VIS OS DIT KARANTÆNE-ATELIER #7

Den aktuelle lockdown, aflyste eller udskudte udstillinger, nedlukkede kunstakademier og fortvivlende uvisheder påvirker kunstnernes arbejdsliv. For at få et bedre indblik i Covid-19s konsekvenser spørger vi nu igen landets kunstnere om, hvordan pandemien påvirker dem, og hvordan deres midlertidige karantæne-atelierer ser ud.

For hvad gør man som kunstner, når uventede omstændigheder sætter ind? Hvordan fortsætter man sin kunstneriske praksis, når hverdagen brydes op, og man helst skal holde sig inden for hjemmets mure? Hvad gør de studerende, når de ikke har adgang til deres atelierer på landets kunstakademier? Hvordan klarer man sig igennem isolationen, hvis man har børn og både skal jonglere med hjemmeskoling og samtidig skal passe sit kunstneriske arbejde? Fortsætter man ufortrødent igangværende projekter, selvom man endnu ikke ved, om ens udstillinger bliver aflyst? Uvishederne hober sig op, men vi tror på, at vi kommer bedst muligt igennem den fysiske isolation ved at dele vores tanker og bekymringer med hinanden.

Vis os dit karantæne-atelier
Hvis du har lyst til at fortælle os om, hvordan dit kunstneriske arbejde er påvirket under Covid-19, må du meget gerne sende et par billeder (i god opløsning – mobilfotos er ok) af dit karantæne-atelier, sammen med nogle linjer om din situation, og evt. hvad du arbejder på for tiden, til info@idoart.dk. De bedste bidrag bliver delt her på idoart.dk

CLARA BRO UERKVITZ & RASMUS DEGN

Min kæreste Rasmus og jeg har udnyttet tiden under lockdown til at istandsætte et helt nyt kæmpe værksted.

Vi er flyttet ud af byen og til Ry, hvor vi nu har hele 140 nye kvm. på en stor gård, der hedder Stengården. Værkstedet bliver kombineret keramik-, maleri- og snedkerværksted. Det har været så fedt at gå all in på at etablere vores absolutte drømmeværksted. Vi føler os meget taknemmelige og heldige over at have fået al den tid til at få det til at ske.

Rasmus er uddannet fra Det Kongelige Akademi i Keramisk Design og Clara er uddannet billedkunstner fra University of Art Iceland.

Kamilla Mez

Den første lockdown tilbage i marts 2020 føltes faktisk lidt som en befrielse fra en ellers super hektisk hverdag i Aalborg. Siden dengang er jeg flyttet til Göteborg, hvor jeg nu læser en MFA på HDK-Valand. Jeg takkede ja til pladsen for godt et år siden, men ingen kunne vide dengang, hvordan Sverige ville håndtere pandemien. Sveriges (måske manglende) restriktionspolitik betyder, at os kunststuderende faktisk har adgang til atelierpladser og værksteder på skolen. Som dansker i Göteborg følger jeg helst de danske anvisninger mest muligt, hvilket betyder, at min hverdag består af en daglig gåtur mellem skolen og mit hjem lige overfor forlystelsesparken Liseberg.

For tiden arbejder jeg på en række virtuelle Augmented Reality (AR) værker til SPRING20 på Kunsthal Aarhus, der egentligt skulle have været udstillet for et år siden. Heldigvis kunne det lade sig gøre at rykke det til foråret 2021. Da mine værker er virtuelle foregår meget af arbejdet på computer, men der er også dele der er mere materielle og kræver adgang til bestemte værksteder. Her er jeg enormt taknemlig for, at det er muligt at få adgang til skolens lasercutter og printer-workshop for at kunne teste nogle ting af.

Kamilla Mez er studerende ved HDK-Valand, Göteborg.

RAGNHILD MAY

Jeg havde i længere tid ledt efter et større værksted, og da mange virksomheder lukkede under den første nedlukning, var der pludselig et større udbud. Jeg har fundet et sted lidt uden for København. Det var i virkelig dårlig stand, da det havde været brændt, så jeg har brugt meget energi på at renovere det. Det ligger midt i et område af nedlagte drivhuse, som nu er blevet til en slags post-apokalyptisk skov.

I sommer skete det fantastiske, at der kom killinger. Hvis man undrer sig over hvad det er for et cute pelsdyr på alle billederne: it’s britneybitch.

Ragnhild May er uddannet fra Akademie der bildenden Künste, Wien, Det Jyske Kunstakademi, Milton Avery Graduate School of the Arts – Bard College, New York og Kungl. Konsthögskolan, Stockholm.

BJØRG DYG NIELSEN

Mit rummelige karantæneatelier på 26m2 er (desværre) også den etværelses lejlighed, jeg bor i. Her opholder jeg mig mere, end jeg havde forventet, fordi der i øjeblikket er udgangsforbud mellem 21 og 04:30, og man kun må forsamles to personer. Det er også her størstedelen af mine værker er kommet til, efter jeg flyttede til Amsterdam i august for at studere på Gerrit Rietveld Academie. Samtidig har jeg været i gang med nogle værker i Danmark, som jeg kun har haft mulighed for at arbejde på, når jeg har været dér. Så jeg har jongleret klodsede portfoliomapper og tunge rygsække fulde af stof og maling ind og ud af Deutsche Bahns tog, på den 11-timers rejse mellem den sydjyske landsby Ildved og Amsterdam.

For tiden forbereder jeg min solo-udstilling ‘Exploring Discomfort’, der åbner d. 30. april i Galleri June Bech, i Aarhus. Så jeg syer, maler, skriver, spiser og har zoom-undervisning ved mit skrivebord, som i øvrigt er mit eneste bord. Men det går egentlig helt ok, synes jeg. Heldigvis må vi komme på akademiet skiftevis en og to dage om ugen, og det er jo bedre end ingenting.

Den største udfordring ved at arbejde herhjemme er skala. De værker jeg laver i øjeblikket er relativt små, fordi pladsen er begrænset. Til gengæld har det fået mig til at udforske performance og audio, fordi det ikke fylder haha, og det viser sig faktisk at være meget interessant.

Før jul arbejdede jeg også med brød i forbindelse med projektet Contemporary Gallery of Modern Art, hvilket var noget af en udfordring for min 19 liter miniovn. Men den klarede det! Efter brødgalleriets udstillingsperiode stod det og pyntede i min lejlighed, indtil jeg blev for træt af at gå udenom det, og det måtte lade livet – hvilket nu engang er skæbnen for et kontemporært galleri. Så nu er der mere plads at arbejde på, igen.

Bjørg Dyg Nielsen er studerende ved Gerrit Rietveld Academie, Amsterdam.

Se flere karantæne-atelier her