PRESSURE PRESSURE, OH THE PRESSURE

De sidste par år har en særlig retning inden for illustration og grafisk design formet sig for øjnene af os. Igen og igen er vi stødt på unge designere, som udfordrer genrerne, mikser materialer og forholder sig mere til følelser og frie udfoldelser og mindre til form og funktion.

Interessant nok viser det sig næsten altid, at disse designere/kunstnere har lagt vejen forbi Konstfack, og derfor var vi selvfølgelig også nød til at tage forbi skolen, da vi var i Stockholm tidligere i år. Tilfældigvis (og heldigvis) var det samme tid med årets afgangsudstilling, så skolen var helt fyldt med udstillede projekter i uendelige afskygninger inden for grafisk design, illustration, industrielt design, keramik, glas, tekstil og meget mere.

Konstant krydsedes grænserne, men især ét projekt gjorde et særligt indtryk; Mette Moltke Wozniak’s videoinstallation, bestående af to musikvideoer indsat i en spraglet scenografi. I videoerne optræder Mette som to af sine alteregoer og beskriver et patriarkalsk og successtræbende samfund, på en måde der er både humoristisk og forfriskende.

Sommeren over har “Pressure Pressure” kørt på repeat for vores indre øre i en sådan grad, at vi har været nød til at lægge os fladt ned og sende Mette en mail. Heldigvis ville Mette gerne dele ud af sine og tanker, så herunder kan du læse meget mere om karikerede alteregoer, en maksimalistisk materialeforståelse, kvinderoller og samfundspres.

Still fra videoen "Pressure Pressure".

Still fra videoen "Pressure Pressure".

Hej Mette, vil du starte med at fortælle lidt om dig selv? Hvor er du fra, hvor er du nu, og hvor er du på vej hen?
Jeg er født og opvokset i København. Lige efter gymnasiet tog jeg til London, hvor jeg tog min Bachelor på Camberwell College of Arts i Illustration, og tilbage i København fik jeg job på Experimentarium, hvor jeg lavede TV til unge, både som vært og bag kameraet. Min interesse for at arbejde med forskellige medier har altid fyldt meget, og jeg er blevet bevidst om, at det er fortællingen, der er det vigtigste for mig.

Efterfølgende var det oplagt for mig at få mit eget program på universitetsradioen. Det udviklede sig til endnu mere radio, og jeg lavede bl.a. radiodokumentarer og montager for DR og i samarbejde med Third Ear. Jeg har altid arbejdet multidisciplinært – jeg har lavet serigrafi, tegnet, sunget og optrådt og i det hele taget altid haft gang i meget på én gang.

Nu har jeg lige færdiggjort en Master ved Konstfack i Stockholm i Visual Communication, hvor jeg har arbejdet meget med mixed media og har inkluderet digitalt arbejde, illustration, animation, scenografi, keramik, glas, performance og musik. Mine koncepter og mit kunstneriske virke kredser om specifikke temaer som kroppen, humor, identitet, kontraster, kønspolitik og at udfordre og sætte spørgsmålstegn ved normer og grænser.

Jeg er endnu engang tilbage i København, efter at jeg fik Ann-Margret Lindells værkstedsstipendium her i sommers. Nu er jeg installeret på Nørrebro, og her har jeg netop bygget en fantastisk sofa af gamle senge. Derudover er jeg ved at sætte mit studio op på Vesterbro igen, så jeg kan lave flere videoer. Det er en proces, og du skulle bare vide, hvor meget egenproduktion af unikke kunstgenstande jeg har med mig! Haha, jeg fik produceret overvældende meget materiale i de to år, jeg gik på Konstfack.

Jeg er i gang med at arbejde på nye videoprojekter, og så har jeg nogle spritnye sange, som jeg vil lave musikvideoer til. Derudover arbejder jeg på at få "Pressure Pressure" udstillet her i København samt i Liverpool i et group show. Snart går turen desuden til New York og Charleston, hvor jeg har en udstilling her i oktober.

Dit kandidatprojekt fangede os på Konstfack's afgangsudstilling i sommers. Vil du fortælle os om projektets tilblivelse og processen bag?
Ja, gerne! Værket består af to videoer: “Pressure Pressure” og "The Man" vist på hver deres monitor i udstillingsrummet, som var dekoreret med et mønstret tapet, der understegede pointen i fortællingen.

"Pressure Pressure" er en musikvideo, hvori jeg synger og performer sangen “Pressure Pressure” iklædt et af mine alteregoer. Videoen er et univers, mit kreative og humoristiske univers, hvor jeg eksperimenterer, griner, græder og undersøger, hvordan mine arbejdsformer; prints, mønstre, glas, keramik, stoftryk, video etc. kan sameksistere i en konkret fortælling. Videoen “The Man” er en pendant til hovedværket “Pressure Pressure.”

Still fra videoen "Pressure Pressure".

Still fra videoen "Pressure Pressure".

I mine processer arbejder jeg i cyklusser eller cirkler. Det vil sige, at jeg i en periode arbejder intenst med udvalgte medier og håndværk. Eksempelvis én måned med filmning og alterego-karakterarbejde, så én måned i trykværkstedet for at tænke på noget andet og udvikle taktilitet, mønstre, kompositioner og former. Så tilbage til filmen og kostumerne og så én måned i keramikværkstedet, med hænderne i leret.

Denne proces giver mig tid og ro til at reflektere over det, jeg går og laver - hvert håndværk kræver forskellige skills. At tænke med hænderne skaber nye tanker og teorier og giver flow til mine fortællinger.

I processen med “Pressure Pressure” har jeg arbejdet ud fra et sketchshow-format. Her har jeg undersøgt og udfoldet mit fokus:

  • How can humor be used as a rebellious tool?
  • How can laughter work as a catalyst for subversion or enable a break in our society?

Gennem processen spillede jeg selv alle de forskellige karakterer og interviewede mig selv omkring, hvordan det er at være kvinde i vores samfund i dag. Formålet er at sætte fokus på uligheden mellem mænd og kvinder – hvordan kan man belyse problematikkerne med en humoristisk tilgang? Klædt ud som mine alteregoer gik jeg i gang med at filme.

Still fra videoen "Pressure Pressure".

Still fra videoen "Pressure Pressure".

Jeg legede med mine forskellige alteregoer, og brugte dem som instrumenter til at undersøge mine spørgsmål. Mine alteregoer er f.eks. Ingrid; den stille og sørgmodige pige fra Sverige, som er bange for aldrig at blive elsket. En anden karakter er Diana; den rå og selvsikre amerikanske kunstner fra San Francisco. Hun taler om sin kunst, til andres ører fald af. Karakteren "The Man" er en mand, der agerer ex-kæreste til en anden af karaktererne, og så er der selvfølgelig en del flere.

Efter at have teste og leget, skar jeg ind til benet, og efter at have komprimeret værket, valgte jeg at fokusere på min amerikanske karakter. Jeg følte et stort pres det sidste år på min Master, og denne følelse udlevede jeg med Diana. Hun gennemlever den samme frygt for at faile, at blive en fiasko og ikke at være en succes. Hun er kvinde, og hun føler, at hun skal kæmpe dobbelt så hårdt for at opnå den succes, som samfundet forventer. Hun synger: “Pressure pressure, oh the pressure, I wish I knew what was going on, pressure pressure, oh the pressure, I wish my ceramics was going strong…"

Manden i "The Man" har derimod ingen stress, men sidder og synger om, hvor hårdt han har det! Hans udgangspunkt er et helt andet; han synger: “I am looking for a mother, someone that can take care of me, I am lonely like a fishtank on a table high above me…"

Humor er meget vigtig for mig i mine fortællinger, og disse to film er både humoristiske, tragikomiske og sarkastiske. Jeg forsøger at besvare de to spørgsmål, som jeg nævnte tidligere, ved at lade mine alteregoer mødes, og igennem dem undersøger og diskuterer jeg disse spørgsmål, og hvilke forventninger der er til at udfylde den samfundsskabte kvinderolle – og hvad det vil sige at have succes i vores samfund.

Kontrasten er slående: I den ene video er tempoet højt, farverne veksler, babyer falder ned fra himlen og lander i smörgåstårta, der snurre rundt, og kvinden kæmper med at få keramikken til at makke ret. Manden i den anden video sidder stille på samme plads, og der sker ikke noget. Han spiller på sin banjo og synger blot sin lidelsessang.

Der er mange lag af fortællinger i videoerne. Hovedfortællingen beskæftiger sig med, hvordan det er at være kvinde i vores samfund, hvordan det er at være kvindelig kunstner, og hvor meget mere man skal kæmpe som kvinde end som mand for at få opmærksomhed og anerkendelse. Presset i at skulle præstere og at blive en succes som kvindelig kunstner, i et samfund hvor der er satte normer for, hvordan man er en succesfuld mor, kæreste, kvinde!

Still fra videoen "Pressure Pressure".

Still fra videoen "Pressure Pressure".

Vil du fortælle lidt mere om din brug af materialer, og ikke mindst den måde du blander materialerne på, i projektet?
Fra starten var det min tanke at forsøge at få alle mine talenter til at arbejde side om side og at få alle tingene til at gå op i en højere enhed og helhed. Fordi min praksis ikke er lineær men går i cirkler, så har jeg valgt, at "more is more" og har arbejdet med den energi, der ligger i at skabe mange forskellige ting – at være god til meget, frem for at kun at være god til én ting.

I alt det, jeg har lavet, har jeg arbejdet med det samme tema, nemlig womanhood, og derfor var det let at bruge mine artifacts (print, keramik, mønstre, tegninger etc.) direkte i mine videoer. Jeg arbejder med mine forskelligheder, formsprog og materialeforståelse som ét univers.

Man kan måske se det lidt som en slikbutik; at alle mine talenter er bland-selv-slik, hvor jeg har udviklet en meget personlig æstetik, og derfor passer alt sammen i smag, farver og form.

Jeg har scannet, fotograferet og filmet alle mine originale kunstværker – være det screen prints, keramik eller glas – har lavet dem til levende collager og formet dem til mit eget univers i After Effects. Det var en lang proces, hvor det der ellers var statisk blev dynamisk.

Det var en transformation fra én dimension til en anden – en leg med skalaer fra småt til stort og omvendt. Pludselig blev flødeskum presset ud af himlen, væggene blev flydende, et print skiftede farve, og en vandmelon blev sat under pres. En leg med ord og visualiseringer, som gav nye værdier til min kunst, og som nu også kan bruges som scenografi og skabe nye rammer.

Der er meget æstetik forbundet med mine valg. Historisk hænger kvinder, smag, skønhed og æstetik sammen. Hjemmet er et sted, hvor kvinden har stået for udsmykningen, og det blev en måde at udtrykke sig på som kvinde at kunne kniple duge, at sy og at hækle.

Still fra videoen "Pressure Pressure".

Still fra videoen "Pressure Pressure".

Og til sidst, hvad er der med det pres?
Det der pres! Det er det konstante pres fra samfundet om at skulle passe ind i de normer, kasser, og sociale konstruktioner, vi møder hver dag. Uligheden mellem mand og kvinde, og at jeg skal kæmpe så meget ekstra for at få den samme anerkendelse for det, jeg laver. Det pres der ligger som en tung dyne over mig som kvinde, omkring det “man gør og ikke gør", det der forventes, børn, bil og bolig. Det er det, som jeg så gerne vil grine væk, så det i stedet bare kan handler om at være et menneske i verden, og kan gøre hvad man nu gør. Det handler for meget om at skulle præstere og at være bange for ikke at kunne klare sig lige så godt som alle vennerne på Facebook.

Rikke Luna (f. 1988) og Matias Albæk-Falk (f. 1988) er stiftere af idoart.dk, og driver derudover formidlingsbureauet I DO ART Agency samt forlaget I DO ART Books. Rikke og Matias bor og arbejder i København.