PÅ SPORET AF KUNSTEN: DAG 3

Opkaldt efter prinsesse Louise Augusta – kærlighedsbarn af livlæge Johann Struensee og dronning Caroline Mathilde – eksisterer Augustiana Kunsthal og Skulpturpark i de smukke palæer ved Augustenborg slot. Jeg starter dag 3 med en aaaalt for lang og lækker morgenmad i Augustenborg Food Project’s hyggelige café med udsigt over parken. Jeg har brug for disse ”pauser” til at kunne tage alle indtryk ind. Jeg spiser og skriver og fordøjer både ord og mad på samme tid. Pludselig er klokken blevet mange, og jeg skal nå at besøge naboen Augustiana, inden turen går videre nordpå mod Ribe.

Læs tidligere afsnit af På sporet af kunsten her.

Jeg skulle egentlig have været til Tønder og se Jacob Kirkegaards Mellem Rum – en udstilling, jeg virkelig havde glædet mig til. Men jeg må bare erkende, at programmet er alt for fyldt op, og den offentlige transport lægger ca. 1,5 time oveni, hvad det ville tage at køre i bil mellem Sønderborg og Tønder. Heldigvis kan man se en lille video om Jacobs praksis her.

Morgenmad ved Augustenborg Food Project. Foto: Malou Solfjeld.

Augustianas ambition er at forholde sig utraditionelt til skulpturbegrebet og bevæge sig på tværs af genrer i deres non-kommercielle formidling af international samtidskunst. Jeg får et smugkig ind i Albin Werles kommende udstilling, som han er ved at sætte op: One for sorrow, Two for joy er titlen, og jeg kan forstå, at værkerne befinder sig et sted mellem ”brugsgenstande og talismaner, besværgelser og vuggeviser”.

Jeg kan huske, at jeg bemærkede Albin for første gang i udstillingen Preparation, som Important Magazine kuraterede hos Brigade i 2020. Det var simpelthen så flot et show, med værker af bl.a. Emilie Iman, Elisabeth Molin, Cecilie Granara og Klara Lilja. For nylig deltog han på udstillingen GAMES i Roskilde, på Museet for Samtidskunst, som jeg desværre missede (men bidragene fra kunstnerkollektivet Union Group kan tilgås online her).

Freja Niemann Lundrup, Opkomster. En del af projektet Trailerpark i Augustianas Skulpturpark, udviklet af billedhugger Lars Waldemar i samarbejde med kurator og kunstkonsulent Hanne Lundgren Nielsen. Foto: Malou Solfjeld.

Albins værk på Augustenborg, Masquerade, udfolder sig som et samtalespil i en midlertidig konstruktion, bygget op mellem slottet og det gamle hospital. Træder man ind i kulissen, opfordres man til en dialogbaseret koreografi med objekter og figurer, idet man for at løse gåden skal finde sin hemmelige elsker til et maskebal. I forbindelse med ferniseringen på Augustiana, afholder de to kunstinstitutioner en fælles Meet And Eat event med artist talk, vin, canapéer og rundvisning på begge matrikler. Dette er blot ét af mange fremtidige samarbejder mellem Augustenborg Projects og Augustiana.

Efter genforeningen i 1920 købte den danske stat slottet med tilhørende bygninger og park. I 1932 blev Augustenborg Slot taget i brug som statshospital, og det fungerede som psykiatrisk sygehus helt frem til 2015. I denne periode var der overlæge- og gartnerbolig i palæerne, og i 1990’erne fungerede Det Hvide Palæ som fritidstilbud for psykiatriske patienter.

Det Røde Palæ, Augustiana. Foto: Malou Solfjeld.

I Det Røde Palæ møder jeg kunstneren fra Belarus, Georg Jagunov. Det vil sige, jeg møder hans værker, for selv er han hjemme i København, hvor han har boet, siden han var barn. Embryo Core: Excavating a coded future (hierarchy of concealment II) hedder hans udstilling, der egentlig mere er et projekt end en udstilling som sådan. Digitale installationer og projektioner, et ”biosanctuary system” og et velskrevet katalog præsenterer kunstnerens stedsspecifikke mission: Vi skal bevæge os ud i skoven for at mærke det enorme spænd af tid, som passerer gennem landskabet. ”Vi er blot kortvarige gæster på planeten”, står der i teksten til værket Tidens Vugge. Det klinger af Ocean Vuongs Vi er kortvarigt smukke her på jorden, som jeg stadig har til gode. Men mon ikke Georg Jagunov har læst den?

Når du kigger på kortet over Als, kan du se at øen med lidt god vilje har samme form som et foster, med Augustenborg Fjord som navlestreng. En ny videnskabelig teori forbinder dette til et exceptionelt fænomen, som for nyligt er blevet opdaget ved Augustenborg Fjords kyst.

Embryo core-netværket er synligt gennem geologiske, biologiske, arkæologiske og mytologiske studier af området. Det kan beskrives som et forhistorisk bevidsthedsnetværk mellem forskellige arter. Hvordan netværket er dannet vides ikke med sikkerhed. De 80 millioner år gamle flintstrukturer danner et omfattende underjordisk mønster, der strækker sig flere kilometer langs kysten. Strukturen synes at bevæge og forandre sig, men mangel på videnskabelig data gør det vanskeligt at forstå hvordan. Dog har man opdaget, at udefrakommende aktivitet som tordenvejr har en forstærkende effekt på netværket. Trærødder, fungi, mycelium og kolonier af mos ser ud til at følge netværkets form og opsuge næring fra det.

Georg Jagunov, Biosanctuary (Organisk installation i udstillingen Embryo Core Excavating a Coded Future på Augustiana Kunsthal). Foto: Malou Solfjeld.

Da jeg skal nå et tog videre på min færd, føler jeg ikke, at jeg når at opleve udstillingen i tilstrækkeligt omfang, så da jeg kommer tilbage til København besøger jeg kunstneren i hans atelier. Derfor er følgende refleksioner her skrevet d. 4. august, altså efter afsluttet tour-de-Danmark:

Georgs atelier på Nørrebro er som en underjordisk grotte, ganske mørk, kun oplyst af terrariet og et af hans digitale værker, en aflang cocoon i blågrønne og brunlige nuancer. Fra en højtaler et sted, jeg ikke kan få øje på, strømmer naturlyde og bader rummet i et effektfuldt sound-shower. Georg selv slår mig som en laboratorie-forsker-type, iført det, som jeg med min begrænsede sans for fashion, fejlagtigt tror er en kittel, men som viser sig at være en super tjekket hvid Henrik Vibskov kimono, udover skjorten.

Studiovisit hos Georg Jagunov. Foto: Malou Solfjeld.

Alle vegne er der fyldt med flint, mos og andre geologiske artefakter. Nogle af stenene har fossiler i sig, mens andre bærer symboler indgraveret af kunstneren selv. Han fortæller begejstret om planetens hældning ift. flintens opbygning, og jeg må indrømme, at jeg har svært ved at følge med i den nørdede ekspertviden, men jeg er ikke et sekund i tvivl om, at han har ret i alt, hvad han siger. Selvom hans praksis er kunstnerisk funderet (og ikke geologisk eller arkæologisk som sådan), bevæger han sig ubesværet fra den kosmologiske skala ind i den mikrokrystallinske flint. Som Christina Louise Jørgensen poetisk beskriver kunstnerens forunderlige materialeundersøgende samtale med sin omverden:

Stenens overflade bliver til en skærm eller en portal for landskabets mytologiske fortællinger og de transformative kræfter, der har formet landskabet længe før der kom mennesker på Jorden.

I løbet af den halvanden times tid, jeg tilbringer i Georgs studio, fortæller han mig bl.a., at han tror, at hans pas fra Belarus (dvs. udenfor EU), måske har givet ham et forspring i køen til Det Kgl. Danske Kunstakademi, hvor han kom ind som 19-årig. Det er altså en meget ydmyg kunstner, vi har med at gøre, men jeg er sikker på, at han bare var sindssygt dygtig allerede dengang. Han studerede hos Ann Lislegaard, som han i øvrigt udstillede side om side med på Den Frie Udstillingsbygning sidste sommer. Undervejs var han på udveksling i Italien, hvor han lærte sig selv italiensk. Da han tog afgang, gik det op for ham, at han måske skulle udvide sit arbejde til også at kunne tjene til dagen og vejen, så han gik i lære som udstillingsarkitekt og har siden arbejdet on-and-off med udstillingsdesign til bl.a. Nationalmuseet, Krigsmuseet og Davids Samling i København i samarbejde med JAC Studios.

Jeg er dybt fascineret af Georgs multifacetterede praksis, og hvis man vil hyre ham til et bestillingsarbejde, kan man læse mere her.

Han fortæller også om sit samarbejde med Bisse, både i forbindelse med en musikvideo og en optrædelse i X-Factor. Et andet partnerskab, han nævner, udspringer af en mangeårig fascination af Japan og består af en gastronomisk performance under titlen Brewing the Primordial Soup udviklet i samarbejde med den japanske kok Takashi Saito. Endelig fortæller han om sit tætte forhold til Møn og sin aktive deltagelse i kunstnerkollektivet Liselund Laboratorium Møn, hvor han netop er kommet hjem efter en 12 timer lang performativ vandring ifm. Walking Landscapes organiseret af Metropolis.

Et af de stærkeste værker på Augustiana er efter min mening Marena, som er opkaldt efter en slavisk gudinde forbundet med død, genfødsel og drømme. På slavisk betyder mara drøm, men også fantom, vision og hallucination. Marena er en beholder til et barn, som endnu ikke er født. Et hylster til den menneskelige bevidsthed og et skjold, der kan beskytte mod ekstreme forhold i et nyt miljø. I omgivelser, hvor der ikke er behov eller mulighed for horisontal bevægelse, er en planteagtig, rodfæstet krop at foretrække. Med sine rødder solidt plantet i jorden suger Marena energi fra embryo core-netværket, mens den beskyttede bevidsthed indeni fordyber og udfolder sig og rejser til andre dimensioner ved hjælp af det planetære netværk.

Georg Jagunov, Marena (Digital installation/projektion i udstillingen Embryo Core Excavating a Coded Future på Augustiana Kunsthal). Foto: Malou Solfjeld.

Jeg tror, at lige præcis Marena efterlod et stærkt indtryk, af flere forskellige årsager. For det første har jeg selv for nylig arbejdet med tematikken fødsel, død og genfødsel, ifm. Elena Lundqvist Ortiz’ bidrag til Memoirs of the Abyss på SixtyEight Art Institute. For det andet, er der noget med de der rødder, der lader til at gå igen, i min bevidsthed og i de møder jeg har med kunsten for tiden, fra H.C. Andersen Huset i Odense, over Øhavsmuseet i Faaborg til Filip Vests Fantomrødder på Augustenborg. Og nu er de her igen…

Georgs egne rødder i Belarus betyder meget, og han nævner frygten for ikke at kunne besøge sin bedstemor, uden at blive anholdt for sine politiske kommentarer på sociale medier. På mandag d. 9. august åbner han sammen med foreningen Venner af Belarus i Danmark en stor fotoudstilling på Kgs. Nytorv, som skal markere etårsdagen for protesterne mod Lukashenkos regime i Belarus. Mon Marenas barn, som ikke er født endnu, er symbolet på lige præcis den revolution, det kræver, at vælte alverdens diktatorlignende, magtliderlige, destruktive sataner..? Mod og Modstand fører gennem tidslinjen for begivenhederne i Belarus ved at lade fotografer og kunstnere vise deres eget perspektiv. Med start i det manipulerede valg i august 2020 viser udstillingen kronologien over begivenhederne og nationens kamp for demokrati. Det portrætterer mennesker fra forskellige sociale lag, der blev forenet af deres modstand efter årtiers stilhed.

Målet med udstillingen er ikke kun at vise fakta om protesterne for demokratiske ændringer i Belarus, men også at illustrere udviklingen og vækkelsen af den nationale bevidsthed. Selvom begivenhederne i Belarus er chokerende, kan de samtidig fungere som inspiration og påmindelse for Danmark, Europa og resten af verden om værdien af retfærdige og frie valg – og at ethvert land, stort eller lille, har frihed til at vælge sin egen vej.

Jeg håber vi ses på Kongens Nytorv mandag d. 9. august, kl. 16!

På sporet af kunsten: Dag 3.5

Fra Augustenborg tager jeg tog og bus til Ribe for at besøge HEX! Museum of Witch Hunt. Men udover de søde værter i billetsalget, må jeg indrømme, at jeg ikke er synderligt begejstret for udstillingen, der i mine øjne mest af alt føles som en bekræftende udstilling omkring kvinders iboende ondskab lidt a la Lars von Triers Antichrist. Måske er jeg også bare fyldt op, men jeg må indrømme, at jeg er skuffet, og derfor har jeg i stedet valgt at bringe et uddrag af La Vaughn Belles smukke tekst fra kataloget til udstillingen Heksejagt, der blev vist sidste år på både HEX! i Ribe og på Kunsthal Charlottenborg i København, med henvisning til Rikke Luna & Matias’ fine tekst og interview med kuratorerne Jeppe Ugelvig og Alison Karasyk.

Monumenterne, der nægter at falde
af La Vaughn Belle

(uddrag)

Jeg føler en form for tidsmæssigt og rumligt sammenfald og sammenbrud. Måske er det fremkaldt af pandemien, denne globale opbremsning af tiden, hvor minutter glider sammen i bjergtoppe, og årene folder sig ind i en enkelt solstråle. Mursten kan, ganske ligesom hud, indeholde den magt og den levende viden, der fandtes hos dem, der blev sendt ud for at dø under arbejdet i sukkerrørsmarkerne.

[…]

Død og vold danner grundlaget for de love og regler, både de uudtalte og institutionelle, som vi lever under i dag. Det var det, der gjorde det muligt for betjentene at dræbe George Floyd på så henkastet vis på trods af, at de blev filmet, på trods af de mange tilskueres protester og på trods af Mr. Floyds egne bønfaldelser og påkaldelser af sin afdøde mor. Disse betjente var bevidste om, at de var en del af et system, der sandsynligvis ville beskytte dem og deres handlinger. I løbet af otte minutter og seksogfyrre sekunder gik tiden gradvist langsommere og hobede sig op som et monument.

Som den sorte, feministiske, lesbiske forfatter og tilflytter til St. Croix, Audre Lorde, sagde: ”Revolution er ikke en engangshændelse”. Den er ikke bundet af tid eller rum. Den er intern og personlig, ekstern og institutionel, individuel og kollektiv. Den går på tværs af landegrænser, oceaner, lande og århundreder.

Vi er den fremtid, som tegnede sig for dem, der vovede at forestille sig friheden. Beviset for deres rejse kan ses lige her, spredt ud over mit fregnede ansigt som en konstellation. Vi er mineraliserede monumenter, formet af salte tårer og knuste knogler, hvis skygge strækker sig ud over de grænser, som historien har fastlagt.

Vi er monumenterne, der nægter at falde.

Jeg håber, at I der læser ovenstående, vil følge nedenstående anbefalinger:

Læs det igen. Og igen. Og igen. Del La Vaughn Belle og Audre Lordes ord og tag del i revolutionen.
Klik og oplev La Vaughn Belles værk How to survive colonial nostalgia.
Overvej at støtte mindehøjtideligheden for Philip Mjubi Johansen nu på søndag d. 8. august. Her vil bl.a. kunstnerne Melanie Kitti og FCNN vise deres respekt med poesi og plakater og efterfølgende kan man deltage i community support dinner på Kraftwerket.
Se videoen eller læs teksten Sick woman theory af Johanna Hedva.
Tjek (Un)told Pages ud. Tag forbi litteraturfestivalen d. 12.-15. august.
Køb og læs samtlige publikationer af kollektivet Marronage i Spidsroden på Nørrebro i København eller her.
Check The Caribbean Housewife’s blog ud her.
Og sidst, men ikke mindst, sørg for at skriv under på borgerforslaget “Ændring af lovgivning for hadforbrydelser i Danmark”.

På sporet af kunsten: Dag 3.5

PÅ SPORET AF KUNSTEN: DAG 1

PÅ SPORET AF KUNSTEN: DAG 2

PÅ SPORET AF KUNSTEN: DAG 2.5

PÅ SPORET AF KUNSTEN: DAG 6

PÅ SPORET AF KUNSTEN: DAG 7 & 8