ESKAPISME

På en af 2013′s allersidste dage fik vi en opringning fra vores gode ven, Esben Weile Kjær. Over en tid har Esben nedfældet sine tanker, følelser og observationer fra et natteliv, som han på alle måder er viklet ind i, når han kom hjem fra byen. Esben har skabt 14 personlige tekster, som på ingen måde minder om noget andet, vi har læst.

Update: Køb Eskapisme her.

Esben's tekster ramte os øjeblikkeligt med så kraftfuld en stemning af melankoli, refleksion og en ubestridelig dragen, at vi ikke var i tvivl om, at vi måtte gøre noget. De fjorten tekster, som Esben har skrevet, rørte os virkelig dybt, og idéen om at samle dem i en form, som kunne sikre et varende liv, for de ellers flygtige og fine refleksioner, var der med det samme. Vi begyndte at undersøge en bogform og et udtryk, som kunne kontrastere det tidsbillede, som Esben portrætterer, en smule, for dermed at lade teksterne stå så umiddelbare og frie for visuelle virkemidler og associationer som muligt. Nu, kun få måneder efter processen gik igang, står vi med et resultat, som vi er virkelig stolte over, og vi glæder os til at vise den til jer alle sammen. Herunder kan du læse nogle af Esben’s overvejelser og tanker bag bogen “Eskapisme“.

Fortæl os om dit liv de seneste 5 år, og om hvor du befinder dig lige nu?
Jeg er 21 år og studerer Music Management på Rytmisk Musikkonservatorium ude på Holmen. De seneste 5 år af mit liv har handlet om at prøve det hele, se det hele, afprøve grænser, finde mig selv og være produktiv. Jeg er løbet afsted med 180 kilometer i timen, og har ligesom alle andre i min alder haft travlt med at prøve at finde ud af, hvad det egentligt er, det her liv kan og handler om. Jeg kommer oprindeligt fra Aarhus og har rødder i det aktivistiske miljø. Løbende gled jeg over i en mere kulturpolitisk retning og begyndte at lave et hav af kulturprojekter.

Jeg har især lavet mange fester. Fra jeg var 16 år gammel, arrangerede jeg to eller tre fester om ugen, under forskellige navne som Jessie, Psycho Candy, Frankie Teardrop, LABAN, samt lidt andre småkoncepter. Jeg blev meget interesseret i festen. Både fordi den er sjov, men også fordi jeg ville prøve at forstå den bedre. Hvad er behovet for den, hvad består den i virkeligheden af, og hvor meget kan den rumme? I sommers kulminerede mine festeksperimenter med festivalen Henrys Dream, som på mange måder nok er det vildeste projekt, jeg har kastet mig ud i til dato. På godt og ondt.

Fortæl os om Eskapisme; Hvor kommer teksterne fra, og hvordan blev de til?
Jeg har skrevet teksterne til bogen over en periode på halvanden måned ca. Jeg skrev dem om natten, når jeg kom hjem fra byen, og jeg skrev dem ud fra lige præcis de følelser, som jeg havde i min krop på det pågældende tidspunkt (som var ret ultimative, grundet alkohol og fest). Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle med dem på daværende tidspunkt, men dokumentet på min computer fungerede lidt som en dagbog, hvor jeg kunne prøve at se på de her fester og den her tilstand, som for mig virker meget alt omfavnende i København lige nu, lidt mere ude fra. Jeg havde lyst til at prøve at forevige nogle af alle de her øjeblikke og oplevelser, som jeg ellers bare forbruger og hurtigt er på vej videre fra igen.

Efter noget tid satte jeg mig ned og læste dem igennem. Jeg syntes at de på en eller anden måde sagde noget om at være lige præcis min alder, i lige præcis min generation, i lige præcis den her by, på lige præcis det her tidspunkt. Det, at de var lidt højtflyvende og stak af i hver sit lille handlingsforløb, synes jeg kunne noget særligt. Derefter begyndte jeg at tænke på et koncept, hvor teksterne ville komme til sin simple ret. Jeg startede med at ville lave et anonymt zine, som jeg ville printe på min skole og ligge ud på forskellige caféer, og lignende, i København. Det skulle være en lille samling, hvor jeg tog læseren med ud på 14 små eskapader med efterfølgende diskussioner omkring de følelser og den tilstand, som eskapaderne medførte. Eskapader som jeg (og alle andre) bliver ved med at søge.

Kort efter, at jeg havde lagt planen, ringede jeg til jer (Rikke Luna og Matias), og vi havde en lang samtale, hvor jeg læste teksterne højt for jer og fortalte jer om hele forløbet. Jeg blev meget overrasket over jeres reaktion på teksterne, og vi havde et par lange samtaler om projektet, og om hvordan teksterne virkede på jer. På jeres opfordring blev vi enige om at udgive teksterne i bogform, og fra det sekund af, har vi arbejdet sammen om at udarbejde det her lille flygtige værk, som udkommer nu.

Hvad håber du, at folk vil få ud af at læse Eskapisme?
Teksterne er meget ærlige og ucensurerede. De kommer fra et behov i mig om at italesætte og snakke om det her natteliv, som kun bliver større, samt om den her generation, som drikker mest i verden. Jeg synes, der har været en meget ensidig skildring i medierne, som har været fordummende og næsten prædikende, og jeg synes, at alle andre end medierne, (altså dem der holder festerne, og dem der fester) har taget det hele lidt forgivet, inklusiv mig selv.  Jeg håber at teksterne kan være med til at skabe en diskussion om det at gå i byen, uden at det skal være sort/hvidt, helligt eller destruktivt, men baseret på følelser og drift.

Jeg er ikke ude på at fortælle, hvad der er rigtig og forkert, men jeg vil gerne prøve at forstå min generation bedre, og jeg tænker, at hvis jeg lærer at forstå mig selv i første omgang, så kan det være, at det vil blive lettere at forstå min generation bedre efterfølgende. Jeg er spændt på, om folk kan nikke genkende til de ting, jeg skriver om, eller om det virker langt fra deres virkelighed. Jeg har en idé om, at folk, der er på min egen alder, vil læse teksterne anderledes, end mennesker af andre generationer. Det bliver spændene at se, om det holder stik.

Du har tidligere udgivet tekster i forskellige “flygtige” medier (som blogs, aviser og magasiner), men hvad gør at teksterne i Eskapisme kræver en mere permanent form?
Der er noget ekstremt paradoksalt i at tage fjorten nedskrevne eskapader og forevige dem i en så fastlåst form som en trykt bog. Jeg kan godt lide tanken om, at temaet for bogen og dens koncept clasher med det format og den form, som den har fået.

Og så kan jeg også godt lide idéen om at lave et lille oplag af noget fysisk, som man kan gemme og kigge på igen om ti år. Jeg har, igennem hele forløbet, gerne ville skrive noget, som ikke havde til formål at være utidigt. Det må gerne være et tidsbillede, og jeg må gerne krumme lidt tæer, når jeg læser det senere i mit liv. Jeg synes, det er et sjovt koncept at skrive noget, som føles rigtigt lige nu og her, men som kan virke forældet om bare et år. Netop det ville også sige en masse implicit om min generation og vores adfærd. Det ville kun komme til udtryk, hvis teksterne blev lavet i fysisk form, for ellers ville de hurtigt forsvinde på nettet, og så ville teksterne ikke blive en reflektion i øjeblikket, som kan tages frem senere, men blot endnu et produkt af min generation, som vil blive læst, men glemt og irrelevant igen inden for fem minutter.

På mange måder er Eskapisme lige som alt andet, jeg laver. Endnu et eksperiment, hvor jeg ikke kender til udfaldet.

Bogrelease i Aarhus og København: Eskapisme lanceres i I DO ART LAB, Mejlgade 48A i Aarhus, d. 14. februar 2014, kl. 16-19 og på Harbo Bar, Blågårdsgade 2D på Nørrebro, d. 15. februar 2014, kl. 18-22. Eskapisme kan allerede købes via vores webshop.

Rikke Luna (f. 1988) og Matias Albæk-Falk (f. 1988) er stiftere af idoart.dk, og driver derudover formidlingsbureauet I DO ART Agency samt I DO ART Books.