eller en følelse er så forførende, hvis det der udspiller sig forholder sig til verden, det den er lavet af, og det den har skabt. Når jeg beskriver min omverden, som den er, eller som jeg tror, den er, så oplever jeg, at den bliver smuk.

Siden min første publikation, Eskapisme, er jeg blevet mere bevidst om, at jeg vil skrive tekster med letforståeligt handlingsforløb og kronologi. Jeg skriver oplevelser ned som små fragmenter, og arkiverer dem dagbogsmetodisk så de ikke forsvinder med en informationsstrøm på en newsfeed. Når jeg tager fiktive og virkelige oplevelser og gemmer dem, foreviger jeg dem som små litterære billeder, der ellers ville forsvinde. Jeg skriver ud fra det, jeg ser og hører og digter videre på de historier, der bliver fortalt omkring mig i både medierne, på nettet og på natklubben. Jeg samler dem op og formulerer dem.

Jeg undersøger mig selv og mine jævnaldrende i en generationel undersøgelse af subjektet i samtiden. Når man før har talt om generationer, så har man kunnet favne et par årtier. Nu skal der ikke mere end 5 år til at skille os ad. Netop den kendsgerning fungerer som drivkraft for den måde, jeg arbejder på. Jeg føler, at det er vigtigt at skrive om, hvordan det føles at leve lige nu, fordi alting accelererer og forsvinder så let. Når jeg skriver om mit liv, så oplever jeg ikke de følelser og tanker, jeg selv har, som værende anderledes fra følelser og tanker, der er blevet oplevet tidligere af en anden.

Alting sker så meget er et produkt af de tanker, som jeg har gjort mig over det sidste år. Det er et slags arkiveringsprojekt, som har været kæmpe stort; som har bestået af flere hundrede digte og billeder, som nu er blevet kogt ned til en publikation.

Hvordan adskiller Alting sker så meget sig fra Eskapisme?
Jeg synes, at det er to meget forskellige bøger. Alting sker så meget består, udover af tekster, også af billeder, og det litterære indhold er struktureret som digte. Den er på en måde mere begravet i verden, hvor Eskapisme prøvede at hæve sig over samtiden.

Hvad har du gjort dig af tanker i forhold til brugen af fotografier?
Jeg tager billeder hele tiden, og når jeg kommer hjem, skriver jeg ofte ud fra de billeder, jeg har taget. Billederne skal ikke ses som illustrationer til teksterne. Teksten i bogen fortæller en historie, og billederne fortæller en anden sideløbende. De supplerer hinanden, men de fortæller ikke det samme. Det er faktisk meget naturligt for mig at blande forskellige udtryksformer. Film, lyd, ord og billeder er, i mit hoved, ikke så langt fra hinanden.

Kan du fortælle lidt om illustrationen på bogens forside?
I slutningen af december var jeg ovre ved vestkysten, hvor jeg fandt en gammel bunker, som stod åben. Nede i bunkeren var der malet den her illustration, og jeg blev virkelig optaget af den. Jeg blev nysgerrig på, hvem der mon havde lavet den og i hvilken sammenhæng. Jeg besluttede mig efterfølgende for, at jeg enten ville få den tatoveret over mit knæ eller bruge den på forsiden af min næste bog. Med hjælp fra Rikke Luna og Matias (I DO ART Books) fandt jeg frem til bagmanden. Kunstneren Nikolaus A. Nessler (f. 1958), som kommer fra Tyskland, lavede illustrationen i bunkeren i forbindelse med et kunstprojekt, som markerede 50 året for Danmarks befrielse tilbage i 1995. Det er præcis 20 år siden i år. Vi kontaktede Nikolaus og fik heldigvis lov at bruge illustrationen, som jeg nu kalder for bogens logo. Jeg synes, at illustrationen leger med den momentane fællesskabsfølelse og bekræftelse, som bogen forsøger at udforske. De to ansigter synes på en gang nære, nærmest som om de smelter sammen, og samtidig fornemmer man en forskudt distance imellem dem. Man forestiller sig en relation, men måske eksisterer den slet ikke.

Hvad betyder det for dig at udtrykke dig litterært, og hvad håber du på at folk får ud at at læse dine tekster?
Som 90’er barn er jeg vokset op på internettet, hvor jeg har skabt min egen identitet og seksualitet. Det føles ofte som om, at jeg er alle steder på een gang. Jeg har altid tænkt mit kulturbegreb som værende under opbrud. Det føles naturligt for mig, at jeg ofte har mere tilfælles med en gruppe unge fra Japan, som jeg har mødt over nettet, end jeg har med dem, der bor i min opgang. Jeg vil gerne skrive til og for unge mennesker. Jeg vil gerne eksperimentere med formidlingsformer og formater og være med til at placere den unge litteratur i den virkelighed, hvor mine jævnaldrende opholder sig; på netcaféen, på natklubben og i shoppingcenteret. Steder som huser vores tids historier, og som omkranser vores virkelighed.

I en tid hvor alt er virtuelt, oplever jeg mit fokus på materialer og rum som en hjælp væk fra min rodløshed. Jeg nyder virkelig at skrive. Det kommer måske til at lyde som om, at jeg finder en (mindfullnessificeret) fordybelse i det at skrive, men det synes jeg nu ikke, at jeg gør. Mit skrevne liv afspejler det liv, jeg lever, og det er stadig flygtigt, fragmentarisk, i uorden og fyldt med forvirring. Ro og fordybelse er for mig ikke et mål i sig selv. Jeg er interesseret i at opleve og sanse hele tiden, og det synes jeg, at jeg kan endnu mere, nu hvor jeg er begyndt at arbejde så meget med sprog og ord. Mit arbejde med Alting sker så meget har været meget givende. Jeg har lært mig selv bedre at kende, og jeg er blevet mere opmærksom på verden. Det håber jeg, at man kan læse.

Alting sker så meget © I DO ART Books.