ET BARN BLIVER TIL
På førstesalen i Møstings har Nour Fog skabt det tætteste, man kommer på en keramisk udgave af et fødselsforløb – en udgave, der skiller sig markant ud fra mængden. Udstillingen Skumfødt er blevet til under et kompliceret graviditets-, fødsels- og efterfødselsforløb, set fra partnerens perspektiv.
Nour Fog identificerer sig som hen og insisterer på et non-binært blik på verden. Et blik, der hele tiden afsøger lerets grænser og bryder med den vindueskarm-æstetik, der historisk set har knyttet sig til keramikken. Nour Fog har valgt at arbejde med den ophøjede æstetik i Møstings’ stuer, men samtidig bekæmper hen småborgerligheden i sin kunst og lader ting gro på mange planer. Fra gulv, loft og vægge rager skulpturerne insisterende ud i rummene og vidner om de følelser, tanker og stemninger, kunstneren har gennemlevet i forløbet. De organiske former og glinsende glasurer giver for en tid en følelse af at være inde i en livmoder. En stemning af at fødes på ny i en verden, der endnu er formbar, hvor samfundets normer er udenfor rækkevidde, og grænserne mellem køn, seksualitet og natur er flydende.
I det gullige rum rager et kæmpestort mælkedryppende bryst ud i rummet, mens metalliske skulpturer af gravide maver, vener og indre organer balancerer majestætisk på de runde sokler. Gennem de smukke dobbeltdøre kan man ane en kæmpe konkylie i perlemor, mens et lille foster hænger ned fra loftet i en kobbertråd inde ved siden af. Det er en udstilling om at få et barn, stå på sidelinjen som partner og kunstner og om retten til at finde sit eget udtryk og ståsted i en verden, der har travlt med at kategorisere mennesker i kasser. Jeg har mødt Nour Fog til en snak i udstillingen.
Nour Fog, Kyras, 2021. Foto: Torben Eskerod.
Nour Fog, Bryst, 2020. Foto: Torben Eskerod.
Du arbejder med at få keramikken ned fra vindueskarmen. Hvordan har du valgt at gå til rummene i Møstings’ sommerresidens fra 1800-tallet?
Det jeg mener med vindueskarmen er, at keramik hurtigt kan blive meget hyggeligt, dekorativt eller funktionelt. Det formsprog forsøger jeg at bryde med via skaleringen og mine organiske former. I nogle af min værker arbejder jeg med metalliske glasurer, hvilket skaber en materialeforskydning, der får keramikken til at fremstå mere som metalafstøbninger. I Møstings bevæger publikum sig igennem et sanseligt forløb i de forskellige rum. Tematikken i værkerne er den samme, men hvert rum undersøger nye stemninger eller lag i graviditetsforløbet. Jeg har taget udgangspunkt i rummenes forskellige farver i afstemningen af glasurerne og ladet kunsthallens pompøse lokaler være en inspiration for mit eget skulpturelle udtryk.
Dine skulpturer går godt i spænd med stilen i de herskabelige stuer?
Jeg har arbejdet bevidst med mine skulpturer i relation til Møstings, så det er som om, de smelter sammen med rummet eller gror ud af lokalerne. Jeg synes, det skaber et drømmende udtryk og et meget intimt og følsomt rum.
Nour Fog, Elsker, 2021. Foto: Torben Eskerod.
Nour Fog, Skumfødt. Foto: Torben Eskerod.
Hvordan opstår idéen til en skulptur som hjertet her?
Hjerterytmen er den første lyd man hører fra fostret i maven, og er der ikke noget hjerteblink, så ved man godt, hvad det betyder. Det måtte vi desværre opleve to gange, før min partner blev gravid med vores barn.
Jeg har før arbejdet med hjerteslagets lyde, men havde også lysten til at undersøge den skulpturelle del af hjertet. Når man kigger på gamle medicinske tegninger af hjerter, er de ofte vist mere eller mindre åbne eller fragmenterede, så man kan se de forskellige kamre. Der er noget poetisk i at se hjertet som en skulptur. Rummene i skulpturen bliver nærmest et stykke arkitektur med kirkelige og gotiske referencer.
Nour Fog, Skumfødt. Foto: Torben Eskerod.
Man får virkelig lyst til at røre ved din kunst – kan man sige, at din kunst taler til kroppen?
Når jeg modellerer, er det altid en proces, hvor jeg arbejder visuelt og følelsesmæssigt på samme tid. Men det er en fysisk fornemmelse i kroppen, der afgør, om værket fungerer. Jeg kan mærke, at “den er der”, uden jeg har ord for, hvad der fungerer. Der er en ren kropslig tiltrækning eller spænding. Det er nok den fornemmelse, publikum kan mærke.
Mine værker har også en størrelse eller er blevet installeret på en måde, der gør, at man forholder sig til dem med hele sin krop.
Nour Fog, Konkylie, 2021. Foto: Torben Eskerod.
Nour Fog, Skumfødt. Foto: Torben Eskerod.
Din udstilling hedder Skumfødt og er skabt under et kompliceret graviditetsforløb. Hvordan adskiller den sig fra dine andre udstillinger?
Skumfødt adskiller sig, da værkerne er skabt ud fra en meget skrøbelig, personlig og intens situation, som jeg stod i.
Jeg havde ingen anelse om, hvordan det ville gå. Det har været gavnligt at have et personlige afsæt for at skabe en udstilling, og det er absolut en tilgang, jeg ønsker at arbejde videre med.
Nour Fog, Fra min navle vil jeg vokse, 2021. Foto: Torben Eskerod.
Nour Fog, Fra min navle vil jeg vokse, 2021. Foto: Torben Eskerod.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at fostertilstanden også er flydende i sin identitet – her tænker jeg på barnet, som ikke er født endnu og som stadig flyder i vand?
Det har jeg også tænkt med udstillingen.
Spørgsmål omkring hvad vi fødes ind i, og hvordan vi bliver formet. Nu er jeg selv med til at forme et barn. I Møstings lokaler er historien meget present, og huset runger af patriarkat, samtidig med at det er utroligt smukt. Det er så voldsomt at blive født ind i en tid, et sted og en krop.
Jeg ser det non-binære som en måde at opløse manuskriptet på. Jeg har i mange år været helt splittet, fordi jeg kun kunne definere mig selv indenfor begrebet ‘queer’. Ordet queer er så utrolig ladet med betydninger, hvor det at være non-binær har givet mig en større frihedsfølelse.
Jeg kan være non-binær, præcis som jeg vil.
Nour Fog, Skumfødt. Foto: Torben Eskerod.
Nour Fog, Afstanden mellem indersiden og ydersiden føles uendelig, 2021. Foto: Torben Eskerod.
Hvordan har du det med begrænsninger, når du arbejder?
Som billedkunstner er jeg rimelig vandt til begrænsninger. Det er typisk økonomiske, tids- og pladsmæssige begrænsninger, der er de største udfordringer. Jeg tror, det er de færreste der er klar over hvor kummerlige forhold, mange af os arbejder under. Det er i perioder gået rigtig hårdt ud over min psykiske og fysiske forfatning. Jeg er efterhånden blevet ret overfølsom over for begrænsninger eller dårlige vilkår, så jeg er begyndt at stille højere krav til dem, der ønsker at arbejde sammen med mig, for ellers kan jeg simpelthen ikke holde til at være skabende kunstner.
I udstillingskataloget er der en journal, skrevet af dig. Hvad er det, teksten kan, som leret ikke kan?
Jeg arbejder normalt ikke så meget med tekst, men i dette forløb havde jeg behov for at få overblik over, hvad der egentlig var sket.
Teksten er skrevet som en journal og er både faktuel og beskrivende for mange af de følelser, der opstod undervejs i graviditetsforløbet. Jeg håber, at teksten kan bidrage til, at udstillingen får endnu flere nuancer, og at andre, der har oplevet lignende forløb, kan spejle sig i den. Mine skulpturelle værker kan aflæses på mange forskellige måder, afhængig af øjnene der ser, så teksten er klart med til at vinkle værkernes betydning.
Nour Fog, Skumfødt (Kvadrofonisk lydværk af Jirasol Perila Ayala). Foto: Torben Eskerod.
Er udstillingen dedikeret til dit barn?
Det er den ikke, men mit barn er meget konkret med i et af værkerne på udstillingen. Det foster, der hænger ned fra loftet viklet ind i kobbertråde. Det værk minder mig om at være på neonatalafdelingen, hvor livet hang i en tynd tråd og tiden stod stille. Mange har sagt, at de synes, at det er et lidt uhyggeligt værk, især dem der har fulgt forløbet.
Tiden på neonatal er uden tvivl noget at det mest voldsomme, jeg har oplevet, en tid jeg stadig tænker meget på.
Hvad er det for en verden, du håber, dit barn vokser op i?
En mindre kompliceret verden, end den jeg selv er vokset op i. Jeg har følt, at der har været mange begrænsninger og forhindringer gennem hele mit liv, og jeg har altid skulle kæmpe for at være den, jeg gerne vil være. Jeg håber ikke, de vil opleve den samme modstand, og jeg håber begge mine børn kan være lige præcis dem, de har lyst til at være.
Nour Fog. Foto: Thea Dejligbjerg Djurhuus.
Tingene rykker sig jo helt vildt for tiden i forhold køn og seksualitet?
Det er så godt, at der sker så meget, men der er stadig lang vej. Langt de fleste børn bliver opfostret ud fra deres biologiske køn, og alle de begrænsende normer der knytter sig dertil. Historien og normerne klamrer sig til os, og det er ikke bare sådan lige at bryde ud af. Det tager lang tid at ændre på indgroede strukturer, også for os der er meget bevidste omkring dem. I takt med at jeg bliver ældre, kan jeg mærke, at jeg bliver sværere at forme. Men mine børn er i høj grad med til at udfordre mit verdensbillede og få mig til at tænke på nye måder. De vokser op i en helt anden tid end jeg, og jeg tror på, at de vil skabe en meget smuk fremtid.
NOUR FOG “SKUMFØDT”
20. januar - 20. marts, 2022.
Møstings, Andebakkesti 5, 2000 Frederiksberg.
Læs mere her.
Pernille Rom Bruun (f. 1981) har en master i Moderne Kultur og Kulturformidling ved Københavns Universitet og arbejder som udstillingsinspektør ved Cisternerne og Møstings.
