DET KGL. KUNSTAKADEMI’S AFGANGSUDSTILLING 2013

36 studerende fra Det Kgl. Danske Kunstakademi har netop modtaget det tunge stempel som færdiguddannede kunstnere, og refleksionerne over seks års skolegang kan nu opleves i Kunsthal Charlottenborg. Årets udstilling præsenterer en bred vifte af visuelle sprog og bærer især præg af en undersøgende tilgang til kunst og materialer.

Siden sidste år er der sket rigtig meget i de gamle bygninger i det østlige hjørne af Kongens Nytorv. Besøgstallene var for lave, og det kunstneriske program for smalt, hvilket avlede en massiv mediebevågenhed og politisk indgriben. Omkring d. 1. september sidste år fusionerede Kunsthal Charlottenborg og Det Kgl. Danske Kunstakademi, den engelske Mark Sladen trak sig fra direktørposten, og den tidligere leder af Malmø Kunsthal Jacob Fabricius står nu i spidsen for den 130 år gamle udstillingsbygning.

Hvad alt dette kommer til at betyde for institutionen på længere sigt, må vi vente og se, men lige nu har det resulteret i at kunstakademiets afgangsudstilling er tilbage i de smukke rammer på Charlottenborg.

Ida Marie Settergren, Uden titel, 2013. Foto: I DO ART Agency.

Præcision og skrøbelighed
Det første, der møder os er Ida Marie Settergrens serie af værker, som spreder sig sporadisk hen over kunsthallens ene endevæg. En blanding af litografi, maleri, træsnit og tegning skaber et umiddelbart rodet udtryk, som dog langsomt finder balance gennem sine gentagelser; kompositions- og farvemæssige repetitioner. Blandingen af det trykte og det tegnede giver en fornemmelse af nærhed, og Ida Maries værker virker på den måde som en balancegang mellem præcision og skrøbelighed.

Farid Salti, "Ånden i blodet, vi vil forløse dig Palæstina", 2013. Foto: I DO ART Agency.

Vi sanser hurtigt udstillingens forskellighed. Allerede da vi har taget de første skridt, bliver vi mødt at høje lyde, der strømmer ud fra udstillingens mørklagte siderum, som en slags varsling på, hvad vi har i vente. Vi forbereder os på at blive overraskede.

Vi går rundt om det første hjørne og står pludselig midt i, hvad der kunne ligne en futuristisk møbelarkitekts tegnestue. På væggene hænger tonsvis af skitser, og modeller af sugerør, papir og træ fylder rummet og udgør Vladas Suncovas’ undersøgelse af geometriske former. Det er allerede meget tydeligt, at selvom de 36 kunstnere er afgængere fra samme årgang, så har den 6 år lange rejse bestemt ikke været ensrettet.

Det Kgl. Kunstakademis afgangsudstilling 2013. Foto: I DO ART Agency. Foto: I DO ART Agency.

Vladas Suncovas, "Mycosapiens- Tensegrity Inhabitants (ongoing research)", 2013. Foto: I DO ART Agency.

Nyopdagede livsformer
I hvert nyt rum vi træder ind i, bliver vi kastet ind i en ny stemning, men den ultimativt mest overvældende oplevelse vi får, er da vi bliver opslugt af Andreas Rasmussen og Kristian Byskovs værk BUBOS.

Med ét er Charlottenborg forvandlet til et klinisk, hvidt laboratorium, hvor kolber med sydende væsker, stilladser, planter og metallisk termofolie skaber et scenarie af videnskabelige undersøgelser og nyopdagede livsformer. Afskærmning og opstrengning fortæller en historie om ustabile elementer, og værkets enormt fortællende og klare, æstetiske udtryk får os til at føle os som en del af en sci-fi film. Kunstnerne beskriver selv værket med undertitlen: “En opera baseret på NASA og kroppens forhold til økomaskiner og hverdagssystemer.”

Andreas Rasmussen og Kristian Byskov Rasmussen, "BUBOS - biotopisk testrum", 2013. Foto: I DO ART Agency.

Marble is Marvelous
Flere af de præsenterede værker leder vores tanker hen på en æstetik, der de seneste år har infiltreret online blogplatforme som fx. tumblr. Brugen af kitchede motiver som palmer og marmor går igen, enten opstillet som tilfældige stillebens eller printet på batiklignende tekstiler. Måske er det en trang til at ophøje klichéerne, at udvande de måske allerede lidt tomme symboler eller at undersøge deres oversete potentialer?

I Mette Nisgaard Larsens installation står to gipsplader på farverige tørklæder og læner op af væggen, et udprint af en palme hænger opklæbet med malertape, og der er malet direkte på kunsthallens vægge. Det hele er meget nedtonet og virker tilfældigt henkastet.

Mette Nisgaard Larsen, "Højt elskede behage hjælp mig" / "Monsieur YAYA", 2013. Foto: I DO ART Agency.

Med sit værk “Blind Date” har Katrine Würtz Hansen lavet et rum af paller, og hvad der ligner opstillede madrasser, printet i marmorerede mønstre og med palmer som gennemgående motiv. På gulvet blinker insisterende LED-dioder i takt med et klikkende lydbillede (måske samme lyd som når man ihærdigt klikker sig rundt i cyberspace?).

Katrine Würtz Hansen, "Blind date", 2013. Foto: I DO ART Agency.

Ester Fleckner, "Clit-dick register", 2013. Foto: I DO ART Agency.

Johanne Skovbo Lasgaard runder udstillingen af med Mable is Marvelous som består af forskellige gipsskulpturer, bivoks og akvarelpapir marmoreret med akrylmaling, vandfarve og madolie, som fremstår som en omfattende materialeundersøgelse. De douchede farvers sammensmeltning i de forskellige objekter og rumlige overvejelser giver en smuk helhedsoplevelse.

Johanne Skovbo Lasgaard, "Marble is Marvelous", 2013. Foto: I DO ART Agency.

Det undersøgende og sanselige
Nogle gange kan man undre sig over, hvorfor man som “såkaldt kunstner” vælger at bruge håndværk, materialer og visuelle medier til at udtrykke sine idéer frem for at nedfælde dem som skrevne ord – det kan virke omstændigt.

Ved sidste års afgangsudstilling var lange værkbeskrivelser og kryptiske budskaber gennemgående, og tit var det kompliceret at forstå, hvad der lå forud for de visuelle og fysiske manifestationer. I år står vi dog med en udstillingen, der i den grad har omvendt fortegn, og de mange forsøg med former og materialer gør Afgang’13 til en yderst sanselig oplevelse.

Årets afgangsudstillingen er af høj æstetisk kvalitet, og den forskellighed og nærhed, man mærker igennem udstillingen, er virkelig forfriskende. Der er en gennemgående refleksion over transformationen fra uddannelsens eksperimenterende rum til galleriets ordnede, hvide vægge, som giver et godt indblik i de studerendes nuværende tilstand. Denne undersøgende tilgang til identitet eller kunstnerisk praksis er sund (læs altafgørende) at have med sig hele livet, og hvis årets afgængere formår at bibeholde denne nysgerrighed, er vi sikre på at kunstscenen netop er blevet en hel del rigere.