UTILREGNELIGE RESULTATER

Resultatet af éns billeder er afhængigt af kameraet, der er brugt. På sin vis har jeg altid været klar over dette, for selvfølgelig fotograferer man anderledes med en simpel iPhone i hånden, end med et kompliceret spejlreflekskamera, og det giver sig selv, at kvaliteten er forskellig.

For at holde fast i min motivation for at fotografere, og for at det hele ikke bliver præget af rutine, så er det nødvendigt for mig ikke bare at se kameraet som et værktøj, men også som et legetøj. Netop derfor tog jeg tre kameraer med mig, da jeg flyttede til Berlin i starten af marts: et Canon spejlreflekskamera, et gammelt Sony ”Cypershot” digitalkamera og et Pentax analogkamera. Ved at have tre kameraer, har jeg altid lyst til at tage mindst ét af dem med mig, hvor end jeg går.

Spejlreflekskameraet er lækkert, men kræver overskud; både fordi det er fysisk stort, og fordi det skal bruges med mere omtanke. Det lille digitalkamera har været i min familie, siden det var det nyeste indenfor teknologien, og de seneste par år har jeg taget det med mig rundt på festivaler, fordi det er ideelt til snapshots. Det er dejlig utilregneligt i sin måde at lukke lys ind på, og det affyrer blitzen, når jeg mindst venter det – det giver nærmest den samme følelse af spontanitet, som når jeg har skudt analog, hvor der tit har været regnbuefarvede lyspletter eller andre defekter på dele af filmrullen.

Når jeg bruger de forskellige kameraer, er der både en forskel i min mentale og min tekniske tilgang til processen, f.eks. i forhold til hvilke motiver jeg er opmærksom på, og om jeg bruger kameraet med sløsethed eller perfektionisme. Det tekniske har jeg altid haft med i mine overvejelser, når jeg har brugt analogfilm, fordi man aldrig kan vide sig sikker på resultatet, men for et par dage siden fandt jeg ud af, at mit digitale spejlreflekskamera også kan være utilregneligt med sine resultater. Da jeg overførte den forrige uges billeder til min computer, var flere af billederne pludselig glitched, og en del af dem så endda ud som om, at de var skudt på analog film. ”Brug det” sagde alle, jeg viste billederne til, og selvfølgelig havde jeg tænkt mig at udnytte disse tilfældige ’fejl’.

Billederne i dette indlæg er taget i løbet af de første par måneder, hvor jeg har været bosat i Berlin. Der er portrætter og billeder af byen, taget med spejlreflekskamera, og små snapshots af detaljer, lys, farver og hverdagssituationer taget med digitalkamera. Jeg har aldrig taget så mange billeder på så kort tid som her i Berlin. Ligesom forskellige kameraer kan inspirere én til at se verden på forskellige måder, så har en flytning også fået mig til at slå øjnene op og konstant se motiver i disse helt nye omgivelser.

Hvis nogen befinder sig i Berlin, eller kender nogen der gør, som har lyst til at lave et projekt sammen med mig, kan jeg kontaktes via facebook eller på min mail agnes-maagaard-petersen@hotmail.com.

All photos by Agnes Maagaard.