DET JYSKE KUNSTAKADEMI'S AFGANGSUDSTILLING 2020

2020 er titlen på årets afgangsudstilling for Det Jyske Kunstakademi. Det ikoniske årstal er allerede blevet langt mere end et årstal. 2020 er blevet et mood og et fænomen, og internettet er allerede oversvømmet af memes og karikaturer af, hvordan vi alle troede, at året ville blive starten på noget helt nyt og godt.

Indtil videre har den nye dekade budt os på verdensomspændende skovbrande og konspirationer om en mulig tredje verdenskrig (WWIII) som en konsekvens af USAs snigmord på den iranske general Suleimani. Netop nu bevæger vi os langsomt ud af en pandemi, som vi ikke ved, om vi har set det værste af endnu. En pandemi som fra det ene øjeblik til det andet har vendt op og ned på nationalstaternes juridiske grundlag, fremtidens økonomi og hvordan vi kan være i verden og omgås hinanden. Alt imens Minnesota blev sat i brand, da den sorte mand George Floyd blev myrdet af hvide politibetjente og folk går på gaden verden over med kravet om et opgør med en racistisk verdensorden. Alt dette blot i løbet af årets første halve år.

COVID-19-krisen lukkede landet ned, og en måned inden den officielle åbning måtte dette års afgangsudstilling gentænkes radikalt. Den oprindelige plan – en traditionel afgangsudstilling i Kunsthal Aarhus’ store underjordiske udstillingslokale – blev af Kunsthallen genskabt til et format, som kan besøges og betragtes udefra. Udstillingsarealet er rykket op til kunsthallens karakteristiske glaspartier, glaskube og gårdspladsen, og i syv uger er de besøgende vidne til, hvordan afgangselevernes værker indtager rummene – de indendørs og de udendørs – på vidt forskellig vis. Dette betyder, at man hver uge i Kunsthallens gård kan finde en ny udstilling.

Disse nye fysiske rammer udgjorde et pludseligt benspænd for de studerende, der i slutspurten måtte overføre deres værker fra et format til et andet. Som alt andet, der har karakteriseret dette år, betød en uforudset skiftende vind, at projektets sejl hurtigt måtte rettes til for de nye vinde. Således har de udefrakommende omstændigheder i sidste ende været en afgørende fælles ramme for de studerendes afgangsværker.

Omskifteligheden har fået en konceptuel karakter i denne udstilling. Både for den måde den kommer til at kunne tilgås og formidles, og for hvordan de enkelte værker i sidste ende har fået deres form. Det er dette fælles udgangspunkt – en insisterende omskiftelighed og det nye eksperimenterende format som en konsekvens heraf – der binder værkerne sammen, på trods af at de er spredt i tid – og ikke længere udstilles side om side. Man fristes til at citere regeringens slogan, når de studerendes værker nu vises i en perlerække over tid: “Sammen, hver for sig”. Herunder kan du se billeder og læse mere om hver enkelt afgangsstuderendes værk.

Luna Lund Jensen

I videoværket Jeg er en kniv i din strube, jeg er sværdet ved din side, jeg er tænderne omkring dig (2020) træder Luna Lund Jensens tegnede animationer frem i små passager af løsrevet handling på en lufttom, hvid baggrund. Animationerne er tegnet over fundet videomateriale og viser ræve i interaktion med mennesker. De er akkompagneret af et middelalderlydende musikstykke med sang. Sangen præsenterer os for en rævs perspektiv på en situation, som veksler mellem at lokke og at blive lokket, mellem begær og ønsket om at udøve vold imod mennesket. I arbejdet med videoer og musik har Lund Jensen taget udgangspunkt i gamle folkesagn fra Asien og Europa om ræve, der forvandler sig til mennesker for derved at kunne opnå magt og livskraft. Som små poetiske udsagn iscenesætter hendes vise og videoer menneskets higen efter at personliggøre naturen. Om det så er ved at forestille sig ræve, hvis største ønske det er at blive menneske eller blot forestillingen om, at et menneske kan være ven med en ræv.

Tekst og animation: Luna Lund Jensen
Komposition og vokal: Nina Møller Jørgensen

Udstillingsperiode: 8.-13. maj, 2020.

Frederik Rønde Sørensen, Afgang 2020. Foto: Mikkel Kaldal.

Frederik Rønde Sørensen

Ofte findes der en næsten larmende stilhed på Frederik Rønde Sørensens lærreder. De fremstår som øvelser i, hvor smalt et koncept, der kan bære et maleri. Malerierne vibrerer i en konstant forhandling mellem figuration og modstanden mod netop det, hvilket giver dem et element af tør komik. Gang på gang ødelægges figuration til fordel for abstraktion gennem en vedholdende fravælgelse af detaljer, farve, streg og flade.

Den vedholdende kontrol af motivet resulterer paradoksalt i, at malerierne ikke kan andet end at lukke tilfældighederne ind. I sidste ende opstår ny og uventet figuration, når menneskehjernen finder nye former i jagten på mønstre i den abstrakte minimalisme.

Til 2020 har Rønde Sørensen sat malerierne i uvante omgivelser. I gården har han installeret sine malerier i en niche direkte på Kunsthallens betonvægge. I kontrasten mellem den åbne himmel og udendørsvidderne, fremstår hans valgte formater små og hjemlige. I dette skalaspring skaber han et rum, som veksler mellem inde og ude, privat og offentligt.

Udstillingsperiode: 15.-20. maj, 2020.

Eliyah Mesayer

Over en årrække har Eliyah Mesayer skabt en nation med navnet Illiyeen; en nation for statsløse, for de udvalgte og dem, der gerne vil være borgere. Nye udstillingsrammer giver Mesayer muligheden for at udbygge nationens infrastruktur. Til 2020 har hun skabt 50 uniformer, alle sirligt pakket i hør og alle med et individuelt digt. Uniformerne er sendt til Kunsthal Aarhus fra nationen, hvor de skulle leveres til 50 nye borgere.

Da Covid-19-pandemien lukkede kunsthallen, var det ikke længere muligt at levere uniformerne til de nye borgere, men Mesayer benyttede i stedet omstændighederne til at udvikle et postvæsen til Illiyeen. De 50 uniformer bliver nu udstillet i en skulpturel formation i kunsthallens glaskube, inden de sendes tilbage til nationen på udstillingens sidste dag.

I sit arbejde med nationen inddæmmer Mesayer alle visuelle instanser som en del af sit værk. I dette tilfælde gælder det alt fra uniformernes udformning, måden hvorpå de er pakket, de individualiserede digte og nationens hjemkaldelsesbrev til frimærket, der forestiller en fugl, som har lagt sig til at dø efter den umådelige rejse fra virkeligheden til Illiyeens fiktionelle placering. Mesayer arbejder så indgående og alvorligt med fortælling og sandhedskonstruktioner, at hendes værk ustandseligt står og vipper på tærsklen mellem virkelighed og fiktion, hardcore realisme og fantom, kendsgerning og indbildning.

Udstillingsperiode: 22.-27. maj, 2020.

Max Gam Iversen, Afgang 2020. Foto: Mikkel Kaldal.

Max Gam Iversen

Til 2020 har Max Gam Iversen udarbejdet naturbilleder bestående af en serie af landskabsmalerier og en ready-made skulptur. Maleriernes motiver er udflydende. De bliver til, når Gam Iversen gang på gang maler landskabsmalerier i tynd maling, der i et kort øjeblik får lov til at fylde lærredet, før det vaskes af, for at blive malet igen i en gentagende, kompulsiv handling. Således består hvert maleri af utallige landskaber. Resterne af maling aflejrer sig som vage aftegninger på lærredet, og giver dem en mat, støvet overflade. De fremstår som drømmebilleder, det er umuligt at fastholde i et enkelt motiv.

Ready-made skulpturen består af en ophobning af mannequindukker iført ghillie-suits også kendt som bush-dragter. De massefremstillede camouflagedragter ser både klodsede og kunstige ud, men er på paradoksal vis en metode for mennesket at give sig hen til og forsvinde i naturen, hvad end det er i forbindelse med fuglekiggeri, jagt eller militæraktioner. Kostumerne er både en komisk, kunstig måde at gå i ét med naturen. De udstyrer for en stund bæreren med evnen til at blive usynlig og gør det muligt at skjule sig og snige sig ind på noget eller nogen, som var flygtet for længst, havde de kendt til din tilstedeværelse. Med maleriernes gentagende afvaskninger og udflydende motiver og skulpturens konstruerede camouflage udstiller værkerne den umulige handling, det er at indfange naturens naturlighed i kunsten. De viser os, hvordan vores idé om at kunne blive ét med naturen både er en flygtig størrelse og et kunstigt begreb.

Udstillingsperiode: 29. maj-3. juni, 2020.

Villiam Miklos Andersen

Villiam Miklos Andersen har med Umsteigemöglichkeit skabt et værk i tre hovedmoduler. Det første element, hvorfra de andre udspringer, er en bog udgivet til udstillingen. Bogen er et essay, Andersen har skrevet over det sidste år og er en beskrivelse af kunstnerens liv, arbejde, bevægelse og observationer, der smelter sammen i én tankestrøm. Bøgernes format gør at de kan blive stablet på en palle, hvorved de bliver til et skulpturelt element.

Værkets andet element er malerier. Motiverne er hentet fra bogen og formatet passer ligesom bøgerne til EUR-palleformat. Malerierne vil som bøgerne blive stablet, men de vil også blive hængt på Kunsthal Aarhus’ glasfacade i et sugekopsystem, Andersen har udviklet til udstillingen. Således skaber de en interiør/eksteriør-relation med kunsthallens udendørsaluminiumsmøblement. Det tredje og sidste element er performativt og beror på kunstnerens egen tilstedeværelse. Under udstillingsperioden vil Andersen bo i en ombygget autocamper i kunsthallens gård. Her vil han være i dialog med besøgende og omarrangere sin udstilling undervejs.

Alle elementer af Andersens praksis er præget af en interesse for det postindustrielle samfunds logistiske systemer. Hvordan personlige og private livssfærer væves ind i og formes af systemer skabt af en økonomisk logik. Helt konkret er bogens fortælling og kunstnerens eget liv, der i de seneste år har været i pendulfart mellem Europas byer, formet af de erfaringer og muligheder for bevægelse, som kapitalismens bevægelsesmuligheder tillader. Ligeledes er det logistiske, effektiviserende systemer, der former Andersens værker når de antager pakkeparate formater. Han afbilleder det levede liv midt i det store netværk af systemer og optimerende praktikaliteter.

Udstillingsperiode: 12.-17. juni, 2020.

M.B. Pedersen, Afgang 2020. Foto: Mikkel Kaldal.

M.B. Pedersen:

Kan en kunstnerisk handling være at kravle over et plankeværk på sin daglige vej til eller fra bussen? M.B. Pedersen besidder en udpræget interesse i hverdagslige handlinger. Han udfører så gennemgribende undersøgelser af ellers umærkelige begivenheder og objekter, at de forekommer både absurde og oplysende. I dette sidste nedslag af afgangsudstillingen 2020 udstiller M.B. Pedersen den manglende planke fra det hegn, han blev besat af at kravle over. Sammen med planken udstiller han en serie af videoværker, som gentager og bygger op til den handling, det er, at hoppe over dette specifikke hegn, samt en ready-made skulptur. Skulpturen er en informationsstander fra et busstoppested, opsat i Kunsthallens gård og modificeret med kunstnerens egne informationer. Alle disse objekter er kunstobjekter i deres egen ret, men de er også rekvisitter i grundlæggende overvejelser om, hvad der kvalificerer en kunstnerisk handling, og hvori det performative ligger. I den vedholdende gentagelse af den samme handling og ved at skabe objekter, film og skulpturer, der alle kredser om denne specifikke handling – at hoppe over netop dette hegn – bliver selve handlingen ritualistisk. Ved at nærstudere handlinger og objekter, som ellers hurtigt kunne blive taget for givet, skaber Pedersen et mikrokosmos af betydning. Han gør dette med en tør og til tider næsten usporlig humor.

Udstillingsperiode: 19.-24. juni, 2020.

KALENDER: DET JYSKE KUNSTAKADEMI "AFGANG 2020"