RUE SORBIER, 75020 PARIS

Jeg startede denne september præcist, som jeg gjorde det sidste år. Jeg pakkede atter den største kuffert, jeg ejer, med størstedelen af mine ejendele, sammen med en énvejsbillet til Paris. På min seneste tur til Paris i foråret gik det nemlig op for mig på ny, at det er her, jeg gerne vil være. I hvert fald for en ubestemt stund igen.

Jeg endte, under uforudsete omstændigheder, i samme lejlighed ved Ménilmontant, som jeg boede i sidste år. Det føles mærkeligt, glædeligt og en kende surrealistisk at sidde her igen. Knapt et år skulle der gå, før jeg atter kunne nyde lige præcis den udsigt over byen, som vi; Mathilde, Simon og jeg, forlod i starten af november sidste år. Det føles som mit hjem, og som om at jeg aldrig har forladt det. Alt ligner sig selv. Det ternede gulv i køkkenet, det malplacerede, grønne billede af Michael Jackson ved siden af badeværelsesdøren i gangen, den røde veloursofa og den samme fantastiske udsigt over Paris, som de sydvendte vinduer tillader.

Herfra hvor byen nærmest ser vibrerende ud, med lysene der bevæger sig i natten som oplyste, mørke bølger, der blinker helt ud i horisonten. Eiffeltårnet rejser sig fra lysene og starter i det sædvanlige, timelige, lidt for overdådige lysshow, som blinker nærmest kraftigere end stjernerne på himlen, der synes underdominerede og skjulte af lyset fra byen.

En aften inviterede jeg min veninde, Cecilie, hjem til mig. Vi gik i Carrefour og købte to flasker vin. En hvid og en rød. Åbnede hurtigt den ene og drak det første glas i ditto tempo. Jeg kunne mærke rusen sprede sig i min krop. Den velkendte, men halvglemte, blanding af rusen fra vinen og glæden over at være her, bidrog til min sindsstemning. Dagen efter vågnede vi op under det krakelerede loft og lyttede til musik, som ingen af os havde lyttet til før, mens vi skød disse billeder.

P9090015-kopi1.jpg

Louise Thornfeldt (f. 1994) er fotograf. Louise har bidraget til idoart.dk siden 2014.