ET FOKUS PÅ KINA

Over de seneste måneder har et tema formet sig her på idoart.dk. Et tema som vi hverken har planlagt eller forudset, men som alligevel har indtaget en væsentlig plads i de virtuelle spalter. Kina og kinesisk kunst har dannet omdrejningspunkt for et ufrivilligt fokus, og det har fået os til at kigge tilbage på nogle fotografier, der har samlet digitalt støv siden 2011.

Temaet startede for alvor, da Puk skrev om både Faurschou Foundations Ai Weiwei-udstilling Ruptures og ARoS’ præsentation af kinesisk samtidskunst A New Dynasty – Created in China. I december besøgte Runi og Iris Shanghai som en del af deres 5. semester på Designskolen Kolding, og så er vores nyeste gæsteskribent Maria de næste tre måneder bosat i Beijing, – og hun har lovet at skrive “hjem”. Al den snak om Kina fik os til at tænke knapt fem år tilbage, til da Matias, ligesom Runi og Iris, var med designskolen i Shanghai og Beijing, og vi fik lyst til at kigge på gamle billeder.

Fotografierne herunder er valgt ud fra deres alenestående kvalitet, stemning eller æstetik, og ikke ud fra hvilken historie, de engang var en del af. Se dette som en stemningsreportage sammensat af glemte fotografier fra en harddisk, som har stået allerbagerst i skabet siden efteråret 2011.

Gadestemning i Shanghai.

Her er et lille nattebillede af Shanghai’s finansielle center; Pudong distriktet, taget fra den modsatte side af Huangpu River, som løber gennem byen. Netop denne udsigt er et godt eksempel på Shanghai’s udvikling over de seneste 25 år. I artiklen her kan du se, hvordan Pudong har forvandlet sig fra et område bestående af lavere huse, til et futuristisk landskab.

Shanghai’s finansielle center; Pudong distriktet.

Overalt i Shanghai kan man finde markeder af forskellig art, som oftest er inddelt i stramme temaer. Herunder kan du se billeder fra et marked i French Concession, som er en bydel, der bærer præg af den franske kolonitid, og som tiltrækker rigtig mange turister.

Marked i French Concession, Shanghai.

Billederne herunder stammer fra et af de mange overdækkede madmarkeder.

Bevæger man sig rundt i Shanghai i taxa, skal man som uvidende turist forberede sig på meget lange ture, en hel del misforståelser og muligvis også at fare vild. Byens taxachauffører snakker næsten udelukkende mandarin, men man får mulighed for at opleve byen fra en anden vinkel. Værn dig med nysgerrighed og opdagelseslyst (samt en god oversættelsesapp), når du viger fra byens ellers velfungerende offentlige transportsystem. Herunder kan du se et par billeder fra en tur i taxa.

Billeder fra en taxatur i Shanghai.

I Kinas storbyer har man en tendens til at samle ting i klynger. Der er storcentre kun med kameraudstyr, gader kun med butikker der sælger hårde hvidevarer eller fisk, og hele områder kun forbeholdt kunst. Både i Shanghai og i Beijing kan man finde denne slags kunstdistrikter, hvor gallerier, atelierer og tegnestuer er stimlet sammen. Måske for at opnå en synergieffekt?

I Shanghai ligger bl.a. M50 på Moganshan Lu, hvor mere end 120 gallerier og atelierer er placeret rundt omkring i en gammel tekstilfabrik. Ved metrostationen Hongqiao Lu ligger den ret polerede Red Town, som udover at rumme gallerier, atelierer og caféer også har et stort grønt område og en skulpturpark. I Shanghais nordvestlige hjørne ligger ShanghARTs Taopu-kompleks (billedet nedenfor) i en række gamle industribygninger, hvor enorme lagerhaller er omdannet til rå udstillingssale med højt til loftet.

Udstillingsbygning i ShanghARTs Taopu-komplekset, Shanghai.

I Beijing finder man Kinas nok mest kendte kunstdistrikt; 798 Art Zone, som er lokaliseret i et tidligere militant industriområde. Fabrikkerne blev opført i 1951 med hjælp fra den Sovjetiske Union, på baggrund af tegninger udarbejdet af Bauhaus-inspirerede, østtyske arkitekter.

I 1990’erne lukkede fabrikkernes aktiviteter ned, og omkring år 2000 fik byens kunstnere øjnene op for områdets særlige ånd og billige husleje. I dag rummer 798 et utal af store, internationale gallerier, gentrificeringen har ramt og huslejen er nu så høj, at de færreste kunstnere har råd til at blive. Det er bl.a. her, at Faurschou Foundation har deres kinesiske afdeling.

Ligesom med kunstdistriktet 798 Art Zone, begyndte de lokale kunstnere også at flytte til Caochangdi omkring årtusindskiftet. Caochangdi er en urban landsby i Beijings nordøstlige hjørne, og den rummer en interessant kontrast mellem et livligt hverdagsliv og en stram, firkantet galleriarkitektur. Det ene øjeblik befinder man sig blandt osende gadekøkkener, fritgående høns, kålhoveder og frithængende el-installationer, det næste øjeblik er man midt i en stringent gallerilabyrint. De røde murstensbygninger er opført i 1999, tegnet af Ai Weiwei, og er den samfundskritiske kunstners første arkitektoniske projekt. Ai Weiwei har de sidste ca. 15 år holdt til i Caochangdi, hvor han både bor og har sit eget galleri og atelier.

Røde murstensbygninger i Caochangdi, Beijing, som er tegnet af Ai Weiwei og opført i 1999.

Billederne i indlægget her er som sagt fra efteråret 2011, hvilket var kort tid efter, at Ai Weiwei var blevet løsladt fra 81 dages statslig tilbageholdelse. På dette tidspunkt havde det kinesiske styre konfiskeret Ai Weiwei’s pas og holdt ham i husarrest på baggrund af falske anklager om skattesvindel.

Politibil udenfor Ai Weiwei’s atelier i Beijing.

Til slut lidt blandede gadebilleder fra Caochangdi og 798 Art Zone.

All photos by Matias | Edited by I DO ART Agency.