AT FOTOGRAFERE EN STORBY

Hvor mange gange kan man fotografere en storby? Svaret er: uendeligt. Jeg har været i Paris mange gange, og hver gang tænker jeg; nu har jeg set og fotograferet alt. Jeg har fotograferet alle de vigtige steder, alle menneskene og alle de hyggelige gader. Nu må jeg have set det hele.

Men hver gang overrasker byen mig igen. Hver eneste gang, jeg er der, opdager jeg en ny hyggelig gade, et anderledes kvarter og flere uendeligt mange forskellige mennesker, og endnu engang hiver jeg kameraet op af tasken og begynder at knipse løs. For sådan er det med storbyer. De er verdens mekkaer, og de rummer uendelige dybder, som man aldrig bliver færdig med at udforske.

Fotos af Emma Egede.

Da jeg kom til Paris første gang, nåede jeg at fylde et helt memorycard med billeder af Eiffeltårnet, Triumfbuen, Champs Elysees og Louvre. Næste gang jeg var der, begyndte jeg at fotografere små gadehjørner og mennesker, der var optaget af deres færden. Og sådan er det fortsat. Hvert hjørne af en by som Paris rummer sin egen skønhed. Kunsten er at finde disse steder og forevige dem på en måde, så verden kan se, hvad man selv ser. Man skal finde en måde at fastfryse en stemning så klar, at alle bliver 'taget med' til byen, når de ser billedet.

Når jeg tænker på Paris, ser jeg en velpoleret, romantisk by, domineret af stilede franskmænd, og lys der aldrig slukker. Men Paris er også spraglede markeder, store beton-boligkomplekser og en flamboyant menneskeskare.

For mig er Paris en samling af alt, præsenteret på et nydeligt fad. Det er en by, man aldrig helt vil forstå, fordi den præsenterer sig anderledes for turister, end den gør for sine indbyggere. Den vil gerne fremstå som et billede på perfektion, men hvis man skraber lagene af og bevæger sig væk fra menneskemængderne, vil man se, at under den så velholdte, nydelige overflade, eksisterer der en helt anden æstetik. En uperfekthed, som man kun ser, hvis man smider turistbogen i skraldespanden og lader sig opsluge af storbyens dybder og uendeligt smukke kaos.

Det er dette kaos og den underliggende skønhed, som jeg har prøvet at ramme med de fotoserier, jeg har lavet, de sidste to gange, jeg har besøgt Paris. Om jeg har ramt rigtigt, ved jeg ikke. Alle der forsøger at indramme en så differentieret by som Paris, vil gøre det på sin egen måde, for øjet ser forskelligt og en stemning træder kun frem for dem, der virkelig ønsker at se og mærke den.

Fotos af Emma Egede.