DELE AF KUNSTSCENEN LUKKER MIDLERTIDIGT PGA. COVID-19

DELE AF KUNSTSCENEN LUKKER MIDLERTIDIGT PGA. COVID-19

Onsdag aften meddelte statsminister Mette Frederiksen at nye, omfattende forholdsregler nu træder i kraft pga. frygten for udbredelsen af coronavirussen Covid-19. Foreløbigt lukker det offentlige Danmark ned i 14 dage fra på fredag, samtlige elever og studerende skal blive hjemme, og de nye udmeldinger resulterer også i, at flere kunstinstitutioner må aflyse deres aktiviteter. Vi opdaterer med informationer fra landets museer, kunsthaller og kunstnerdrevne udstillingssteder.

“Det jeg vil sige i aften, kommer til at få store konsekvenser for alle danskere,” indledte statsministeren et pressemøde på Christiansborg onsdag aften. På to dage er antallet af danskere smittet med Covid-19 steget fra 35 til 514, og derfor intensiverer myndighederne nu deres indsats. På kunstscenen betyder den nye situation at museer, kunsthaller og andre udstillingssteder melder om midlertidig lukning af samtlige aktiviteter.

“Vi skal sætte ind, hvor det virker – der hvor smitten spredes mest – og det er der, hvor mennesker forsamler sig [...]. Alle indendørs kulturinstitutioner, biblioteker, fritidstilbud mv. lukker nu og foreløbigt to uger fra fredag,” sagde statsministeren yderligere. På hjemmesiden www.coronasmitte.dk står der, at alle offentlige kulturinstitutioner lukker, og at “alle private udbydere, selvejende institutioner, frivillige foreninger og trossamfund m.v. opfordres kraftigt til at gøre det samme.” Herunder kan du holde dig opdateret på de foreløbige udmeldinger fra kunstscenen. (Listen opdateres løbende).

Update, Tors. d. 12/3: ODM “Luk alle museer"
Organisationen Danske Museer opfordrer alle museer til at lukke for publikum og aflyse alle arrangementer i foreløbigt to uger. I en pressemeddelelse ytrer organisationen forståelse for de økonomiske konsekvenser som lukningerne vil medføre, men har endnu ingen afklaring om de juridiske aspekter. “Vi følger sagen tæt og vil, når det bliver muligt, indgå i dialog med relevante myndigheder om eventuelle kompensationsmuligheder,” skriver de yderligere.

Update, Fre. d. 13/3: Om offentlige og private fonde
I takt med at det offentlige Danmark lukker ned, meddeler Slots- og Kulturstyrelsen samt Statens Kunstfond på deres hjemmesider (slks.dk og kunst.dk), at deres personale er sendt hjem, men at det stadig er muligt at komme i kontakt via telefon og mail. Statens Kunstfond skriver, at de forsøger at løse deres opgaver som de plejer, men at de ikke i alle tilfælde kan garantere den normale sagsbehandlingstid på 12 uger. Både SLKS og Statens Kunstfond er i gang med at udarbejde vejledende retningslinjer vedr. allerede udbetalte tilskud til projekter, der er påvirket af Covid-19.

Augustinus Fonden har allerede udarbejdet retningslinjer, som bl.a. sikrer at projekter der risikerer underskud pga. aflysninger ikke vil blive krævet den fulde bevilling retur. Bikubenfonden skriver i en pressemeddelelse at de også kommer til at godkende ændringer grundet coronavirussen og beder om at man orienterer dem gennem fondens ansøgningssportal. Har du modtaget støtte til et projekt, der er udfordret af Covid-19, så kontakt de relevante fonde eller følg med deres hjemmesider.

Update, Man. d. 23/3: Regeringen har på et pressemøde meddelt, at den officielle lockdown forlænges til d. 13. april, 2020.

Update, Mandag d. 6/4: Regeringen har på et pressemøde meddelt at lockdown for kulturinstitutioner forlænges yderligere frem til 10. maj. Forbuddet mod forsamlinger på mere end 10 personer er fortsat gældende. Større arrangementer som festivaler og markeder forbydes til og med august.

Update, Torsdag d. 21/5: For 2 uger siden blev det udmeldt, at museer og kunsthaller ikke ville åbne i Fase 2 (som ellers forventet) men måtte vente til d. 8. juni (Fase 3). I mellemtiden har Statens Seruminstitut udarbejdet nye rapporter, hvori det fremgår at smittefaren er minimal på de kulturelle institutioner. I går, onsdag d. 20. maj blev folketingets partier enige om at udvide fase 2 og meldte ud, at museer og kunsthaller kan åbne øjeblikkeligt.

☞ Senest opdateret onsdag d. 21. maj, kl. 10.25


Der er heldigvis også udstillinger som på den ene eller anden måde godt kan åbne efter Covid-19s udbrud og regeringens lockdown, enten ved at blive vist fra gaden, som online udstilling eller private omvisninger. Find dem her.


SE DE FØRSTE UDMELDINGER FRA KUNSTVERDENEN EFTER LOCKDOWN D. 11. MARTS, 2020, HER:

MUSEER, KUNSTHALLER O.LIGN

ARKEN MUSEUM FOR MODERNE KUNST

Som følge af myndighedernes seneste tiltag for at begrænse udbredelsen af coronavirus, holder ARKEN lukket for publikum til og med den 27. marts. Det betyder, at åbningen af særudstillingen Dyr i kunsten, sat til den 21. marts, er udskudt indtil videre. Alle arrangementer på ARKEN i perioden 12.- 27. marts er aflyst som følge af den midlertidige lukning af museet.

Helt generelt opfordrer vi alle til at holde sig orienteret om og følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Vi glæder os til at byde dig velkommen på ARKEN, når dørene igen åbnes. Følg med på arken.dk, hvor vi løbende opdaterer, når der er nyt om situationen. Hvis du har spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at skrive til: info@arken.dk

AROS

ARoS er lukket fra torsdag d. 12. marts og foreløbig til og med fredag d. 27. marts. ARoS følger de nye, opdaterede retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen og myndighederne angående COVID-19 og holder derfor lukket med øjeblikkelig virkning. Vi beklager de gener, som dette måtte medføre for vores gæster fra ind- og udland. Vi ser naturligvis frem til at kunne byde jer velkommen på ARoS, så snart det igen er muligt. Vi følger situationen nøje, og opdaterer via denne side samt via sociale medier, så snart der er nyt.

AUGUSTIANA

Augustiana holder lukket pga. Coronavirus COVID-19 smittefare og foreløbig til og med 27. marts. Alle arrangementer er naturligvis også aflyst.

Pas godt på jer selv og hinanden!

BORNHOLMS KUNSTMUSEUM

Bornholms Kunstmuseum følger retningslinjerne fra myndighederne, og holder derfor lukket. Lukningen gælder foreløbig til og med fredag den 27. marts. Vi ser naturligvis frem til at kunne byde jer velkommen på museet igen hurtigst muligt. Hold gerne øje med vores hjemmeside eller følg os på Facebook og Instagram, hvor vi opdaterer løbende og deler små kunstoplevelser. På gensyn!

BRANDTS

Som følge af situationen omkring coronavirus er Kunstmuseum Brandts lukket fra og med torsdag den 12. marts – og indtil videre. Vi følger myndighedernes retningslinjer nøje. Yderligere information om coronavirus og myndighedernes anbefalinger kan fås på www.coronasmitte.dk.

Vi beklager de gener, det måtte medføre.

CARL-HENNING PEDERSEN & ELSE ALFELTS MUSEUM

Kære museumsgæster, Fra i morgen arbejder vi hjemme fra og lukker museet for publikum grundet Corona-virus. Vi arbejder i øjeblikket på udstillingen "Carl-Henning Pedersen – Lerets billedmager" sammen med CLAY Keramikmuseum og vi glæder os til at vise jer den når vi er på den anden side af virus. Pas godt på jer selv og hinanden! ❤️

CISTERNERNE

Cisternerne complies with the new, updated guidelines from the national health board and the authorities. This means that the opening of the exhibition Event Horizon by Tomás Saraceno is postponed till 28. March for the time being and online booking is not possible in this period of time. We will keep you posted on IG and FB and look forward to welcome you all in Cisternerne again as soon as possible. Stay safe and take care ♥︎

CLAY KERAMIKMUSEUM

Som følge af myndighederne anbefalinger holder vi lukket for besøgende i foreløbig 14 dage for at mindske risikoen for smitte med coronavirus (covid-19). Lukningsperioden kan muligvis forlænges. Du bør derfor tjekke vores hjemmeside, hvor vi løbende vil holde jer informeret. Ønsker du at komme i kontakt med os, kan du sende en mail til info@claymuseum.dk. Du kan læse mere om situation på www.coronasmitte.dk

Copenhagen Contemporary

Kære gæster, Jeres sikkerhed er vores allerhøjeste prioritet, og som følge af myndighedernes vurdering af en forhøjet risiko for spredning af coronavirus i Danmark holder Copenhagen Contemporary lukket fra d. 12. marts og foreløbig to uger frem. Vi følger sundhedsstyrelsen og myndighedernes retningslinjer og råd tæt, og I kan følge med på vores hjemmeside, hvor vi opdaterer løbende. Pas godt på jer selv og hinanden!

Den Frie Udstillingsbygning

Den Frie holder midlertidigt lukket pga. Corona-virus.

DEN HIRSCHSPRUNGSKE SAMLING

Museet er midlertidigt lukket. Vi følger myndighedernes anvisninger i forhold til Coronavirus og holder museet lukket indtil den 1. april 2020.

Har du billet til et arrangement, som bliver aflyst, får du automatisk refunderet din billet. Du skal ikke foretage dig noget. Når der er fundet en ny dato for arrangementet, får du mulighed for at købe en billet til det nye arrangement. Planlagte omvisninger i lukkeperioden (12.-29. marts 2020) vil automatisk blive aflyst. Du kan holde dig orienteret på myndighedernes fælles side om coronavirus/covid-19 her.

ESBJERG KUNSTMUSEUM

Esbjerg Kunstmuseum følger naturligvis myndighedernes anbefalinger og lukker de kommende to uger. På glædeligt gensyn, når det igen bliver muligt.

FAABORG MUSEUM

Som følge af udviklingen med Covid-19, coronavirus, holder Faaborg Museum lukket i perioden 12. marts-27. marts. Vi følger myndighedernes anvisninger nøje og håber på at kunne åbne dørene til museet igen lørdag d. 28. marts, kl. 11. Arrangementer i denne periode er aflyst, og det er også gældende for søndagsomvisningen d. 29. marts om Kristian Zahrtmann og Fynboerne, selvom vi måske åbner igen d. 28. marts. I lukkeperioden vil vi lægge billedserier op fra særudstillingen SOKKEL STYKKER med billedhugger Kirsten Justesen og fra museets samling på museets Facebook og Instagram, så kig endelig med her. Hvis I har brug for at få fat på os, så skriv på info@faaborgmuseum.dk eller ring på tlf. 62610645 – eller til den enkelte medarbejder. Pas godt på jer selv og hinanden. Vi glæder os til atter at kunne byde jer velkommen til en forunderlig verden af kunst.

Med venlig hilsen, Faaborg Museum.

FOTOGRAFISK CENTER

På Fotografisk Center følger vi anbefalingerne fra myndighederne og holder lukket de næste 14 dage. Det betyder at åbningen af vores kommende udstilling I Remind Me of You af den norske fotograf Morten Andenæs desværre bliver udskudt, ligesom FotoForum med ham og udstillingens kurator Jesper N. Jørgensen, planlagt til lørdag d. 21. marts. Vi glæder os til at åbne så snart som muligt. Hold dig opdateret på vores facebookside.

Du kan stadig besøge Fotografisk Centers online udstillingsplatform ON THE GO. Her har vi netop åbnet en udstilling med australske Elke Numeyer-Windshuttle, World in Brief. Udstillingen handler om slægtskab, samhørighed og det, at vokse fra hinanden. Se på her. Du kan også stadig høre podcasten med Nanna Debois Buhl, der stod bag Fotografisk Centers seneste udstilling, Stellar Spectra, om udforskning af himmelrummet, stjernerne og to væsentlige kvinders bidrag til videnskabshistorien. Lyt med her.

GAMMELGAARD

Kære gæster. Efter regeringens seneste udmelding omkring coronavirus holder vi lukket på Gammelgaard fra torsdag 12. marts, og indtil der igen gives grønt lys til at åbne. Søndagens workshop og bogrelease i anledning af den aktuelle udstilling aflyses derfor desværre også.

Vi opdaterer, når vi ved mere. Pas på jer selv! ❤️

GL. HOLTEGAARD

Kære gæster! Som følge af anbefalingerne fra de danske sundhedsmyndigheder om at mindske spredningen af coronavirus holder Gl. Holtegaard lukket fra i dag til og med den 27. marts. Vi fortsætter med at følge myndighedernes anbefalinger tæt, og vil lade jer vide her og på vores hjemmeside, når der er nyt om vores åbningstider.

Indtil da - pas på jer selv og hinanden!

GL STRAND

GL STRAND følger myndighedernes anbefalinger og holder lukket på grund af coronavirus. Det betyder også, at alle omvisninger og arrangementer i samme periode er aflyst. Har I spørgsmål, er I velkommen til at kontakte os på info@glstrand.dk eller ringe 33360260. På nuværende tidspunkt er vi lukket til og med 27 marts. Du kan se opdateringer her og på glstrand.dk

Vi ser frem til at byde alle velkommen igen.

GLYPTOTEKET

Museet følger retningslinjerne fra myndighederne og lukkede allerede i går (12. marts) museet for gæster. Lukningen gælder foreløbig til og med 30. marts, 2020. Det betyder også, at alle annoncerede arrangementer og omvisninger på museet i denne periode desværre er aflyst.

Vi håber på at kunne gennemføre flere af dem ved senere lejlighed, men hvornår og hvor meget er endnu uvist. Hvis du allerede havde købt billet til et arrangement i den kommende tid, får du en direkte mail om, hvordan du skal forholde dig til refundering m.m. Når museet lukker med så kort varsel og i så lang en periode kan det ikke undgås, at det medfører gener for mange af vores gæster fra både ind- og udland. Det beklager vi naturligvis, men vi ser allerede nu frem til at byde jer alle sammen velkommen på museet, når vi igen får mulighed for at åbne dørene ud mod Dantes Plads.

Hold gerne øje med glyptoteket.dk, hvor vi opdaterer, når der er nyt.

På gensyn og pas på jer selv!

HEART

Som følge af coronavirus-situationen er HEART lukket fra og med torsdag d. 12. marts og foreløbigt til og med d. 27. marts. Vi gør desuden opmærksom på, at alle arrangementer til og med påsken er aflyst.

KUNSTEN MUSEUM OF MODERN ART

Museet er lukket fra dags dato d. 12. marts og foreløbig til og med d. 27. marts. Vi beklager de gener, som lukningen medfører for vores gæster og du er altid velkommen til at kontakte os på Facebook med dine spørgsmål.

Skal du have fat på en specifik medarbejder på museet, kan du finde vores kontaktoplysninger på www.kunsten.dk/kontakt.

Vi følger myndighedernes retningslinjer og opdaterer vores hjemmeside og sociale medier løbende. Vi ser frem til, at vi kan byde jer alle velkommen på museet igen, så snart der er mulighed for det.

KUNSTHAL AARHUS

Kære gæster, Fra i dag holder Kunsthal Aarhus lukket. Som udgangspunkt 14 dage, men vi følger myndighedernes anbefalinger og opdaterer jer løbende.

Pas på hinanden og jer selv. ❤️

KUNSTHAL CHARLOTTENBORG

I forlængelse af regeringens beslutning om nye tiltag i forhold til bekæmpelse af Corona / COVID19 virus er Kunsthal Charlottenborg lukket for publikum. Dette betyder også, at ferniseringen på udstillingen ’DIS presents: What Do People Do All Day?’ og alle CPH:DOX aktiviteter på kunsthallen udskydes eller aflyses.

Hold dig opdateret på kunsthalcharlottenborg.dk

I stedet stiller vi i samarbejde med DIS, Tranen & CPH:DOX alle film og serier på platformen DIS.ART gratis til rådighed for alle danskere frem til 1. september. Se filmene på dis.art – Lanceringen af DIS.ART i Danmark er støttet af Augustinus Fonden, Beckett-Fonden, Bikubenfonden, Knud Højgaards Fond, Det Obelske Familiefond, Statens Kunstfond.

KUNSTHAL NORD

Vi følger myndighedernes anbefalinger vedrørende coronavirus og lukker derfor kunsthallen fra den 12. marts til og med den 28. marts.

KØS – museum for kunst i det offentlige rum

Efter regeringens udmelding vedrørende coronavirus holder museet lukket for publikum fra og med torsdag den 12. marts. Museets personale kan stadig kontaktes via mail. Pas godt på jer selv og hinanden.

Louisiana Museum of Modern Art

Louisiana følger de nye, opdaterede retningslinjer fra myndighederne, og museet har holdt lukket allerede fra i dag, d. 12. marts. Lukningen gælder foreløbig til og med fredag d. 27. marts. Det betyder samtidig, at alle planlagte arrangementer på museet desværre er aflyst i denne periode. Vi arbejder på at kunne gennemføre en række af dem senere – og vil naturligvis orientere om det i kommende nyhedsbreve. En lukning med så kort varsel, og af så lang varighed, kan ikke undgå at medføre gener for mange af vores medlemmer og gæster fra både ind- og udland. Det beklager vi naturligvis og er klar til at besvare evt. spørgsmål på tlf. 4919 0719 (hverdage 9-14) og på mail@louisiana.dk eller facebook messenger.

Vi ser naturligvis frem til at kunne byde jer velkommen på Louisiana igen hurtigst muligt. Hold gerne øje med louisiana.dk eller følg os på facebook og instagram, hvor vi opdaterer løbende. På gensyn!

MUSEET FOR SAMTIDSKUNST

På grund af Corona-virus holder museet lukket indtil d. 28. marts eller indtil myndighederne kommer med nye vejledninger.

Vi holder hjemmesiden opdateret løbende.

MØSTINGSHUS

Frederiksbergmuseerne følger de nye, opdaterede retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen og myndighederne og lukker derfor alle besøgssteder med øjeblikkelig virkning. Foreløbig til og med 27. marts.

Vi ser naturligvis frem til at kunne byde jer velkommen i Møstings Hus, så snart der igen er mulighed for det – og opdaterer på sociale medier og hjemmeside, når vi har nyt. Pas godt på jer selv og hinanden!

Der ligger billedserier fra Tinne Zenner og Eva la Cours udstilling Arctic Stations på både Kopenhagen og IDOART.DK, indtil vi ses igen!

NIVAAGAARDS MALERISAMLING

Nivaagaards Malerisamling holder midlertidig lukket som følge af myndighedernes anvisninger om coronavirus/covid-19. Følg med på museets hjemmeside. Alle, der har købt billetter til vores arrangementer i lukkeperioden, får pengene refunderet. Få det bedste ud af den næste tid og hold jer raske – vi glæder os til at åbne dørene igen!

RØNNEBÆKSHOLM

Kære gæster, På Rønnebæksholm tager vi vores gæsters sikkerhed og helbred alvorligt. Som følge af myndighedernes vurdering af en forhøjet risiko for spredning af coronavirus i Danmark holder Rønnebæksholms midlertidig lukket. De kommende arrangementer er derfor også aflyst. Vi følger sundhedsstyrelsen og myndighedernes retningslinjer og råd tæt, og I kan følge med på vores hjemmeside, hvor vi opdaterer løbende.

Pas godt på jer selv og hinanden!

SAK Kunstbygning

Ferniseringen på lørdag d. 14. marts er aflyst, og SAK Kunstbygning holder lukket i den kommende tid grundet corona. Hold dig gerne orienteret om, hvornår kunstbygningen åbner igen på SAK's hjemmeside og Facebook.

SKOVGAARD MUSEET

I forbindelse med den fælles nationale indsats om at bekæmpe spredning af coronavirus følger Skovgaard Museet myndighedernes anvisninger. Skovgaard Museet holder derfor lukket for publikum fra torsdag d. 12. marts til og med fredag d. 27. marts, 2020. Planlagte arrangementer i perioden vil vi forsøge at ombooke til efter den periode. Vi holder vores mails og telefoner åbne, så I kan få fat i os. Følg med på museets hjemmeside og Facebook.

Statens Museum for Kunst

SMK holder lukket fra torsdag 12. marts og foreløbig til og med fredag 27. marts 2020. Det sker som følge af regeringens udmelding om, at alle offentlige indendørs kulturinstitutioner foreløbig skal lukkes i to uger for at mindske spredning af coronavirus (COVID-19). Vi følger myndighedernes anvisninger tæt og opdaterer løbende denne side. Læs mere om coronavirus, og hold dig opdateret om ændringer i museets program i kalenderen.

Lukningen af SMK betyder, at alle arrangementer, der skulle have fundet sted på museet i perioden 12. marts – 27. marts er aflyst eller udskudt.

THORVALDSENS MUSEUM

Thorvaldsens Museum følger selvfølgelig myndighedernes anvisninger i forhold til coronavirus og holder midlertidigt lukket. Vi skal passe på hinanden og de svage og ældre i samfundet, og derfor bliver alle planlagte aktiviteter på museet de næste uger også udsat til et senere tidspunkt. Men, vi sørger for at dele ud af kunsten på facebook og instagram. ✨

TRAPHOLT

Trapholt er lukket for besøgende som følge at myndighedernes opdaterede anbefalinger til tiltag for at mindske spredning coronavirus (covid-19). Vi ved på nuværende tidspunkt ikke, hvornår museet åbner igen, men informerer løbende her på hjemmesiden. Læs mere om anbefalinger, spørgsmål og svar om Coronavirus/COVID19 på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

WILLUMSENS MUSEUM

Vigtig information til vores gæster: Willumsens Museum er lukket fra i dag torsdag d. 12. marts og foreløbig til og med d. 27. marts. Willumsens Museum følger de nye, opdaterede retningslinjer fra sundhedsstyrelsen og myndighederne og holder derfor lukket med øjeblikkelig virkning.

Vi beklager de gener, som dette måtte medføre for vores gæster. Vi ser naturligvis frem til at kunne byde jer velkommen på Willumsens Museum, så snart der igen er mulighed for det – og opdaterer her på siden og på sociale medier, når vi har nyt. Pas på jer selv og hinanden!


 
SixtyEight

 

KUNSTNERDREVNE UDSTILLINGSSTEDER

ARIEL

Kære alle, Hverdagen her på ARIEL er også påvirket af COVID-19. Vi tager vores gæsters sikkerhed og helbred alvorligt, og følger derfor naturligvis myndighedernes anbefalinger og restriktioner på området. Som følge heraf har vi valgt at aflyse vores udstillingsåbning i marts og de dertilhørende arrangementer. Vores udstilling FCNNNews: The Archive forlænges med to uger mere, men vi vil oprigtigt opfordre jer alle til at se værkserien hjemmefra ❤️! Vi følger sundhedsstyrelsen og myndighedernes retningslinjer og råd tæt, og opdaterer løbende. Pas godt på jer selv og hinanden!

BLADR

Hi all. Following the regulations and good advice from the Danish government, we have decided to shut down Bladr and the current exhibition for the remainder of March. Thanks for your understanding. Hope you are all safe out there. ❤️ We will update on facebook, when we know more.

C4 PROJECTS

c4 lukker ned de næste 14 dage. Vi holder jer alle opdaterede om fremadrettede udstillinger og åbningstider løbende. Vi glæder os til at se jer på den anden side af Covid 19!

EFTER ET NYT MINUT

Kære gæster! Vore åbningstider kan variere en del fremover, da skoler og institutioner er lukket og vi har børn hjemme.

Dette pga. myndighedernes anbefalinger ifb. med hvordan vi som samfund og fællesskab forholder os til coronavirus-udfordringen..

Om du har lyst til at se vor aktuelle udstilling, Sometimes They Come Back, så nøl ikke med at skrive til os, og vi holder åbent for dig! ❤️

EKS-RUMMET

Vi må desværre aflyse ferniseringen, som oprindelig tænkt, i dag (d. 13/3) på Charlotte Tranes udstilling "Tætte i grunden" for at begrænse smitterisiko af coronavirus. Men: Fordi Charlotte Trane har arbejdet hårdt for at få udstillingen op, vil Charlotte Trane dog tage imod individuelle besøg i Eks-rummet både i aften mellem kl. 17-20, og fortsat under resten af udstillingsperioden: tors-søn kl. 14-17 til og med d. 22. marts.

Hvis du er interesseret i at besøge udstillingen i aften (d. 13/3) eller resten af udstillingsperioden, så skriv en besked på eventet om hvilken dag og tid du kunne tænke dig at komme forbi, og Charlotte Trane, og vi i Eks-rummet, vil forsøge at imødekomme jeres ønske, så vi så vidt muligt kun har en gæst i udstillingsrummet ad gangen. Vi opfordrer allerhjerteligst de af vores kunstelskende gæster, der er særligt udsatte eller gæster med sygdomssymptomer til ikke at lægge vejen forbi Eks-rummet, for jeres og andres bedste, men i stedet følge med i udstillingen her eller på Instagram.

Pas på jer selv og hinanden. ❤️

HJEMME IGEN

Hjemme igen har ligesom fået en ny mening over nat. At gøre sig i stand for også helt nye konnotationer. Jeg fylder 50 i dag, Danmark har officielt lukket ned og det er den sidste dag med Cosmetico / Gøre sig i stand (1) af undertegnede Anne Dyhr. Jeg er hjemme igen med al mulig tvivl, forvirring og en mystisk nysgerrighed. Cosmetico / Gøre sig i stand (2) skulle være skabt og indsamlet i Blera, en lille bjerglandsby i Italien i marts/april med åbning i start maj. Hjemme igen forventer stadigvæk at byde på en ny udstilling i maj omkring ”at gøre sig i stand”, men nok ikke fra Blera.

I ønskes alt det bedste der hjemme.
Kærlig hilsner Hjemme igen / Anne Dyhr.

HOSPITAL PRISON UNIVERSITY ARCHIVE

Kære alle, Arkivet er lukket ind til videre på grund af Covid-19. I ventetiden kan i lytte til alle de mange timers radio om liv og død i lejrerne samt alle de andre radioprogrammer på vores Soundcloud side. God karantæne!

M100

Udstillingen universalkniv er åben i dag (12. marts). Men det er sidste chance for at se den, da m100 herefter følger trop med alle andre og lukker ned indtil det hele er på ret spor igen.😢 Billeder fra udstillingen kan ses her.

OK CORRAL

Dear guests, Due to growing health care concerns and precautionary measures taken by the Danish health authorities, OK Corral will only be open by appointment in the next two weeks. Please get in touch by email (okcorralexhibit@gmail.com) or DM if you plan to visit Mia Line's exhibition!

Stay safe and we are looking forward to see you again soon.

RINGSTED GALLERIET

[Ændrede åbningstider] Grundet corona, holder vi kun åben efter aftale på lørdage fra 13-16 i udstillingsperioden. Ønsker man at se udstillingen “I DID DID I” af Benedikte Bjerre på de kommende lørdage, skal man kontakte os på telefon: 31334636. Vi beklager de gener det måtte medføre.

På vegne af Ringsted Galleriets bestyrelse.

SALON 75

Salon 75 is closed the next 2 weeks due to outbreak of COVID19 in Denmark. We will still be open by appointments only, slide in the DM loves! See you after the storm, stay safe and wash your hands more than usual.

SixtyEight ART INSTITUTE

Due to growing health concerns and precautionary measures taken by the Danish health authorities, we will be closing untill further notice. SixtyEight will work to establish an appointment procedure, so you can continue to enjoy our current exhibitions in small numbers. But for the moment, we wait till we get more information. Sending our best wishes out to all of you, our dear audience and supporters.

SYDHAVN STATION

Som følge af statsministerens anbefalinger vedr. coronavirus har vi valgt at lukke udstillingslokalet for besøgende indtil videre.

VERMILION SANDS

Vermilion Sands is closed until further notice. Take care everyone ❤️


KUNSTNERISKE UDDANNELSER

Det Fynske Kunstakademi

Som følge af den seneste tids udvikling og myndighedernes anbefalinger omkring COVID-19 er undervisningen og samtlige arrangementer på Det Fynske Kunstakademi aflyst i perioden 12.-27. marts, 2020. Det gælder bl.a. Ai Kumeharas artist talk torsdag aften d. 12. marts og adgang til udstillingerne af Maria Dubin og Ai Kumehara.

DET JYSKE KUNSTAKADEMI

Kontaktundervisning og offentlige arrangementer er i øjeblikket suspenderet på Det Jyske Kunstakademi. Personalet kan stadig kontaktes per email.

DET KGL. DANSKE KUNSTAKADEMI

Det Kgl. Danske Kunstakademis Billedkunstskoler er lukket indtil d. 29. marts 2020 som konsekvens af de danske myndigheders tiltag for at inddæmme smitten af coronavirus / covid-19. Alle Kunstakademiets offentlige aktiviteter er aflyst, de studerende kan ikke arbejde på Kunstakademiet og Kunstakademiets ansatte arbejder i videst muligt omfang hjemmefra.

Du kan som sædvanlig kontakte alle ansatte på mail og på telefon, kontaktinformationer findes på Kunstakademiets hjemmeside. Læs mere om de danske myndigheders tiltag på www.coronasmitte.dk

Er du studerende og har du spørgsmål til undervisning, eksamen, SU mv. kan du læse mere her, eller du kan kontakte Kunstakademiets Studieadministration på: studieadm@kunstakademiet.dk


GALLERIER

Alice Folker

The gallery will be open by appointment only next two weeks please reach out on phone and email and take care ♥️

AnderseNS CONTEMPORARY

We’re sorry to postpone the Mandy El-Sayegh show due to the corona virus. We wish you all the best of luck and health in the coming months. take care of each other, and behave better than you have to. From all of us at Andersen❤️ You can reach us on phone or email. We’re still here to serve and sell 😉 And we hope to keep the business going.

BANJA RATHNOV & CLAUSENS KUNSTHANDEL

Vi tager også Mette Frederiksens opfordring til private virksomheder alvorligt. Banja Rathnov & Clausens Kunsthandel har kun åbent efter aftale torsdag, fredag og lørdag i denne uge, 30110132.

BORCH GALLERY & EDITIONS

As a result of the Danish National authorities’ assessment of an increased risk of spreading coronavirus in Denmark, the Per Kirkeby opening with a presentation of his last monoprints at our Copenhagen showroom is postponed. The Copenhagen showroom is open by appointment only, please dm. Our Berlin Gallery will remain open. We continue to follow the authorities’ guidelines and advice closely, and you can follow our website, where we will update accordingly. Take good care of yourself and each other!

ETAGE PROJECTS

Etage Projects will be temporarily closed in light of the COVID-19 pandemic. To ensure the safety of our visitors, artists and staff and to support the government's efforts to contain the spread of the coronavirus as recommended by the World Health Organization and the Danish authorities, we have decided to close our gallery space until further notice. We thank you for your understanding in these difficult times.

Our team is working remotely and we are available through our contact details below. We will do our best to schedule appointments for viewings, as long as safety and travel restrictions allow.

We look forward to reopening our gallery and continuing our program. Until then we wish you and your families health, safety and resilience.

Yours, Etage Projects Team.

FORMAT ARTSPACE

Galleriet holder lukket de kommende to uger, men I skal ikke snydes for at opleve @borunemadsen‘s udstilling “Jeg har fået en hale” her, så i de kommende dage vil vi poste udstillingen i bidder. Galleriet åbner efter aftale og ellers så gå i vores online shop, hvor hovedparten af galleriets værker er tilgængelige. Pas godt på jer selv derude 🙏 // the Gallery is closed the next Two weeks, but we will keep you in the loop with the current exhibition by @borunemadsen here at Instagram. The Gallery will be open by appointment only. We suggest that you go to our online shop if you have an urgent art hunger. Keep safe and take arce of each other 🙏.

GALLERI BENONI

I denne tid med (COVID-19) Corona virus, vil vi holde åbent efter aftale. Vi håber at det blot bliver de planmæssige 14 dage som er udmeldt fra regeringens side at vi skal træffe denne foranstaltning. Så skriv til os gb@galleribenoni.dk eller giv os et ring på tlf. 26225000/40893525 hvis vi skal mødes i galleriet eller I har spørgsmål.

Vi sørger for at have håndsprit og rene omgivelser til dit besøg.
Vi håber at I passer på jer selv og jeres kære.
Vi glæder os til at se dig igen.

GALLERI BO BJERGGAARD

Due to updated regulations from the Danish authorities in response to the current corona-crisis, we regret that we have to postpone our upcoming solo exhibition with PerInge Bjørlo. Until 28 March the gallery will be open by appointment. For appointment please reach out by email or phone. We will be at the gallery during working hours from Tuesday to Friday 9 am-6 pm. The gallery will be closed on Saturdays!

The current exhibitions will be prolonged until 28.03.2020.

Stay safe and look after each other! ❤️❤️

GALLERI CHRISTOFFER EGELUND

Galleri Christoffer Egelund will be closed from today March 12 to March 26 for now. The gallery has decided to close down immediately, untill we have a more clear view of how the situation with Corona, Covid-19 develops.

Our close down is responding to and complying with the regulations from the Danish government. We hope you understand our decision and apologies for the inconvenience. If you would like to acquire art, please feel free to call or write us on ARTSY, instagram, Facebook or our website. We will be at your service. We can’t wait to welcoming you again as soon as possible – stay tuned for updates on instagram, Facebook and our website.

Take care and stay safe.

GALLERI DGV

Galleriet er midlertidig lukket som følge af de opdaterede retningslinier fra sundhedsstyrelsen og myndighederne. Check vores hjemmeside og sociale medier for opdateringer. Kontakt os gerne for informationer om aktuelle udstilling med Bodil Nielsen eller kommende udstilling med Lars Nørgaard.

GALLERI NICOLAI WALLNER

In the light of the current global health crisis and the guidelines put in place by the Danish government, we have taken the decision to be open by appointment only. Our main priority is ensuring the safety of our extended communities. The gallery is available via phone, email and social media for all questions and inquiries. During this time, we will shift focus to our ongoing online programming and presence, and we encourage you to interact with us via our online platforms, website, video channels and social media. We look forward to bringing your engaging and inspiring art and ideas from all of our artists, and to the continuation of our ongoing dialogue with you.

GALLERI TOM CHRISTOFFERSEN

Dear all, Due to recommendations and regulations from the Danish authorities in response to the Coronavirus pandemic, we have decided that the gallery in the next two weeks is open by appointment only. There will be staff present in the gallery and we will of course take the necessary precautions in relation to the safety of us all. Before visiting the gallery please contact us by email or phone 33917610 / 26377210 to schedule an appointment. Our current exhibition 'Membranes' by Jacob Kirkegaard continues as planned. The last chance to see the exhibition is Saturday, March 21st. Take good care of yourself and each other.

Best wishes, Kathrine, Tom & Mikkel.

GETHER CONTEMPORARY

Due to the lock down caused by the corona virus the gallery will only be open by appointment the next weeks. We are available by phone and mail.

LAST RESORT

In respect of the current situation we will temporarely close the physical gallery. We are still available by phone, email and DM and hope that you will visit our website to have a 3D tour of Magni Moss’ beautiful exhibition. Stay safe and we hope to welcome you again soon. #stayhome.

MARIE KIRKEGAARD GALLERY

These are the last days of our current soloshow ‘The Unraveling’ by Philip Grözinger. The exhibition ends tomorrow, Saturday March 14. Due to the current covid-19 situation, the gallery will be open by appointment only in the next few weeks. Meanwhile please visit our artshop. We have recently added all available works of @philip_groezinger from his soloshow.

MARTIN ASBÆK GALLERY

Martin Asbæk Gallery is closely monitoring the current development of the COVID-19 outbreak and will strictly follow the recommendations and restrictions issued by the Danish government in order to protect the safety of our guests. For now, the gallery is open during regular business hours, however from today, Friday March 13th, the gallery will run with limited staffing on-site and only a small number of visitors will be allowed into our space. Any changes to this will be announced on Facebook.

We hope to see you - Stay safe!

All the best, the Martin Asbæk Gallery team.

NILS STÆRK

Due to the ongoing (COVID-19) outbreak we have decided to postpone Tove Storch’s upcoming exhibition. The exhibition was planned to open next week but will now open May 14th 2020. In the meantime the gallery will remain open within normal business hours.

SABSAY

We are moving online! And postponing the opening of our exhibition, NÅR JEG SER PÅ ØRKENEN, SER JEG HAVET by @kaare.golles. The gallery will be closed from March 13 until the health safety restrictions have been lifted. We will announce the new date for the opening accordingly. Meanwhile we will stay with you on instagram and facebook, telling about the works on display and eager to see your comments 🤗

Sirin Gallery

Following the new restrictions we are changing our opening hours, so from tomorrow the gallery will be open by appointment only. We really hope it won't last very long. 😷

SPECTA

Kære alle! Som følge af Corona / Covid-19 situationen og den danske regerings anbefalinger og påbud vil der være ændringer i SPECTAs program i den kommende tid.

· Vi arbejder fortsat i galleriet indenfor vores normale åbningstid, som er tirsdag til fredag fra 12-17.30, lørdag fra 11-14 samt yderligere efter aftale. Vi har håndsprit og holder behørig afstand. Man kan til enhver tid aftale et besøg i SPECTA, enten på telefon 3313 0123 eller på mail gitte@specta.dk.

· Vi forlænger vores nuværende udstillinger Interferens af Isabel Berglund & Signe Jais og Between Dream and Reflection af Johan Furåker med en uge, således at begge udstillinger nu kan ses frem til og med lørdag d. 28. marts.
Se installation views og værker fra Interferens her!
Se installation views og værker fra Between Dream and Reflection her!

· Den næste udstilling Innommées af Johannes Sivertsen, sammen med udstillingen i vores Viewing room kurateret af Wassyla Tamzali med værker af Nawel Louerrad og Fella Tamzali Tahari skulle være åbnet d. 3. april. Disse to udstillinger er nu udskudt til åbning i august måned.

Vi kommer til at øge aktiviteterne på Instagram og Facebook i den kommende tid, hvor vi håber I vil følge med.

Vi glæder os til at se jer alle igen, og indtil da: pas godt på hinanden!

V1 GALLERY & EIGHTEEN

Due to recommendations and regulations from the Danish authorities in response to the Coronavirus pandemic, @v1gallery and our sister gallery @eighteengallery will operate as follows until March 30:

Our team will be at the galleries during regular working hours:
Monday: 9am-4pm.
Tuesday: 9am-5pm.
Wednesday-Friday: 9am-6pm.
Saturday closed.

Please don't hesitate to contact us via phone or mail@v1gallery.com to schedule an appointment. The V1 Gallery Online Store remains open 24/7 and we ship worldwide. The current exhibitions will be prolonged until April 4. For your recommended daily dosis of art, stay tuned via Instagram. Experience our current exhibitions from home, request the PDFs via mail@v1gallery.com. Take good care of yourself and each other!


STØRRE ARRANGEMENTER & ANDET

ART HUB COPENHAGEN

Kære alle, Set i lyset af den nye situation med Covid-19 i Danmark tager også Art Hub Copenhagen sine forholdsregler og holder lukket fra i dag den 12. marts til og med tidligst den 29. marts. Alle arrangementer og møder i denne periode er derfor aflyst. Hold øje med vores hjemmeside og Facebook for nye opdateringer. Pas på jer selv og hinanden derude. Vi glæder os til, vi ses igen. De bedste hilsner, teamet i Art Hub Copenhagen.

CPH:DOX 2020

Det er med blødende hjerte, at vi har besluttet at aflyse alle fysiske arrangementer i og uden for København på CPH:DOX 2020. I lyset af den aktuelle COVID19-krise, er det ikke længere forsvarligt at opretholde festivalens aktiviteter, samtidig med at smitten spreder sig og bliver en alvorlig trussel for de ældre, de syge og de svage i samfundet. I stedet arbejder vi nu på at sikre, at CPH:DOX 2020 kan udkomme i en ny digital version med fokus på de store danske og internationale film fra årets program. Vi gør vores bedste for at besvare alle henvendelser, men beder om jeres forståelse og tålmodighed i denne svære situation. Læs mere om situationen her: cphdox.webflow.io/nyhed/status-angaende-covid19

Offspace (Stormøde)

Kære allesammen, Kulturhuset Støberiet er lukket ned pga. de nye forholdsregler for forhindring af spredning af Covid-19. Derfor har vi valgt at udskyde stormødet til senere på foråret. Når vi ved mere, skal vi nok give lyd fra os. Pas på jer selv og hinanden. Mange hilsner, Offspace-gruppen.

POLITIKENS FORHAL

I forlængelse af regeringens nye tiltag og vores fælles ansvar i bekæmpelsen af Coronavirussen kører Politikens Forhal på nedsat blus i hele marts, men vi holder ikke lukket. Alle planlagte aktiviteter i marts måned udskydes eller aflyses. Hold dig opdateret på www.forhallen.dk, hvor du også kan læse om vores aktuelle udstilling med Maiken Bent.

Pas godt på jer selv og hinanden. Vi ses snart igen!

NYE ÅBNINGSTIDER (gælder frem til 1. april):
Mandag til fredag: 08.00 til 17.00.
Lørdag og søndag lukket.

STATENS VÆRKSTEDER FOR KUNST

Statens Værsteder for Kunst holder midlertidigt lukket. Vi følger myndighedernes anvisninger vedr. coronavirus og lukker fra d. 12.-27. marts.


Forsidefoto: Study for "Beyond the Sea" Julie Born Schwartz and Marie Kølbæk Iversen, 2020. Courtesy of the Artists. (SixtyEight Art Institute).

Rikke Luna (f. 1988) og Matias B. Albæk (f. 1988) er stiftere af idoart.dk, og driver derudover formidlingsbureauet I DO ART Agency samt I DO ART Books.