HVORDAN PÅVIRKER DET DIG SOM KUNSTNER ELLER KUNSTARBEJDER, AT INSTITUTIONERNE ER STILLE IFT. PALÆSTINA?

HVORDAN PÅVIRKER DET DIG SOM KUNSTNER ELLER KUNSTARBEJDER, AT INSTITUTIONERNE ER STILLE IFT. PALÆSTINA?

For at få et billede af hvordan kunstinstitutionernes tavshed ift. situationen i Gaza påvirker resten af kunstscenen, indsamler vi tanker og vidnesbyrd fra kunstnere og kunstarbejdere. Hvis den institutionelle stilhed påvirker dig, vil vi meget gerne høre fra dig.

Vi føler selv, at stilheden er klaustrofobisk og har svært ved at forstå, hvorfor de ikke som et minimum støtter op om kunstnernes stemmer, siger fra overfor den omfattende, institutionelle censur eller opfordrer til permanent, øjeblikkelig våbenhvile. Det føles næsten som om, de lever i en parallelverden, når vi samtidig ser så mange initiativer og støtteerklæringer fra kunstneres side. Hvad er det for nogle mennesker og institutioner, vi skal arbejde sammen med i fremtiden? Ved de hvad vi ved, ser de hvad vi ser?

Vi tænker både på museer, kunsthaller, offentlige og private fonde og på gallerier, messer m.fl. Og vi tænker i høj grad også på kunstnernes egne forbund – hvorfor er de stille, selv her efter mere end 100 dage (og 75 år)?

Vi tænker, at der er brug for at få sat ord på den betydning, kunstinstitutionernes tavshed har. Derfor må du meget gerne sende os et par linjer (eller flere) til info@idoart.dk – så samler vi alle kommentarerne i en artikel. Hvis du ønsker at være anonym, skal du notere det i din besked. Vi deler dog ikke beskeder af folk, som også er anonyme overfor os.

DEADLINE: SØNDAG D. 28. JANUAR

☞ Selvom deadline er ovre, hører vi stadig meget gerne fra dig (vi udgiver snart de første modtagne svar).


Rikke Luna (f. 1988) og Matias B. Albæk (f. 1988) er stiftere af idoart.dk, og driver derudover formidlingsbureauet I DO ART Agency samt I DO ART Books.