...OG HVAD DER ELLERS RØRTE SIG I JANUAR

Velkommen til 2018 – et år som allerede har gjort sig bemærket. Vi skal snakke om fremtiden for Det Fynske Kunstakademi, gyldne toiletter og discokugler i rummet, Jeff Koons, Donald Trump og meget, meget mere. Januar er fløjet afsted, så her samler vi op på noget af alt det, der rørte sig på kunstscenen – i ind- og udland – den seneste måneds tid.

Den globale kunstscenes årshjul er tydeligvis ikke til at forudse, når vi kigger tilbage på den seneste måneds begivenheder og historier. Januar kan godt have tendens til at være en lidt sløv måned; det er koldt og gråt, og ‘vi skal jo også lige i gang,’ men i år er det ganske anderledes. Der har været rigeligt af spekulationer, dramaer, finurligheder og ikke mindst gode nyheder at dykke ned i – så vi kan slet ikke vente med at opsummere årets første måned. Skal vi ikke bare gå i gang? Lad os starte med en rigtig god nyhed:

Det Fynske Kunstakademi består - og bliver i Odense
Tilbage i september skrev vi om Det Fynske Kunstakademis usikre fremtid. Kommunen var blevet i tvivl om, hvorvidt deres støtte til institutionen i gennem 30 år overhovedet var lovlig, så med en forestående udflytning fra Brandts overetage så fremtiden ikke just lovende ud. Det gør den til gengæld nu, hvor et enigt by- og kulturudvalg har besluttet, at det er en kommunal opgave at drive kunstakademiet (med den betingelse, at Kulturministeriet finder den nuværende støttestruktur lovlig). Tilmed har kommunen valgt at betale flytteomkostningerne (som anslås til omkring 450.000 kr.) som vil opstå, når akademiet flytter fra den nuværende adresse til sommer.

Men hvor skal Det Fynske Kunstakademi så flytte hen? Som det ser ud nu, er der to muligheder: Midtbyen eller Vollsmose. I takt med at kunstakademiet flytter ud af Brandts, inddrages de tidligere akademilokaler nemlig til museumsaktiviteter, og Brandts 13 (museets “satellit-kunsthal”) lukkes ned og efterlader landets ældste museumsbygning på Jernbanegade 13 tom.

“Jeg er Danmarks lykkeligste rektor - især hvis politikerne beslutter, at vi skal flytte til Brandts 13 i Jernbanegade. Bygningen kunne ikke ligge bedre i forhold til at komme tættere på byen og dermed blive mere synlig, som er en af vores målsætninger, og det er oplagt her at lave flere arrangementer, som er inkluderende for odenseanerne. Desuden må jeg erkende, at jeg nok er en smule kulturkonservativ, for jeg synes altså, det er mest rigtigt fortsat at bruge en bygning til kunst, som oprindeligt er bygget til kunst,” udtaler rektor Lars Bent Petersen til Fyens Stiftstidende.

Den anden mulighed er de tomme lokaler på Vollsmose Allé 30, nær skov, sø og byggemarkeder, blot et par kilometer fra centrum. Det store spørgsmål er vel i virkeligheden, hvilken type kunstakademi man vil have, at Det Fynske skal være, og hvilke kunstnere man ønsker at uddanne i fremtiden. Næste møde om Det Fynskes fremtid er tirsdag d. 6. februar.

Andreas Brøgger stopper som leder af Nikolaj Kunsthal
Personligt synes vi, at det er en smule trist, at Andreas Brøgger pr. 31. januar fratræder sin stilling som kunstnerisk leder af Nikolaj Kunsthal i København. I gennem otte år har Andreas – først som kurator og sidenhen leder – været tilknyttet kunsthallen, men nu har han takket ja til en stilling som Program Director på DIS med ansvar for European Humanities i både København og Stockholm, hvilket ikke tyder på, at vi får lov at beholde ham på kunstscenen. Leder af Thorvaldsens Museum Annette Johansen vil fungerer som konstitueret leder af kunsthallen frem til 1. august 2018. Tak for nu Andreas og held og lykke med dine fremtidige projekter.

Historisk få udstiller på Forårsudstillingen 2018
For at blive lidt i kunsthal-sfæren så var januar også måneden, hvor Forårsudstillingen på Charlottenborg annoncerede de udstillende kunstnere på årets udstilling. Til den 161. udgave af udstillingen har juryen (bestående af Klara Kristalova, Alexander Tovborg, Anders Ruhwald, Christina Capetillo og Marie Nipper) udvalgt 19 kunstnere med i alt 39 værker, hvilket er en væsentlig reduktion i forhold til tidligere år. Lad tallene tale for sig selv:

2009: 184 kunstnere, 242 værker (ansøgere: 896)
2010: 48 kunstnere, 84 værker (ansøgere: 852)
2011: 54 kunstnere, 94 værker (ansøgere: 912)
2012: 69 kunstnere, 92 værker (ansøgere: 715)
2013: 74 kunstnere, 105 værker (ansøgere: 669)
2014: 49 kunstnere, 73 værker (ansøgere: 696)
2015: 73 kunstnere, 115 værker (ansøgere: 560)
2016: 117 kunstnere, 177 værker (ansøgere: 818)
2017: 61 kunstnere, 105 værker (ansøgere: 781)
2018: 19 kunstnere, 39 værker (ansøgere: 618)

Forårsudstillingen er en fast og vigtig institution i kunstkalenderen, og for os er det altid en god anledning til at stifte bekendtskab med en stor gruppe nye kunstnere. Derudover repræsenterer den for os en sjælden platform for uspolerede værkoplevelser, som ikke er tilpasset en kuratorisk rammefortælling. Vi elsker Forårsudstillingen, fordi den tilbyder et frirum for rene udsagn og nye møder, og vi er lidt bekymrede for, at årets sparsomme udvælgelse ikke kan bære det videre. Men lad os se – vi håber naturligvis på at blive overraskede, når Forårsudstillingen 2018 åbner torsdag d. 2. februar.

På Færøerne indfører man nu kunstnerløn
Inden vi tager det store skridt ud i resten af verden, skal vi til Færøerne, som netop har igangsat en ny ordning om kunstnerløn. Fremover vil Færøernes Kultur- og Kunstfond hvert år tildele tre kunstnere en fast månedsløn i en periode på op til tre år ad gangen. Lønnen er på 26.000 kroner om måneden, hvilket svarer til en almindelige lærerløn. “Det er et stort ideologisk skridt fremad, at politikerne nu anerkender kunstneres arbejde som noget værdifuldt, der bør honoreres økonomisk,” fortæller forperson for Det Færøske Kunstnerråd Marita S. Dalsgaard i en artikel på bkf.dk. Forhåbningen er, at den nye ordning vil får det professionelle kunstmiljø til at blomstre og gøre det mere attraktivt for unge kunstnere at blive på Færøerne.

Tillykke med det første år som præsident, her er et gyldent toilet!
I den forgangne måned har de globale nyhedsmedier været særligt optagede af markeringen af Donald Trumps første år som amerikansk præsident. Hvad har han fået tiden til at gå med? Hvad har han gennemført? Hvor mange gange har han løjet? (spoiler: det er flere end 2000 gange!) Og hvordan har han egentlig klaret tjansen? Tidligt truede han med at nedlukke NEA (det amerikanske svar på Statens Kunstfond), men tilsyneladende kan selv ikke Trump leve uden kunst. I et nyligt offentliggjort dokument er det kommet frem, at en repræsentant fra Det Hvide Hus tilbage i efteråret sendte en forespørgsel til Guggenheim om at låne Vincent van Gogh’s Landscape with Snow (1888) til præsidentens private gemakker. Guggenheims kurator Nancy Spector greb chancen og skrev tilbage med et andet forslag: Maurizio Cattelan’s America (2016), et fuldt funktionelt toilet gjort i 18 karat solid guld. Om Det Hvide Hus har takket ja til tilbuddet, vidner historien intet om.

Og lidt mere om Trump
Som reaktion på nogle af Trumps vanvittige idéer (såsom forsøget på at nedlukke kunststøtten eller at indføre indrejseforbud for særlige befolkningsgrupper), oprettede en række kunstnere og kunstinstitutioner The Federation: “We, The Federation, are committed in this new reality to showing the power of the arts in activism. Born out of a reaction to the travel bans, The Federation was formed to keep cultural borders open and fight against the defunding of the arts. We are a collective of artists, arts organizations, and allies committed to showing how art unites us.”

Ved første aktion lød filosofien: “shutting down and shutting up,” for at give en idé om et samfund uden kunst, men d. 20. januar i år var tonen anderledes: “On January 20, we want artists to be more loud and visible than ever,” skrev de på deres hjemmeside, og i en interessant artikel på Artsy opfordrede de kunstnere, der ønsker forandring, til ikke bare at gøre modstand men at tænke nyt og komme med nye løsninger.

Oscar-sæsonen er skudt i gang, og der er kunst på programmet
Til marts uddeles de prestigefyldte Oscar-statuetter for 90. gang til ekstraordinære filmpræstationer i det forgangne år. Og hvorfor skriver vi nu om det? Jo, det gør vi, ikke blot fordi at tre af nomineringerne har danske islæt (“The Square” med Claes Bang i hovedrollen, “The Shape of Water” filmet af Dan Laustsen og “Strong Island” produceret af Final Cut for Real), men også fordi, at kunsten har fået en mærkbar rolle på den røde løber.

I kategorien bedste dokumentar finder vi JR og Agnès Vardas “Faces Places” om de to kunstneres roadtrip igennem en række små, franske landsbyer. Og nomineret til bedste ikke-engelsksprogede film har vi Ruben Östlunds præcise og tåkrummende komedie over dele af kunstscenen og i særdeleshed museumsverdenen; “The Square”. På Artnet fortæller Östlund om arbejdet med filmen, at: “The art world is a hard arena to satirize,” og fortsætter: “It’s like a satire from the beginning in many ways. I only could take in things that have actually happened, like when they’ve cleaned up art pieces by accident. So it’s a naturalistic approach to the art world.” Filmen gør sig nogle skarpe observationer om fejlslåede marketingsstrategier, mediehåndtering, kuratorsnak, magtmisbrug og så er vi personligt ret vilde med gallerist Marina Schiptjenkos rolle som den afmålte museumschef, Elna.

Ansigtsgenkendelse og kunsthistorie
Det er ingen hemmelighed, at vi interesserer os for kunstformidling og nye måder at skabe forbindelser mellem kunstnere, kunstværker og publikum. Vi har tidligere stillet spørgsmålstegn ved den hedengangne #artselfie og dens måde at reducere kunsten til en kulisse på – vi er altid nysgerrige på nye tiltag og idéer. I denne måned lancerede Googles Arts & Culture app en ansigtsgenkendelsesfunktion, som matcher dit ansigt med et portrætmaleri fra dens omfattende database. Internettet tog naturligvis godt imod den nye funktion, og det virker faktisk som om, at der kan skabes nogle spændende forbindelser mellem appens brugere og kunsthistorien, som ellers ikke var opstået. Vi er positive og glæder os til, at funktionen også når til Danmark.

Afsløringer om krænkelseskultur og en ny samtale
Nye afsløringer om upassende og krænkende adfærd ser desværre stadig dagens lys. I den seneste måneds tid har vi hørt om mandlige modellers overskridende oplevelser med stjernefotograferne Mario Testino (som i øvrigt havde en stor soloudstilling på GL Strand i 2016) og Bruce Weber, grundigt afdækket af The New York Times. Og så har Tate brudt deres forbindelser med kunstsamleren Anthony d’Offay, efter at fire kvinder er stået frem og har anklaget ham for gentagende tilfælde af krænkende adfærd.

I lyset af de seneste måneders afsløringer og modige vidnesbyrd har vi i tæt samarbejde med BKF – Billedkunstnernes Forbund udviklet et debatmøde om netop krænkende adfærd, magtmisbrug og tavshedskultur på den danske kunstscene. Til arrangementet, som finder sted d. 21. februar på Overgaden, vil der bl.a. være oplæg fra kunstner Snövit Snow Hedstierna (SE), tre af kunstnerne bag #konstnärligfrihet, repræsentanter fra Det Kgl. Danske Kunstakademi, samt åben debat og dialog. Vi glæder os til at starte en ny samtale, så vi forhåbentligt kan få en mere fri og tryg kunstscene i fremtiden. Find mere info på Facebook-eventet her.

Uønsket kunst: dramaerne om Jeff Koons og en diskokugle i rummet
Til slut skal vi lige tale lidt om to omdiskuterede og uønskede kunstværker i hhv. Paris og i kredsløb omkring Jorden. Den første historie handler om Jeff Koons og hans værk Bouquet of Tulips, som han tilbage i november 2016 donerede til Paris som et mindesmærke for ofrene af de mange terrorangreb i den franske hovedstad. Idéen kom fra den daværende amerikanske ambassadør og blev taget godt imod af den parisiske borgmester.

Nu er der imidlertid udbrudt kritik blandt parisiske kunstnere og kulturpersonligheder, der bl.a. kritiserer den manglende høringsproces, skulpturens placeringen og det faktum, at Koons “kun” har doneret statuens koncept og altså ikke dens produktionsomkostninger. Det lader til, at der er begået en del politiske fejl i processen, og vi synes, at det er en skam, at alle beskyldningerne rettes mod Koons i stedet for dem, der har vedtaget opførelsen af statuen (vi ved, at det ikke er en simpel proces at opstille kunst i det offentlige rum, det er dyrt da det kræver særlige materialer og sikkerhedsforanstaltninger, og der er ofte mange parter indblandet, så alene at beskylde kunstneren er hyklerisk). Så vidt vi kan se, er produktionen af statuen igangsat, men der er ingen reel afklaring på projektets fremtid.

Den anden historie stammer fra New Zealand, men påvirker hele verden. Et newzealandsk raketselskab har nemlig sendt en “diskokugle” ved navn The Humanity Star i kredsløb rundt om jorden med den hensigt at “minde os alle om, hvor skrøbelig vores plads i universet er.” Projektet er ligeledes blevet mødt af kritik, i dette tilfælde fra astrologer der er utilfredse over objektets bidrag til den stigende mængde rumskrot, der kredser om kloden og forstyrrer deres teleskopers udsyn. Med et kunstnerisk blik kunne man også se projektet som en gave – en anledning til at sætte fokus på problematikken omkring vores forurening af verdensrummet.

Det var lidt af det, der rørte sig i årets første måned. Hvis du synes, vi mangler noget, så tøv ikke med at smide en kommentar herunder. Måske har du hørt om noget vigtigt/spændende/sært/eller dumt, som vi har misset. Vi glæder os til at se, hvad februar har at byde på. :)

Forsidefoto: Maurizio Cattelan, “America” (Installation view), Solomon R. Guggenheim Museum, New York, September 15, 2016 – September 15, 2017. Photo: Kristopher McKay.