DESIGNER I EN BRYDNINGSTID

Solen skinner og det er varmere end jeg havde forventet af en septemberdag. Jeg går ind ad en stor døråbning og fortsætter ind i en baggård. Der er et par caféborde, hvor der sidder barselsmødre og spiser økologisk brød fra caféen ved siden af. Jeg befinder mig i Oslo, i den hippe bydel Grünerløkka.

Jeg går forbi bordene og begynder at spejde efter en dør. En helt bestemt dør. Jeg skal besøge NODE; et designstudie, som jeg har været betaget af i et stykke tid. Et designstudie som på den ene eller anden måde altid formår at dukke op med fede projekter, lige meget hvor jeg kigger hen.

NODE's kontor i Oslo | Foto af Runi Guld.

Da jeg for nyligt besluttede mig for at flytte til Oslo, var NODE et af de studier, der stod øverst på min liste over steder, jeg gerne ville besøge. Nu står jeg her så; foran en grøn port, ind til et åbent kontorfællesskab, og Anders og Helge fra NODE har været så flinke at ville mødes med mig og svare på nogle spørgsmål. Vi sætter os ud til cafébordene sammen med alle barselsmødrene.

Hej Anders og Helge. Hvem er NODE, og hvad laver i?
Vi er et grafisk design studio, og vi er baseret i hhv. Berlin og Oslo, hvilket har været definerende for os. Vi er et studie, som arbejder bredt med grafisk design, og som laver det, vi synes er spændende og fedt. Og så prøver vi at overleve på det.

NODE's kontor i Oslo | Foto af Runi Guld.

Hvordan startede NODE?
Jeg (Anders) startede studiet i 2003 sammen med min tyske kollega Serge. Vi var begge netop færdige med at studere på Gerrit Rietveld akademiet og havde derfor tilegnet os en måde at tænke på, som gjorde det lidt vanskeligt for os at passe ind i de eksisterende bureauer på det tidspunkt.

I stedet fandt vi ud af, at vi ville starte noget selv, hvor vi kunne arbejde med det, som interesserer os. Fra begyndelsen var det vigtigt for os at finde et sted, hvor vi ville kunne skabe noget helt nyt. F.eks var der på det tidspunkt mange der arbejdede i Amsterdam, som også havde studeret på Rietveld, så det var tydeligt for os, at vi skulle finde et helt andet sted at etablere os.

Vi syntes, at Berlin var interessant, fordi der dér tilsyneladende ikke fandtes nogle grafiske designstudier, der arbejdede som vi ville gøre det – det var altså muligt for os at starte noget helt nyt, da der ikke allerede eksisterede en prædefineret æstetik, som vi skulle forholde os til.

NODE's kontor i Oslo | Foto af Runi Guld.

Det er lidt den samme historie med Oslo, plus at jeg havde arbejdet en smule i byen før og havde lidt kontakter her, så vi fik hurtigt ret mange opgaver. I Tyskland er der et kæmpe marked, så sidenhen har vi fået nogle rigtige store opgaver i Berlin også, og eftersom at vi har fået mere og mere at lave, så har vi udvidet; lige i øjeblikket er vi fire her i Oslo og ca. det samme i Berlin.

“Noget af det, som vi forsøger på i vores arbejde, er at bruge strategier eller idéer fra den konceptuelle kunst, hvilket måske også er ret karakteristisk for Rietveld; at forsøge at udvide hvad design kan være.”

Hvordan vil I beskrive jeres arbejde i NODE?
Egentlig var vores idé at prøve at undgå en “stil” i det grafiske arbejde, så vi ikke skulle tilhøre en eller anden kasse, men så er det faktisk sket, at den måde at arbejde på ligesom har skabt sin egen stil, hvilket er lidt paradoksalt. Noget af det, som vi forsøger på i vores arbejde, er at bruge strategier eller idéer fra den konceptuelle kunst, hvilket måske også er ret karakteristisk for Rietveld; at forsøge at udvide hvad design kan være.

NODE's kontor i Oslo | Foto af Runi Guld.

Hvordan arbejder i sammen i Oslo og Berlin?
Vores samarbejde er ret naturligt, på den måde at hvis der kommer et projekt i Oslo, så er det Oslo-afdelingen, der tager sig af det og omvendt, men det er ikke sådan, at vi er to helt uafhængige studier. Vi sparer meget på tværs af byerne, så alle bliver hørt.

Vi har en konstruktiv, kritisk måde at se på vores egne projekter på, så vi kan blive udfordret af hinanden og på den måde få det bedste resultat. Det hjælper os med at have et sammenhængende udtryk, selvom vi arbejder i to forskellige byer. Vi har også tit oplevet, at hvis man skal sidde flere designere omkring f.eks. den samme plakat, så bliver det noget værre rod, så der plejer at være én, der får ansvaret, som samler alle vores skitser og skaber det færdige resultat.

Meget af det arbejde, som I laver, er for kulturinstitutioner. Hvordan er det at arbejde for dem? Og er det anderledes end med mere kommercielle kunder?
Vi kan rigtig godt lide at arbejde med kulturinstitutioner. Det var egentlig ikke en bevidst ting, da vi startede, men det er som om, at kulturinstitutionerne kan se, hvad det er vi gør, og de sætter stor pris på det. Kommercielle kunder er en del anderledes. De bliver oftest ret skræmte, når de ser, hvad vi laver – kulturinstitutionerne er mere med på at eksperimentere og prøve forskellige ting af.

Men det er ikke fordi, at vi ikke kan lide at arbejde med kommercielle kunder, for egentlig synes jeg, at det er en styrke at kunne arbejde bredt og have flere ben at stå på. Vi laver også emballage og andre mere kommercielle ting, men det er bare ikke altid, at vi viser det på vores hjemmeside, selvom disse projekter kan være sværere og kræver mere, fordi de ikke tillader konceptuelle krumspring. Det er en sjov balancegang.

Det giver mening. Når jeg ser på jeres arbejde, er der meget, som ser ud til at tage udgangspunkt i typografi. Hvad er god typografi for jer, og hvad kigger I efter, når I skal finde en ny skrifttype?
Det kommer rigtig meget an på, hvad projektet er. Normalt tager vi udgangspunkt i konteksten, og hvad projektet skal kommunikere, eller også prøver vi at se historisk på projektet for at se, om der er noget, vi kan blive inspirerede af eller bruge.

Egentlig er det ret meget et spørgsmål om, hvad typografien skal kunne, men det er helt vildt svært at sætte ord på og definere, hvad det er, der gør, at man kan lide en skrifttype. Der er nogle skrifttyper, som jeg er helt vild med, fordi de er super tight, præcise, skarpe og perfekte til længere tekster, og så er der på den anden side skrifttyper, som jeg holder meget af, fordi de er naive eller har et udtryk af en tid, en teknik eller noget der overrasker mig.

Skrifttyper kan virkelig have mange forskellige kvaliteter, men uanset hvad er der næsten altid noget, som man ønsker at undgå eller styre udenom af en eller anden uforklarlig årsag. Men så hænder det alligevel, at man opdager, at den skrifttype man ellers har hadet i lang tid, er blevet brugt på en helt ny måde, som man ikke selv kunne have forestillet sig. Det er sjovt, når det sker.

“Det handler ikke om skønhed, men om at bruge et visuelt sprog som folk har et underbevidst forhold til, og kombinere det på en anden måde end den man er vant til.”

F.eks lavede vi en identitet for Happy Days i 2007, hvor vi brugte ”hurtigskrift” (en teknik som supermarkeder bruger til at skrive på deres skilte, red.), og det viser, at det ikke handler om skønhed, men om at bruge et visuelt sprog som folk har et underbevidst forhold til, og kombinere det på en anden måde end den man er vant til.

Jeg har lagt mærke til, at der er mange bøger og plakater på jeres hjemmeside. Har arbejdet ændret sig fra 2003 til nu? Er det blevet mere digitalt, eller laver i stadig meget arbejde på tryk?
Ja, det har helt sikkert ændret sig. Faktisk helt definitivt. Vi laver mange flere digitale ting nu, i forhold til da vi startede. Det er egentligt lidt overraskende, for rent teknologisk kunne det være sket for 10 år siden, men det er først her de sidste 3 år, at vi virkelig har mærket, at der er ganske få bøger at arbejde med. Når vi laver en plakat, er det også mest fordi, at vi selv har lyst til at lave en plakat.

Det digitale arbejde vinder helt sikkert mere og mere frem, men det der er lidt ærgerligt ved det digitale er, at det ofte har en meget kort levetid; f.eks er de hjemmesider, vi har liggende på vores portfolio, faktisk ikke aktive længere (og det er ret svært at vise en hjemmeside, når den ikke eksisterer udover som et par screenshots).

“Det der er lidt ærgerligt ved det digitale er, at det ofte har en meget kort levetid; f.eks er de hjemmesider, vi har liggende på vores portfolio, faktisk ikke aktive længere (og det er ret svært at vise en hjemmeside, når den ikke eksisterer udover som et par screenshots).”

Det digitale kan være lidt svært, da grafisk design allerede er så flygtigt. Og når det har en så kort levetid, bliver det pludselig endnu mere flygtigt, hvorimod at hvis man laver en trykt bog, så har den et helt andet liv. En bog kan eksistere i mere end 100 år.

Det kan føles mere meningsfuldt at arbejde med print, men når det er sagt, så synes jeg, at det er blevet langt mere spændende at arbejde med digitale medier nu. Da jeg begyndte at arbejde digitalt tilbage i 1993, stoppede jeg hurtigt igen, fordi mulighederne var så begrænsede. Det var næsten stenalderagtigt. Men især de sidste 3 år er jeg blevet mere og mere overrasket over, hvad der er muligt, og derfor føles det meget mere relevant nu, og især, at forsøge at overføre den materialitet, som vi er vant til i det analoge, til det digitale.

“Da jeg begyndte at arbejde digitalt tilbage i 1993, stoppede jeg hurtigt igen, fordi mulighederne var så begrænsede. Det var næsten stenalderagtigt.”

Det er faktisk ret spændende, synes jeg. Det er noget, som vi hele tiden arbejder med at blive bedre til (vi arbejder bl.a. også sammen med Bengler, som vi deler kontor med, som er rigtig dygtige til at arbejde digitalt). F.eks var sitet, som vi lavede for OMA.eu, et af de første webprojekter, som jeg synes har været decideret spændende at arbejde på.

Hvordan tror I, at fremtiden indenfor grafisk design ser ud? Bliver det hele digitalt, eller kommer der en modreaktion?
Det er vældigt spændende, fordi vi lige nu er i en brydningstid. Jeg tror, at kodning og grafisk design kommer til at hænge meget mere sammen i fremtiden, og jeg tror, at man bliver nødt til at lære at arbejde med kodning som et nyt medie.

Man kan også vælge at lade være og kun arbejde med fysiske ting, men så bliver det nok meget mere nichearbejde, hvilket selvfølgelig også kan være spændende. Problemet er jo, at ikke alle mennesker er skruet sammen, så de kan kode og tænke logisk på den måde det kræves. Der er en del, der vælger at arbejde kreativt og visuelt, netop fordi de ikke tænker logisk. Det er derfor virkelig interessant, hvad der kommer til at ske.

“Problemet er jo, at ikke alle mennesker er skruet sammen, så de kan kode og tænke logisk på den måde det kræves. Der er en del, der vælger at arbejde kreativt og visuelt, netop fordi de ikke tænker logisk.”

Jeg er meget spændt på, hvordan det kommer til at påvirke hele designfaget og uddannelserne, hvem der vælger at blive designere, og hvilke jobs der kommer til at opstå. Man skal jo huske på, at det ikke er sikkert, at det f.eks. er hjemmesider, som vi kender dem i dag, der kommer til at være dominerende i fremtiden. Vi ser, at der kommer flere og flere lukkede systemer som Facebook og Instagram, så vi kan sagtens stå i en situation i fremtiden, hvor det at lave en hjemmeside ikke er interessant længere. Det kan måske føre til, at der ikke bliver ligeså meget brug for en grafisk designer – eller måske bliver det helt omvendt. Det er slet ikke til at sige. Det er spændende.

Det er rigtig spændende! Hvis vi vender tilbage til jeres to kontorer, er der så nogle kulturforskelle mellem de to? Er det anderledes at være designer i Berlin, end det er i Oslo?
Ja, det er der. Hvis vi snakker om forskellene, så kommer det meget an på, hvilken situation man er i. En stor forskel er, at byerne er ret forskellige i forhold til, hvilket stadie de er i, og hvilken dynamik der er.

I Berlin har du f.eks. en stor forskellighed af mennesker, og det bliver afspejlet i de ting, der sker. Der er en helt særlig dynamik i Berlin, hvilket også er én af grundene til, at jeg godt kan lide at tage dertil og arbejde for at få nye impulser.

“Jeg føler, at man i Norge får lov til at lave nogle ting, som er lidt mere crazy, men at der også oftere bliver taget fejlbeslutninger, så man ikke får den kvalitet, som man burde.”

Oslo er en by, hvor der er mange penge, mens Berlin er en relativt fattig by. Det påvirker dynamikken og det arbejde, der er i de to byer, på forskellige måder. Hvis vi snakker om arbejdskultur, er der generelt en mere hierarkisk arbejdskultur i Tyskland, mens at den i Norge er meget flad. Et af de første jobs vi havde i Norge, var en opgave for Utdanning og forskningsdepartementet. I Tyskland ville det aldrig kunne lade sig gøre at arbejde med en så stor kunde så tidligt.

I Norge er der meget kortere vej til forskellige beslutningstagere, men det fører også til, at det er lidt mere tilfældigt, hvem der får hvilke opgaver, og hvem der bestemmer hvad. Jeg føler også, at man i Norge får lov til at lave nogle ting, som er lidt mere crazy, men at der også oftere bliver taget fejlbeslutninger, så man ikke får den kvalitet, som man burde. På den måde ser jeg Tyskland som mere reguleret og professionaliseret. Norge er lidt mere som det vilde vesten.

“I Tyskland sætter de meget stor pris på kultur, der har en minimal og reflekteret æstetik, hvor at vi i Norge skal arbejde hårdere for at overbevise folk om, at de f.eks ikke behøver at smile på billeder.”

I Tyskland sætter de meget stor pris på kultur, der har en minimal og reflekteret æstetik, hvor at vi i Norge skal arbejde hårdere for at overbevise folk om, at de f.eks ikke behøver at smile på billeder, og at det hele ikke behøver at have en farvet baggrund for at være fint. De er mere med på det minimale udtryk i Tyskland. Faktisk var der en udstilling om Norsk design (i Berlin), hvor vi ikke blev taget med, fordi vores udtryk ikke blev opfattet som norsk. Men det er måske også rigtigt nok.

Hvordan er Oslo som design- og kunstby?
Da jeg studerede, kendte jeg ikke så meget til kunst- og designscenen her i Oslo, men da jeg vendte tilbage, oplevede jeg hurtigt, at scenen måske nok er ret lille men meget inkluderende. Det er et ret hyggeligt miljø, hvor man mødes, støtter hinanden og bruger hinanden. Efterhånden som årene går, begynder der også at ske mere og mere her, og folk bliver bedre til at lave spændende ting. F.eks har Grafill lavet nogle rigtig gode udstillinger de sidste år. Det hænger nok også sammen med, at der er mange, der har studeret i udlandet og er kommet tilbage igen, så der er opstået et mere mangfoldigt miljø.

Kunstscenen er faktisk overraskende god her i Oslo. Den er meget levende og til tider mere interessant, traditionelt set, end designscenen. Det kan skyldes, at der er nogle gode kunstuddannelser i Norge, hvorimod at designuddannelserne har haltet lidt efter, men de er blevet betydelig bedre her de sidste år.

Foto af Runi Guld.

Vi runder af og småsnakker lidt i baggården. Jeg går derfra med et smil på læben og er absolut ikke blevet mindre interesseret i NODE, som er et studie, der efter min mening har en hel del at byde på. Et studie der altid overrasker og forstår at tænke nyt og bold - absolut nogle man skal holde et skarpt øje med.