ET BOTANISK BLIK PÅ DANMARKS KOLONISERING AF INDIEN

Den danske kolonialisme er stort set skrevet ud af den nationale selvforståelse, men kunsten har et potentiale til at støve erindringerne af og omskrive de glemte kapitler. I udstillingen Botanical Drift på Copenhagen Contemporary undersøger billedkunstner Ebbe Stub Wittrup historien om de danske kolonier i Indien samt udviskningen af lokal viden og kultur, fortalt gennem et botanisk perspektiv.

I begyndelsen af 1600-tallet besluttede den danske konge Christian den 4. at sende det nyoprettede Ostindisk Kompagni østpå i et forsøg på at sikre en dansk-norsk andel i koloniseringen af Asien.

For præcis 400 år siden – i 1620 – lykkedes det at grundlægge den første koloni, og i knapt et kvart årtusinde drev Danmark bl.a. krydderi- og bomuldsproduktion, missionering og handel med slavegjorte mennesker i forskellige områder på den indiske østkyst. Herunder bl.a. Tarangambadi (af kolonisterne kaldet Trankebar) og Serampore (også kaldet Frederiksnagore).

I starten af 1800-tallet blev den danske kirurg og botaniker Nathaniel Wallich udstationeret i Serampore, hvor han begyndte at indsamle og kategorisere den indiske botanik. Wallich anskuede den lokale flora fra et eurocentrisk verdenssyn, opdelte den efter den svenske botaniker Carl von Linnés klassificeringssystem og navngav den efter sig selv. Men hvordan kan man opdage og navngive plantearter, som allerede har navne og en væsentlig betydning i en lokal kultur? Hvordan kan man gøre krav på noget, der ikke tilhører én? I Botanical Drift tager Ebbe Stub Wittrup udgangspunkt i Wallichs herbarium, og undersøger de helt grundlæggende problematikker i den koloniale logik: En forvrænget forestilling om at hvide, “vestlige” kulturer er overlegne, og at der med dén overlegenhed følger en berettigelse til at udnytte, undertrykke og udviske andres kulturer og erfaringer.

Ebbe Stub Wittrup, Botanical Drift. Copenhagen Contemporary, 2020. Foto © I DO ART Agency.

Udvisket af “vestlig” ignorance
I syv montrer ligger et lille udvalg af de tusindvis af herbarieark, som Wallich sendte hjem fra Indien. På enkelte af arkene er planternes oprindelige navne noteret i sanskrit (et indisk alfabet), som en antydning af imperialisternes behov for at invadere og overtage – ikke kun landområder, men i høj grad også sprog, viden og kulturer. De oprindelige navne og planternes spirituelle, helbredende eller kulturelle egenskaber er ignoreret og udvisket af den “vestlige” videnskab og negligeret til værdiløshed.

Stadig den dag i dag anses Wallichs latinske navne som de objektive, videnskabelige betegnelser, hvilket vidner om hvordan de koloniale logikker stadig er dybt forbundet med det “vestlige” verdenssyn.

I værket Botanical Colors hænger syv monumentale bannere ned fra loftet, indfarvet med hver deres plantepigmenter – nærmest som om, Ebbe vil have os til at se på planternes kvaliteter, frie fra Wallichs klassifikationer. I forbindelse med nedenstående filmproduktion (for tekstilfirmaet Kvadrat) fik vi mulighed for at følge den vanskelige proces med at indfarve tekstilerne på Statens Værksteder for Kunst. Under vores besøg på værkstedet var det vigtigt for Ebbe at pointere, hvordan flere af værkerne i udstillingen er blevet til i tværfaglige samarbejder. F.eks. er indfarvningerne af de syv bannerne lavet med hjælp fra tekstilingeniør Joy Boutrup og designer Lotte Bank Nielsen, med assistance fra billedkunstner Lotte Lind.

Også MK 2 Wallichiana er blevet til i et samarbejde, her med arkitekt Peter Møller Rasmussen. Et af Storbritanniens mest prestigefyldte stilikoner – en veteranbil af mærket Jaguar – har fået sit originale interiør erstattet med indiske træsorter navngivet af Nathaniel Wallich.

Stålet i bilens konstruktion er produceret af indiske Tata Steel, dengang Indien stadig var under det britiske kolonistyre, men siden da er der sket noget interessant. I 2008 opkøbte Tata Steel nemlig Jaguar og markerede på den måde et interessant skifte i magtbalancen mellem de to lande.

Fortællinger vi ikke kendte til
Det koloniale projekt handler i høj grad om at gøre krav på noget, som tilhører andre. Det handler om at overskrive andres historier og forme verden, så den passer ind i en hvid, “vestlig” verdensforståelse. Med udgangspunkt i den danske botaniker, indfanger Ebbe Stub Wittrup den centrale ignorance, som gennemborer kolonialismen og viser, hvordan de mønstre der blev sat i bevægelse dengang stadig påvirker vores samtid.

I en tid hvor vi taler meget om kulturel appropriation, tilbagelevering af stjålne kulturelle artefakter, dekolonisering og omskrivninger af historiens eurocentriske narrativ, kan vi ikke lade være med at tillægge Ebbes position som hvid, dansk mand en betydning. Vi spørger os selv, hvilken rolle, hvide stemmer kan have ift. at italesætte de koloniale strukturer, men vi har intet entydigt svar. Vi ved dog, at Ebbe har præsenteret os for fortællinger, som vi stort set ikke kendte til i forvejen og forhåbentligt kan udstillingen være med til at skubbe en smule ved den førnævnte hvide, "vestlige" ignorance.

Kan Ebbes projekt stå alene? Nej, det mener vi ikke, at det kan. Vi har brug for at få udfoldet konsekvenserne af den danske kolonialisme i langt højere grad, med en større variation af stemmer. I år er det 400 år siden, Danmark oprettede kolonien i Tarangambadi – forhåbentligt vil de danske kunstinstitutioner tage ansvar og bruge anledningen til at give taletid til dem, hvis slægtninge og kulturer er påvirket af den danske kolonisering.

Forsidefoto: Ebbe Stub Wittrup © I DO ART Agency.

---

Videoen (men ikke billederne) i denne artikel er produceret for Kvadrat af I DO ART Agency. I DO ART Agency er et kommercielt formidlingsbureau, som løser opgaver for kunstnere og kunstinstitutioner, men det er ikke muligt at betale sig til indhold på idoart.dk.

---