MED UDGANGSPUNKT I FORVIRRINGEN
Piscine | Photos by Rikke Luna & Matias © I DO ART Agency.

Piscine | Photos by Rikke Luna & Matias © I DO ART Agency.

Vi går mod Aarhus midtby, ned ad Christiansgade, drejer til venstre ad J.M. Mørks gade og passerer to vigtige aktørere på den aarhusianske kunstscene; forlaget Antipyrine og Kunsthal Aarhus. Vi tænker ikke nærmere over det, for vi har gået denne vej mange gange før, men det vil vise sig, at disse to spiller en vigtig rolle for det, vi har i vente. Vi krydser åen, runder et hjørne og får øje på vores destination bag nogle af Mølleparkens ældste træer; udstillingsfænomenet Piscine.

Piscine er initieret af Michael Roloff som et sted, der “hovedsageligt understøtter yngre danske kunstnere og kuratorer til at udvikle unikke og ekstraordinære værker og projekter.” Vi har kendt Michael de sidste fem år, som bl.a. designstuderende, projektmager, Institut for X-bruger, ven og nu manager/kurator på et af Aarhus’ nyeste og mest spændende udstillingssteder. Derfor er vores forventninger i top, da vi ankommer til den C. F. Møller-tegnede gas-betonbygning, som ligger klods op ad det tidligere hovedbibliotek. Vi træder ind, ad hvad der mest af alt minder om en garageport og finder os selv midt i et hvidt og lyst lokale, hvis sterile udtryk afbrydes af de synlige rør samt andre tydeligt industrielle detaljer. Michael tager imod os, og samtalen går i gang.

Michael Roloff | Stifter af udstillingsfænomenet Piscine.

Michael Roloff | Stifter af udstillingsfænomenet Piscine.

Begyndelsen på en interesse
“I virkeligheden startede det jo allerede, da jeg boede i Zürich,” begynder Michael, da vi spørger ind til, hvordan idéen til Piscine oprindeligt opstod. Efter at have færdiggjort en bachelor i kommunikationsdesign fra Designskolen Kolding flyttede Michael til Schweiz for at gå på Zürich University of Art. Her stiftede Michael for første gang bekendtskab med det kuratoriske felt, og hans interesse for at udforske dets muligheder har ulmet i baghovedet lige siden. Da han igen vendte hjem til Danmark, startede han i praktik hos Bureau Detours, og han brugte de fleste af sine vågne timer på Institut for X, hvor han bl.a. var med til at starte recidency-programmet D.A.K. (Design, Arkitektur, Kunst). “Jeg lærte enormt meget om at bruge byen og se dens muligheder,” siger Michael og forklarer, hvordan at hans tilknytning til Detours derudover både har givet ham en praktisk erfaring med håndværk og et uundværligt netværk af dygtige mennesker. Alt sammen viden som han nu bruger i sit arbejde med Piscine.

“I marts i år hørte jeg, at stedet her ville blive ledigt, og så fik jeg idéen om at bruge det til en enkelt udstilling,” men efter arbejdet med Jens Settergren’s Trope-udstilling var Michael’s lyst til at fortsætte uigenkaldeligt vakt. Han indgik i en dialog med kommunen, som heldigvis godt kunne se idéen i at lade Michael bruge lokalerne, indtil de skal rives ned og indgå i en ombygning af hele Møllepark-arealet. Ingen ved rigtigt, hvornår at grundens nye ejer påbegynder arbejdet, og netop denne limbo-tilstand har Michael formået at vende til Piscine’s fordel: “Vi er nød til at være helt vildt varierende og fleksible, og så arbejder vi bare sindssygt hurtigt,” forklarer han og afslører, at der allerede ligger tre udstillinger i vente fra januar.

Piscines kontor som bl.a. deles med Ari Marteinsson fra designbureauet Haack_Marteinsson.

Piscines kontor som bl.a. deles med Ari Marteinsson fra designbureauet Haack_Marteinsson.

“Hånden husker alt”
Og så til det, som det hele jo handler om; kunsten. L’hombre invicible – imod officialismen er Piscine’s fjerde udstilling, og det er tydeligt, at Michael både er stolt over resultatet og har glædet sig til at fortælle om det. Udstillingen er tilrettelagt af Mathias Kokholm fra Antipyrine, men som undertitlen (“En Antipyrine interpretation af After Hand Archive (Henrik Have)”) antyder, er der flere aktørere i spil, og for at forstå sammenhængen er det vigtigt at kende lidt til historien bag, og relationen imellem, Mathias Kokholm og Henrik Have. I 1973 startede Henrik forlaget Edition After Hand, med base i den vestjyske landsby No, som et opgør mod officialismen og med et ønske om at mindske afstanden fra idé til fysisk objekt. Han arbejdede sammen med en lang række af tidens avantgardistiske forfattere og kunstnere og etablerede forlaget som et centralt samlingspunkt for især kunstnerbogen. I 1990’erne drev Henrik After Hands’ butik i Nansensgade i indre København, som dengang var fyldt med mindre forlag samt litografi- og bogtrykkerier, men i 00’erne blev Henrik syg, og forlagets aktiviteter begyndte at dale.

Tilfældighederne førte Mathias og Henrik sammen som svogre. Med en fælles interesse for bogmediet startede de i 2009 sammen After Hand op igen og drev forlaget frem til Henrik’s død i 2014 – netop som forlaget kunne fejre 40års jubilæum. I det sidste indlæg på After Hand’s blog skriver Mathias: “alt jeg ved om bøger, har jeg fra Henrik Have. Hånden husker alt.”

En undersøgelse af bogen
Da Henrik døde, efterlod han sig et enormt arkiv af ustruktureret materiale, som Mathias siden har forsøgt at bringe i system. L’hombre invicible – imod officialismen er den første udstillingen om Henrik, siden hans død, og den giver et unikt kig ind i en mængde arbejder og objekter, der aldrig før har været vist frem. Udstillingen som oprindeligt var planlagt til at foregå på Kunsthal Aarhus indgår i det overordnede Antipyrine-projekt Læsemaskiner: dispositiv/demokrati/distribution, som består af en række foredrag, samtaler og arrangementer; alle med fokus på bogen. Bogen som formidler af viden, bogen som det langsomme medie, bogen som kunstværk og bogen i relation til sin samtid.

Det første der møder os, da vi træder ind i den lyse garage, er en smal skillevæg, påsat folieudskårne skrivemaskinetekster. Michael fortæller, hvordan at bogstaverne er optegnet direkte efter et originalt maskinskrevet værk af digter Peter Laugesen, under pseudonymet William S. Malevich. Bag dæknavnet gemmer der sig referencer til den amerikanske beat-forfatter William S. Burroughs og den russiske suprematist Kazimir Malevich, som begge havde en stor indflydelse på hele universet omkring Henrik Have og den avantgardistiske scene i midten af det 20. århundrede.

Bag den smalle skillevæg mødes vi af to mandshøje X’er, som er malet direkte på væggen i en stærk hhv. rød og sort farve. Midt i hvert X hænger en lille hylde, hvorpå der ligger en en tyk bunke løsblade, og Michael inviterer os til at bladre lidt i de originale tryk fra starten af 1970′erne. Flere steder i udstillingen kræves det, at man bladrer i papirer, trækker ud i skuffer og i det hele taget rører ved værkerne. Det kan føles en smule angstprovokerende at tage et så gammelt, originalt materiale i hænderne, men netop den fysiske berøring er jo et enormt vigtigt aspekt af en bog.

Midt i rummet står der et rundt træbord med en gammel lyskasse, en vase med blomster og forskellige maskin- og håndskrevne dokumenter. Installationen hedder Beskrivelser og er et godt eksempel på, hvordan objekter fra Henrik’s arkiv er iscenesat næsten som nye kunstværker for at skabe den rette fortælling. I 1975 fik Henrik og Peter Laugesen den idé at lave en udstilling i et privat hjem, og igennem avisannoncer fandt de frem til Lotte Fich, som gerne ville stille sin herskabslejlighed til rådighed for projektet. Henrik arbejdede med at fordoble døre og vinduer fra Lotte’s lejlighed over i tegning, og Peter skrev breve, som hver dag ankom til udstillingen gennem brevsprækken. Værket på Piscine er et forsøg på at gengive en del af den oprindelige udstilling, og man kan bl.a. se den oprindelige pressemeddelelse og udstillingsplakat. På lyskassen ligger en række dias. hvor man bl.a. kan se nogle af Henrik og Peter’s forstudier, og vi får særligt øje på et par fotografier af en bordopsætning, som ligner den, vi står omkring. Derudover retter Michael vores opmærksomhed mod “den svævende dør” et andet sted i udstillingen, som er en ny optegnelse, baseret på Henrik’s egne fordoblingstegninger. I Beskrivelser udviskes rollen mellem kunstner og kurator, og blandingen af de gamle og nye elementer understreger virkeligt fint forbindelsen mellem fortid og nutid.

Bagerst i rummet står en flimrende monitor og afspiller et videoværk lavet i samarbejde mellem Henrik Have og Dan Turèll. Introducing your mental State – 120 movies (1974) er inspireret af Burroughs’ cut-up litteratur, hvori sætninger opbrydes og forkortes, og i videoen forsøges samme teknik udført i billeder. Over monitoren hænger en lang hylde, hvorpå et utal af stearinlys, med påskriften “Shadow,” gennem udstillingsperioden langsomt brænder ned og efterlader mørke plamager af sod på den hvide væg. Lysene er kopier af værket Shadow event for Mieko Shiomi. Dec. 13. 1971, som Henrik lavede i 1972 med inspiration i et fluxuspartitur af den japanske komponist Mieko Shiomi. Lysene leder os videre til udstillingens kerne; Henrik’s arbejdsværelse.

Piscine-Agency.idoart.dk-183.jpg

Som et led i udstillingen har Mathias og Michael skabt en rummelig illustration af Henrik’s kontor i et lille aflukket hjørne af Piscine. “Anarko-syndikalistisk Institut for teoretisk Lingvistik” står der på dørskiltet, og inde bag det gemmer der sig et hyggeligt kontorrum, med mørkerøde vægge, dæmpet belysning, arkivskab, montre og skrivebord. I montren ligger bl.a. et hånddryppet “Shadow”-lys, blå teposer og et brunligt kortspil, og skrivebordet er komplet udstyret med stempler, rolodex, en gul fastnettelefon og Dan Turèll’s skrivemaskine. Michael fortæller, at forhåbningen er, at de besøgende sætter sig i stolen, roder i skufferne og går på opdagelse i arkivskabet. Inden vi forlader det mørke rum igen, henleder Michael vores opmærksomhed på udstillingens nyeste værker, som er en serie af 12 æstetisk tiltalende stilleben-fotografier af billedkunstner Lasse Krog Møller. Billederne er komponeret af typiske kontorartikler og går under titlen Samlingens Afd. f. Bureaukratiske Apparater.

At nørde det svære
Vi går tilbage ud i det lyse gallerirum, hvor objekterne og teksterne fra Henrik Have’s arkiv er placeret med den største sikkerhed. Vi er overvældede over den lille udstillings enorme fortælling, og forsøger stadig at få de mange referencer og relationer til at falde på plads i vores hoveder. Der er meget at holde styr på i L’hombre invicible – imod officialismen. “…men det er netop også derfor, at vi altid forsøger at snakke med vores besøgende og give dem en 1:1 formidling” fortæller Michael, da vi giver udtryk for vores forvirring. “Vi lever i en verden, hvor alting er overpædagogiseret, og det er klart med vilje, at vi forsøger at være lidt til besvær.

Vi lever i en verden, hvor alting er overpædagogiseret, og det er klart med vilje, at vi forsøger at være lidt til besvær.
— Michael Roloff.

I en tid hvor kunstudstillinger ofte mættes med vægtekster og indragende formidlingstiltag, er det faktisk forfriskende ikke at få serveret et færdigt resultat. “Vi ser vægtekster som fængslende, og som noget der prædefinerer ens oplevelse,” forklarer Michael og henviser til kurator Paul O’Neill’s begreber fast track og slow track, der bruges om elementer i udstillinger, der hhv. opfanges umiddelbart eller kræver fordybelse. Slow track er helt tydeligt et gennemgående greb i denne udstilling.

Med udgangspunkt i forvirringen
Michael fortsætter og understreger, at der er forskellige måder at erfare ting på, og at der stadig skal være plads til fordybelse i en verden, der går hurtigt. “Vi kan godt lide at tage udgangspunkt i forvirringen. Folk må gerne opleve en følelse af opgivenhed, og så kan vi løfte derfra,” siger han.

Vi kan godt lide at tage udgangspunkt i forvirringen. Folk må gerne opleve en følelse af opgivenhed, og så kan vi løfte derfra.
— Michael Roloff.

Efter at have gået rundt med Michael i udstillingen, er der langsomt blevet nedbrudt en del af de barriere, som vi frygtede en smule, før vi besøgte Læsemaskiner – distribution: L’hombre invicible – imod officialismen, En Antipyrine interpretation af After Hand Archive (Henrik Have) på Piscine. I al den umiddelbare lukkethed, eller utilgængelighed, ligger der enormt meget åbenhed. For det er kun, når der er noget, vi ikke forstår, at vi tvinges til at stille spørgsmål og aktivere vores nysgerrighed. Og netop den formidlingsstrategi fungerer godt hos Piscine, hvor fortællelysten ingenting fejler.

Piscine | Photos by Rikke Luna & Matias © I DO ART Agency.

Piscine | Photos by Rikke Luna & Matias © I DO ART Agency.

En lysere fremtid?
Efter et hurtigt kig rundt i resten af den gamle industribygning, som både rummer et lille kontor og kunstneratelierer, udveksler vi et par bøger med Michael og vender hjemad. Vi er mættede af indtryk og har svært ved at forstå, at den mængde kunst, information og fortælling, som Mathias Kokholm og Michael har komponeret, ikke fylder mere end blot 40m2. Tusind tak for at have udvidet vores syn på bogmediet, og tak til dig Michael fordi at du har tilført Aarhus noget helt særligt.

Dagen efter vores besøg på Piscine skriver Michael på udstillingsstedets facebookside; SAVED, efterfulgt af otte udråbstegn. Gas-betonbygningen på hjørnet af Møllestien og Møllegade bliver muligvis skænket en lysere fremtid, end den Michael fortalte os om blot 24 timer tidligere. Ifølge Aarhus Stiftstidende vil rådmanden for Teknik og Miljø, Kristian Würtz (S) nu kæmpe for, at bygningen bliver fredet og dermed uattraktiv for grundens nye ejer, der ellers planlagde at rive den ned til fordel for et lejlighedskompleks. Hvis dette lykkes, vil bygningen fortsat være i kommunens regi, og højst sandsynligt vil det betyde, at kunstnerne og Piscine kan blive. Over telefonen fortæller Michael senere, at det er den bedste nyhed, han har hørt længe, og trods den endnu usikre udmelding er hans håb om en lysere fremtid meget, meget tydelig. Vi krydser fingre. :)

Udstillingen L’hombre invicible – imod officialismen kan ses frem til d. 19. december, 2015 (tor/fre/lør: 13-17).

Rikke Luna (f. 1988) og Matias Albæk-Falk (f. 1988) er stiftere af idoart.dk, og driver derudover formidlingsbureauet I DO ART Agency samt forlaget I DO ART Books.