LISBETH EUGENIE CHRISTENSEN & SØREN ASSENHOLT PÅ AUGUSTIANA

Frem til d. 8. maj, 2022 er Lisbeth Eugenie Christensen (f. 1969) og Søren Assenholt (f. 1975) aktuelle med hver deres soloudstillinger på kunsthallen Augustiana på Als. Begge kunstnere bor på Vestfyn og arbejder med undersøgelser af den helt nære naturs udtryk og potentialer, og i disse to film kan du komme med ind i deres atelierer og få et særligt indblik i de kunstneriske processer.

For enden af en lang og bumlet grusvej lidt uden for Tommerup Stationsby, ligger et gammelt landsted, som Lisbeth Eugenie Christensen sammen med sin familie har omformet til et hjem med tilhørende atelier.

Lisbeth interesserer sig for de former, som den omgivende verden består af, og til udstillingen Spin, har hun med grundighed og sensitivitet bearbejdet årene i nedfaldne blade, bark fra birketræer og tabte fjer og andre naturligheder. I filmen herunder kan du få et indblik i hendes proces, fra indsamling af et blad til den sirlige bearbejdning med blyant, og høre hvordan hun organiserer sine fund i arkiver og et ordnet, grafisk billedsprog – måske som et forsøg på at begribe eller forstå en ellers kaotisk verden?

Lisbeth Eugenie Christensen, Spin (installation view. Augustiana 2022. Foto: I DO ART Agency.

Lidt længere vestpå ligger Brenderup, hvor Søren Assenholt flyttede til med sin familie i 2014. Før flytningen stod der kun et nedbrændt hus på grunden, og de byggede derfor selv deres hjem og værksted i et af Sørens absolutte favorit materialer; træ. Træet er også omdrejningspunktet i udstillingen Double Wishbone, som forestiller sig en utopi, hvor komponenter til racerbiler ikke produceres af dyre materialer og kompositter, men i stedet af f.eks. egetræ. Herunder kan du komme med i værkstedet og i skoven og høre, hvordan Søren helt bevidst arbejder med sine egen passion i kunsten.

Søren Assenholt, Double Wishbone (installation view. Augustiana 2022. Foto: I DO ART Agency.

Læs mere og se flere billeder fra Lisbeth Eugenie Christensens “Spin” og Søren Assenholts “Double Wishbone” her. Begge udstillinger kan opleves på Augustiana – Kunstpark & Kunsthal til 8. maj, 2022.

Videoer og fotos i denne artikel er produceret for Augustiana – Kunstpark & Kunsthal af I DO ART Agency. I DO ART Agency er et kommercielt formidlingsbureau, som løser opgaver for kunstnere og kunstinstitutioner, men det er ikke muligt at betale sig til indhold på idoart.dk.