MUSEUMSORGANISATION SIGER FRA OVERFOR CENSUR AF PRO-PALÆSTINENSISKE KUNSTNERE

Siden den israelske besættelsesmagt indledte deres nu mere end 100 dage lange tæppebombning af Gaza har et væld af kunstnere verden over oplevet, at deres offentlige støtte til det palæstinensiske folk, har ledt til aflyste udstillinger og brudte aftaler. Kunstens institutioner har hidtil handlet med tavshed – silence og silencing – men nu har den internationale museumsorganisation CIMAM omsider udsendt en erklæring, der tager afstand til den omfattende censur og understreger vigtigheden af at bevare museerne som rum for frie, kunstneriske udtryk.

CIMAM (International Committee for Museums and Collections of Modern Art) er et internationalt netværk af museer og museumsansatte, der beskæftiger sig særligt med moderne kunst og samtidskunst. CIMAM tæller 35.000 medlemmer fordelt over 600 institutioner i 66 lande og er tilknyttet den overordnede museumsorganisation ICOM.

“Since Israel's war on the Palestinian inhabitants of Gaza in response to the horrific 7 October attack by Hamas and the taking of Israeli hostages, we are witnessing unprecedented international censorship of artists and curators who have expressed their political views and support for the Palestinian people, particularly in Canada, Germany, and the United States, to name but a few countries,” står der i CIMAM’s erklæring fra d. 15. januar, som er udgivet i samarbejde med Museum Watch komitéen. “The list is long and the situation is serious, no doubt reflecting the gravity of the crisis.”

“We stand against the cancellation and censorship of artists”
Teksten lister en række eksempler på kunstnere og kuratorer, der har fået aflyst museumsudstillinger som følge af deres pro-palæstinensiske ytringer på sociale medier eller underskrifter på solidaritetserklæringer. De nævner Anaïs Duplan, der fik aflyst sin kuratering om afrofuturisme i udstillingen We is Future. Visions of New Communities på Museum Folkwang (Essen, Tyskland). Candice Breitz, der fik aflyst sin store, kommende soloudstilling på Saarland Museum (Saarbrücken, Tyskland). Jumana Manna, der fik aflyst en paneldebat ifm. sin udstilling på Wexner Center for the Arts (Ohio, USA). Og de nævner Samia Halaby, som netop har fået aflyst sin kommende retrospektive udstilling på Eskenazi Museum of Art (Indiana, USA).

“In this time of conflict and crisis, CIMAM would like to stress the importance of preserving the museum as a space for the free artistic expression. It is more urgent than ever that the diversity of artistic voices is guaranteed and that artistic positions from situations in crisis get more space, not less. We stand against the cancellation and censorship of artists and curators.”

Læs hele erklæringen her.

Censuren rækker langt ud over museumsverdenen
Fordi CIMAM er en museumsorganisation, forholder brevet sig alene til eksempler fra museumsverdenen, men listen med censur, aflysninger og brudte aftaler kunne sagtens have fortsat. I samme åndedrag kunne man nævne kunstmediet Artforums fyring af chefredaktør David Velasco, efter at han i oktober udgav et åbent brev, hvor mere end 8.000 kunstnere krævede øjeblikkelig våbenhvile og humanitær hjælp til Gaza. Man kunne nævne beskyldningerne om antisemitisme imod Documentas Finding Committee (den komité der har ansvaret for at udpege kuratorerne til næste Documenta), som endte med, at udvalget gik fuldstændig i opløsning. Man kunne nævne Ai Weiwei der fik sin soloudstilling på Lisson Gallery aflyst, og Forensic Architecture som fik sløjfet en forlæsning på et tysk universitet.

Mere lokalt kunne man nævne Apolonia Sokol, hvis galleri har modtaget flere henvendelser fra samlere, der truer med at sælge Sokols værker til underpris, smide dem ud eller brænde dem af. “Jeg arbejder generelt intersektionelt og mener ikke, at man kan tale om eksempelvis feminisme uden at tale om andre typer af undertrykkelse, men når jeg har en holdning til denne her konflikt, så handler det mere om min personlige historie end om mit arbejde. Jeg er selv af jødisk afstamning og har mistet familie i Holocaust, og derfor føler jeg, at min stemme er relevant,” sagde Sokol til Kunstkritikk i december.

Og man kunne nævne Tinne Zenner som fik sit filmprogram på Makroscope (Mülheim, Tyskland) aflyst. “Makroscope did at no point reach out for a dialogue,” skrev Zenner på Instagram d. 16. november, 2023. “I have been openly critical of Israel's violation of Palestinian rights for as long as I remember. Coming from Jewish decent with a father born during the WWII in 1942, whose path in life has been severely marked by German nazism and the silent cooperation of Denmark, I feel it is my responsibility to take a stance against the continuous violence and violation of human rights by the Israeli settler state in the name of Judaism.”

Solidariteten fra kunstnerne er stor, men hvor står institutionerne?
Siden oktober har kunstscenen i høj grad vist deres solidaritet med et frit Palæstina – eller rettere, kunstnerne har. Med meget få undtagelser (her tænker vi på O–Overgadens statement for våbenhvile og afholdelse af støttearrangementet Benefit Art Sale) har institutionerne været meget stille. Vi har samlet en liste med mere end 25 pro-palæstinensiske initiativer alene på den danske kunstscene og fælles for dem er, at de kommer fra kunstnere eller uafhængige kuratorer og kunstarbejdere.

Måske kan den nye udmelding fra CIMAM give anledning til, at de danske kunstinstitutioner også ytrer sig offentligt? Det håber vi.

---