…OG HVAD DER ELLERS RØRTE SIG I MARTS

Afsløring af en vigtig statue om Danmarks slavetid, demonstrationer om våbenlov og ligeværd, debat om danske museers fokus, kontroversielle fyringer og retssager, et nyt værk i Beyoncés kunstsamling og meget mere. Marts er fløjet afsted, så her samler vi op på noget af alt det, der rørte sig på kunstscenen – i ind- og udland – den seneste måneds tid.

Facebook blev afsløret i at have videregivet 50 millioner amerikaneres oplysninger til fordel for Trumps præsidentkampagne, Kim Jong-Un tog på sin første udenlandsrejse som Nordkoreas leder med tog til Beijing, og så blev Putin – til ingens overraskelse – genvalgt som Ruslands præsident. Men også på kunstscenen skete der ting og sager. Fyringer, nyerhvervelser, kontroverser og gode nyheder – der er meget vi skal nå, så skal vi ikke bare springe ud i det? Måneden begyndte med Kvindernes Internationale Kampdag, så her synes vi, at det er passende at starte.

En kampdag relevant som nogensinde
I mere end 100 år har d. 8. marts betydet noget særligt for kvinders rettigheder og mindet os om, at ligestilling og ligeværd ikke kommer af sig selv. I lyset af #MeToo må det siges, at samtalen har fundet en ny udbredelse og styrke, og det kom da også til udtryk i demonstrationer, marcher og andre markeringer verden over. Herhjemme udgav Kunstkritikk samme dag en artikel, hvor 15 kvindelige billedkunstnere som Kirsten Astrup, Nina Beier, Hannah Heilmann, Kirsten Justesen, Lea Porsager og Lilibeth Cuenca Rasmussen udtalte sig om deres syn på #MeToo og gav deres bud på, hvordan man kan ændre situationen på dansk grund.

Bag et af de mest opmærksomhedsvækkende initiativer på den internationale kunstscene stod Nosotras Proponemos (‘Vi foreslår’); en gruppe af sydamerikanske kunstnere og kunstarbejdere, der kæmper for retfærdig repræsentation og ligeværd på kunstscenen. Deres erklæring (som pr. 24. november havde 2742 underskrivere) kredser om strukturel ulighed, museernes underrepræsentation af kvindelige kunstnere, men også adfærdsspørgsmål og karrieremuligheder. D. 8. marts fik gruppen 30 museer på tværs af Argentina til at slukke for lyset på værker af mandlige kunstnere, for at sætte lys (så at sige) på de underrepræsenterede grupper. For Argentinas vedkommende har f.eks. kun 30% af de udstillende kunstnerne på landets pavillon på Venedig Biennale de sidste 17 år været kvinder. Men den statistik svarer faktisk skræmmende meget til Danmarks, hvor 17 ude af i alt 59 kunstnere (altså 28,9%) i samme periode var kvinder.

Danske museer fokuserer ikke nok på danske kunstnere
Underrepræsentation inden for danske institutioner er altså noget, vi bør tale om, men The New York Times valgte en lidt anden vinkel, da de først på måneden beskrev den københavnske kunstscene i artiklen “Across Copenhagen, Artists Are in Charge.”

Her hyldedes danske kunstneres initiativrigdom og de talrige kunstnerdrevne platforme, som har gode kår bl.a. takket være Statens Kunstfonds pulje for nye udstillingssteder. Artiklen slutter med en kritik fra kunstner Janus Høm (medlem af Toves), som mener, at de mange kunstnerdrevne initiativer er gode, men at de også er resultatet af institutionerne og de kommercielle galleriers manglende fokus på den lokale scene. “The institutions have a very unfortunate provincial attitude in that they want to be international so they do not really include the local scene,” udtalte han.

I Berlingske d. 10. marts erkender direktør for Statens Museum for Kunst Mikkel Bogh skævvridningen og siger, at museet “godt kunne gøre mere for at støtte udviklingen af den ikke-etablerede del af den danske kunstscene.” Skønt at høre at de store institutioner vil tage ansvar for tidligere tiders snæversyn, tænker man, lige indtil samme museum bruger et tocifret millionbeløb på et oliemaleri fra 1911 af Henri Matisse.

En vigtig historisk statue afsløres i København
Nogle andre der til gengæld gør en hel del for at rette op på en ensidig historieskrivning er kunstnerne Jeannette Ehlers og La Vaughn Belle. I dag, lørdag d. 31. marts, indvier de den 7 meter høje statue I Am Queen Mary som en påmindelse om Danmarks mørke fortid som slavenation og de postkoloniale strukturer, som stadig hjemsøger vores samfund.

Statuen er en hybrid af de to kunstneres kroppe siddende i en flettet påfuglestol (en reference til dette fotografi af Black Panthers-stifteren Huey Newton) med en sukkerroe-machete i den ene hånd og en fakkel i den anden. Soklen er prydet med koraller fra St. Croix, som oprindeligt er fisket op af slavegjorte og brugt som byggemateriale i de danske koloniherrers huse. Queen Mary, eller Mary Thomas, var en af forgangskvinderne bag Fireburn-oprøret på St. Croix i 1878 og med opførelsen af statuen ønsker Ehlers og Belle at omskrive historien og igangsætte nye samtaler om Danmarks fortid. Indvielsen finder sted d. 31. marts kl. 13, foran Den Kgl. Afstøbningssamling i København. Mere om det i en senere artikel.

Som en sidebemærkning fik Danmark sidste år skænket statuen Freedom af Bright Bimpong som en gave fra De Amerikanske Jomfruøer (den tidl. danske koloni), men indtil nu har der været forvirring om dens permanente placering. I et Facebook-opslag kunne Kulturministeriet dog d. 27. marts meddele, at Freedom skal stå foran Eigtveds Pakhus på Christianshavn.

Nu åbner Danmarks første kuratoruddannelse
På Aarhus Universitet kan man fra efteråret 2018 tage en master i kuratering. MA Curating oprettes som et toårigt deltidsstudie under Institut for Kommunikation og Kultur og er den første linje i Danmark målrettet kuratering af kunst. Tidligere har spirende kuratorer været nødsaget til at søge mod udlandet eller nøjes med mere generaliserede uddannelser som kunsthistorie og en learning-by-doing tilgang. Det bliver spændende at følge med i forløbets udvikling og ikke mindst at se, hvordan de nye kandidater vil gå til kuratorfaget, når de tager afgang om to års tid.

Per Kirkebys arkiv samles på Museum Jorn
Imens vi er i Østjylland, runder vi også nyheden om, at Per Kirkeby har doneret sit arkiv af “titusindvis af arkivalier, tusindvis af tegninger, flere tusinde trykgrafiske værker, hundredvis af skitsebøger, dagbøger, skulpturer og meget mere” til Museum Jorn i Silkeborg. Værkerne kommer både fra kunstneren selv og ARoS’ samling, men det er efter Kirkebys eget ønske, at arkivet nu samles på Museum Jorn. “Per Kirkeby Arkivet er et monument i europæisk kunst og vil bidrage til at bevare fokus på Museum Jorn mange år fremover. Vi er stolte og ydmyge over at have modtaget så storslået en gave,” sagde museets direktør Jacob Thage i den forbindelse.

Kunstformidling i TV-venlige formater?
Og så er det vist blevet tid til månedens tv-guide. Tilbage i november offentliggjorde DR deres planer om et par nye programserier om kunst, men i marts dukkede et tredje op på skærmen. Vi har altså pt. tre kunstprogrammer på DR1(!) i øjeblikket; “Kulturmagasinet Gejst,” “Danmarks bedste portrætmaler” og “Kunsten at blive snydt.” De to sidstnævnte havde begge premiere i marts og formidler maleri-baseret kunst i tv-venlige konkurrenceformater. I “Kunsten at blive snydt” skal en gruppe museumsgæster finde et forfalsket værk mellem originale. Indimellem fortælles anekdoter fra den danske kunsthistorie, og vi kommer med i atelieret og følger kunstnerens process med forfalskningen. Det er egentligt et overraskende friskt forsøg på at gøre kunstformidling folkeligt, og dejligt at se hvordan deltagerne går helt tæt på værkerne og ikke er bange for at snakke om detaljer. Et ellers sjældent syn i dansk tv.

Et format der til gengæld har skuffet er “Kulturmagasinet Gejst”, som skulle være et flagskib i DR’s nye satsning på kulturformidling. Efter 10 programmer har Gejst været omkring danske tv-serier, erotisk litteratur, musicals, melodi grand prix, opera, dansk film, krimilitteratur og dansktop (for at det ikke skal være løgn), men der har stadig ikke været ét eneste ord om billedkunst.

3 højtprofilerede kvindelige kuratorere fyret fra vigtige stillinger
Nu skal vi til udlandet. De seneste måneder har nemlig været præget af en foruroligende tendens på de internationale kunstinstitutioner. Siden januar er 3 højtprofilerede kvindelige kuratorer uafhængigt at hinanden blevet fyret fra vigtige stillinger, tilsyneladende med begrundelser som at de var “for politiske,” “for krævende” eller “underminerende for museet.”

Laura Raicovich (tidl. administrerende direktør på Queens Museum), María Inés Rodriguez (tidl. direktør på Bordeaux’s Contemporary Art Museum) og Helen Molesworth (tidl. chef-kurator på Museum of Contemporary Art Los Angeles) har alle modtaget opbakning fra kunstnere og kollegaer – f.eks. underskrev prominente personligheder som Danh Vō, Hans Ulrich Obrist, Nicolas Bourriaud og Christian Boltanski et åbent brev, hvor der bl.a. stod: “We call on the boards of our cultural institutions to embrace the civic role of our institutions by supporting and empowering courageous and caring leaders such as Laura Raicovich, regardless of their gender.” På Vice’s kunstplatform Garage kokluderede skibent Michael Wilson sin artikel med disse nedslående ord: “It's hard to see their resignations as anything but a victory for the power structures that perpetuate sexism in the art world.”

Macron vil aflevere artefakter tilbage til Frankrigs tidligere kolonier
I en tale som den franske præsident Emmanuel Macron holdte på et statsbesøg i Burkina Faso i november, lovede han, at Frankrig vil aflevere stjålne artefakter tilbage til deres oprindelseslande. “African heritage cannot be a prisoner of European museums,” lød det dengang, og nu har Macron så sat to eksperter til at udtænke en plan for hjemsendelsen af den afrikanske kulturarv. De to eksperter er den senegalesiske skribent og økonom Felwine Sarr og den franske kunsthistoriker Bénédicte Savoy, som forventes at fremlægge deres anbefalinger til november. Hvordan tilbageleveringen af de afrikanske artefakter fra de franske museer til de tidligere kolonier vil komme til at foregå – og om det bliver en permanent løsning – vil tiden vise. Men applaus til Macron for at turde at starte samtalen om den stjålne kulturarv.

H&M forsøger at annullere graffitikunstneres ophavsret
I marts endte H&M i endnu en shitstorm. Den svenske tøjgigant startede året rigtig dårligt ud ved at putte en sort dreng i en hættetrøje med teksten “coolest monkey in the jungle.” Billedet sendte sydafrikanske demonstranter på gaden og resulterede i hærgede butikker og en uforbeholden undskyldning og tilbagetrækning af reklamen.

Nu er den så gal igen, efter at H&M uden tilladelse benyttede et værk af graffitikunstneren REVOK, som baggrund i en ny kampagne. Kunstneren opfordrede til boykot og fik hurtigt bred opbakning, men denne gang svarede H&M ikke tilbage med beklagelse – tværtimod. Tøjkæden valgte at lave et modangreb, hvor de bl.a. skriver, at “the entitlement to copyright protection is a privilege under federal law that does not extend to illegally created works.” På trods af at der tilsyneladende ikke står noget om, at ophavsretten skulle frafalde ulovligt udførte værker i amerikansk lov, påbegyndte H&M en retssag imod REVOK i et forsøg på at annullere hans ophavsret. Efter et par dage kom H&M dog til en ny erkendelse, trak deres anklager tilbage og undskyldte deres håndtering af sagen: “H&M respects the creativity and uniqueness of artists, no matter the medium. We should have acted differently in our approach to this matter.“

NRA bruger kunstværk i kampagnefilm og Anish Kapoor er ikke glad
I USA har marts særligt været præget af en ny debat om våbenloven. Efter skoleskyderiet på Stoneman Douglas High School i Florida i midten af februar, hvor 14 studerende og 3 ansatte mistede livet, har en ny kritik af landets våbenlov rejst sig. Kritikken kommer hovedsageligt fra de unge overlevere selv, og er særligt personificeret i Emma González, som gjorde sig bemærket med sin “We Call B.S.”-tale ved en demonstration for øget våbenkontrol i Fort Lauderdale, Florida. Derudover holdt hun en rørende tale næsten uden ord ved en March for Our Lives-demonstration d. 24. marts i Washington D.C – et initiativ ledet af studerende, hvor mellem 1,2-2 millioner mennesker stod sammen for en strammere våbenlov.

I lyset af debatten har kunstner Anish Kapoor skrevet et åbent brev rettet mod den våbenglade lobbyorganisation National Rifle Association (NRA), som sidste år lavede reklamefilmen “The Clenched Fist of Truth.” I filmen benytter NRA uden tilladelse optagelser af Kapoors værk Cloud Gate, en gigantisk spejlblank skyformation i Chicago, og det er Kapoor ikke glad for. “It plays to the basest and most primal impulses of paranoia, conflict and violence, and uses them in an effort to create a schism to justify its most regressive attitudes. I am disgusted to see my work [...] used by the NRA to promote their vile message,” skriver han og lægger afstand til NRA’s holdninger.

Præsident Trump er glad for våben, og derfor overraskede hans udtalelser under et møde med beslutningstagere i kongressen i starten af måneden: “Some of you people are petrified of the NRA. You can’t be petrified,” sagde Trump og foreslog, at det skulle være nemmere at konfiskere våben. Efter et møde med NRA virker det dog som om, at han igen har skiftet mening.

Kunsten bidrager med billioner til den amerikanske økonomi
Et andet sted hvor Trump har overrasket – og hvor der tilmed har været handling bag – er i finansloven for 2018, som han netop har underskrevet. På trods af tidligere udmeldinger om at sløjfe The National Endowments for the Arts (USA’s svar på Statens Kunstfond) fra det offentlige budget, så er der nu blevet tildelt $152.8 millioner, som er $3 millioner mere end sidste år.

Måske har det noget at gøre med en ny opgørelse, som viser, at kunst- og kultursektoren i 2015 bidrog med $763,6 milliarder (svarende til 4,5 billioner(!) danske kroner eller 4,2% af USA’s BNP) til landets økonomi. Det lyder som mange penge, og det er det også – faktisk er det mere, end hvad landbruget eller transportsektoren bidrog med i sammen periode. “The arts added four times more to the U.S. economy than the agricultural sector and $200 billion more than transportation or warehousing,” kan man læse i en pressemeddelelse fra den amerikanske stat d. 6. marts.

Beyoncé og Jay-Z’ 6 årige datter udvider kunstsamlingen
Når vi nu alligevel har gang i de store pengesummer, så udkom den 12. udgave af “The Wealth Report” i denne måned, som ifølge Artnet News konkluderer, at rige mennesker i 2017 brugte flere penge på kunst end på f.eks. vin og dyre biler. Det er første gang i 8 år, at tallene ser sådan ud, og det er til trods for, at kunst statistisk set er en langt dårligere investering. Men det er jo heller ikke derfor, man køber kunst, vel? Man køber kunst med hjertet. Det gjorde Beyoncé og Jay-Z’ 6 årige datter Blue Ivy i hvert fald, da hun var med sine forældre på kunstauktion til Wearable Art Gala d. 17. marts. Den unge kunstkøber fik lusket bydeskiltet ud af sin fars hænder og bød først $19.000 på et værk af Tiffanie Anderson (som endte med et hammerslag på $20.000), inden Jay-Z fik taget skiltet fra hende. Senere lykkedes det dog Blue at byde igen, og denne gang var der ingen, der bød højere. Så nu er hun den lykkelige ejer af værket Composed af Samuel Levi Jones, en blå-grøn komposition af dekonstruerede bøger om jura og medicin.

Her til sidst…
… vil vi uddele månedens high-fives. De første går til billedkunstnerne Ruth Campau, Mette Gitz-Johansen og Danh Vō som modtog Eckersberg Medaillen, Lone Høyer Hansen som modtog Thorvaldsen Medaillen, og Fos som modtog Thorvald Bindesbøll Medaljen ved Akademiets Stiftelsesfest d. 15. marts (du kan læse motivationen for alle modtagere af Akademiraadets medaljer her). Dagen efter modtog Rose Eken, Elna og C.T. Hollesens Legat på 30.000 kroner, som hvert år uddeles af kunstnerne i GL Strands bestyrelse. Næste high-five går til Museet for Samtidskunst, som har modtaget 1,5 millioner kroner fra Det Obelske Familiefond til de næste to års udstillingsprogram. Vejle Kunstmuseum har modtaget 90 ansøgninger til deres flydende sommerudstilling Floating Art, hvilket er dobbelt så mange som sidste år – det fortjener en high-five, og ligeså gør Ringsted Galleriet, som er blevet præmieret med 50.000 kroner af Statens Kunstfond for deres netop afrundede udstilling 03.03.18. Og sidst men ikke mindst så har Riga International Biennial of Contemporary Art, som afholdes for første gang til sommer, offentliggjort deres kunstnerliste, som inkluderer tre danske kunstnere: Hannah Anbert, Jacob Kirkegaard og Stine-Marie Jacobsen. Biennalen co-kurateres i øvrigt af den danske kurator Solvej Helweg Ovesen. High-five til jer for at bringe dansk kunst til Letland.

Det var lidt af det, der rørte sig i marts. Hvis du synes, vi mangler noget, så tøv ikke med at smide en kommentar herunder. Måske har du hørt om noget vigtigt/spændende/sært/eller dumt, som vi har misset. Vi glæder os til at se, hvad april har at byde på. :)

Forsidefoto: I DO ART Agency.