…OG HVAD DER ELLERS RØRTE SIG I NOVEMBER

Fortsat debat om kunstskolernes fremtid, rekordsættende da Vinci salg, kunst på tv, lidt mere om documentas millionunderskud, konservator-nyt og meget mere. November er fløjet afsted, så her samler vi op på noget af alt det, der rørte sig på kunstscenen – i ind- og udland – den seneste måneds tid.

November har været lidt af en kakofoni af alsidighed. Konsekvenserne af #metoo har rullet videre gennem kunstverdenen og har forhåbentligt sat varige spor, auktionshuset Christie’s solgte det hidtil dyreste kunstværk i historien, documenta-underskuddet blev afdækket, og et forsvundet Magritte-værk dukkede op i fire dele. Where to start? Lad os da begynde lidt lokalt med en opdatering i sagen om de kunstneriske uddannelsers fremtid:

Hvordan ser fremtidens kunstskoler ud?
Vi starter lige med at vende debatten om de kunstneriske uddannelser. Siden sidst er rektor ved Det Fynske Kunstakademi Lars Bent Petersen kommet med sin reaktion på Henrik Sveidahls omstridte rapport i en artikel på Altinget. Han understreger bl.a. de ulige vilkår, som de forskellige institutioner drives under, og peger på hvordan at frivillige, lokale samarbejder på tværs af faglighed kunne styrke de mindre skoler: “Det er mere håndterbart, og det vil give mulighed for ”hands on” at undersøge, om der er nogle af de administrative fordele, som rapporten peger på.”

Derudover bød måneden på debatmødet “Hvordan ser fremtidens kunstskoler ud?” på Huset i Magstræde, arrangeret af studerende ved musikkonservatoriet, hvor tonen var god og konstruktiv. Vi har samlet 7 bemærkelsesværdige kommentarer fra aftenen i artiklen her. I den nære fremtid vil kulturministeren så mødes med skolernes rektorer og drøfte nye løsningsmuligheder for uddannelsernes udfordringer. Vi håber, at rektorerne vil huske Maria Frejs (SF) pointe fra debataftenen, når de mødes på Christiansborg: “Lidt mindre beredvillighed og lidt mere oprør.”

2 nye DR-formater om kunst i 2018
I månedens tv-guide kan vi berette om, at Danmarks Radio er i gang med produktionen af to nye programserier om kunst. Som en styrkelse af DRs kulturformidling lanceres et ugentligt kulturmagasin i starten af 2018 med Louise Wolff som vært. Informationerne er få, men ifølge DR selv vil magasinet blive vist i bedste sendetid på DR1. Og i programmet Kunsten at blive snydt!, som er planlagt til at løbe over skærmen til foråret, skal et castet publikum forsøge at identificere forfalskede kunstværker på fire af landets museer. Ud fra Bente Scavenius’ instagram kunne det godt tyde på, at det bliver med Mikkel Fønsskov som vært og med et dommerpanel bestående af V1-gallerist Jesper Elg, kunstner Simone Aaberg Kærn og Scavenius selv. Kultur i al almindelighed og billedkunst i særdeleshed er stærkt underrepræsenteret i dansk tv, så det bliver spændende at se, hvordan de nye programmer kommer til at folde sig ud.

#Metoo: Triste historier og ansvarlige reaktioner
#Metoo-bevægelsen startede tilbage i oktober med filmproducenten Harvey Weinsteins krænkende adfærd som omdrejningspunkt (det skal man vist have levet under en sten for ikke at have hørt om), men det vigtige budskab sender endnu vibrationer gennem alle dele af vores samfund. Hashtagget har givet en stemme til alle dem, der har oplevet seksuelle krænkelser og slået et vigtigt slag for en fortiet kultur, der ikke hører hjemme i vores samtid.

Selvom man på Forfatterskolen ikke (i hvert fald offentligt) har haft konkrete anklager, fik #metoo alligevel ledelsen til at reagere på problemstillingen. I samarbejde med skolens bestyrelse har rektor udarbejdet nye retningslinjer i forhold til sexchikane, vold og voldelig adfærd som allerede er juridisk godkendt og trådt i kraft. Forhåbentligt kommer vi til at se mange flere af denne form for ansvarlige reaktioner fra arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner o.lign. fremover.

Og lad os da i samme omgang vende blikket ud mod resten af verden. På den internationale kunstscene er historierne om seksuelle krænkelser nemlig fortsat med at brede sig. I starten af måneden kunne The Times berette om anklager mod Benjamin Genocchio, som har været direktør for kunstmessen The Armory Show i New York siden 2016. Genocchio er nu trådt tilbage med kommentaren: “To the extent my behavior was perceived as disrespectful, I deeply and sincerely apologize and will ensure it does not happen again.”

Kunstscenens magtelite
Traditionen tro udgav kunstmagasinet ArtReview i denne måned deres årlige opgørelse over kunstverdenens 100 mest magtfulde personligheder. I toppen af den 16. udgave af Power100-listen ligger den tyske kunstner og teoretiker Hito Steyerl, som den første kvinde til at tage topplaceringen alene (i 2015 delte gallerist-parret Manuela and Iwan Wirth førstepladsen). Den eneste dansker på listen er kunstner Olafur Eliasson på plads nummer 63, hvilket er hans bedste placering siden 2008.

I Artsys sammenligning mellem Power100-listens 1. og 16. udgave kan man se, at andelen af kvinder er gået fra 17% til 38%, andelen af kaukasiske er faldet fra 87% til 60% og den geografiske fordeling er også langsomt ved at jævne ud. “If you think this year’s list is still too white and too male, it’s a marked improvement from 15 years ago,” konkluderer Artsys redaktion.

Nominerede til Tysklands mest prestigefyldte kunstpris trækker sig
Tidligere på året annoncerede den prestigefyldte tyske kunstpris Preis Der Nationalgalerie dette års fire nominerede kunstnere. For første gang var de nominerede alle kvinder med en anden nationalitet end tysk: Sol Calero, Iman Issa, Jumana Manna og Agnieszka Polska. Men kort efter at vinderen blev udnævnt trak samtlige af de nominerede sig fra prisen på grund af 3 presserende problematikker: Et manglende fokus på kunstnernes arbejde, for meget fokus på prisens sponsorer og prisens konkurrenceelement og sidst men ikke mindst det problematiske i, at der ikke følger en økonomisk godtgørelse med hæderen. Læs de fire kunstneres statement på Artnet.

Auktions-nyt: Fra Leonardo da Vinci til Britney Spears
Kunstens økonomiske værdi er en abstrakt størrelse. Nogen vil betale svimlende summer for noget, der er værdiløst for andre – nogle gange er det navnet, der trækker, andre gange historien og af og til er et værks rene udtryk nok til at hive auktionsprisen helt i vejret. Her får du lige to af månedens mest bemærkelsesværdige auktionshistorier:

Efter en intens budkrig hos auktionshuset Christie’s d. 15. november, endte Leonardo da Vincis Salvator Mundi (ca. 1500) med et rekordsættende hammerslag på $450 millioner efter gebyrer (det er mere end 2,8 milliarder kroner!). I den anden ende af skalaen finder vi Britney Spears’ berømte blomstermaleri, som hun uploadede til Twitter d. 13. oktober med teksten: “Sometimes you just gotta play!!!!!! 😜💋💅🏻👩‍🎨🎨👯👗👛👒👠🐠🌹💥💥”. Værket blev solgt i november på en auktion til fordel for ofrene af Las Vegas-masseskyderiet og købt af auktionarius selv for $10.000 (ca. 62.600 kroner).

Athen var grunden til documenta 14’s millionunderskud
En anden del af kunstscenen som også er kommet til at handle lidt meget om penge er documenta 14. Efter at det i september blev offentliggjort, at den fjortende udgave af megaudstillingen havde opbygget et millionunderskud, har eksterne revisorer fra PriceWaterhouseCooper arbejdet på at udpege de udslagsgivende budgetpunkter. Sagen er klar: underskuddet på €5.4 millioner (knap 34 millioner kroner) skyldes documenta 14’s satellitudstilling i Athen.

I en pressemeddelelse fra Kassel lover byens borgmester, at der nu bliver gjort, hvad der skal gøres for at få styr på documentas økonomiske struktur, og delstaten Hesses kulturminister Boris Rhein forsikrer om, at denne sag ikke vil påvirke fremtidige udstillinger negativt: “We ensure that documenta can take place as planned in 2022, and that it will continue to be the primary destination for art lovers from around the world and that it will be on a solid footing in the future.” Så du kan sagtens tørre sveden af panden og begynde at glæde dig til documenta 15. *lettelsens suk*.

Konservator-nyt: Nye fund i og under malingen
Det er ikke så sjældent endda, at der dukker nye motiver frem, når gamle malerier gennemgår restoration eller andre konservatoriske analyser. Overmalingen kan skyldes, at den første skitse blev dårlig, at kunstneren ikke havde råd til nye lærreder eller noget helt tredje. Tidligere på året afdækkede Statens Museum for Kunsts konservatorafdeling f.eks. mysteriet om Michel Sittows ikoniske portræt af Kong Christian II, der viste sig at være malet ovenpå portrættet af en højtstående hollandsk adelsmand.

Over de seneste år er dele af den belgiske surrealist René Magrittes La Pose Enchantée (1927), som har været forsvundet siden 30’erne, dukket op bag andre Magritte-værker. Ved hjælp af røngtenteknologi har man nu fundet den sidste del bag God is not a Saint (1935-36), som forestiller en fugl med udstrakte vinger, der hviler sig på en damesko. “I screamed something like ‘Oh my gosh!’ but less polite,” udtalte forsker ved University of Liège Catherine Defeyt om det øjeblik, hvor opdagelsen blev gjort.

Men det er ikke kun under malingen, at konservatorerne har gjort spændende opdagelser i denne måned. På The Nelson-Atkins Museum of Art i Kansas City har man fundet en græshoppe indkapslet i den tykke oliemaling i Vincent van Goghs Olive Trees fra 1889. Nu håber man, at fundet bl.a. kan være med til at præcisere, under hvilke omstændigheder værket er blevet til.

Kunst som kur mod PTSD
Hvis du lige trænger til at læse lidt mere, så kan vi anbefale Artsy’s artikel fra denne måned om det amerikanske forsvars brug af kunstterapi i krigsveteranernes restitution. “We use art in different ways to process specific traumatic events, to grieve specific losses, or to work through moral injury or identity issues,” forklarer Jacqueline Jones, som har arbejdet ved de såkaldte Creative Forces siden 2013. Læs, læs.

Og til sidst…
… vil vi uddele high-fives til kunstnerne Benedikte Bjerre, Mathias og Mathias, Kirsten Ortwed, Peter Bonde og Heine Kjærdgaard Klausen, som alle har modtaget legater på hver 100.000 kr. fra Niels Wessel Bagges Kunstfond. High-five til Det Kgl. Danske Kunstakademi som har modtaget 460.000 kroner til udvikling af indtægtsdækket virksomhed – det bliver spændende at følge med i. Og så selvfølgelig en stor high-five til Copenhagen Contemporary, der havde deres sidste åbningsdag d. 26. november (tak for 18 måneder med fantastisk kunst). De har nu fået tilsagn om en bevilling på tre millioner fra Københavns Kommune, så forhåbentligt kan CC fortsætte med at hive de store internationale installationer til København – ikke på Papirøen, men måske på Refshaleøen. Vi krydser fingre.

Det var lidt af det, der rørte sig i november. Hvis du synes, vi mangler noget, så tøv ikke med at smide en kommentar herunder. Måske har du hørt om noget vigtigt/spændende/sært/eller dumt, som vi har misset. Vi glæder os til at se, hvad december har at byde på. :)

Forsidefoto: I DO ART Agency