5 HURTIGE MED ZVEN BALSLEV

På designskolen i Kolding har vi tit gæsteundervisere, og det er fedt. Det er fedt at få inspiration udefra og på en måde få lov til at snuse lidt til virkeligheden. Nogle gange får man endda en underviser, der overrasker. En underviser der af en eller anden grund brænder sig fast og får dig til at se tingene i et andet lys. Sådan en er Zven Balslev. Jeg havde meldt mig til en fire dages workshop i flerfarvet serigrafi, og her besluttede jeg mig for at stille ham 5 hurtige spørgsmål.

Hvem er du, og hvad laver du?
Jeg hedder Zven Balslev, og jeg laver mange forskellige ting, men det er hovedsageligt tegning og grafik, jeg har specialiseret mig i. Jeg arbejder med tegning og tryk i den forstand, at jeg trykker bøger, og nogle gange laver jeg også tryk i traditionel forstand i begrænsede oplag. Men det, som jeg er allermest interesseret i, er at lave publikationer. Jeg synes, at det har en intimitet og en uhøjtidelighed, som jeg rigtig godt kan lide. Det hænger sammen med hele den her zine- og fanzinekultur, som måske er lidt overset herhjemme, men på internationalt plan er det rimeligt stort, og der er rigtig mange gode kunstnere, der arbejder indenfor det felt. Udover det redigerer jeg også mit blad, der hedder CPPP, som er et slags reklamevindue for mit forlag Cult Pump, hvor jeg i hvert nummer viser nye kunstnere, som jeg synes er interessante.

  Fra bogen Darkuman.

Fra bogen Darkuman.

Hvorfor er det stadig relevant at benytte gamle trykteknikker som fx. serigrafi?
Det er et godt spørgsmål. Det kan virke lidt paradoksalt at arbejde med zines og måske også lidt retro (som i min verden er et fyord). Oprindeligt var zines en måde at kommunikere på, men i dag er det langt hen ad vejen erstattet af blogs, og det har jeg egentlig ikke det fjerneste imod. Jeg bruger selv den platform. Men jeg er kunstner, og jeg er meget optaget af det materielle. Jeg vil gerne forme et produkt. Historisk set synes jeg også, at det er interessant at betragte, hvordan tidligere kommunikationsformer bliver skubbet i en anden retning af kunstnere. Se f.eks. litografi, der tidligere var en udbredt trykmetode, men som nu udelukkende er et plastisk, eksperimenterende medie takket være kunstnere. De sidste årtier kan man også sige, at zinet, da det mistede sin primære funktion som informationsbærende medie, har forandret sig betragteligt i en mere visuel/kunstnerisk retning.

En bog trykt i serigrafi kan virkelig noget, som intet andet medie eller trykmetode kan. Den har en helt særlig mæthed i farven – man kan simpelthen ikke gengive de farver, der kommer ud af en seriegrafisk proces. Der er en helt anden intensitet.

  Fra bogen Darkuman.

Fra bogen Darkuman.

Hvis du skulle beskrive kunstscenen i Danmark med ét ord, hvad skulle det så være?
Jeg kan ikke svare med ét ord, men jeg må indrømme, at jeg synes, at der er en del professionalisme, der har sneget sig ind i kunstscenen på godt og ondt. Måske mest ondt fordi der er opstået en eller anden idé om, at kunst skal være et færdigt produkt. Mange yngre kunstnere er, efter min mening, meget forfængelige og bekymrer sig om det at låse sig fast på en ”strategi”, hvor jeg måske efterlyser noget, der er mere legende og amatøragtigt – igen måske et lidt nedladende ord, men for mig repræsenterer kunst frihed, og det betyder også, at man ikke lader sig begrænse af formater eller indhold. En kendsgerning er, at der er mange forskellige aspekter af at være et menneske – mange af dem er ikke pæne, og det ved alle og enhver. De sider synes jeg ikke rigtig bliver belyst, fordi at man måske har en angst for at blive sorteret væk. Jeg synes generelt, at der er for meget professionalisme og for mange tabuer. Nu fik jeg det skåret ned til to ord i hvert fald. Men det er jo bare ud fra min oplevelse.

  Fra bogen Darkuman.

Fra bogen Darkuman.

Har du et godt råd til dem, der gerne vil lave noget?
Et godt råd, selvom det måske kan lyde lidt utopisk, er at være åbensindet og bare skrue op for alle haner. Om der så kommer noget grimt ud, eller noget der ikke er så heldigt, i forhold til hvad andre synes, så står det i hvert fald foran én, og så kan man jo tage stilling til, hvad det egentlig er, man har lavet. Selvcensur er det absolut værste, der kan ske for en kunstner, så undgå det for enhver pris. Derfor mener jeg også, at sociale medier, som fx. Facebook, ikke er optimale at bruge som kunstneriske platforme, da de er underlagt censur. Og selvom man siger: “Jeg har alligevel ikke tænkt mig at vise nøgenhed i mine billeder” så synes jeg, at man begrænser sig, samtidig med at man bifalder, at pornografi, vold og andre perversiteter ikke hører hjemme i billedkunst.

  Fra Zven’s seneste udstillinge “Gourmeat” sammen med Andy Bolus på la friche belle de mai, Marseille.

Fra Zven’s seneste udstillinge “Gourmeat” sammen med Andy Bolus på la friche belle de mai, Marseille.

Hvad optager dig lige nu, som du vil anbefale?
Jeg vil anbefale Karl Ove Knausgårds bog ”Min Kamp”. For mig som kunstner har den åbnet op for en del muligheder. Den fortæller tusindvis af ting, men især at der ikke findes noget, der er for småt eller ligegyldigt som udgangspunkt for at lave kunst.

Se mere af Zven Balslevs arbejde her og her.

Runi Guld (f. 1992) er grafisk designer og har taget en bachelor i Kommunikationsdesign ved Designskolen Kolding, 2016. Runi har bidraget til idoart.dk siden 2014.