– MYSTERIE MELANKOLI

Der ligger en befriende uhøjtidelighed i den popkulturelle reference i Marie Rud Rosenzweigs titel til udstillingen; SCOOBY can talk?!, som vises på udstillingsstedet M100 i Odense frem til d. 17. september. Alvor og leg i ét sammensurium, præcis som i børnefortællingernes allerbedste sekvenser. I dette tilfælde med reference til den amerikanske tegneserie Scooby–Doo, Where are you! fra 1969. For en stund må man forsvinde væk i at skabe en verden, sanse og udfolde den. Frit spil. En talende hund eller en plot-læggende fisk, rekvisitter og symboler placeret som flaskeposter i billedlig form.

At lege indbefatter det at sanse den omgivende verden igennem en fuldstændig indleven. De billedlige beretninger om oplevelserne fra børneleg og spil anvendes som en måde at tage verden op til fornyet overvejelse. Hvordan afkodes tegn i både billede og sprog omkring os? Rud Rosenzweig undersøger vores meningsdannelse ved hjælp af en syntaks, der forvirrer i fortællingernes opsætning af form og mening. Vi kommunikerer i udråbstegn. Se der!? En tilsynekomst. Med disse værker undersøger Rud Rosenzweig vores fælles billedsprog igennem figurative og til dels abstrakte former.

Marie Rud Rosenzweig, Leviathan, 2023. Foto: Kasper Maaløe.

Marie Rud Rosenzweig, Leviathan, 2023. Foto: Kasper Maaløe.

Marie Rud Rosenzweig, SCOOBY can talk?!. Foto: Kasper Maaløe.

Marie Rud Rosenzweig, Three Dogs, 2023. Foto: Kasper Maaløe.

Marie Rud Rosenzweig, Three Dogs, 2023. Foto: Kasper Maaløe.

Samtidig kredser malerierne også særligt om den kollektive undersøgelse, som legen med andre bibringer til vores erkendelse og oplevelse af verden. Forholdet mellem leg og lærdom ligger i den kim i jorden, som er det udefinerede. Dét, der må opdages, registreres, navngives og så de udefinerbare fænomener, der vokser sig til fantastiske sagnomspundne ting med eget sæt af kulturelt bestemte markører af symboler og figurer.

Marie Rud Rosenzweig, Secret message, 2023 (Olie, voks og kridt på kobber, 15.5x20cm). Foto: Tine Oksbjerg.

Marie Rud Rosenzweig, Secret message, 2023 (Olie, voks og kridt på kobber, 15.5x20cm). Foto: Tine Oksbjerg.

Måske er det melankolien i billederne, der er særligt besnærende. Som en pragtsnerle, der kun folder sig ud og spreder duften som et mysterium udfolder sig ved nattetide. Paletten og maleriernes motiver har en nærhed i sig. Som en barnehånd – en figur, der leder fantasien på vej.

Marie Rud Rosenzweig, SCOOBY can talk?!. Foto: Kasper Maaløe.

Marie Rud Rosenzweig, SCOOBY can talk?!. Foto: Tine Oksbjerg.

Marie Rud Rosenzweig, Troop, 2023 (Olie og voks på kobber, 15x26 cm). Foto: Tine Oksbjerg.

Marie Rud Rosenzweig, Devil’s Beach, 2023 (Olie, voks og kridt på kobber, 16.5x14 cm). Foto: Kasper Maaløe.

Marie Rud Rosenzweig, Devil’s Beach, 2023 (Olie, voks og kridt på kobber, 16.5x14 cm). Foto: Kasper Maaløe.

Marie Rud Rosenzweig, Devil’s Beach, 2023 (Olie, voks og kridt på kobber, 16.5x14 cm). Foto: Kasper Maaløe.

Marie Rud Rosenzweig, Night chess, 2023 (Olie, voks, kridt og fundne objekter på kobber, 15x10 cm). Foto: Tine Oksbjerg.

Marie Rud Rosenzweig, Night chess, 2023 (Olie, voks, kridt og fundne objekter på kobber, 15x10 cm). Foto: Tine Oksbjerg.

Marie Rud Rosenzweig, The magnifying glass, 2023. Foto: Tine Oksbjerg.

Marie Rud Rosenzweig, The magnifying glass, 2023. Foto: Kasper Maaløe.

Maleriet bliver dagtimernes lille drømmesamler med genskær, slagskygger og silhuetter, der tårner sig op omkring de små kobberpladers bemalede flader i udstillingsrummet. Alle en slags fremkaldelse af ellers flygtige øjeblikke og sanseindtryk. Forbundet med den måde vi mennesker oftest i takt med voksenlivet agerer natteblindt overfor fremkomsten af omgivelsernes sælsomme og tryllebindende objekter. Den natteblinde sandhed.


Marie Rud Rosenzweig “SCOOBY can talk?!”
11. august - 17. september, 2023
M100, Søndergade 26, 5000 Odense


Karen Vestergaard Andersen (f. 1987) er en dansk kunsthistoriker og selvstændig kurator, der beskæftiger sig med intersektionel feministisk praksis, somaæstetik og ny materialistisk videns- og udstillingsproduktion inden for samtidskunsten. Medleder af ARIEL – Feminisms in The Aesthetics fra 2019-2023, og medstifter af det kollektive projekt SOMATIK.