DESIGNSKOLEDEBAT | OM FUSION OG FRUSTRATION

Som en direkte konsekvens af den høje ledighed blandt dimitterede fra landets design- og arkitektskoler, nedsatte Uddannelses- og forskningsministeriet i september sidste år et udvalg, hvis formål var at undersøge tilstandene og komme med en række idéer til forbedring. D. 30. april 2015 udgav udvalget til fremtidssikring af de videregående kunstneriske uddannelser deres rapport, hvis anbefalinger er blevet modtaget med blandede følelser.

Rapportens hovedfokus ligger på uligevægten mellem de kompetencer, som tilegnes på uddannelserne, og det som arbejdsmarkedet efterspørger. Derfor går mange af anbefalingerne på at etablere stærkere bånd til erhvervslivet. Mere praksis i undervisningen, obligatoriske praktikforløb og efteruddannelse skal sikre, at nyuddannede får de rigtige kompetencer til at begå sig på arbejdsmarkedet. Dertil foreslås det, at optagelsen af nye studerende nedsættes med 10% på arkitektuddannelserne samt 20% på designuddannelserne, og at landets to designskoler skærer ned på omfanget af fagligheden og indgår en arbejdsdelingsaftale.

Studieplads på beklædningsdesign.

Studieplads på beklædningsdesign.

Dette vil betyde en væsentlig omdefinering af de nuværende institutioner. Udvalget foreslår helt konkret, at Designskolen Koldings faglige profil i fremtiden fokuserer på mode, tekstil, accessories og industrielt design, og at man på KADK’s designskole beskæftiger sig med branding, kommunikation, digitalt design, industrielt design (herunder glas og keramik), møbeldesign samt rumdesign. Dertil skal elementer af interaktions- og servicedesign indtænkes i alle af KADK’s faglige områder. “Hvis institutionerne koncentrerer kræfterne om færre områder, vil de have bedre forudsætninger for at skabe stærke faglige miljøer,” udtaler udvalgets formand Merete Eldrup (adm. dir. TV2), men de studerende på KADK’s beklædnings- og tekstillinjer er slet ikke enige.

Lynhurtigt efter rapportens udgivelse organiserede KADK’s beklædnings- og tekstilstuderende sig og igangsatte kampagnen “Vi flytter os ikke!” som et modsvar til forslaget om sammenlægning. I dette indlæg understreger tekstilstuderende Lisbeth Dam de studerendes bekymringer og belyser en række væsentlige aspekter, som udvalget tilsyneladende har undladt i deres analyse.

Studiepladser på møbel og tekstil.

Studiepladser på møbel og tekstil.

Regeringens Udvalg for fremtidssikring af de kunstneriske uddannelser er kommet med et forslag til endnu en omstrukturering af arkitekt- og designuddannelsen. Dette skaber mange spørgsmål og forvirring, fordi KADK netop har været igennem en kæmpe omstrukturering i forbindelse med sammenlægningen af Arkitektskolen og Designskolen i Kbh.

Jeg søgte i sommeren 2014 ind på tekstillinjen på KADK. Jeg havde året forinden søgt tekstillinjen på Designskolen Kolding, men kom ikke ind. Anden gang valgte jeg at søge ind på KADK, fordi de netop havde lavet en ny struktur på skolen, som passede bedre til min interesse; med Beklædning og Tekstil placeret i hvert sit institut. Tekstil kom i institut med Møbel, Rum og Arkitektur, hvilket fuldstændigt nytænker tekstilfaget, som længe har kæmpet mod en identitet som underleverandør til beklædning.

Mange kender ikke til det store spektrum, der er i tekstilfaget. Når jeg siger, at jeg studerer Tekstildesign får jeg næsten altid kommentaren ’Syer du så tøj?’. Faktisk er der slet ikke symaskiner på de tekstile værksteder. Tekstil er alt fra karklude til skibssejl, samt farvetækning, mønstring, materialer og sanselighed. Derudover har tekstilfaget mange referencer til bygningsfaget, fordi de tekstile teknikker bliver brugt til at forstærke f.eks. vejbelægning. På Designskolen Kolding er Tekstildesign tæt forbundet med beklædning, og man søger ind på én linje; ’Mode og Tekstil’ og vælger først linje et halvt år inde i studiet. Dette er rigtig godt, hvis man er tvivl om, hvorvidt man vil studere Tekstildesign eller Beklædningsdesign. Jeg var bare ikke i tvivl om, at min interesse i tekstil lå udenfor beklædningsområdet. Derfor valgte jeg at søge ind på Tekstildesign på KADK – fordi jeg ville arbejde med tekstiler i større skala; at tænke møbler og rum, ja arkitektur ind i mine projekter.

Studieplads på beklædningsdesign.

Studieplads på beklædningsdesign.

Ny struktur efter 7 måneder
Den nye struktur på KADK blev implementeret i sommeren 2014 for at forbedre fagene og styrke de studerendes kompetencer og mulighed for arbejde. Nu, syv måneder efter(!), er der kommet en rapport fra Udvalget for fremtidssikring af de videregående kunstneriske uddannelser, som anbefaler at beklædning og tekstil rykker til Kolding for at samle fagene. Jeg bliver helt træt ved tanken om en ny strukturering. Som alle ved, kræver omstruktureringer tid og penge, og nu hvor vi endelig kan gå i gang, når vi nærmest ikke at begynde, inden vi skal til noget helt nyt. Jeg efterspørger derfor mere tid til at se, hvordan denne omstrukturering vil tage form, inden nye ændringer igangsættes.

Det undrer mig, at disse anbefalinger kommer, når KADK netop har lavet en omstrukturering og allerede har igangsat mange af de anbefalinger, som kommer fra udvalget. Og det ærgrer mig, at udvalget slet ikke har talt med nogle af de studerende, som er på den nye struktur. Det er meget problematisk, at anbefalingerne fra udvalget stammer fra dimittender, som har været en del af den gamle studieordning, hvor alle designstuderende havde fællesundervisning det første år. Og hvor tekstil ikke lå i det Institut, som det gør i dag. I dag er der, fra første dag på skolen, fokus på fagligheden, så vi specialiseres fra start, så hvorfor ikke lade den nye struktur fungere i længere tid? For som studerende på Tekstildesign oplever jeg stor faglighed, hvor vi både har teori og lærer de håndværksmæssige discipliner (vævning, tryk og strik) samt om tekstil helt ned på molekyleniveau. Og jeg har en tro på, at de nye tiltag er med til at styrke vores position i designbranchen.

Samtidig ved jeg godt, at alt ikke er perfekt på KADK- og at den seneste kritik, der har været af KADK, med artiklerne på idoart.dk, har haft sin berettigelse. Men KADK har allerede gjort væsentlige tiltag. Det jeg fortæller om, er det som jeg som studerende oplever på KADK, og der har tekstil og beklædningslinien begge stærke fagligheder. Nu har vi bare brug for arbejdsro!

Garnlager på tekstildesign.

Garnlager på tekstildesign.

Nytænkning af arbejdsmarkedet
Udvalget er opstået på grund af diskussionen om arbejdsløshed blandt universitetsstuderende generelt. Universiteterne skal nedskære deres optag af nye studerende med 30%. Da de videregående kunstneriske uddannelser er anderledes, blev dette udvalg nedsat specifikt for dem. I anbefalingerne fra udvalget, er der rigtig mange gode ting, f.eks. obligatorisk praktikophold og øget kontakt til erhvervslivet, så de studerende ved hvad der venter, når de er færdige med deres studie.

Men på kandidatstudiet på KADK er der allerede obligatorisk praktik, og de studerende har samarbejder med virksomheder, som de selv opsøger. Desuden har vi på tekstil 1. år allerede haft 3 til 4 virksomhedsbesøg. Ydermere er der kommet nye tiltag fra de studerende, som arrangerer et månedligt møde, hvor erhvervsaktive designere og arkitekter fortæller om deres arbejde og om det, som arbejdsmarkedet efterspørger lige nu. Så jeg kunne ikke være mere enig i disse anbefalinger – vi skal samarbejde med erhvervslivet, men ikke lade os kontrollere af den.

På skolen er det ikke nogen hemmelighed, at det ikke bliver nemt for os at få et job. Arbejdsløsheden, og hvordan vores fremtidige arbejde vil komme til at se ud, bliver diskuteret. Vi bliver ikke uddannet til et 8-16 job, men kommer til at have flere projekter og samarbejder i gang. I rapporten har udvalget henvist til, at det er problematisk med kortere projektansættelser, men vi lever i en tid, hvor vi må nytænke arbejdsmarkedet. Vi skal samarbejde med erhvervslivet og virksomheder – med tværfagligheden i fokus. Tværfaglighed skaber innovative tanker og den inspiration, vi får af hinanden, fører til alternative idéer.

Væv på tekstildesign.

Væv på tekstildesign.

Tværfaglighed som styrke
Tværfaglighed betyder, at jeg som studerende på Tekstildesign har mulighed for at trække på et større spektre af fagligheder. Dette tværfaglige samarbejde er enestående for KADK, som er en af få skoler i verden med denne profil. Vi har studerende fra udlandet, netop fordi der ikke er andre skoler med kombinationen af Tekstil, Rum, Møbel og Arkitektur! Tværfagligheden skaber et kunstneriske netværk for de studerende, og dette vil forsvinde i København, hvis man rykker tekstil og beklædning til Kolding.

Den tværfaglighed, som jeg har beskrevet, er et af de aspekter, som bliver taget frem i rapporten fra udvalget som en svaghed, og de anbefaler derfor at samle fagene et sted. Dette ville selvfølgelig mindske optaget af studerende, fordi der bare er én skole, som har Tekstil- og Beklædningsdesign og en anden med Møbel- og Rumdesign. Men jeg er ikke overbevist om, at det vil styrke fagene at samle dem på ét sted. Jeg ser gerne, at Designskolen Kolding bliver ved med at bevare og udvikle deres stærke designlinjer. Det er ikke Kolding eller København. Det er Kolding OG København. Hvis der kun er én skole med beklædning og tekstil i et kunstnerisk afsæt, hvordan skal vi så udvikle os? Skolerne har brug for hinanden. Profilerne på Designskolen Kolding og KADK er meget forskellige. Hvis Tekstildesign og Beklædningsdesign rykker til Kolding, mister vi denne dynamik imellem skolerne.

I rapporten fra udvalget lyder det: ’En fusion mellem de videregående kunstneriske institutioner vurderes heller ikke at være en farbar vej. Det er udvalgets vurdering, at den geografiske spredning af design- og arkitektuddannelser både øst og vest for Storebælt udgør en væsentlig værdi i sig selv ifht. til at understøtte de lokale regionale erhvervsmæssige styrkepositioner på området’. Her siger de, at de ikke ser det som vejen frem at fusionere de kunstneriske uddannelser. Alligevel anbefaler de at rykke to grundlæggende fag fra København til Kolding. Det vil betyde, at den tværfaglighed, der er i København, vil forsvinde, og at tekstil og beklædning vil blive standardiseret. Det er bestemt ikke en måde at styrke faget på. Desuden er det en meget gammeldags måde at se tekstilfaget på; nemlig som en underleverandør til beklædning. Tekstilfaget er så meget mere end det!

Trykværksted 1. semester, mønster og ornamentik | Studieplads på beklædningsdesign.

Trykværksted 1. semester, mønster og ornamentik | Studieplads på beklædningsdesign.

På KADK vil det også få følger for de andre fag, for hvis Tekstildesign og Beklædningsdesign rykker til Kolding, forsvinder værkstederne også. Hvordan skal en studerende fra Møbeldesign så sy sin polstring? Eller hvor skal en studerende fra Visuel Kommunikation så trykke sit stof? Og hvad med sparringen og tværfagligheden blandt de studerende? Og ikke mindst networking. Ringer man til Kolding, hvis man vil sparre med en tekstiler? Eller en beklædningsdesigner?

Jeg har talt meget om Tekstildesign ifht. til Møbel, Rum og Arkitektur, og mindre om Beklædning. Jeg mener ikke, at man kan fjerne tekstil fra beklædning. Det er trods alt stadig tæt sammenbundet. Nogle projekter på Tekstildesign bliver til beklædning, og beklædningsdesignere bruger tekstilværkstedet til udvikling af fx. egne prints. Man kan ikke tage tekstil væk fra beklædning men heller ikke omvendt. Det hører sammen! Derfor endnu en god grund til at lade begge skoler beholde deres faglinjer.

Jeg ser ikke denne anbefaling som en hjælp til fremtiden for de arkitektur-og designstuderende. Jeg ved, at det er godt ment, men der er simpelthen ikke tænkt over de store, langtidssigtede konsekvenser, som det ville få for designskolerne (hermed Danmark’s designprofil) og for designfagets fremtidige udvikling.

Lisbeth Dam (på vegne af tekstil- og beklædningsdesign på KADK).

Rikke Luna (f. 1988) og Matias Albæk-Falk (f. 1988) er stiftere af idoart.dk, og driver derudover formidlingsbureauet I DO ART Agency samt forlaget I DO ART Books.