GODT AT VIDE OM KUNST PÅ FESTIVALER

Over de seneste år har de danske musikfestivaler fået et større fokus på deres visuelle fremtræden, og her spiller billedkunsten en tiltagende rolle. Blandt inspirationskilderne er Coachella, Burning Man og Green Man Festival, hvor de kunstneriske projekter vægtes højt, men det virker ikke helt til, at de danske festivaler har forståelse for, hvad det vil sige at producere imponerende, midlertidige kunstværker.

☞ Note: Mange festivaler omtaler i deres programmer musiknavnene som ‘kunstnere’, men i denne artikel er ‘kunstnere’ billedkunstnere.

Den danske festivalsæson er ovre for i år, og nu begynder næste års forberedelser. I den anledning har vi lyst til at anbefale en artikel om, hvordan de store internationale festivaler anskuer kunstens potentiale, og hvilket kæmpe stykke arbejde der går forud for de kunstneriske projekter, der skaber en festivals visuelle udtryk. “As anyone who has been to a music festival knows, it is the art that transforms a patch of dirt and grass into a place that feels light years away from a nearby parking lot or a surrounding city,” skriver Artsy-skribent Gabrielle Sierra i artiklen How the Massive Artworks at Music Festivals Are Created, d. 26. oktober.

Sierra har talt med to studioer, der har specialiseret sig særligt i kunst til festivaler; hhv. Poetic Kinetics fra Los Angeles og Newsubstance fra London. Deres projekter inkluderer en 17 meter høj astronaut, kinetiske, svævende bølger, verdens største diskokugle og et 7-etager højt regnbuetårn.

Men hvad kræver det egentlig at lave festivalkunst?
Ifølge Sierra kan beløbene, som festivalerne betaler for disse enorme kunstværker, strække sig til flere hundrede tusinde dollars. “You are into the tens of thousands, if not hundreds of thousands,” bekræfter Patrick Shearn fra Poetic Kinetics, for et projekt som 15 mennesker arbejder på i 4 måneder. Ofte starter arbejdet omkring oktober året før næste sommers festivaler, men for de større projekter kan det stå på i flere år - for eksempel tog det Newsubstance 3 år at producere regnbuetårnet Spectra, som blev udstillet over blot 6 dage på Coachella i 2018.

Det er ikke så underligt, at festivalkunst både kræver store budgetter og mange planlægningstimer, når man tænker på, hvad værkerne skal tage hensyn til. “You get very different crowds in different countries, and very different weather, as well,” forklarer Patrick O’Mahony fra Newsubstance. Dertil kommer sikkerhedsrestriktioner, festivalens ønsker og behov samt det faktum, at værket skal kunne installeres og tages ned på meget kort tid.

Shearn giver et indblik i det omfattende og seriøse arbejde, det kræver at lave kunstinstallationer på festivaler: “I have a staff of 10 people running the studio, and we hire as many as 50 people, depending on the complexity of the project, particularly when they have a performance aspect.” Poetic Kinetics’ projekter produceres i et 650 m2 stort atelier i Los Angeles.

Kunstens vilkår på de danske festivaler
Over de seneste år har vi holdt øje med danske musikfestivaler der, ligesom forbillederne ude i verden, også gerne vil omfavne billedkunsten. Det er yderst positivt, at kunst får en rolle i de populære begivenheder, og det er også tydeligt, at festivalerne nyder godt af dét, som kunsten bringer med sig – ellers ville de vel ikke udvide deres kunstprogrammer? Desværre overskygges de positive aspekter dog af alt for mange historier om gratis eller dårligt lønnet arbejdskraft og ugennemsigtighed i organisationerne.

Vi har hørt veletablerede, danske kunstnere berette om, at de ikke blev honoreret, fordi de “jo bare skulle udstille værker, der allerede var produceret” (som om man nogensinde har hørt om en musiker, der kun fik honorar for at spille nye sange?). Der er kunstnere, der har takket ja til at udføre gratis arbejde på festivaler, fordi deres gallerister har bakket op om idéen, da det måske var “god eksponering.” Vi har hørt om kunstnere, der kun har fået et honorar, fordi de har krævet deres ret og derefter fået at vide, at de ikke måtte sige noget om det til de andre udstillende kunstnere. Billedkunstnere der har skullet arbejde gratis samtidig med, at store musiknavne har indkasseret millioner (Roskilde Festival har betalt hhv. Prince 12 millioner og Bruce Springsteen 11,5 millioner for optrædener). Vi har også hørt om kunstnere, der kun med nød og næppe fik et budget på 10.000 kr. (til både løn og materialer), fordi deres (freelance) kurator insisterede på det.

Ligesom en række andre steder i kunstverdenen misbruges kunstneres tillid og loyalitet ofte med vendinger som “vi har ingen penge” eller “overskuddet går til velgørenhed”, men de fleste større festivaler er kommercielle virksomheder med sponsorere og investorer i ryggen, som sælger mad og drikkevarer til overpriser og tager høje entrépriser (ca. 2.000 kr. for partout).

Hvad er festivalkunsten værd?
Igennem de sidste to år har vi talt med kunstnere og kuratorer der har deltaget på festivaler samt festivalsansvarlige fra nogle af de store danske festivaler, der “satser” på billedkunsten, for at få et indblik i den nye tendens. Det der har fyldt mest, er de ærgerlige vilkår, som billedkunsten underlægges, men desværre har vi også oplevet en berøringsangst fra festivalernes side ifht. at italesætte kunstnernes løn- og arbejdsvilkår.

Vi har f.eks. talt med en festivaldirektør, som direkte bekræftede ubalancen mellem budgetterne til hhv. musik og kunst med den forklaring, at musikproduktioner simpelthen er dyrere end kunstproduktioner (det er selvfølgelig misforstået, men siger noget om, at festivalerne har nemmere ved at betale for musikernes produktioner, som kan have flere bandmedlemmer, lastbilchauffører, sceneshow, stylister, lyd- og lysteknikere mv.). Derudover handler ubalancen, ifølge samme festivaldirektør, om at publikum ikke på samme måde er vænnet til at betale for billedkunst – mange mennesker betaler glædeligt op imod 1.000 kr. for en enkelt koncertbillet, mens 100 kr. kan synes af meget for adgang til et helt kunstmuseum. Budgetterne er altså styret af markedslogikker, der betyder, at når flest festivalgængere køber billetter pga. musikprogrammet, så er det også dér pengene placeres. Men måske er det på tide at italesætte, hvad kunstproduktioner i virkeligheden koster, og hvilken værdi kunst tilføjer til festivalerne. Her er erfaringerne fra Artsy’s artikel et godt sted at starte.

Forsidefoto: Coachella 2014 (Lightweaver af Stereo-bot og Escape Velocity, the #CoachellaAstronaut af Poetic Kinetics). Foto: Sam Howzit.

Rikke Luna (f. 1988) og Matias Albæk-Falk (f. 1988) er stiftere af idoart.dk, og driver derudover formidlingsbureauet I DO ART Agency samt I DO ART Books.