PÅ OPDAGELSE I KLARA KRISTALOVAS FORUNDERLIGE VERDEN

Piger med vinger, menneskeliggjort botanik og en død hare i gymnastikshorts. Flora, fauna, fabler, eventyrlige væsner og en uendelig nysgerrighed på det, der ikke helt er menneske, ej heller natur. Disse er nogle af ingredienserne i tjekkisk-fødte Klara Kristalovas allerførste soloudstilling i Danmark.

Vi har selv holdt særligt øje med Klara Kristalovas (f. 1967) arbejde, siden vi første gang stødte på hendes keramiske figurer på Galleri Magnus Karlssons stand på Chart i 2014. Siden da har Line Refstrup også bemærket Kristalovas uhyggeligt fascinerende univers i sin artikel om illustrativ keramik, og vi var tilmed så heldige at stå overfor flere af hendes værker, da vi besøgte Magnus Karlsson i Stockholm sidste år. Derfor har vi også glædet os usædvanligt meget til Kristalovas første soloudstilling i Danmark, som åbnede i sidste uge på Kunstforeningen GL Strand.

Fanget mellem to stadier
Det første der møder os i udstillingen, er en høj og spinkel mandsfigur, Herren (2016), der byder velkommen med hovedet på skrå og et ubeslutsomt udtryk i ansigtet. På den første del af det lyse galleri hænger en blanding af tegninger, relieffer, smykker og tekstiler sporadisk placeret på væggene. Vi får hurtigt indtrykket af en kunstner der tør at prøve ting af og som ikke er bange for at vise tillid til processen. Noget er gennemarbejdet og detaljeret, imens andet er skitser, der senere har fået tildelt en tredje dimension.

Klara Kristalova på GL. Strand, Installation view | Foto © I DO ART Agency.

Kristalova ser sine skulpturer som tredimensionelle tegninger, og derfor giver det god mening at inkludere de papirbaserede værker her. Vi tages med ind i processen og får lov til at se, hvordan tanker formuleres og tager form. F.eks. i den lille blæktegning Skitse til evighedsblomsten (2016) og dens materialisering i smykket Evighedsblomsten (2017), der er gjort i bronze.

“Mellanting mellan berg och torn,” står der på en lille tegning, Skitse til Slottet (2016), som hænger lavt på væggen til venstre. Den er forstadiet til den mørke konstruktion, som står midt i rummet og tårner op mod lyset fra kunsthallens ovenlysvinduer. Bjerget eller tårnet svinger som et pendul mellem noget menneskeskabt og noget naturligt, og igangsætter en refleksion over netop det. På hylder og afsatser står figurer, som på samme måde er fanget i limboet mellem menneske og dyr. En hjort på to ben, snebolde med ansigter, en pige med kaninmaske og en bestøvlet hest.

Vi svinger mellem at anskue de keramiske figurer som misfostre og som væsner i total balance. De er på en måde fanget mellem to stadier, men samtidig føles de frie – som om de er i evig forandring og tvinger os til at acceptere det flydende. Det flygtige. Det forgængelige.

Et ulige væddeløb og narcissistiske blomster
Kristalova bor på en afsides gård i den lille by Norrtälje en god times kørsel nordøst for Stockholm. Naturen er en vigtig del af hendes hverdag og liv, og den fungerer som en uudtømmelig kilde af inspiration til hendes kunstneriske praksis. En anden del af hendes inspiration kommer fra myter og gamle eventyr, som hun bøjer og aktiverer i sine egne fortællinger.

"Skitse til monument", 2016 (Glaseret stentøj) | Foto © I DO ART Agency.

F.eks. minder værket Død hare i gymnastikshorts (2016) os om fortællingen om haren og skildpadden, der mødes i et ulige væddeløb. Historien er som så mange andre gjort kendt af Walt Disney, men stammer oprindeligt fra et tankeeksperiment af den græske filosof og matematiker Zenon fra Elea, der forestillede sig sagnhelten Achilleus løbe om kap med en skildpadde.

Skildpadden får et forspring på 100 meter, og da Achilleus selv har løbet 100 meter, er skildpadden nået 10 meter længere. På den tid Achilleus løber de næste 10 meter, er skildpadden kommet en meter længere, og sådan fortsætter tankeeksperimentet. I dette matematiske paradoks vil Achilleus altid komme sidst til målstregen, selvom han løber hurtigst.

"Narcissus med andre ambitioner", 2016 (Glaseret porcelæn) | Foto © I DO ART Agency.

En anden reference til det ældgamle Grækenland finder vi i værket Narcissus med andre ambitioner (2016), som er Kristalovas fortolkning af myten om Narcissus. I den oprindelige fortælling lader guderne deres vrede regne ned over den unge, smukke Narcissus, fordi han afviser dem som elsker ham. Gudinden Nemesis lader Narcissus se sig selv i spejlingen fra en sø, hvor han øjeblikkeligt forelsker sig i sit eget spejlbillede. Der sidder han så til han visner og bliver til en blomst (Narcis).

Blomsten er et gennemgående symbol for Kristalova, og i Blå viol (2016), Indian Prince (2017) og Den mindste lilje (2017) får blomsterne menneskelige træk og egenskaber. Særligt sidstnævnte leder vores tanker i retningen mod Disneys Alice i Eventyrland og de narcissistiske blomster, der afskriver Alice som ukrudt og skubber hende ud af haven, fordi hun er anderledes.

"I ét rum", 2016 (Delvist glaseret stentøj) | Foto © I DO ART Agency.

Et blik på det komplekse
Vi bliver ved med at cirkulere omkring den sære konstruktion, og rundt om ethvert hjørne dukker nye bekendtskaber op, der kræver vores opmærksomhed. Der er utroligt meget at gå på opdagelse i i Kristalovas univers, og tiden går hurtigt, imens vi lader os fordybe.

"I ét rum", 2016 (Delvist glaseret stentøj) og "Næseabe", 2016 (Glaseret porcelæn) Klara Kristalova | Foto © I DO ART Agency.

"Kid", 2017 (Glaseret stentøj) | Foto © I DO ART Agency.

"Stenhoved", 2016 (Delvist glaseret stentøj) | Foto © I DO ART Agency.

Vi træder nogle skridt tilbage og betragter igen udstillingens centrale installation. En del af strukturen indgik i Kristalovas seneste soloudstilling Slottet, som fandt sted på Galleri Magnus Karlsson i Stockholm tidligere på året – men hvad skal den mon egentligt forestille?

"Pigen på toppen", 2016 (Delvist glaseret stentøj) og "Døden", 2017 (Glaseret stentøj) | Foto © I DO ART Agency.

I den lille skitse (som vi nævnte tidligere) peger Kristalova på installationen som et slot, et tårn, et bjerg eller en mellemting mellem de tre. Det kunne også minde lidt om et udbrændt sankthansbål, eller måske er det i virkeligheden en form for krop. På toppen står et hult kvindehovede, Pigen på toppen (2016), som en maske vi skal kigge igennem. Ned igennem den mørke krop er der hulrum og hylder med værker, der repræsenterer aspekter af den menneskelige eksistens. Måske fører Kristalova os på denne måde ind i hendes syn på verden og livets kompleksitet.

"Snebold", 2016 (Glaseret stentøj) | Foto © I DO ART Agency.

En mellemting mellem et bjerg og et tårn
Som fabeldyr fra myter og gamle eventyr fungerer Kristalovas figurer som formidlere af budskaber, der er for abstrakte til det skrevne ord. De peger på aspekter af alt det, der er menneskeligt og hjælper til forståelsen af det komplekse. Det handler ikke om det gode eller det onde, men om årsager, gråzoner, processer og mellemstadier. Overgangen mellem barn og voksen, balancen mellem det fascinerende og det farlige, eller stadiet mellem liv og død. Balancen eksisterer i dobbeltheden, et sted mellem det naturlige og det menneskeskabte – som en mellemting mellem et bjerg og et tårn.

Find udstillingsinfo i vores kalender her