VIS OS DIT KARANTÆNE-ATELIER #3

Den aktuelle hjemmekarantæne, aflyste eller udskudte udstillinger, nedlukkede kunstakademier og fortvivlende uvisheder påvirker kunstnernes arbejdsliv. For at få et bedre indblik i Covid-19s konsekvenser spørger vi landets kunstnere om, hvordan pandemien påvirker dem, og hvordan deres midlertidige karantæne-atelierer ser ud.

For hvad gør man som kunstner, når uventede omstændigheder sætter ind? Hvordan fortsætter man sin kunstneriske praksis, når hverdagen brydes op, og man helst skal holde sig inden for hjemmets mure? Hvad gør de studerende, når de pludselig bliver nægtet adgang til deres atelierer på landets kunstakademier? Hvordan klarer man sig igennem isolationen, hvis man har børn og både skal jonglere med hjemmeskoling og samtidig skal passe sit kunstneriske arbejde? Fortsætter man ufortrødent igangværende projekter, selvom man endnu ikke ved, om ens udstillinger bliver aflyst? Uvishederne hober sig op, men vi tror på, at vi kommer bedst muligt igennem den fysiske isolation ved at dele vores tanker og bekymringer med hinanden.

Vis os dit karantæne-atelier
Hvis du har lyst til at fortælle os om, hvordan dit kunstneriske arbejde er påvirket under Covid-19, må du meget gerne sende et par billeder (i god opløsning – mobilfotos er ok) af dit karantæne-atelier, sammen med nogle linjer om din situation, og evt. hvad du arbejder på for tiden, til info@idoart.dk. De bedste bidrag bliver delt her på idoart.dk

RAGNHILD MAY & KRISTOFFER RAASTED

Både Art Hub, hvor Kristoffer plejer at have et desktop residency, og VAK, hvor Ragnhild normalt arbejder, er lukket ned, så vi har tilbragt en del tid i kolonihaven med at plante blomster, renovere/male indvendigt og male akvareller i haven. Vi har anlagt tre hügelbede, flyttet rundt på nogle træer og sat nye buske. Til næste år kan man komme og se en udstilling i haven og huset i forbindelse med biennalen Kolonien.

Ragnhild May er uddannet fra Akademie der bildenden Künste, Wien, Det Jyske Kunstakademi, Milton Avery Graduate School of the Arts – Bard College, New York og Kungl. Konsthögskolan, Stockholm.

Kristoffer Raasted er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi.

ELIYAH MESAYER

Jeg har altid været mest glad for at skrive derhjemme, så ikke så meget har ændret sig dér. Men jeg kan mærke, at det er sværere at finde inspiration de her dage. Det lidt som om, at der er den samme klang for hver dag, men den bliver mindre og mindre tydelig. Måske er det kedsomhed, eller ensomhed.

Jeg er igang med afgang fra Det Jyske Kunstakademi, og selvom jeg har været nødsaget til at gå på kompromis med nogle værker, så har min skriveproces ikke ændret sig, og jeg står til at skulle have små 50 digte klar inden maj. Jeg glæder mig, samtidig med at jeg frygter gentagelser og det middelmådige i mine tekster. Så ja, jeg har viet min karantænetid til at skrive.

Det har også givet mig lov til at dykke ned i mit arkiv, og det har været spændende at læse gamle tekster og se en tidligere håndskrift. Det mest spændende synes jeg har været alle de lange FaceTime samtaler, jeg har haft. Jeg har aldrig været en person, der har FaceTimet eller haft det bekvemt foran en skærm men er så småt ved at vænne mig til det.

Indtil for 2 uger siden har jeg været isoleret på landet sammen med min familie. Nu bor jeg på et værelse i et hus, som er tilknyttet et større hus i en haveforening i Sydhavnen i København. Jeg bor alene i min del af huset, og det er der, jeg er isoleret for nu.

Eliyah Mesayer er udannet fra Det Jyske Kunstakademi.

RINE RODIN & OSKAR KOLIANDER

Før Covid-19 for alvor gik i udbrud var vi lige flyttet ind i vores fælles atelier på Fabrikken for Kunst og Design. Vi arbejder hver især på forskellige udsmykninger og udstillinger, men da lock-down ramte, blev vores arbejde begrænset til vores to-værelses lejlighed, som vi deler hver anden uge med Rines to syvårige tvillingedrenge. Oskar har overtaget børneværelsets skrivebord og Rine sidder ved køkkenbordet. Når børnene sover eller er ude og lege har vi lidt mere tid til at arbejde. Det er dog svært at finde koncentrationen hjemme, og vi savner at kunne tage hen på vores atelier.

Rine Rodins atelier under Covid-19 karantænen. Privatfoto.

Rine: Jeg er del af kunstnerduoen NULEINN, og da vores projekter nu er udskudt på ubestemt tid, er jeg vendt tilbage til barndommes tegninger og billeder fra min telefon, som jeg maler på ny.

Maleriet er absolut ikke en del af min normale praksis, men det er blevet en skøn distraktion, og det føles som et lille frirum.

Oskar Kolianders værk under opbygning ved Hesselaa Smedje & Maskinteknik. Foto: Troels Mikkelsen.

Oskar: Jeg kan stadig arbejde på min udsmykning, der er i gang med at blive produceret. Det betyder at mit arbejde mest består af telefonsamtaler og e-mails, særligt da der ikke er mulighed for at tage hen til smeden og se værket i virkeligheden. Heldigvis er min smed meget god til at dele en masse billeder fra processen, så det føles lidt som om, jeg er med. Jeg synes ikke, det er godt at skelne for meget mellem digitale og fysiske processer, og jeg vil gerne veksle mellem dem i mit arbejde, men i disse tider er der blevet sat en stopper for den fysiske del, og det synes jeg er svært at forlige mig med.

Oskar Kolianders værk under opbygning ved Hesselaa Smedje & Maskinteknik. Foto: Tue Selmer Friborg.

Rine: Jeg er, modsat Oskar, gået ind i en meget fysisk proces, og det er interessant, hvordan vi normalt arbejder med at kombinere det digitale og fysiske i hver vores praksis, men nu er vi nærmest blevet til de to dikotomier.

Oskar: Jeg skal samtidigt passe mit arbejde på Laboratoriet for 3D på Kunstakademiets Billedkunstskoler, hvor vi er igang med et nyt forskningsprojekt omkring de kunstneriske muligheder i nye materialer og teknikker. Så til det projekt prøver jeg at lære at bruge nyt udstyr, som det lykkedes mig at få med hjem inden akademiet lukkede. Et mere Covid-19 relateret projekt er opstået for mig, eftersom vi på akademiet er blevet spurgt, om vi kunne hjælpe med at 3D-printe visirer til de danske hospitaler.

Vi glæder os begge til at vende tilbage til en lidt mere normal hverdag, men det har været godt at stoppe op og få en slags tvungen pause, hvor vi må gentænke os selv og vores praksisser.

Rine Rodin er uddannet fra Københavns Universitet.

Oskar Koliander er uddannet fra Kunstakademiets Arkitektskole, Royal Collage of Art, London og Det Kgl. Danske Kunstakademi.

SUSSIE WEINOLD

Jeg er filminstruktør og fotograf. Jeg skriver på en kortfilm, der handler om længsel og ensomhed – og det synes pludselig at være endnu mere relevant end tidligere. Og så er jeg i gang med min første fotobog med billeder fra Paris. Fordelen ved kun at arbejde herhjemme er, at jeg kan brede alle mine billeder ud på hele gulvet i flere rum.

Jeg har både et arbejdsrum og et atelier herhjemme, så der er plads at brede sig på, og det giver et godt overblik. Og her er stille. Meget stille.

Sussie Weinolds atelier under Covid-19 karantænen. Privatfoto.

De første dage herhjemme gik jeg rundt om mig selv og kunne ikke rigtig finde arbejdsro. Jeg skulle have været 14 dage til Napoli på en workshop og starte et fotografisk projekt op i Italien, men det blev aflyst, da krisen kom.

For at få noget positivt ud af tiden i isolation, har jeg sat nogle deadlines for mig selv. Manuskriptet til filmen, og layout til bogen skal være færdig d. 15. april. Så er der en tidshorisont. Og et håb om at krisen er overstået til den tid, og vi kan komme ud og være sammen igen.

Jeg håber I alle har det godt og er ved godt helbred.

Sussie Weinold er uddannet fra Den Danske Filmskole.

LINDA ANNA KATRINE NYVANG PEDERSEN

Mit udvekslingsophold i Berlin er blevet sat på stand-by, så jeg har midlertidigt søgt ly på Filmhøjskolen Møn, hvor min kæreste arbejder og bor.

Nu er jeg installeret på et kontor, der vist nok engang har været et folkskoleklasselokale, så der er store tavler og næsten 4 meter til loftet. Eleverne er sendt hjem, men en del af personalet er her stadig.

Linda Anna Katrine Nyvang Pedersens atelier under Covid-19 karantænen. Privatfoto.

Højskolen plejer at være fuld af liv fra elever, men nu er her tomt, hvilket skaber en ret særlig stemning. I denne tid, hvor alt står stille og vi bliver bedt om at lægge energien andetsteds end i vores behov for sociale relationer, mærker jeg en trang til at skabe energi og kraft.

Jeg arbejder på et projekt, hvor jeg undersøger, hvordan man kan skabe rytme og energi i en ellers stillestående verden. Jeg udforsker billedkunstens statiske rammer og eksperimenterer med farver, bevægelser og kompositioner, med målet om at skabe dynamik og spænding. Projektet vil munde ud en serie tekstiler, som jeg forestiller mig skal væves.

PERNELLE MAEGAARD

Det er rigtig fint at se alle jeres værksteder for tiden. Selv har jeg arbejdsplads derhjemme, men på mine gamle dage er jeg begyndt at arbejde med ler, og derfor er jeg medlem af et keramisk værksted, der er lukket nu. Så leret er flyttet hjem til mig blandt malerier og broderier.

Maleri og broderi, som jeg ellers arbejder med, kan stables og fylder derfor ikke alt for meget hjemme og i kælderen. Video, som jeg også arbejder med, ja der slukker man bare på en knap, og så er det væk. Men keramiske objekter kan ikke stables, så nu har jeg både færdiglavet ler og ubrændte værker i mit lille hjem. Det fylder godt.

Jeg har en udstilling, men først om et år, på Holmegaard Værk. Det bliver en større udstilling i samarbejde med Nina Maria Kleivan, med nogle af mine keramiske værker, hvor jeg arbejder med at blande glas og ler, men der vil også være video og 1001 Kaffekop, som vi har produceret hos Kähler Keramik for en del år siden. Så jeg kan bare lave, hvad der falder mig ind i denne tid.

Held og lykke derude.

Pernelle Maegaard er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi.

Se flere karantæne-atelierer her