...OG HVAD DER ELLERS RØRTE SIG I OKTOBER

En faretruende fusionering, store, grønne monstre, virtuel vandalisme, handlekraftig aktivisme og meget mere. Oktober er fløjet afsted, så her samler vi op på noget af alt det, der rørte sig på kunstscenen – i ind- og udland – den seneste måneds tid.

Ifølge gammel overtro er oktobers sidste aften det tidspunkt, hvor mørkets magter bliver sat løs for at håne og vanære de helgener, der fejres af kirken på Allehelgensdag. Nogle steder hedder det Día de Muertos, andre steder Halloween, men der synes at være enighed om, at årets tiende måned tilhører de døde – derudover bød denne oktober også på en fredag d. 13, så det er måske ikke så mærkeligt, at oktober 2017 har været lidt af en gyser. Som årets mest uhyggelige måned lakker mod enden, vender vi lidt af alt det, der er gået for sig på den nære og fjerne kunstscene.

Dramaet om de kunstneriske uddannelser
På den skæbnesvangre fredag d. 13. blev der lækket informationer fra en ny rapport, der sendte rystelser gennem kunstscenen. Rapporten var bestilt af Kulturministeriet og foreslog at sammenlægge de kunstneriske uddannelser for bedst muligt at løse fremtidens udfordringer. Kunstens beskytter, i skikkelse af et stort, grønt monster, manifesterede sig på bannere på Det Kongelige Kunstakademis facade, klar til at beskytte institutionen mod centraliseringens varslede indtog, og debatten spredte sig.

Få meldte deres opbakning til rapportens konklusioner, og blot 9 dage efter dens officielle udgivelse afmonterede kulturminister Mette Bock selv frygten for fusionering i et debatindlæg i Politiken. “Når djævlens horn ikke længere skygger, kan vi forhåbentlig tage fat på en samtale om substansen,” skrev Bock, hvilket de studerende var hurtige til at kommentere på: “Kære Mette, det du forveksler med djævlens horn er engagement, mod og kærlighed! Håber du vil invitere os, de studerende, med til bordet når fremtiden skal diskuteres, så kan du se de djævlehorn blive til englevinger. Tak for at droppe planerne for nu, vi glæder os 👻.

Hvad der videre kommer til at ske, er uvist, men er du interesseret, kan du følge med på de studerendes nyoprettede side på Facebook og møde op til dette arrangement på Kongens Nytorv på lørdag. “Kampen fortsætter!” og de studerende har gode bud på, hvordan at fremtiden kan se ud:

“Ja tak til kollektiv refleksion!
Nej tak til det såkaldte "omprioriteringsbidrag" (2% årlige nedskæringer)!
Ja tak til investering i uddannelse, kunst og kultur!
Nej tak til centraliserings- og effektiviseringslogik!
Ja tak til samarbejde på tværs af fagligheder!”

Der bliver alligevel ikke plads til kunsten på Papirøen
En kamp som til gengæld ikke ser ud til at fortsætte, er dén om at gøre plads til kunsten på Papirøen i København. Siden 2014 har to af de helt store aktører på den københavnske kunstscene ellers arbejdet på hver deres bud på en ny, international kunsthal; på den ene side er det gallerist Nicolai Wallner og filosof Kristoffer Weiss og på den anden side Copenhagen Contemporary (CC), ledet af tidl. ARoS-direktør Jens Erik Sørensen. I 2016 lejede CC sig ind i hallerne ved siden af Cph Street Food for at illustrere deres idéer om et rum til den nye immersive kunst. Temmelig hurtigt blev det dog klart, at CC’s ambitioner om en 10.000 kvm stor kunsthal (næsten tre gange så stor som de nuværende 3.400 kvm) var for store til Papirøen, og kommunen pegede derfor på Wallner/Weiss’ mindre kunstcenter på 3-4.000 kvm. Men nu ser dét desværre heller ikke ud til at blive til noget…

Ny udvikling i planerne om kæmpe-James-Turrell-installation
Et andet sted i landet, hvor man dog har masser af plads til de store kunstinstallationer, er på ARoS i Aarhus. Her pønser man ovenikøbet på at udvide, ikke kun med flere udstillingskvadratmeter, men tilmed med en kæmpe installation af den amerikanske kunstner James Turrell. Først skulle The Next Level (som projektet hedder) have stået færdigt i 2017, så blev det skubbet til 2018, og i denne måned kom der så en ny, flot visualisering fra arkitekterne sammen med den nye deadline; 2021. Vi havde personligt håbet på en kortere ventetid, men kan man andet end at elske dem, der står op for kunsten og de store ambitioner i Danmark?

Kunst der redder migranter og sælger biler?
For at det ikke skal være løgn, så skal vi lige tilbage til København igen. Tilbage til Charlottenborg, og endnu mere specifikt; Charlottenborgs facade. Over sommeren har Ai Weiweis Soleil Levant nemlig prydet kunsthallens facade ud mod Nyhavn og sat fokus på de tusinder og atter tusinder af mennesker, der de seneste år er flygtet til Europa over middelhavet. Nu er de 3.500 redningsveste, som værket består af, uden godkendelse endt som backdrop i en ny reklame for Folkevogn, hvilket kunsthallens direktør Michael Thouber mener er “virkelig dårlig stil.”

Folkevogns direktør i Danmark Ulrik Drejsig udtaler til Bureaubiz: “Der må simpelthen være tale om en tilfældighed”, og i Berlingske fortsætter bilproducentens marketingchef Michael Stein: “Jeg er ikke jurist, men jeg synes, at det er lidt søgt, hvis man synes, at vores brug af facaden er problematisk. Vi har vel højst skabt lidt opmærksomhed om udstillingen.” Jørgen Blomqvist (professor ved KU's juridiske fakultet) er dog ikke enig i Folkevogns marginalisering af sagens alvor: “Her er der bestemt grund til at diskutere de ophavsretlige problemer,” siger han til Berlingske.

Fra Kunsthal Charlottenborgs side har man nu søgt juridisk rådgivning, og sagen er derfor ikke afrundet. “Jeg forsøger ikke at skabe konflikt, men det er vigtigt for mig at markere, at det ikke er noget kunsthallen har noget med at gøre, og når andre bruger kunstværker i vores varetægt - uden vores viden - i kommercielle sammenhænge, så er jeg selvfølgelig forpligtet over for kunstnerne til at forsøge at beskytte deres rettigheder,” skriver Michael Thouber i dag i et opslag på Facebook.

Selv tænker vi, at debatten er spændende og relevant i en tid, hvor der konstant udvikles nye værker til det offentlige rum - noget som vi og resten af Danmarks befolkning har glæde af. Men det er vigtigt at sige fra, når kommercielle virksomheder handler så hensynsløst (tænk at forsøge at sælge biler på så enorm en tragedie som flygtningekrisen). Og kan vi så ikke snart komme derhen, hvor det er almen tankegang, at man selvfølgelig ikke skal tjene penge på andre menneskers arbejde uden at de 1) bliver inddraget i processen og 2) får en del af kagen?

Københavnsk kunstmesse får ny direktør
Inden vi hopper videre til nyt fra udlandet, skal vi lige runde kunstmessen Chart Art Fair, som tidligt på måneden meldte ud, at de skal have ny direktør. Chart afviklede deres femte udgave i starten af september, og det bliver spændende at følge med i, hvem der kommer til at lede og udvikle messen ind i fremtiden. Hold øje, der bliver nok snart slået et stillingsopslag op.

Update: Her er stillingsopslaget (deadline for ansøgning er d. 21. november).

Beatrix Ruf går af som direktør for Stedelijk Museum
En anden stilling, der nok også snart bliver slået op, er direktørposten på Stedelijk Museum i Amsterdam. Efter tre år i spidsen for den internationalt anerkendte institution, valgte Beatrix Ruf, d. 17. oktober, at trække sig fra posten, efter anklager om konfliktende interesser.

Beskyldningerne handler bl.a. om Ruf’s sideløbende virke som selvstændig kunstrådgiver, og om at dette skulle interferere med hendes engagement som direktør for Stedelijk. “I value the interests of this outstanding institution, and place the interests of the Stedelijk first, above my own, individual concerns. In light of that, I feel that this is an appropriate moment for me to step down,” skrev Ruf i sit fratrædelsesbrev.

Ikke overraskende nåede #metoo også til kunstverdenen
Det ville næsten være underligt at samle op på oktober 2017, uden at komme omkring #metoo. En afsløring af filmproducent Harvey Weinsteins utallige krænkelser af skuespillerinder og andre kvindelige ansatte satte gang i en lang række vidnesbyrd fra kvinder over hele verden, der har oplevet lignende. Under #metoo er alvoren og omfanget af problemet blevet tegnet op, mange har fået modet til at dele deres personlige oplevelser og flere krænkere er blevet stillet til ansvar. D. 24. oktober kunne Artnet News fortælle, at en tidligere ansat ved Artforum havde anklaget kunstmagasinets co-publisher Knight Landesman for seksuelle krænkelser. Flere beretninger om Landesmans adfærd fulgte hurtigt efter og resulterede i hans fratrædelse allerede dagen efter. I slipstrømmen af Landesman-sagen har mere end 5.000 kunstnere og kunstprofessionelle givet deres egne erfaringer med seksuelle krænkelser en stemme, under overskriften Not Surprised (en henvisning til Jenny Holzers værk fra 1982 Abuse of Power Comes As No Surprise). I deres første offentlige brev skriver de bl.a. således:

“We are not surprised when curators offer exhibitions or support in exchange for sexual favors. We are not surprised when gallerists romanticize, minimize, and hide sexually abusive behavior by artists they represent. We are not surprised when a meeting with a collector or a potential patron becomes a sexual proposition. We are not surprised when we are retaliated against for not complying. We are not surprised when Knight Landesman gropes us in the art fair booth while promising he’ll help us with our career. Abuse of power comes as no surprise.”

Snapchat, Jeff Koons og virtuel vandalisme
Torsdag d. 3. oktober lancerede Snapchat et nyt samarbejde med kunstneren Jeff Koons. På udvalgte lokationer rundt omkring i verden har det sociale medie opstillet virtuelle mega-versioner af Koons’ reflekterende skulpturer, som på bedste Pokemon Go-maner nu kan opleves via augmented reality. Det er et nyt take på kunst i det offentlige rum, men måske også en problematisk kommerciel invadering af vores fælles virtuelle virkelighed – i hvert fald hvis man spørger den New York-baserede kunstner Sebastian Errazuriz. Dagen efter at Snapchat “opstillede” en af Koons’ ballonhunde i Central Park, havde Errazuriz udskiftet den med en vandaliseret version af skulpturen, som “a symbolic stance against an imminent AR corporate invasion. [...] It is vital to start questioning how much of our virtual public space we are willing to give to companies,” skriver Errazuriz på sin hjemmeside.

Gucci sagde nej til pels, og Guggenheim blev klogere
Oktober måned blev den måned, hvor modegiganten Gucci meldte ud at, de vil droppe pels i deres kommende kollektioner. Samtidig rullede en stor debat om brugen af dyr i kunst ifbm. Guggenheims omfattende udstilling om kinesisk samtidskunst siden 1989 Art and China after 1989: Theater of the World. Efter en underskriftindsamling, som på blot få dage mobiliserede omkring 800.000 mennesker, besluttede museet at tilbagetrække tre værker som involverer dyr: bl.a. Sun Yuan & Peng Yu's værk Dogs That Cannot Touch Each Other (2003), en videodokumentation af en tidligere performance, hvor kamphunde var sat op overfor hinanden, så deres aggressioner blev vakt, men spændt fast så de ikke kunne nå hinanden. I en podcast på Artsy fortæller Guggenheim-kurator Alexandra Munroe, at en af de første, hun snakkede med om sagen var Ai Weiwei. Om beslutningen om at tilbagetrække værkerne sagde han til Munroe: “This will make your show stronger. This is what your show is all about.”

Begge historier tyder på, at vores syn på dyr er i udvikling, og vi tvivler på, om man fremadrettet vil kunne inddrage dyr i et kunstværk uden at tematisere udnyttelse, undertrykkelse, misbrug eller magt. Vi glædes over, at der tilsyneladende er en øget forståelse for, hvad det vil sige at inkludere dyr i en produktion, hvad enten det gælder fødevarer, mode eller kunst.

Til sidst…
… vil vi uddele månedens high-fives. De første tre ryger afsted til Superflex for deres One Two Three Swing!, som er installeret i Tate Moderns enorme turbinehal indtil d. 2. april 2018. De næste tre er til kunstner Peter Land, kunstner/kurator Jane Jin Kaisen og gallerist Charlotte Fogh der, sammen med to endnu ikke udpegede medlemmer, tiltræder som Statens Kunstfonds nye Projektstøtteudvalg pr. 1. januar 2018. Og de sidste 3 lander hos de kunstnerdrevne udstillingssteder Vermilion Sands, Ringsted Galleriet og Rum46, der vandt BKF’s pris for kunstnerdrevne steder 2017.

Det var lidt af det, der rørte sig i oktober. Hvis du synes, vi mangler noget, så tøv ikke med at smide en kommentar herunder. Måske har du hørt om noget vigtigt/spændende/sært/eller dumt, som vi har misset. Vi glæder os til at se, hvad november har at byde på. :)

Forsidefoto: Chuttersnap.

Rikke Luna Filipsen (f. 1988) og Matias B. Albæk (f. 1988) er kunstformidlere. De stiftede idoart.dk i 2011, og udover at bidrage med artikler, interviews og essays, fungerer de som mediets redaktører. De driver desuden formidlingsbureauet I DO ART Agency samt forlaget I DO ART Books.