EMILY GERNILD "UNDER SKUMRING"
Skumring betegner det tidspunkt på dagen, hvor det tiltagende mørke brydes med lysets aftagende kraft. Her svinder noget ind, så noget andet kan træde frem i dets fravær; en tid for ro og kontemplation, for nærvær og poesi. Her vender vi os bort fra dagslysets kampzone og lader os falde ind i en anden tilstand, bevæger os hen imod søvnen og drømmen. Lige her, i et øjeblik, er begge verdner tilstede, vekselvirkende som en indånding følger en udånding.
Emily Gernilds værk synes netop at stå og sitre imellem åndedrag. Her blander hverdagsobjekter, tilsyneladende undseelige genstande som thekopper, grøntsager og blomstervaser sig, og fortæller om det, der enten netop er overstået, eller det, der om lidt skal tage sin begyndelse. Det er som om, det holder vejret, ikke tøvende eller tvivlende, men for at strække det øjeblik, hvor noget tager sin form og fastholder det lige der, hvor spændingen er stærkest. Mellem snoede, vildtvoksnede plantestængler og halvtomme vinglas, opvask og rester fra dagen, møder vi skikkelser, der synes at være optagede af deres egne verdener. Omgivet af vanitassymboler og kunsthistoriske referencer, virker deres tilstedeværelse til at være formet af en egen, indre logik. Som befandt vi os midt i en drøm, glider de ud af deres konturer og opløses i farvefelter der flirter sælsomt med abstraktionen, før de igen samler sig i en streg, der danser let over væggen.
Emily Gernild (proces). Foto: I DO ART Agency.
Emily Gernild (proces). Foto: I DO ART Agency.
Emily Gernild (proces). Foto: I DO ART Agency.
Med Under Skumring fremmaner Emily Gernild en verden, der kun eksisterer i tre uger. Med almindelig akrylmaling og gamle akvarel rester maler hun direkte på udstillingsstedets savsmuldstapet og skaber et omsluttende værk, der er født til at gå til grunde sammen med udstillingen. Det er en udstilling, der bevidst undsiger sig den kampzone, maleriet ofte placeres i; den som tilhører dagslyset, markedskræfterne og den logiske strategi. Den, hvor værdisættelse, status og tilgængelighed er bestemmende for værkets relation til dets beskuer. I stedet krænger Gernilds maleri sig ud af sin snærende blindramme og flyder frit ud i et udvidet felt, hvor det breder sig over væggene og samler sig i et hjørne. Her synes det at hvile, holde vejret og dvæle et øjeblik, før det igen forsvinder.
Det er her, under en tre uger lang skumring, vi kan møde værket. Vi kan ikke tage det med os eller besøge det igen, men vi kan beholde det i os som et stykke poesi, der blev oplæst eller en drøm, vi havde engang. Men endnu står det her, sitrende i en overgang imellem tilblivelse og destruktion.
Videoen (men ikke billederne) i denne artikel er produceret for M100 af I DO ART Agency. I DO ART Agency er et kommercielt formidlingsbureau, som løser opgaver for kunstnere og kunstinstitutioner, men det er ikke muligt at betale sig til indhold på idoart.dk.
Louise Steiwer (f. 1983) er uddannet cand.mag. i Kunsthistorie fra Københavns Universitet, er kritiker og skribent på tidsskriftet Kunstkritikk, freelance kurator og en del af det selvorganiserede udstillingssted OK Corral.
