…OG HVAD DER ELLERS RØRTE SIG I JULI

20 A4 ark skabte en ophedet debat, MoMA snød nybagt mor for jobtilbud, museum købte deres første værk af en kvindelig kunstner i 27 år, Trump glemte kunsten (igen), kinesiske gallerier trues på deres eksistens og 6 Willem de Kooning værker dukkede pludselig op i et glemt lager. Trods sommervarme og agurketid har der været tryk på i juli, så her samler vi op på noget af alt det, der rørte sig på kunstscenen – i ind- og udland – den seneste måneds tid.

Ikke nok med at juli altid er ramt af ferie og dermed lav aktivitet på kunstinstitutionerne, så har en insisterende tørke lagt sig over landet og vredet en sidste dråbe handlelyst ud af de fleste. Agurketid, indeed, men så alligevel. Af mystiske årsager har både den danske og internationale kunstscene været fyldt med spændende historier, som vi her vil forsøge at skabe et hurtigt overblik over. Mange af sagerne er langt mere komplekse, end hvad vi kan nå at få med her, så husk dit kritiske blik, følg det utal af links vi har drysset ud over artiklen og opsøg selv mere viden, hvis noget fanger din interesse. Hold godt fast, der er meget vi skal nå.

Debat om den danske kulturpolitik
Måneden startede med en rigtig agurketidsklassiker. I en kronik i Berlingske Tidende rettede Radikale Venstres Zenia Stampe en berettiget kritik imod regeringens nedprioritering af kulturpolitik. “Omprioriteringsbidraget er et tyndt lag fernis, som regeringen indtil nu har brugt til at kvæle enhver debat og samtidig dræne kulturen for penge. Kombineret med Dansk Folkepartis nationalkonservative kultursyn og Liberal Alliances markedsøkonomiske sværmerier udgør det en alvorlig trussel mod dansk kultur,” skrev Stampe, og debatten blev både taget op i P1 Debat og DR2 Deadline. Omprioriteringsbidraget, som siden 2016 har pålagt de danske kulturinstitutioner at spare 2% årligt på deres samlede aktiviteter, er også blevet kaldet grønthøsteren. Politiken satte fokus på grønthøsterens konsekvenser og bragte en historie om, at Statens Museum for Kunst ikke har øget deres omsætning, efter at museet begyndte at tage entré igen.

Da debatten blussede op, var de fleste kunstinstitutioner og politikere på vej på sommerferie, og derfor gik den lidt hurtigt i sig selv igen. Det at diskussionen overhovedet fik plads i medierne er positivt, men måske skyldtes det desværre mest af alt, at der ikke var så meget andet at skrive om. Om historien får nogen betydning, når regeringen til efteråret skal til at forhandle næste års finansplan er ikke til at vide – det håber vi.

“Skal 20 stk. A4-ark nu være kunst?”
En anden debat som fulgte, hastigt efter fokusset på regeringens kulturpolitik, gik i gang da Socialdemokraternes Dan Jørgensen d. 12. juli skrev følgende på Twitter: “Det er usmageligt det her! Og jeg forstår ikke, at man vil bruge skatteydernes penge på den slags!” Han refererede til værket Dødsfald af den danske billedkunstner Jakob Jakobsen, som består af 20 stk. A4-ark med forskellige navne på politikere, efterfulgt af ordene “er død” printet øverst på hvert ark. Værket er blevet købt af Københavns Kommunes billedkunstudvalg og Jørgensens tweet satte gang i en debat om, hvad der er kunst, og hvordan man kan/må bruge skatteborgernes penge.

På den ene side er det positivt, når kunsten når ud til de brede medier, men vi er i tvivl om, om denne type opmærksomhed mest af alt bidrager til en øget polarisering. På den ene side står dem som argumenterer for den immaterielle kunsts værdi, og på den anden side dem, der mener at ‘det kunne jeg selv have lavet.’ I midten står kunstneren, som heldigvis i dette tilfælde kom til orde efter et par dages Facebook-diskussioner.

I et interview med Berlingske påpeger Jakobsen debattens forudsigelighed og foreslår et større fokus på formidlingen af den immaterielle kunst: “Louisiana er blevet for forgabt i Kirkeby og Tal R, og Arken i blingkunst af Elmgreen og Dragset. Der er ikke så meget formidling af den slags kunst, som jeg er med til at lave. Jeg ser det som en mangel i forhold til alle de andre tilbud, der er. Man skal lære at se på kunst. Det er lidt en træningssag. Der mangler noget, der kan gøre kunstens brede spektrum mere tilgængeligt.” I denne type sager sker der ofte det, at museumsansvarlige går med på præmissen om at debattere ‘skulle det nu være kunst?’, men vi tror, at Jakobsen har helt ret i, at det er vigtigt at holde fast i formidlingen. Gennem et inddragende fokus på værket, kan debatten kvalificeres og måske endda resultere i en bredere opbakning til kunsten. Og tænk lige over hvor fantastisk det ville være, hvis Dan Jørgensen faktisk blev klogere.

MoMA trak jobtilbud tilbage, da de fandt ud af, at kurator havde født
Efter flere møder og samtaler med MoMA PS1’s ledelse (herunder chefkurator Peter Eleey og museumsdirektør Klaus Biesenbach) fik kurator Nikki Columbus i august sidste år tilbudt jobbet som leder for museets performanceprogram. Få uger senere nævnte hun, at hun netop havde fået et barn, og jobtilbuddet blev derfor trukket tilbage. Columbus har siden rettet henvendelse til New York City Commission on Human Rights, fordi hun mener, at MoMA PS1 har overtrådt byens lovgivning, der beskytter gravide og forældre mod denne form for diskrimination.

“This is a blatant violation of the law,” udtalte Columbus’ advokat Elizabeth S. Saylor til New York Times d. 6. juli: “This type of discrimination, like sexual harassment, stymies women’s advancement in the workplace.” Så vidt vi ved, har MoMA PS1 ikke udtalt sig om situationen, men en underskriftindsamling, der i skrivende stund har modtaget intet mindre end 27.044 støtter, kræver nu, at museet ændrer deres diskriminerende personalepolitik.

New York donerer $10 millioner til statuer, der hylder kvinder
Anderledes opløftende er det, at det New York-baserede initiativ Women.nyc har sat sig for at bringe balance i de statuer, som fylder byens offentlige pladser og parker. New York har omkring 125 statuer, der hædrer historiske personer, hvoraf kun 5 forestiller kvinder, men det bliver der lavet om på nu. Byen har nemlig doneret $10 millioner til at opføre nye statuer, der kan bringe diversitet ind i bybilledet. Projektet hedder She Built NYC!, og indtil 1. august kan byens borgere nominere signifikante kvinder med forbindelse til New York, som de mener burde hyldes med en statue.

Anonym protektor for kvindelige kunstnere afslører sig selv
I mere end 20 år har en anonym organisation uddelt legater til kvindelige kunstnere over 40 år. Siden 1996 er det blevet til 220 legater og en samlet sum på $5,5 millioner (mere end 35 millioner kr.), men hidtil har ingen vidst, hvem der stiftede Anonymous was a Woman, som organisationen hedder. “Oh my God – the reaction has been overwhelming!” udtalte den 77 årige kunstner Susan Unterberg til Artnet News, kort efter sin offentliggørelse. “It seemed to be a great time for women to speak up, and I felt I could be the most forceful advocate using my own voice,” sagde Unterberg til spørgsmålet om, hvorfor hun står frem nu. “This is a political moment in time. It’s important to emphasize the value of the arts, which is currently not being recognized by the current administration.”

Trump har endnu ikke uddelt nogle hædersmedaljer til kunsten
Og nu hvor vi taler om den amerikanske regerings prioritering af kunsten, så skal vi vende historien om, at der endnu ikke er blevet uddelt nogle af de prestigefyldte National Arts Medals i Trumps regeringstid. Siden 1985 har alle amerikanske præsidenter hædret kunstnere med medaljer ved en årlig ceremoni i Det Hvide Hus, men nu er der gået næsten 2 år, siden Obama uddelte sine sidste i september 2016, skriver New York Times. Det er den længste periode der er gået mellem to ceremonier nogensinde. En talsperson for regeringen har dog udtalt, at udvælgelsesprocessen er i gang, og at medaljerne vil blive uddelt senere på året.

Trump har heller ikke fundet USA's kunstner til Venedig Biennalen
Det er ikke kun, når det kommer til uddelingen af de nationale hædersmedaljer, at Trumps regering er usædvanligt sent på den. Med kun 9 måneder til åbningen af den 58. udgave af Venedig Biennalen har USA endnu ikke offentliggjort, hvem der skal udstille i den amerikanske pavillion. Det er endnu ikke offentliggjort, hvor mange lande der vil deltage på næste års biennale, men sidste år deltog mere end 80, og det bliver nok noget af det samme i 2019. På nuværende tidspunkt har kun 25 lande offentliggjort deres kunstnere, hvilket er meget normalt – det usædvanlige er, at USA ikke er et af dem. Den amerikanske regering plejer nemlig at melde ud ca. et helt år før biennalen. Ifølge Artsy har en repræsentant for Trumps regering også i denne sag lovet, at der snart vil komme en udmelding.

Som en bonusinfo offentliggjorde Venedig Biennalen i sidste uge titlen for den 58. udgave af den internationale udstilling: May You Live in Interesting Times. Ironisk nok har årets kurator, Ralph Rugoff, valgt at sætte fokus på fake news og alternative fakta – begreber som Trump i vid udstrækning bruger til at devaluere medier, han er uenig med. Udstillingen vil opfordre til kritisk tænkning og langvarige refleksioner: “Ultimately, Biennale Arte 2019 aspires to the ideal that what is most important about an exhibition is not what it puts on display, but how audiences can use their experience of the exhibition afterwards, to confront everyday realities from expanded viewpoints and with new energies. An exhibition should open people's eyes to previously unconsidered ways of being in the world and thus change their view of that world,” skriver Rugoff i sin introduktion til årets tema.

Det amerikanske postvæsen skylder kunstner $3,5 millioner
Tilbage i 2011 udgav det amerikanske postvæsen (USPS) en serie af frimærker med et af New Yorks allermest ikoniske vartegn, Frihedsgudinden. Af uforklarlige årsager havde et fotografi af Las Vegas’ frihedsgudinde sneget sig ind i udvælgelsesprocessen og endte med at blive trykt på 10 milliarder frimærker, da USPS syntes, at det var det bedste motiv. Problemet er naturligvis det, at hvor New Yorks frihedsgudinde er lavet for mere end 130 år siden og dermed public domain, så ejes rettighederne til Las Vegas-udgaven fortsat af kunstneren bag statuen. Sidste år sagsøgte kunstner Robert S. Davidson det amerikanske postvæsen for overtrædelsen, og tidligere i denne måned faldt afgørelsen. Ifølge Artsy skylder USPS nu Davidson $3,5 millioner, svarende til knap 22,5 millioner danske kroner.

Galleriejer køber lager og finder 6 Willem de Kooning værker
Inden vi forlader Amerika skal vi vende en historie, som nok har gjort en del gallerister grønne af misundelse. Den New York-baserede galleriejer David Killen gjorde nemlig efter sigende en noget usædvanlig opdagelse, da han uvidende købte indholdet af et gammelt maleridepot. “What they showed me was a bunch of junk, basically,” sagde Killen til New York Post, men alligevel besluttede han sig for at bruge $15.000 på de i alt 200 malerier. Midt i rodet dukkede en kasse op med ‘de Kooning’ skrevet hen ad siden. “What are the odds of finding a de Kooning in a storage unit? It’s unheard of!” Den overraskede gallerist fandt dog ikke kun ét, men seks malerier, som han er sikker på er lavet af den hollandske kunstmaler.

Museum køber sit første værk af en kvindelige kunstner i 27 år
The National Gallery i London har erhvervet værket Self Portrait as Saint Catherine of Alexandria (1615-17) af den italienske kunstner Artemisia Gentileschi. Det er det første værk af en kvindelig kunstner, som museet har købt i 27 år. Nu har The National Gallery så 21 værker af kvindelig kunstnere i deres samling, hvilket svarer til under 1% af museets ialt 2.300 værker.

Museets forklaring på den ulige kønsfordeling er, at deres samling fokuserer på vestlig maleri fra perioden 1250-1900. “For a great deal of this period women were largely denied the same opportunities that were afforded to men and as a result only a handful were able to succeed in the art of painting. Therefore, works by women artists of this period are very rare compared to works by male artists, and our collection reflects that historical fact,” sagde museets direktør Gabriele Finaldi til The Telegraph d. 6. juli.

Aktivist, FEMEN-stifter og kunstner Oksana Shachko er død
Den 24. juli ramte den triste nyhed om, at den ukrainske aktivist Oksana Shachko er gået bort. Shachko var allerede fra en ung alder politisk aktiv, og i 2008 var hun med til at stifte den feministiske aktivistgruppe FEMEN, som protesterer mod undertrykkende og patriarkalske strukturer og regimer. I 2014 forlod Shachko gruppen og forfulgte en karriere som billedkunstner, og inden for de seneste par år har hun både haft sin første soloudstilling og er blevet optaget på École des Beaux-Arts i Paris. Shachko boede siden 2013 i Paris under politisk asyl og var kun 31 år, da hun blev fundet død i sin lejlighed. Dødsårsagen er ikke offentliggjort, men Ifølge Artnet News blev der fundet et selvmordsbrev i hendes lejlighed.

Glasgow School of Art bliver alligevel bygget op igen
I sidste måned nævnte vi, at Glasgow School of Arts Mackintosh-bygning var brændt for anden gang på fire år, og at skaderne var så omfattende, at den ikke stod til at redde. Siden da har skolens rektor Tom Inns dog udmeldt, at bygningen alligevel bliver bygget op igen.

“There’s been a huge amount of speculation about what should happen with the site and quite rightly so, but from our point of view and that of the city of Glasgow, it is critically important that the building comes back as the Mackintosh building,” sagde Inns til The Guardian tidligere på måneden. Så vidt vi ved, er der ikke yderligere informationer om den kommende proces, men under alle omstændigheder er det en god (omend lidt vild) nyhed, at bygningen tilsyneladende genopstår.

Forberedelserne til documenta 15 er så småt gået i gang
Documenta, som finder sted hvert femte år i Kassel, har været i modvind siden, at den 14. udgave i 2017 gav et underskud på 34 millioner kr. Efter et par udskiftninger i styregruppen er der nu nedsat en komité, der skal udpege documenta 15’s kunstneriske leder. Komiteen består af Ute Meta Bauer (direktør, Centre for Contemporary Art Singapore), Charles Esche (direktør, Van Abbemuseum Eindhoven), Amar Kanwar (kunstner), Frances Morris (direktør, Tate Modern London), Gabi Ngcobo (kurator, den 10. Berlin Biennale 2018), Elvira Dyangani Ose (kurator), Philippe Pirotte (rektor, Städelschule) og Jochen Volz (direktør, Pinacoteca do Estado de São Paulo). Ifølge Artnews vil den kunstneriske leder for documenta 15 blive valgt i starten af 2019.

Progressiv galleriby uden for Beijing skal rives ned
Siden Ai Weiwei flyttede sit atelier til Caochangdi, 20 km nordøst for Beijing i 1999, har der været rygter om at området skulle rives ned. Siden dengang er Caochangdi blevet en regulær galleriby og et alternativ til det populære 798 Art District, med internationale gallerier og kunstnerværksteder. Ifølge The Art Newspaper modtog nogle af gallerierne i Caochangdi midt i juli en besked om, at de havde to uger til at forlade deres nuværende lokaler pga. en forstående nedrivning. I sidste uge kunne Frieze rapportere, at det kinesiske tegn for ‘nedrive’ var begyndt at dukke op på bygninger rundt omkring i kvarteret. Hvor de ca. 20 gallerier nu skal flytte hen, og hvor stort et omfang nedrivningen får, er så vidt vi kan se stadig uvist.

Museer lukker udstillinger og fjerne billeder efter #metoo
Som en afrunding på månedens overblik, vil vi anbefale dig at læse en artikel, som Politiken udgav d. 17. juli. Historien tager sit udspring i Museum of Sex i New York, som har valgt at fjerne billeder fra deres udstilling med den kontroversielle kunstfotograf Nobuyoshi Araki. Beslutningen kom efter, at museet modtog et brev fra en af Arakis modeller, som beskrev hvordan at hun i arbejdet med ham har været udsat for krænkelser og tvang.

Artiklen nævner andre lignende situationer, som er opstået efter #metoo og diskuterer, hvordan vi skal se på kunsthistorien, når grusomme historier dukker op. “Tvivlsomme skikkelser er der nok af i kunsthistorien. Se bare på Picasso. Den spanske maler kaldte kvinder for »lidelsesmaskiner« og erklærede åbent, at der for ham kun eksisterede to typer kvinder, »gudinder eller dørmåtter«. To af hans koner begik selvmord, to andre blev sindssyge,” skriver artiklens forfatter og sætter et fokus på, hvordan at nye kendsgerninger hele tiden er med til at redefinere, hvordan vi opfatter kunstnere og deres værker. “Måske er jeg for idealistisk, men jeg tror, det her er et virkelig vigtigt tidspunkt i kunsthistorien,” udtalte Maggie Mustard fra Museum of Sex og hun mener, at museerne i langt højere grad skal turde tage del i samtalen om, hvad der skal vises, og hvad der ikke skal. Vi vil virkelig anbefale dig at læse artiklen ‘Trumfer kunsten #MeToo?’, hvis du mangler noget indsigtsfuldt læsestof her i sommervarmen.

Og til sidst…
… vil vi uddele tre hurtige high-fives. I starten af måneden sendte Gether Contemporary en mail ud om, at galleriet i Kødbyen nu repræsenterer Astrid Myntekær og Asger Dybvad Larsen. High fives til Myntekær og Larsen, og et stort high five til Gether for at have de to dygtige kunstnere med i galleriet.

Det var lidt af det, der rørte sig i juli. Hvis du synes, vi mangler noget, så tøv ikke med at smide en kommentar herunder. Måske har du hørt om noget vigtigt/spændende/sært/eller dumt, som vi har misset. Vi glæder os til at se, hvad august har at byde på. :)

Forsidefoto: I DO ART Agency.