HVAD FINDER JEG I HAVEN?

Nogle gange opstår der mønstre på kunstscenen, hvor det kan virke som om, at alle har fået samme idé på samme tidspunkt. Bevægelser der spreder sig udover det kunstneriske landskab og som måske siger noget væsentligt om tiden eller hvor vi er på vej hen. På årets sidste sommerdage har vi lagt mærke til en hel række initiativer, der rykker kunsten ud i haverne. Her får du vores guide til udstillinger i kolonihaver, forhaver, Kongens Have og en enkelt i en nedlagt grusgrav, som i dag altså også er nogens baghave.

Måske er det selvisolationens udetrang, covid-19 restriktionernes beværliggørelse af indendørs udstillinger, en hang til at være tættere på naturen i takt med klimaets stigende udfordringer eller noget helt fjerde – men under alle omstændigheder så blomstrer de kunstnerdrevne initiativer lige nu i alle mulige former for haver. Nogle er tilbagevendende udstillingskoncepter med flere års erfaring, nogle er nye platforme der aktivt bruger havens rum som kuratorisk ramme og andre igen har karakter af midlertidige eksperimenter. Fælles for dem alle er, at kunsten spirer blandt den kultiverede natur, bag buske og i køkkenhaver, i drivhuse eller på den anden side af hækken, i nogens private haver – i skyggen af gamle æbletræer og med god mulighed for jord under skosålerne.

Herunder kan du finde vores guide til aktuelle og kommende udstillinger i haver. Og har vi overset en have, så tøv ikke med at tage kontakt.

I øvrigt. Husker du også håndbogsserien fra midten af det forrige århundrede, med titler som “Hvad finder jeg i mark og eng?”, “Hvad finder jeg i klit og hede?” og “Hvad finder jeg i sø og aa?” Måske den trænger til at blive opdateret med en kunst-edition med titlen “Hvad finder jeg i haven?” :)


GRUPPEUDSTILLING "OF GARDENS 2021”
Of Gardens (Jyderup), 14. August - 12. september, 2021

Lone Haugaard Madsen, Raum#383-Silb-3 (Detalje). Of Gardens, 2021. Foto: Brian Kure.

Lone Haugaard Madsen, Raum#383-Silb-3 (Detalje). Of Gardens, 2021. Foto: Brian Kure.

“Of Gardens er en udstilling, der finder sted i haven omkring villaen Regstruplund ved Jyderup. Villaen er bygget i 1926 og stilen er klart inspireret af den engelske bevægelse ”Arts and Crafts”, som opstod i sidste halvdel af 1800-tallet, som en kritik af industrialiseringen.

Både den arkitektoniske stil og havedesignet man forbinder med ”Arts and Crafts” er uløseligt forbundet med England, og opleves for de fleste i dag som meget engelsk. Det er en hyggelig landsbystil, og dens haver præges af små og mindre rum, hvor man kan drikke te og gemme sig for industrialiseringen. Et hyggeligt haverum omkranset af en rød murstensvæg, hvor opad der på romantisk vis vokser duftende roser, kan dog også blive så hyggelig og isoleret, at det bliver uhyggeligt. Som vi ved fra Agatha Christies romaner om Miss Marple og tv-serien om kriminalkommissæren Barnaby, så er der ikke grænser for den ondskab, der lurer lige på den anden side af havemuren i en veltrimmet og hyggelig sydengelsk landsby.”

Kunstnere: Nanna Abell & Marie Søndergaard Lolk, Kåre Frang, Marianne Skaarup Jakobsen, Lone Haugaard Madsen, Andreas Rasmussen, Finn Reinbothe og Lars Worm.


REGITZE ENGELSBORG KARLSEN &
FREJA NIEMANN LUNDRUP “PORØSE VENER”
En nedlagt råstofgrav (Sorø),
21. August - 19. september, 2021

Regitze Engelsborg Karlsen & Freja Niemann Lundrup, Porøse Vener, 2021. Foto: Mikkel Kaldal.

Regitze Engelsborg Karlsen & Freja Niemann Lundrup, Porøse Vener, 2021. Foto: Mikkel Kaldal.

“De to billedkunstnere Freja Niemann Lundrup og Regitze Engelsborg Karlsen udstiller sammen i en nedlagt råstofgrav i Sorø. Udstillingen smelter de to praksisser sammen i en symbiose med de rå omgivelser; Sten, jord, krop og vand. Freja og Regitze arbejder på hver deres måde med geologisk materiale og skulpturer, udstillingen udfolder herved helt nye forbindelser, sammenhænge og stofligheder. […] For en kort stund åbnes et ellers lukket landskab op og publikum inviteres ind i landskabet og mødet med værkerne.”


GRUPPEUDSTILLING "BRÆNDT AF SOLEN"
PERELIN (FREDERIKSBERG), 22. AUGUST - 19. SEPTEMBER, 2021

Perelin, 2021. Skulptur af Rolf Nowotny. Foto: Perelin.

Perelin, 2021. Skulptur af Rolf Nowotny. Foto: Perelin.

“Renæssancens kunstnere illustrerede i sin tid menneskets dominerende plads i centralperspektivet og i århundreder herefter har vi rejst ud, sat knappenåle i sommerfugle, givet planter latinske navne og på andre måder målt og opmålt verden, alt sammen i forsøget på at adskille os fra naturen.

I dag åbenbarer verden sin sårbarhed for os og vi kæmper mod klimakriser, pandemier og kollaps fordi mennesket, uvidende om konsekvenserne for sin søgen efter viden og magt, har fiflet med vitale økosystemer. Paradoksalt nok er det en sårbarhed som medfører en menneskelig decentralisering, og som peger på en menneskelig ’u-bevidsthed’ og mindreværd. Træer, planter og planeter er og bliver ligeglade med os. De er ligeglade med følerenes æstetik og de er ligeglade med formen på en skulptur.”

Kunstnere: Nina Nowak, Rolf Nowotny, Anna Samsø, Frøydis Sollid Simonsen, Andreas Amdy Eckhardt Læssø og Kristian Byskov.


Sammenstød 4 – Forhave
FORHAVER I Ringsted, 28. AUGUST - 19. SEPTEMBER, 2021

Maria Gondek ”Aspirationer”, 2021 (Haveslanger, havevandere og sprinklere opsat på konstruktion af galvaniseret rør og nedsænket i nyanlagt havedam). Foto: Morten Jacobsen.

Maria Gondek ”Aspirationer”, 2021 (Haveslanger, havevandere og sprinklere opsat på konstruktion af galvaniseret rør og nedsænket i nyanlagt havedam). Foto: Morten Jacobsen.

“Fejring af et hus, som ikke er til salg, et fastfrosset billede på en havefest med naboerne og et prangende havevander-show er blot nogle af de stedsspecifikke værker, som man kan opleve, når Ringsted Galleriet igen slår dørene op efter en sommerpause og byder velkommen til udstillingen, Sammenstød 4 – Forhave, som er fjerde udstilling i rækken, SAMMENSTØD.”

Kunstnere: Jørgen Carlo Larsen, Mo Maja Moesgaard, Fredrik Tydén, Karin Lorentzen, Thorgej Steen Hansen og Maria Gondek.


HAVEBIENNALEN 2021
Haveforeningen ABC (Rødovre),
28. August - 15. september, 2021

Logo+STOR_grøn+og+gul-b.jpg

“Med Havebiennalen 2021 inviterer vi for fjerde gang til sensommerdage med samtidskunst, koncerter, performance, bar og mad i haveforeningen Sommerhuskolonien ABC i Rødovre Kommune. Udstillingen åbner med en festlig fernisering lørdag d. 28. august og løber til og med onsdag d. 15. september. Havebiennalen består af 14 kunstnere og kuratorer som bruger store dele af sommerhalvåret i deres kolonihaver i Sommerhuskolonien ABC. Ved den tilbagevendende kunstudstilling bliver haverne forvandlede til udstillingsrum, hvor hver kunstner eller kurator har inviteret et udvalg af aktuelle kunstnere, og/eller selv bidrager med kunstværker.”

Kunstnere: Tora Balslev, Felia Gram-Hanssen, Pelle Staack, Frederik Sølberg, Mads Kristian Frøslev, Cilla Leitao, Maiken Stæhr, Miriam Kongstad, Claus Haxholm, Peter Olsen, Moa Alskog, Louise Haugaard Jørgensen, Dyveke Bredsdorff, Andreas Rasmussen, Albin Werle, Astrid Sonne, Hannah Toticki Anbert, dance for plants, Jan Danebod, Rasmus Røhling, Anne Mette Schultz.


GRUPPEUDSTILLING "A GARDEN EXHIBITION"
Haveselskabets Have (FREDERIKSBERG),
3. - 24. SEPTEMBER, 2021

img_2864.jpg

“A Garden Exhibition er en udbygning af den åbning haven allerede er, mod andre steder og temporaliteter. Haven transporterer os fra drømme og fiktioner om andre steder og andre tider (den italienske renæssance have, den historiske rosenhave, den romantiske have) til selve begrebet om iscenesættelse, til haven som teater, som udstilling. Fra fiktive fossiler til miniature senge, spreder udstillingen sig gennem havens rum og holder hånd med tanken om den herskabelige have som et sted for forsvinden, drømmen, ro og (elskovs)leg. Enhver have hjemsøges af spørgsmål om materielle omstændigheder, længsel og digtning. Undertitlen ‘Paradise Haunts Every Garden’ peger på værkernes dialog med haven, hvordan de står frem og forsvinder i spørgsmål om ‘Natur’, om den jord vi kommer af, jorden under vores fødder, om sted og tid, sæson, frugtbarhed og forfald.”

Kunstnere: Aia Sofia Coverly Turan, Laurits Gulløv, Anný Djurhuus Øssursdóttir, Kaja Lahoda, Nadia Gueddouh, Vibe Kilde, Albin Werle, Ihsan Ihsan, Sophie Filtenborg, Anna Munk Johansen, Emilie Tarp Østensgård, Frederik Exner, Sophia Luna Portra og Søren Rye.


SKULPTUR PARK AMAGER 2021
EN HAVE PÅ AMAGER, 4. - 5. September, 2021

original-9d332601-d8f3-493f-bd97-256709c40dff-1000.jpg

“Det er en stor glæde at kunne invitere Skulptur Park Amager 2021. Til åbningsdagen vil der være fadøl og andet godt til ganen. Det vil dertil også være muligt at besøge skulpturparken søndag d. 5 september mellem 12-18.”

Kunstnere: Inger Sif Heeschen, Sabine KongstedPeter Larsen, Julie Falk, Tinne Zenner, Mads Lindberg, Wilfred Wagner, Mads Elmquist, Anders Bonnesen, Tine Maria Damgaard, Brian Kure og Uffe Foss.


YUKI OKUMURA AT KING'S GARDEN
Kongens Have (København), 4. September, 2021

unnamed(2).jpg

“Please join for a public presentation by artist Yuki Okumura. This is the second event in a series of artist presentations taking place in the public park of King’s Garden (by the carp pond, behind the bushes). All events are free and everyone is welcome. Complimentary coffee will be served.”


GRUPPEUDSTILLING "EN HAVE”
HF Grænsen 31 (Frederiksberg), 9. - 12. september, 2021

Foto: OTTE, 2021.

Foto: OTTE, 2021.

“Udstillingsstedet OTTE præsenterer gruppeudstillingen En Have som vil finde sted i en 200kvm kolonihave på Frederiksberg. Udstillingen er en undersøgelse af havens rum, hvor værkerne forholder sig til spektret mellem den vilde og tæmmede natur, stereotypiske haveobjekter og udfordrer vores opfattelse omkring hvad en haven er og kan være.”

Kunstnere: Mai S. Keldsen, Phuc Van Dang, Rumle Larsen, Carolina Echeverri, Ene Bissenbakker, Kristoffer Raasted, Inger Agger Hougaard, Sidsel Winther, Mia Carl, Ørsted & Sølvsten, Mille Hou, Cecilie Hansen, Wenjie Zhou, Anne Bea Høgh Mikkelsen, Peter Højlund Palluth, Sofie Brag, Unn Aurell Hansson, Camilla Skov, Tina Wulff, Hedvig Greiffenberg, Mathias Ray Befrits Westbrook & Ida Johanne Baunkjær, Emmarosa Liebgen, Stine Rosdahl-Petersen, Lisbet T. Andersen, Pia Chukerbuti & Petrine Clausen, Carl-Andreas Schmidt, Rikke Helbo, Anne Sofie Skjold Møller, Ronja Hage Tange og Billie Cecilie Meiniche.


Rikke Luna Filipsen (f. 1988) og Matias B. Albæk (f. 1988) er kunstformidlere. De stiftede idoart.dk i 2011, og udover at bidrage med artikler, interviews og essays, fungerer de som mediets redaktører. De driver desuden formidlingsbureauet I DO ART Agency samt forlaget I DO ART Books.