SHIBBOLETH - ET SJÆLDENT INDBLIK I EN KUNSTNERS KUNSTSAMLING

Et kunstværk er et blik på verden – en personlig refleksion manifesteret i pigment, ler, gips, bronze, lyd, krop eller måske en skummadras. I en samling af kunstværker opstår nye sammenhænge, der udvider narrativet og tilføjer endnu flere lag og nuancer til den verden, som vi prøver at forstå.

Kunstner Claus Carstensens samling er opstået ud fra nysgerrighed, tilfældigheder og en udvidet sans for at se sammenhænge. I 2010 flyttede Carstensen ind i sit nye atelier i Valby, som han indrettede med magasin til samlingen og sine egne produktioner samt et bibliotek og et udstillingsrum på 80m2. Allerede inden renovationen stod færdig, havde Carstensen formuleret planerne for en kuratorisk øvelse, der skulle aktivere hans enorme samling igennem 76 udstillinger over en periode på blot 5 år. Udstillingsrækken kaldte han Shibboleth.

Fra 2010 til 2015 åbnede Carstensen dørene til sit atelier (by appointment only) og startede nye samtaler med kunsten som omdrejningspunkt. Med afsæt i Shibboleth-udstillingerne komponerede Carstensen, i samarbejde med Esbjerg Kunstmuseum, udstillingen Bastard (2015) hvor en lille del af de i alt 1.600 værker gik i dialog med museets samling. Nu har dette samarbejde fostret en 552 sider tung publikation; et katalog over Carstensens samling og en gennemgang af de 76 Shibboleth’er.

Claus Carstensen "Shibboleth" | Fotos © I DO ART Agency.

Claus Carstensen "Shibboleth" | Fotos © I DO ART Agency.

Her kan du læse vores interview med Claus Carstensen og høre meget mere om, hvordan hans samling tog form, hvilke tanker der gik forud for Shibboleth, og om hvad det betyder for ham at samle på andres kunst.

Hvordan og hvornår startede du med at samle?
Det er svært at sige, fordi det jo også handler om dét overhovedet at opfatte sig selv som samler. Og det gør jeg måske først i og med, at jeg udstiller dele af min samling under titlen Straw Dogs i 1993 på Kunstforeningen i København – det der nu hedder Kunstforeningen Gl Strand.

Men det holder jo heller ikke, for det startede jo meget før. Måske startede det allerede i årene ’71-’74, hvor jeg købte og fik en lang række musikinstrumenter: to akustiske guitarer, to el-guitarer, el-bas, banjo, violin, ukulele, mundharper, jødeharpe, tablas og andre rytmeinstrumenter plus diverse irske og indiske fløjter. Jeg lavede bl.a. en anordning i bogreolen på mit værelse, hvor strengeinstrumenterne kunne stå i rad og række. Så i den forstand havde det allerede et skær af samling eller system over sig. 

Shibboleth #3, 2010.

Shibboleth #3, 2010.

Shibboleth #3, 2010.

Shibboleth #3, 2010.

Hvad samlingen af kunst angår så starter det med de to assemblager af min morbror Alfred Friis fra henholdsvis 1961/64 og 1972, som jeg fik af ham i ’72 – og som er gengivet på side 76 og 78 i Shibboleth-kataloget. Da jeg havde haft den rødorange assemblage hængende et stykke tid, spurgte han mig en dag, han var på besøg, om jeg havde noget okker oliefarve liggende. Hvorefter han resolut smurte noget på sin pegefinger og tværede det ud over de to hvide striber på maleriet. Da jeg forbløffet spurgte, hvorfor han havde malet dem over, svarede han, at det længe havde irriteret ham, at de hvide striber var så markante. Jeg var helt målløs. For mig var maleriet jo færdigt og helt perfekt. Det gjorde virkelig indtryk. 

Shibboleth #7, 2010.

Shibboleth #7, 2010.

Alfred Friis "Untitled", 1972.

Alfred Friis "Untitled", 1972.

Alfred Friis "Untitled", 1961-64.

Alfred Friis "Untitled", 1961-64.

Shibboleth #07 | S. 76 (tv).

Shibboleth #07 | S. 76 (tv).

I gymnasiet begyndte det så småt at tage fart, idet jeg fik Ole Prip Hansen, der havde været med til at stifte Violet Sol, som formningslærer. Han spurgte på et tidspunkt i ’74, om han måtte illustrere et af mine tidlige digte fra ’72 i form af et linoleumssnit (som er gengivet på side 324), og som han så efterfølgende gav mig et eksemplar af.

Shibboleth #45, 2012.

Shibboleth #45, 2012.

Shibboleth #45 | S. 324 (tv).

Shibboleth #45 | S. 324 (tv).

Claus Carstensen & Ole Prip Hansen "Flea Market (Fischmarkt In Hamburg), 1972/1974.

Claus Carstensen & Ole Prip Hansen "Flea Market (Fischmarkt In Hamburg), 1972/1974.

Året efter i april arrangerede Ole et besøg hos maleren Harald W. Lauesen, der boede i Løjt Kirkeby, og som han havde kendt siden sine ungdomsår i Åbenrå. Vi var nogle stykker fra gymnasiet, der var på det, der i dag hedder en studio visit, som for mig var ret så øjenåbnende. Ikke at jeg ikke kendte ateliersituationen – det gjorde jeg jo fra min morfar, min morbror og Ole. Det var mere det, at der her var en for mig ukendt ekspressionistisk og abstrakt maler, der havde gået på Düsseldorfer Kunstakademie hos Paul Klee, og som af den grund havde måttet flygte fra Tyskland til Danmark, efter at nazisterne havde erklæret ham for statsløs. Og som så oven i købet havde måttet lide den tort, efter krigen i den danske offentlighed og presse at blive svinet til som nazisympatisør under overskrifter som ”Præmieret Modstandsmaleri af Maler med Nazisympatier” i den såkaldte ”Lauesen-affære”, hvor han først et år senere fik oprejsning i æresretten. Det må have mærket ham for livet, men det mærkede vi ikke noget til – tværtimod. Han var et utrolig venligt og generøst menneske, som i afskedsgave den lørdag eftermiddag gav mig den akvatinte, der er gengivet på side 467 i bogen, og som jeg i hele min gymnasietid havde hængende på væggen derhjemme.

Shibboleth #65, 2014.

Shibboleth #65, 2014.

Harald W. Lauesen "Untitled", undated.

Harald W. Lauesen "Untitled", undated.

Shibboleth #65 | S. 467 (th).

Shibboleth #65 | S. 467 (th).

Det er også i ’75, jeg får linoleumstrykket af min ven Erik Stig Hansen (side 434) og køber en afrikansk maske fra Ghana, som er den første ting jeg køber (side 432). Ret så betegnende for hele samlingen var de første fem værker i samlingen gaver. Erik Chevalier, hvis mor var fra Sønderborg og hvis far var fransk-canadier, boede i Rom. Han kom til Sønderborg for at gå et år på Sønderborg Statsskole, mens hans familie for en periode boede i Accra i Ghana i forbindelse med farens job som øverste chef for FAOs Afrika- og Europa-sektion. Vi blev venner, og han købte så masken for mig på et familiebesøg dernede. Året efter fik jeg fotogravuren (side 518), som dengang var en ret så avanceret teknik. Jeg fik aldrig fat i navnet på kunstneren. Trine Vester, som dengang gik på akademiet, viste mig rundt på skolerne, bl.a. på Grafisk Skole. Trykket var et kasseret prøvetryk, og da jeg viste interesse for trykket – jeg syntes teknikken og især motivet med kvinden, der skjuler sit ansigt i en blanding af generthed og trodsig vægring, var helt forrygende –, gav hun mig det som gave.

Shibboleth #61, 2013.

Shibboleth #61, 2013.

Shibboleth #61 | S. 432 (tv).

Shibboleth #61 | S. 432 (tv).

Anonymous "African Mask", undated.

Anonymous "African Mask", undated.

Erik Stig Hansen "Untitled", 1975.

Erik Stig Hansen "Untitled", 1975.

Shibboleth #74, 2014.

Shibboleth #74, 2014.

Shibboleth #74 | S. 518 (tv).

Shibboleth #74 | S. 518 (tv).

Anonymous "Untitled", undated.

Anonymous "Untitled", undated.

Samlingen er på en og samme tid meget målrettet og meget idiosynkratisk, idet jeg har fået en betydelig del af samlingen som gaver. Gaver modtages jo i den ånd de er givet og passer ikke nødvendigvis ind i et allerede etableret – nok så sprængt – aksiomatisk system. På den måde minder samlingen måske mere om en form for potlatch eller symbolsk udveksling end om det, man normalt forstår ved en privat kunstsamling i tysk eller amerikansk forstand. Der er i det hele taget stor forskel på kunstneres samlinger af andre kunstnere og så de private samleres kunstsamlinger. Hertil kommer, at en stor del af samlingen består af regulære fund og low-fi kunst, der ikke har nogen værdi whatsoever andet end affektionsværdien.

Shibboleth #11, 2010.

Shibboleth #11, 2010.

Hvad angår min bogsamling, så voksede den langsomt, da jeg begyndte at bestille bøger hjem, som boghandleren i Sønderborg ikke lige lå inde med. Efter at have været en flittig bruger af det lokale bibliotek i Sønderborg og senere kunstakademiets bibliotek og Det Kongelige Bibliotek i København, oplevede jeg, at jeg oftere og oftere var nød til at bestille bøgerne hjem fra udlandet, hvis de overhovedet kunne fås via biblioteket. Og da jeg i efteråret ’78 tog den på stop fra New York tværs over sydstaterne til Los Angeles, opdagede jeg, at det ikke var spor vanskeligt at læse fagbøger på engelsk. Og da museerne allerede dengang havde meget velassorterede boghandlere, købte jeg en del bøger på rejsen.

Det var på den rejse, jeg besluttede mig for i fremtiden at købe de bøger, jeg måtte have brug for, for at gøre mig uafhængig af de offentlige biblioteker – som jeg i øvrigt altid har haft og stadig har en stor veneration for. Men jeg følte at mine interesser var gået så meget i én retning, at de ikke længere kunne dækkes af bibliotekerne. Så bogsamlingen er egentlig opstået som – og er det stadig – et brugs- og fagbibliotek.

Shibboleth #13, 2010.

Shibboleth #13, 2010.

Shibboleth #13, 2010.

Shibboleth #13, 2010.

Hvilke tanker gik der forud for udstillingsrækken Shibboleth? Og hvad er dine bevæggrunde for at offentliggøre din kunstsamling; dels igennem udstillingerne, dels igennem den nye publikation?
Som jeg var inde på tidligere, så havde jeg allerede en forestilling om samlingen som samling, da jeg lavede Straw Dogs. Men jeg kan i en optegnelse i en notesbog fra oktober 2004 se, at jeg allerede havde noteret 21 af de 76 udstillingstemaer til en mulig præsentation af samlingen. Så det må have ligget og rumsteret indtil 2008, hvor jeg i august erhvervede mit atelier på en tvangsauktion og gik i gang med at renovere det. I forbindelse med renoveringen, der stod på indtil januar 2010, var jeg nød til at få overblik over mit lager for at kunne indrette det nye lager så effektivt som muligt. I den forbindelse fandt jeg de ting i samlingen, der befandt sig spredt rundt om i alle grafikskufferne, frem og samlede dem.

Shibboleth #22, 2011 | Anonymous "Untitled" (Defaced election poster), 2006 + K.R.H. Sonderborg "Untitled", 1976.

Shibboleth #22, 2011 | Anonymous "Untitled" (Defaced election poster), 2006 + K.R.H. Sonderborg "Untitled", 1976.

I forbindelse med flytningen til det nye atelier fik jeg så også samlet de større ting som malerier osv. i båse for sig, hvor de før havde stået spredt mellem mine egne malerier. Det var i den proces, jeg så blev klar over, hvor omfangsrig samlingen egentlig er – og samtidigt var de omtalte 21 udstillinger vokset til i alt 76. I en note fra april 2009 står der:

SHIBBOLETH – a curatorial exorcise (evt. essay, exercise)
Private viewing and by appointment only

One space, one idea:
78 tematiske udstillinger/statements (hver med mellem 2 og ca. 40 værker) af 14 dages varighed i mit showroom (80 kvm). Annonceres via e-mail (kunstnerliste, books by/on:, records by, exotica:, etc.)

Én spilleregel: kun værker fra min egen samling af andre kunstnere, forfattere, musikere, eksotika og folklore perspektiveret med egne værker udstilles. Udstillingscyklussen afsluttes med et katalog, hvor der til hver udstilling afsættes tre sider med værkfortegnelse, gengivelse af de udstillede værker samt installationsfotos.

Shibboleth #37, 2012.

Shibboleth #37, 2012.

Shibboleth #39, 2012.

Shibboleth #39, 2012.

Raymond Pettibon "Untitled (K18)", 1991 + John Nixon "Untitled (Circle)", 1990.

Raymond Pettibon "Untitled (K18)", 1991 + John Nixon "Untitled (Circle)", 1990.

At der i udkastet nævnes 78 udstillinger, og der i den endelige udførelse kun var 76 udstillinger, skyldes at fire af udstillingerne blev lagt sammen til to. Jeg kan ikke huske, hvornår og hvordan idéen med at udstille dele af samlingen i dialog med dele af Esbjerg Kunstmuseums samling blev fostret. Men i den proces har det i hvert fald hele tiden ligget en aftale med museet om at dokumentere samlingen i form af et katalog, som dokumenterer hele samlingen. Til dels af pragmatiske årsager – jeg ville gerne have et overblik over samlingen i form af en registrant med gengivelser af hver enkelt genstand. Og det kunne jeg kun få, hvis hver enkelt genstand blev fotograferet og registreret. I den forbindelse var det nærliggende at få de dele af samlingen, der befandt sig i grafikskabene, indrammet, så de kunne vises og bruges i udstillingssammenhænge. Her kom nogle arveforskud fra min far mig til hjælp, da en indramning af så mange papirting er en ret bekostelig affære. Det har så igen bevirket at tingene kan lånes ud til udstillinger andre steder – hvilket ligger fint i forlængelse af min opfattelse af kunst som et offentligt anliggende, som noget der placerer sig i spændingsfeltet mellem intimitet og offentlighed.

Shibboleth #41, 2012.

Shibboleth #41, 2012.

Kommer der en 77'enstyvende Shibboleth?
Nej, det gør der ikke. Ikke umiddelbart – for det var noget af en maraton-opgave, jeg havde taget på mig, og som jeg til sidst var ved at køre fast i. Man kunne også kalde det for en kuratorisk exorcisme. Indtil videre har jeg sagt til mig selv, at den sidste større kuratering, som jeg vil binde an med, er udstillingen og den ledsagende engelske udgivelse Becoming Animal. Bogen bliver udgivet af Black Dog Publishing i London i forbindelse med åbningen af udstillingen på Den Frie i København den 2. marts næste år. Herfra fortsætter den til Museet for religiøs Kunst i Lemvig. Det er i virkeligheden fire Shibboleth-udstillinger, som er blevet samlet til én udstilling.

Hvad der nemlig hele tiden også har ligget i Shibboleth-projektet er, at det er noget forankastet – det er dét, der ligger i ordet projekt –, at alle udstillingerne hver for sig er modeller til potentielt meget større (såvel institutionelle som ikke-institutionelle) udstillinger såfremt logistik og økonomi tillader det.

Shibboleth #64, 2014.

Shibboleth #64, 2014.

Hvad har det betydet for dig som kunstner at samle på andres kunst?
Det er en form for tavs dialog, måske lidt i lighed med tavs og skjult viden, fordi så meget kører via det affektive og det intuitive. Og som det måske er fremgået af det ovennævnte, så knytter der sig ud over en proveniens også et narrativ til mange af værkerne. Ikke kun i det enkelte værk, men også rundt om det enkelte værk. Og når man så mener at have gennemskuet konkordansen de enkelte værker imellem, så opdager man lige pludselig nye formelle og sprængte aksiomatiske forbindelser.

Shibboleth #69, 2014.

Shibboleth #69, 2014.

Shibboleth #70, 2014.

Shibboleth #70, 2014.

Shibboleth #73, 2014.

Shibboleth #73, 2014.

Har du et godt råd til andre kunstnere, der samler på kunst?
Nej, det kommer enten til én – eller også gør det ikke. Det er i hvert fald ikke noget, man kan rådgive om.


CLAUS CARSTENSEN "SHIBBOLETH"
Redaktør: Claus Carsensen | Udgiver: Esbjerg Kunstmuseum.
Layout: Rasmus Eckhardt og Anne Lotte Grønbæk.
Sideantal: 552 | Sprog: Dansk | Normalpris: 300kr.
Bogen kan købes hos Esbjerg Kunstmuseum og Galleri Tom Christoffersen.


Rikke Luna (f. 1988) og Matias B. Albæk (f. 1988) er stiftere af idoart.dk, og driver derudover formidlingsbureauet I DO ART Agency samt I DO ART Books.