3 BØGER FRA BOGREOLEN #10

I disse år foregår der en genforhandling af femininitet. Krop, udseende og seksualitet fravristes det mandlige blik, og kvinder tager retten til at klæde sig og se ud, som de vil, tilbage. I det offentlige rum vinder kvinder og femmes friheden fra patriarkatets forventninger, men kan man også sige det samme om det private og det hjemlige på de områder, der traditionelt set har været anset for kvinders; madlavning, husholdning, havearbejde og det at drage omsorg?

I uhyggeligt mange år har der været en slem tendens til at usynliggøre kvinders arbejde. Omsorgsfag er blevet lønnet for lavt, og anerkendelsen af husholdning som reelt arbejde har bare ikke rigtigt været eksisterende. Traditionelt “kvindelige værdier” er i den grad blevet taget for givet, men de tre bøger, vi i dag har trukket ud af reolen, peger i en anden og ny retning. De værdsætter og beskriver husligt arbejde, stikker fingrene dybt ned i den klistrede dej, giver et moderligt kram og bliver i de svære samtaler. De er omsorgsfulde på hver deres kraftfulde måde, og de tror i høj grad på, at udvikling findes i det usikre og sårbare. Det er tre viljefaste og meget personlige bøger, som vi er taknemmelige for at få lov at have fået fingrene i.

MELANIE KITTI “HALVT URNE, HALVT GRAL”

Der er noget foruroligende og dunkelt på færde i forfatter og billedkunstner Melanie Kittis debutdigtsamling Halvt urne, halvt gral. En familie bor i en nedlagt kirke omkranset af grave og med en næsten barnlig logik beskrives et familieliv med mange regler, broderens tvilling der bor i himmelen, en far der nogle gange går under jorden og en mor med pels og jord under neglene. Mormor har ikke pels, og hun siger, at man gerne må spise dej. Fortællingen flakser konstant mellem det makabre og det naive, på en måde der skaber en klæbende, uhyggelig stemning, der bliver hængende længe efter, at bogen er lukket sammen igen. “Hvis jeg bliver bange om natten siger min mor at jeg skal holde op med at skabe mig. / Skabe er kister til de levende.”

Det er sjældent vi læser noget, hvor så få ord skaber så store billeder, hvor hver sætning kan sanses og det igen og igen løber koldt ned ad ryggen – det er på en måde både som at spise jordbærgrød i sin mormors baghave og som at ridse neglene hen over en skoletavle – bare sagt på en meget flottere måde. “Nogle gange gumler jeg lidt på rester af heste og slubrer vand fra tomme brønde. / Nogle gange sluger jeg små stykker skelet.” Omsorgen er ofte barsk, men den er dog altid til stede gennem køkkenarbejdet, kroppens nærvær og moderens bløde pels. At læse Halvt urne, halvt gral er en meget særlig og fin kunstoplevelse, som er svær at ryste af sig igen.

Specifikationer: Sideantal: 162. Format: 210 x 168 mm. Sprog: Dansk (Oversat fra svensk af Liv Nimand Duvå). Forlag: Gyldendal. Layout: Asterpile Studio. Udgivelsesår: 2022. Mere info her.

JOHANNE ANASTASIA STOFFERSEN “DISHES TO CRY TO”

Johanne Anastasia Stoffersen er billedkunstner, hendes atelier er et køkken og hendes foretrukne materialer er artiskokker, østers, blommer, parmesan og andre særligt udvalgte, spiselige råvarer. Som madkunstner interesserer hun sig for middagsselskabets iscenesatte performativitet, men i endnu højere grad finder hun rum til ro og afslapning i den forberedende proces.

“I depressive episoder bruger jeg altid madlavning som en form for behandling og selvomsorg. Ligesom Marie Antoinette behandler (og fodrer) jeg mig med skønhed. Som var jeg omgivet af Versailles dekadence.” Sådan skriver Johanne i kunstner-/kogebogen Dishes to cry to, som hun udgav ifm. haveudstillingen Sweet to Tongue – Sound to Eye på Augustiana i sommers. Opskrifterne i bogen er på den måde tilrettelagt omkring en nærende omsorg, og de er håndskrevne med små personlige noter samt grynede, fotokopierede billeder, der giver et meget intimt udtryk. Som et godt brugt hæfte af familieopskrifter, der er gået i arv gennem generationer.

Specifikationer: Sideantal: 40. Format: 230 x 170 mm. Sprog: Dansk. Forlag: Johanne Anastasia Stoffersen og Augustiana Kunstpark & Kunsthal. Udgivelsesår: 2022. Mere info her.

ANNA RIEDER & SIDSEL ANA WELDEN (M.FL.)
“HJERTET ER EN FOLD MED HESTE”

“Vi kommer aldrig til at forstå hinanden, men vi skal altid forsøge. Skriften er et godt sted, her kan vi nærme os hinanden en lille smule. Vi kan åbne utilgængelige rum, vi kan være i alt det umulige.” Sådan skriver Anna Rieder og Sidsel Ana Welden i forordet til Hjertet er en fold med heste.

Denne vigtige udgivelse samler tekster af mennesker med tilknytning til psykiatrien i et håb om at give flere stemmer til det mentale og magtesløse. Bogens sider er fyldte med levede erfaringer, af sanselige beskrivelser af kliniske omgivelser, af omstændige institutionelle rammer, af livet beskrevet i empatiløse journaler. Jakob Jakobsen har transskriberet samtaler fra sit behandlingsforløb, Gry Stokkendahl Dalgas beskriver det besværlige første møde med CKI (Center for Kønsidentitet) og Asta Olivia Nordenhof skriver om sine tidlige oplevelser med systemet, om medicinering, krydsmedicinering og fejlmedicinering. Anna Reider har lavet en skitse til en lønseddel og foreslår kronisk psykisk sygdom som et fuldtidsarbejde: “Jeg drømmer om en borgerløn til syge, der skal anerkende det arbejde, det kræver at holde sig selv i live [...]” og Sidsel Ana Welden har indsamlet drømme, håb og idéer til bedre behandling fra personer med tilknytning til psykiatrien. Hjertet er en fold med heste viser meget tydeligt, at der findes styrke i det sårbare, og vi håber, at alle vil læse disse ord, som i den grad er en gave.

Specifikationer: Redaktion: Anna Rieder og Sidsel Ana Welden. Bidragsydere: Asta Olivia Nordenhof, Birgit Bundesen, Jakob Jakobsen, Fine Gråbøl, Gry Stokkendahl Dalgas, Melanie Kitti, Laura Winther Schøler, Anna Rieder, Sidsel Ana Welden og Sebastian Nathan.

Sideantal: 296. Format: 150 x 200 mm. Sprog: Dansk. Forlag: Forlaget Amulet. Layout: Paw Poulsen. Udgivelsesår: 2022. Mere info her.