VIS OS DIT KARANTÆNE-ATELIER #2

Den aktuelle hjemmekarantæne, aflyste eller udskudte udstillinger, nedlukkede kunstakademier og fortvivlende uvisheder påvirker kunstnernes arbejdsliv. For at få et bedre indblik i Covid-19s konsekvenser spørger vi nu landets kunstnere om, hvordan pandemien påvirker dem, og hvordan deres midlertidige karantæne-atelierer ser ud.

For hvad gør man som kunstner, når uventede omstændigheder sætter ind? Hvordan fortsætter man sin kunstneriske praksis, når hverdagen brydes op, og man helst skal holde sig inden for hjemmets mure? Hvad gør de studerende, når de pludselig bliver nægtet adgang til deres atelierer på landets kunstakademier? Hvordan klarer man sig igennem isolationen, hvis man har børn og både skal jonglere med hjemmeskoling og samtidig skal passe sit kunstneriske arbejde? Fortsætter man ufortrødent igangværende projekter, selvom man endnu ikke ved, om ens udstillinger bliver aflyst? Uvishederne hober sig op, men vi tror på, at vi kommer bedst muligt igennem den fysiske isolation ved at dele vores tanker og bekymringer med hinanden.

Vis os dit karantæne-atelier
Hvis du har lyst til at fortælle os om, hvordan dit kunstneriske arbejde er påvirket under Covid-19, må du meget gerne sende et par billeder (i god opløsning – mobilfotos er ok) af dit karantæne-atelier, sammen med nogle linjer om din situation, og evt. hvad du arbejder på for tiden, til info@idoart.dk. De bedste bidrag bliver delt her på idoart.dk

SIDSEL WINTHER

Mit karantæne-atelier er et værelse, som jeg deler med vasketøj og klædeskabe i den lejlighed, som jeg bor i med min kæreste og vores 1-årige datter. På trappereposen i opgangen har jeg indrettet et primitivt gips-værksted og på badeværelset støber jeg papir.

Jeg føler mig ret privilegeret over at have et separat rum og en dør, som jeg kan lukke, når jeg skal arbejde. Min datter synes til gengæld ikke, at det er så fedt med den lukkede dør, så jeg arbejder primært, når hun sover lur eller når hun er puttet om aftenen. Selvom det ikke er optimalt, så synes jeg at det har en vis kvalitet i sig, da jeg så virkelig får arbejdet igennem i den halvanden time hun sover. Det bliver et meget produktivt lille vindue.

Jeg savner til gengæld den frihed det er at komme ud hjemmefra. At få ny stimuli, tale med andre, se anden kunst og få en form for feedback. Lige nu arbejder jeg på et projekt til Heartland Festival. Det er virkelig rart med en relativt konkret opgave. Det giver mig følelsen af at arbejde frem imod noget, i en tid der mere føles som om, at den går i ring.

Sidsel Winther er studerende ved Det Fynske Kunstakademi.

LISBETH NIELSEN LYRSTRAND

Imens jeg venter på, at Brønshøj Kulturhus åbner og tilbyder mig en ny udstillingsperiode i Vandtårnet, undersøger jeg farven E-120.

E-120 udvindes af cochenillelusen, som indeholder carminsyre = Karminrød. Lusen stiftede jeg bekendtskab med for ca. et år siden på Tenerife, hvor jeg – sådan lidt tilfældigt – opdagede dens tilstedeværelse på figenkaktussen, som vokser over alt på øen.   Cochenillelusen blev opdaget og transporteret til Europa fra Latinamerika i forbindelse med Columbus’ rejser. Først i 1820’erne blev en lille bestand af lus sendt fra Spanien til Canarieøerne, hvor klimaet er meget velegnet til dyrkning. Ret hurtigt blev det en stor eksportvare, som forårsagede en hurtig spredning af den invasive figenkaktus, hvilket øerne bærer præg af i dag.  Med de kemiske farvers indtog omkring 1860 blev cochenillelusen udkonkurreret som farvestof, men figenkaktussen og cochenuillelusen findes stadig i store mængde på Canarieøerne.

Cochenillelus fra figenkaktus på Tenerife 2019, presset ud på kinapapir, 70 x 220 cm. Foto: Lisbeth Nielsen Lyrstrand.

I dag bliver E-120 typisk brugt til madvarer og i Kosmetikindustrien, især læbestift.   Udstyret med en rulle kinapapir og indsamlede lus, begyndte jeg mit eksperiment. Jeg fugtede papiret med vand og klemte lusene ud over det med en flaske, hvorved jeg erfarede den smukke Karminrøde. Farven har den samme styrke nu et år efter. Lige før Coronakrisen satte ind, havde jeg fået et ophold på Artist and Researcher in Residence Guiniguada – Canary Islands i to uger i juni, hvor intentionen var at videreføre min undersøgelse med lusene, men Covid-19 har forhindret denne rejse.  Tørrede cochenillelus fås herhjemme og er det, jeg nu må nøjes med. Det har allerede vist sig at være et andet materiale, end det jeg begyndte med på Tenerife. Min undersøgelse bliver derfor nu, under Covid-19 karantænen, at finde ud af hvordan jeg kan bruge de tørrede lus.  Mit lille værksted er fyldt op med værker til ”En hyldest til myrekrybet”, så derfor foregår eksperimenterne i min stue.

Lisbeth Nielsen Lyrstrand er uddannet fra Det Jyske Kunstakademi.

MATVEY SLAVIN

Jeg arbejder i øjeblikket på en serie kaldet [Parallelle Verdener]. Motiverne er fra min hverdag og fra udstillingssituationer med kunstnerkollegaer, kunstkritikere, kunstkøbere og kunstinteresserede – kort sagt, mit liv som kunstner. Jeg er med på en gruppeudstilling med gode kunstnerkollegaer til maj med titlen “Efterbilleder” i Kunstbygningen SAK, som jeg ikke håber bliver aflyst. Jeg prøver at samle mig om min påbegyndte serie, og håber på det bedste. Det er mindre formater, så jeg er rimelig fleksibel, nu hvor jeg arbejder hjemmefra i lejligheden på Østerbro.

Nogle gange maler jeg foran fjernsynet, for at følge med i det sidste nye vedr. virussen. Ellers hører jeg rigtig meget musik. Ja faktisk mere end jeg plejer – det booster humøret. Et værk jeg inden for de sidste dage har malet er [WASHING HANDS] 30x50 cm, acrylic on canvas (meget aktuelt 😊).

Det er på mange måder en mærkelig situation. Samtidig må jeg også sige, at jeg er ved at få en ro – en god form for ro – som jeg ikke plejer at have normalt i hverdagen. Det er som om, at jeg pludselig har fået et slags "artist i residens", hvor jeg kan nørde og bruge min tid på det jeg elsker og brænder for. Nogle gange kan hverdagen gå med så mange andre ting og særligt med småjobs. Jeg nyder faktisk tiden nu her (på trods af situationen). Jeg prøver på ikke at panikke så meget over økonomien og håber på det bedste.

Matvey Slavin er uddannet fra Hochschule für Angewandte Wissenschaften, Hamburg og Akademie der Bildenden Künste, Wien.

CHRISTINA RENÉ

Jeg holder hjemmedagpleje og hjemmestudio samtidigt. Lidt kaosfølelse og svært at fokusere. Jeg arbejder lige nu med koreografiske instruktioner og nomadiske tilstande. Projekter, der venter på svar og plads, så de kan blive realiseret og afprøvet. Det er blandt andet metoder udformet i samarbejde med børn i performative interaktioner. De koreografiske instruktioner hjælper Luna med pt. Derudover arbejder jeg på et tværfagligt tekst-, lyd-, dans- projekt med en komponist og to dansere. Tvangssystemet.

Vi bor spredt ud over Skandinavien, så det hele er sat på fysisk pause for nu. Meget tid går med praktiske ting og med at lege. I baghovedet har jeg et ønske om at fokusere, læse og skrive intenst.

Christina René er uddannet fra Kungl. Konsthögskolan, Stockholm.

HENRIETTE HELLSTERN

Jeg har valgt at se det som et residency i mit eget atelier på Amager. Mine tre børn underviser jeg 8-14 – i alt, bl.a. matematik, dansk, hjemmekundskab, engelsk og biologi samt billedkunst selvfølgelig. Indimellem afbrudt af et Corona Car Race i atelieret. Og så arbejder jeg selv fra 15-? Det går ok, men kræver ekstra meget fokus. Jeg arbejder pt. på min nye serie Another nature, som faktisk handler om naturen vs. mennesket. Det er ret specielt at arbejde med dette tema, som jeg har gjort hele 2020, og så pludselig se en pandemi sætte verden i stå, som minder os om vores skrøbelighed. Forhåbentligt skal værkerne udstilles i Berlin i slutningen af foråret.

Henriette Hellstern er uddannet fra Det Fynske Kunstakademi.

ANNE-SOFIE OVERGAARD

I denne måned skulle jeg have været arbejdende kunstner i ARoS Atelier. Jeg nåede da også at være der i halvanden uge, inden det meste af vores samfund lukkede ned d. 12. marts. Under opholdet på ARoS var det min plan at arbejde på min kommende udstilling til Spanien 19C med titlen Pillars of Creation. Udstillingen er inspireret af russisk kosmisme og John Miltons digtsamling Det tabte Paradis fra 1667 om skabelsesberetningen og syndefaldet. Det var selvfølgelig også meningen, at jeg skulle formidle min kunstneriske praksis til de nysgerrige gæster på ARoS :).

Nu er situationen så den, at jeg det meste af tiden sidder derhjemme sammen med min kæreste og vores søn på 2 år. Vi prøver så vidt muligt at dele dagen op mellem os, så vi hver især kan få tid til at arbejde nogle timer hver dag. Jeg har rykket alle mine ting ud af ARoS Atelier, i angsten for at vi i DK ender med et udgangsforbud ligesom i Spanien og Frankrig.

Lige nu sidder jeg og væver på min billedvæv, som heldigvis meget nemt kan pakkes sammen og transporteres rundt.

En del af værket til min udstilling skal nemlig bestå af en serie vævede billedtæpper, som skal forestille neonfarvede landskaber inspireret af Gustave Dorés illustrationer fra 1866 til Det tabte Paradis. Det er planen at min udstilling skal åbne d. 11. april, men det kommer helt sikkert ikke til at ske, så som så mange andre venter jeg i et limbo og håber på, at jeg og alle andre kommer helskindet ud på den anden side af denne krise.

Anne-Sofie Overgaard er uddannet fra Bergen Academy of Art and Design, Bergen og Det Jyske Kunstakademi.

Se flere karantæne-atelierer her