EN HYLDEST TIL DEN SLAGS KUNST, MAN KAN BLADRE I

Det Kongelige Bibliotek råder over landets største samling af kunstnerbøger, og netop nu kan man opleve over 100 af dem, med bidrag fra kunstnere som Amalie Smith, Tal R og Asger Jorn, på Den Sorte Diamant i udstillingen “Opslag/Nedslag – Danske kunstnerbøger”. Det er en smuk og nørdet hyldest til den slags kunst, man kan bladre i.

Bogen som kunstmedie får sjældent lov til at fylde ret meget. Måske fordi den ligner noget, vi normalt forbinder med formidling. Vi er vant til, at bøger skal bringe os information, ny viden eller en god historie, og vi er derfor vant til at kigge så meget på indholdet, at vi helt glemmer alt det, der gør dem til objekter. Vi er vant til at vide, hvordan vi skal gribe en bog an: Vi slår op på side ét og lader forfatteren følge os gennem et nøje tilrettelagt forløb – og på den måde bliver vi klogere. Vi kender bogen så godt, at vi har svært ved at se uden om vanerne, og måske derfor har vi også svært ved at se den som kunst. For kunst handler jo om alt andet end vaner.

Bogen har ikke samme højtidelighed som f.eks. et maleri. Man må røre ved den, bladre i den og ofte kan den masseproduceres og dermed demokratisere kunsten på en måde, som kun ganske få kunstneriske medier kan. Man kan have den med sig, og den kræver hverken indramning, et flot gallerirum eller en afspiller for at komme til orde. Den er bare.

“Kunsthistorikere har haft det sådan, at bøger ikke kan være rigtig kunst...”

Siden slutningen af 50’erne har en lang række danske kunstnere brugt kunstnerbogen som en vigtig del af deres praksisser, men alligevel har den haft svært ved at finde plads i kunsthistorien. Kunstnerbogen ligger helt naturligt mellem to reoler, “så i virkeligheden er det måske ikke et tilfælde, at der skulle en litterat til at opdyrke det her felt” forklarer Thomas Hvid Kromann, da vi møder ham og udstillingsarkitekt Christina Back i udstillingen Opslag/Nedslag på Den Sorte Diamant. “Kunsthistorikere har haft det sådan, at bøger ikke kan være rigtig kunst, fordi de jo er bøger” fortsætter han.

Sideløbende med sine studier på litteraturhistorie begyndte Thomas Hvid Kromann i 1997 at arbejde frivilligt i forlaget After Hands butik i Nansensgade i København. I de år opbyggede han et stort kendskab til et bogformat, som lå meget langt fra lærebøgerne på universitetet, og han lærte den ulmende, uafhængige scene at kende indefra. Hans interesse for 60’ernes avantgardistiske skriftformater, bogen som objekt og som kunstnerbog kom både til udtryk i en Ph.d.-afhandling og i fagbogen Danske Kunstnerbøger (2013), som han lavede i samarbejde med Louise Hold Sidenius, Maria Kjær Themsen og Marianne Vierø.

“Frem for at forklare hvad en kunstnerbog er, så er det en udstilling, der beskæftiger sig med at undersøge, hvad kunstnerbogen kan som kunstnerisk medie.”

“Danske Kunstnerbøger er i virkeligheden forlægget for udstillingen her” fortæller Christina Back og fortsætter: “Frem for at forklare hvad en kunstnerbog er, så er det en udstilling, der beskæftiger sig med at undersøge, hvad kunstnerbogen kan som kunstnerisk medie.” Allerede da vi træder ind i den første af udstillingens i alt seks afdelinger, kan vi mærke, at vi befinder os i en udstilling, som tager sit indhold seriøst. Hver bog er præsenteret som et værk, med selvstændig formidlende tekst, og flere steder kan man endda bladre i bøgerne. Helt umiddelbart føler vi os taget godt imod af hele scenografien, grafikken og en gennemgående fortællelyst. Iscenesættelsen er meget indbydende, og vi får lyst til at gå i dybden.

Fra kaos til stringens
Første del af udstillingen hedder Arkivet og handler om ophobninger, samlinger og ustyrlige mængder af materiale. Som et installatorisk tillæg til de præsenterede bøger har Thomas og Christina lånt et udsnit af Jesper Fabricius’ atelier og placeret det i en montre midt i udstillingslokalet. Sammen med en video fra værkstedet på Amager, giver installationen et godt indblik i en arbejdsproces, der for udenforstående ser kaotisk ud, men som er gennemsyret af et ufatteligt net af systemer, og som resulterer i sirlige kategoriseringer og præcise koncepter.

Arkivet | Jesper Fabricius | Foto: I DO ART Agency.

Det arkiviske tema synes at bevæge sig i en pendulbevægelse mellem rod og stringens, og afdelingens to hovedkunstnere, Jesper Fabricius og Tal R, repræsenterer netop to yderligheder. Hvor Fabricius’ små samlinger af f.eks. udklippede frisurer, talebobler eller baggrundskunst fra 70’ernes erotiske ugeblade er både stramme og nøjagtige, er Tal Rs Garbage Man en rodebutik af visuelle indtryk organiseret mere eller mindre efter intuition.

Inden vi bevæger os videre, leder Christina vores opmærksomhed i retningen af et ret fint formidlingsgreb. I en video bladrer Tal R den 400 sider tykke Garbage Man igennem på 40 min., knytter historier til udvalgte udklip og giver på den måde et indblik i den snørklede logik, der har givet bogen liv.

Samarbejdet og processens energi
Der er flere grunde til, at udstillingen er delt op i temaer, “det kan bringe nogle værker sammen, som ligger på afstand i tid og rum, men som faktisk arbejder med nogle af de samme greb,” forklarer Thomas. Det var ikke oplagt at lave en kronologisk præsentation af highlights, da der endnu kun er ganske få værker, der har fået klassikerstatus. Ét af de værker der dog kan fremhæves som uomgåelig i kunstnerbogens korte historie er Asger Jorn og Guy Debords Fin de Copenhague ("Københavns endeligt") fra maj 1957.

Under temaet En kollektiv proces præsenteres bl.a. seks eksemplarer af publikationen, som blev produceret i et oplag på 200. Bøgerne er bundet ind i tykt, gråligt matricepap (et restprodukt fra avisproduktionen) fra Det Berlingske Officin, hvilket gør, at hvert eksemplar har sit særegne udtryk.

“Myten er, at værket er lavet på blot 24 timer, hvor Jorn og Debord skulle have købt tidsskrifter og lavet de farverige montager – Jorn har bl.a. stået på en stige og dryppet litografisk tusch ned på dem. Det handler om hele den her tilfældighedskunst, samarbejdet, øjeblikket og processens energi,” fortæller Thomas. Efter grundige nærstudier af matricepappet har Thomas dog opdaget, at noget af materialet stammer fra måneder efter, at værket angiveligt skulle være blevet til. Dette antyder, at processen er fortsat, efter at kunstnerne er draget hjem til Paris, og at Jorns trykkere Permild & Rosengreen dermed har spillet en rolle som medskabere af værket.

Mediereflektioner | Foto: I DO ART Agency.

Den selvbevidste bog
Vi snakker lidt videre om trykkerens uundværlige rolle i udformningen af bøger i større oplag, imens vi træder ind i udstillingens næste afdeling. Under Medierefleksioner sættes der fokus på bogens fysiske udformning, og hvad der gør en bog til en bog. Christina er hurtig til at fremhæve Per Kirkebys Blå, tid, som udmærker sig ved at være komplet blå. “Hvis du har en bog, der er helt blå, holder den så op med at være en bog? For kan den læses, og er det et karakteristika for en bog, at den skal kunne det?”

Christina fortsætter: “I virkeligheden er det nogle af de samme refleksioner, han har, når han arbejder med sine skulpturelle værker og malerier.“ For at understrege denne pointe har de inddraget en af Kirkebys murstensskulpturer samt maleriet Paris’ Dom, som begge er eksempler på arbejder, hvor han strækker mediet og giver det en form for selvbevidsthed. “Det er et forsøg på at vise, hvordan kunstnerbog-arbejdet forbinder sig til en kunstners øvrige praksisser,” understreger Christina.

I afdelingens montre finder vi flere bøger, der beskæftiger sig med netop det at være en bog. Her er f.eks. en bunke løsblade med tilhørende hvid handske af Henrik Have, Lasse Krog Møllers mere end tre meter lange leporello (et langt zigzagfoldet ark, som trækkes ud som en harmonika) over alle Amagerbrogades frisørsaloner og Amalie Smiths håndindbundne manuskript med tilhørende plakater Fabrikken falder.

Mediereflektioner | Henrik Have "Pferde", 1972 | Foto: I DO ART Agency.

Om styrken ved gentagelser
“Det serielle handler dels om, hvordan man bruger sidernes rækkefølge til at skabe et narrativ, men så handler det også om at publicere i et serielt format,” fortæller Thomas om udstillingens fjerde afdeling. Her ligger fokusset på gentagelser og styrken i det at opretholde en serie over en årrække. Thomas peger på Erik Steffensens små publikationer i pixibogsformat, som han har lavet i over 15 år, og Sven Dalsgaards hæfter som han sendte ud til sit netværk fra sin bopæl i Randers.

Det serielle | Peder Alexis Olsson "Tennis", 2015 | Foto: I DO ART Agency.

En bog der virkelig aktiverer sidernes indbyrdes forhold er det 772 sider tykke værk Tennis af Peder Alexis Olsson. Bogen indeholder en komplet tennisbane i størrelsesforholdet 1:1 med tilhørende net, og består dermed udelukkende af simple grafiske formationer, linjer og mønstre. Tennis er et godt eksempel på et stærkt konceptuelt værk, der i samspillet mellem idé og format både fremstår absurd og helt genial.

Tætskrevet og svært aflæseligt
En anden absurditet introducerer sig selv gennem en repeterende lydside, der langsomt trækker os ind i næste tema: Tekst. I en video, som er projekteret op på væggen, står forfatter Martin Larsen og læser tilfældige navnekombinationer op fra sit otte bind tunge værk Monogrammer. Værket på godt og vel 5.600 sider rummer alle tænkelige, godkendte danske fornavne og efternavne i alle kombinationer, hvilket giver omkring 2,4 millioner muligheder. Annavida Henriksen, Sharifa Hjorth, Jeffery Brodersen, Betül Ravn, Yagmur Thøgersen, Syp Gregersen, Zap Klausen osv…

Tekst | Martin Larsen "Monogrammer", 2007 | Foto: I DO ART Agency.

I afdelingens montre ligger bøger, der på forskellige måder udfordrer brugen af tekst. Her finder man f.eks. forfatter Knud Holten og typograf Eric Mouriers samarbejde Myten om fulgen F, hvor Holtens digte er sat med Mouriers svært aflæselige skriftsprog, der med geometriske symboler næste skaber abstrakte billeder på bogens sider.

En demokratisering af kunsten
“Nu står vi i udstillingens sidste afsnit, En politisk agenda, som er kilden til kunstnerbogens store udbredelse i '60’erne; idéen om at demokratisere kunsten.” Christina introducerer afsnittets hovedkunstnere Bjørn Nørgaard og Lene Adler Petersen, og Thomas fortsætter med historien om værket I anledning af... som hænger indrammet til højre for os.

En politisk agenda | Bjørn Nørgaard "I anledning af...", 1969 | Foto: I DO ART Agency.

I 1969 deltog Bjørn Nørgaard i kunstakademiets konkurrence Den lille Guldmedalje “og i bedste 60’er/offset-æstetik stil printede han en masse ark og klaskede dem op på væggen som sit bidrag.” Det var dog for meget for komiteen, så værket blev pillet ned, og Nørgaard reagerede på censuren ved at samle de farverige løsark og publicere dem i en bogform.

Efter megen søgen i forskellige samlinger rundt omkring i landet efter de originale plakater, dukkede der pludselig en brun kuvert op i et skab hos Bjørn Nørgaard selv, “og så stod vi med netop dét, som vi havde ledt efter i månedsvis,” fortæller Christina. “På den måde har kurateringen ikke kun været et samarbejde mellem os to, men også et møde med kunstnerne og de ting de har fundet frem undervejs i processen.”

Et fleksibelt og ærligt medie
Over et par timer har vi bevæget os igennem kunstnerbogens mange ansigter og har fået et fint billede at et medie, som både har levet sit eget liv, og som stadig rummer et potentiale, der er uoverskueligt stort. Kunstnerbogen er eksperimenternes medie, og den er et rum for alt det, der ikke passer ind; det umiddelbare, det rodede, det tunge og det der falder for censuren. Vi får et indtryk af et medie, som altid har været (og som stadig er) frit og uafhængigt fra eksterne interesser. Her er der plads til de store tanker og de små projekter, og der er ikke nødvendigvis et særligt behov for et stort publikum. Kunstnerbogen er et fleksibelt og ærligt medie, og det er præcis det, som Opslag/Nedslag formår at fortælle.

Udstillingen på Den Sort Diamant giver et smukt tilrettelagt, velformidlet og nørdet blik ind i en verden, som ofte pulserer under radaren. Hvis du elsker bøger, kunstnere og kunst, så SKAL du tage forbi Opslag/Nedslag og blive klogere på danske kunstnerbøger fra de sidste seks årtier.

OPSLAG/NEDSLAG - DANSKE KUNSTNERBØGER
Fra d. 30. september, 2016 - d. 11. marts, 2017.
Den Sorte Diamant, Søren Kierkegaards Plads, 1, 1221 Kbh K.