...OG HVAD DER ELLERS RØRTE SIG I SEPTEMBER

Documenta-underskud, tegninger der ikke blev vist, et lukningstruet kunstakademi, kunstnerløn og meget mere. September er fløjet afsted, så her samler vi op på noget af alt det, der rørte sig på kunstscenen – i ind- og udland – den seneste måneds tid.

Det tidlige efterår er et af de travleste tidspunkter i kunstscenens årshjul, og denne september har bestemt ikke været en undtagelse. Måneden er fløjet afsted, og alligevel føles det kun som et øjeblik siden, at vi rev den sidste sommerdag ud af kalenderen. Nu kigger vi tilbage på en måned, der har drejet sig om kunstmesser og kunstakademier, løn og ledighed, et tocifret millionunderskud og Dali’s opgravede korpus. Hold fast og læs med her.

Lukning af Det Fynske Kunstakademi?
Vi starter herhjemme, hvor usikkerheden om Det Fynske Kunstakademis fremtid endnu engang er blusset op. Akademiet står i den kedelig situation, at det skal rykke ud af dets nuværende lokaler til sommer, for at museet Brandts kan udvide, og samtidig tvivler Odense kommune på, om det tilskud som de ellers har ydet til skolen i næsten 30 år overhovedet er lovligt. Hvis Odense trækker deres driftsstøtte ryger det statslige tilskud, og så er det meget svært at drive en uddannelsesinstitution.

På et byrådsmøde i slutningen af måneden var der enighed om, at der skal findes en fremtidssikret løsning for skolen, men det er stadig uklart, hvordan det hele ender. Vi håber på det bedste, for vi kan ikke undvære nogle af de kun få kunstuddannelser vi har.

Kunstnerløn og ledighed til debat
Men det er ikke kun Det Fynske Kunstakademi, der har været til debat. En undersøgelse fra foråret foretaget af Kulturministeriet viser nemlig, at kunstakademiernes dimittender har en markant højere arbejdsløshed efter ti år end andre af ministeriets uddannelser (såsom konservatorierne eller filmskolen). Denne sag minder os meget om en lignende situation fra 2015, hvor den politiske stemning vendte sig mod designskolerne, fordi man fokuserede på tal og statistikker og manglede viden om arbejdsforhold.

På Kunstkritikk redegjorde Pernille Albrethsen for undersøgelsernes fejl og mangler og slog et vigtigt slag for kunstnerne, som alt for ofte glemmes, når det kommer til helt grundlæggende vilkår som løn.

Breaking: en tegning bliver ikke vist i Viborg
Endnu engang har medierne formået at gøre et frygteligt stort nummer ud af noget, som egentligt ikke var så spektakulært. I septembers sidste weekend åbnede Skovgaard Museet i samarbejde med Kvidemuseet og Museet for Religiøs Kunst udstillingen Billedstorm: Blasfemi, Køn og Fremmedhed  – denne sag handler dog faktisk slet ikke om, hvad de gjorde, men snarere om hvad de ikke gjorde. På Skovgaard Museet havde man nemlig valgt ikke at præsentere Jyllands Postens tegninger af profeten Muhammed på deres del af udstillingen om blasfemisk kunst. Og huhej, vilde dyr, så var Inger Støjbergs iPad i overskrifterne alle vegne.

“Med udstillingen vil vi gerne demonstrere, at der er en mangfoldighed af emner og motiver, der kan debatteres i forhold til blasfemi og ytringsfrihed, og at der er mange nuancer i den debat. Den  mangfoldighed og de nuancer mente vi ville gå fløjten, hvis vi viste Muhammed-tegningerne; vi  ønskede ikke, at de ville være det eneste, der var fokus på. Det er næsten ironisk, at det eneste, der foreløbigt har været fokus på, er, at vi IKKE viser dem,“ skrev museumsleder Anne-Mette Villumsen i en pressemeddelelse. Vi vil gerne give thumbs-up til museet for en positiv håndtering af en ustyrlig debat, og vi krydser fingre for, at nuancerne får plads, når (billed)stormen har lagt sig.

Note: Stort set samtlige medier har skrevet om sagen, men vi har ikke kunnet finde noget særligt fornuftigt at linke til. Men smut forbi Viborg, hvis du er interesseret i at se andet end Muhammed-tegninger og Inger Støjbergs iPad.

Post de københavnske kunstmesser
Inden vi fortsætter til kort nyt fra resten af verden, skal vi lige vende de københavnske kunstmesser, der løb af stablen de første dage i september. Chart og Code har nu begge markeret sig som faste og vigtige begivenheder i kunstkalenderen, og derfor har det også været interessant at følge med i kunstmediernes skriverier post den store messeweekend.

På Kunstkritikk var der ros til begge messer, men skribent Louise Steiwer afrundede med en efterspørgsel på en anelse mere synergieffekt, mens man på Kopenhagen brugte en del plads på at anklage Code for at være uden ambitioner og et udspekuleret led i en byudviklingsstrategi. Vi formulerede vores egne refleksioner i artiklen “Kære kunstmesser, kunst er ikke en konkurrence”, hvor vi beskrev, hvorfor vi synes, at begge messer er vigtige, og hvordan at et stærkere samarbejde vil kunne gavne hele kunstscenen.

Documenta – kunstkritik og millionunderskud
D. 17. september lukkede Documenta i Kassel, men det viste sig, at der havde været usikkerhed om, hvorvidt den 14. udgave af gigant-udstillingen overhovedet skulle have lov til at fortsætte til den planlagte slutdato. Grunden var, at holdet bag havde opbygget et underskud på 7 millioner euro (omkring 52 millioner kroner!) og ført den traditionsrige udstilling helt ud til kanten af konkurs. Documenta blev grebet i kraven af et lån fra Kassel by samt delstaten Hesse. Nu skal det undersøges, hvordan det kunne gå så galt, og der skal udtænkes løsninger for udstillingens fremtid.

Heldigvis har Documenta 14’s sidste timer ikke kun været præget af snakken om de økonomiske udfordringer. Kunsten har også været til debat, efter at den tyske kritiker Hanno Rauterberg anklagede Documenta for at fokusere alt for meget på identitet, oprindelse, etnicitet og køn frem for form, komposition og originalitet. Hans artikel blev udgivet i en oversat version i Information i slutningen af august, og både Henriette Bretton-Meyer (kurator, Kunsthal Charlottenborg) og Sanne Kofod Olsen (rektor, Det Kongelige Danske Kunstakademi) kommenterede på Rauterbergs artikel.

Det blå værelse der viste sig at være lilla
I starten af september afholdte den internationale museumssammenslutning ICOM deres triennale konference i København, og i den anledning afslørede Van Gogh museet i Amsterdam en overraskende opdagelse. Ved hjælp af nye konservator-videnskabelige teknologier har man fundet ud af, at væggene i “Soveværelset i Arles” ikke var blå, da Van Gogh malede billedet i 1888, men lilla! Politikens Camilla Stockmann mødtes med Ella Hendricks (professor, University of Amsterdam) til en snak om konservering og bevaring og skrev en lang og grundig artikel, som absolut er anbefalelsesværdig.

Salvador Dali blev gravet op, men var datteren hans?
I den arkæologiske afdeling finder vi en absurd sag, der har strukket sig over et årti og kredset om den 61årige spåkone Pilar Abels utrættelige forsøg på at bevise sit slægtskab til surrealisten Salvador Dalí.

Abel var overbevist om, at hun var resultatet af en affære mellem Dalí og hendes mor, og hun mente faktisk, at ligheden var så slående, at “the only thing I’m missing is a moustache.” I sommeres gravede man så endelig Dalís korpus op, og selvom overskægget endnu var intakt, viste DNA prøver, at Abels formodninger absolut intet havde på sig.

Og til sidst...
... vil vi lige give en high-five til Anna og Esben Weile Kjær, som har fået til opgave at kuratere næste års udgave af Alt_Cph, som er Københavns messe for kunstnerdrevne og alternative udstillingsplatforme, og som afholdes til maj. Vi glæder os til at se, hvad i finder på. Også stort tillykke til Overgaden, som fik tildelt 2,4 millioner til udstillingsprogrammet 2018-20 af Det Obelske Familiefond, og til Kunsthal Aarhus med de 100 år som kunstinstitution.

Det var lidt af det, der rørte sig i september. Hvis du synes, vi mangler noget, så tøv ikke med at smide en kommentar herunder. Måske har du hørt om noget vigtigt/spændende/sært/eller dumt, som vi har misset. Vi glæder os til at se, hvad oktober har at byde på. :)

Forsidefoto: I DO ART Agency.

Rikke Luna (f. 1988) og Matias Albæk-Falk (f. 1988) er stiftere af idoart.dk, og driver derudover formidlingsbureauet I DO ART Agency samt I DO ART Books.