NÅR EN FORUDANTAGELSE BLIVER INDFRIET

I 2 uger har jeg nu arbejdet i et hjemsøgt rum på Godsbanen. Jeg deler det med Hans Tietze og to andre fyre. Her er 3.5 meter fra gulv til loft, og væggene er plasteret til med gamle og nye værker.

Mit visuelle univers har i flere år smadret mit værelse, og hvis man spørger min mor, får jeg på ingen måde depositummet tilbage. For næsten to år siden var I DO ART (/Rikke Luna & Matias) inde på mit værelse. Lige fyldt 16 og med langt lyst hår åbnede jeg min værelsesdør til et uskyldigt og umiddelbart rum, fyldt med skyer og nips alle steder.

Konstant at udvikle mig selv og mine horisonter er mine visioner med atelieret. En forudantagelse der er blevet indfriet. Meget er sket siden efteråret 2012, og det afspejler sig også i mine motiver. Især efter min sidste udstilling “grid – not so perfect” føler jeg mig i konstant udvikling. Den store del af min væg i atelieret er måske det bedste, der er sket for mig længe.

All photos by Rikke Luna & Matias © I DO ART Agency.

Når jeg er sur, når jeg er glad, og når jeg er ked af det, er det den væg, det rum, der er den bedste terapi. Med mig selv og min indre biograf som muse, maler jeg hvad der falder mig ind, og jeg prøver konstant forskellige ting af. Hans og jeg leger, danser og løber rundt med parykker på, snakker i vores roller og lever i en lille, lukket verden. Nogle gange i en halv time, andre gange en hel dag. Torsdag d. 19 juni kl. 17.00 åbner vi så dørene op og inviterer folk ind i vores lille univers.

Signe Høi (f. 1996) er kunstner. Signe har bidraget til idoart.dk siden 2014.