MELLEM DAGPENGE OG BØRNEBØGER

I sommeren 2015 blev jeg færdig som illustrator fra Danmarks Designskole i København, eller som det hedder nu; KADK. Det var en dejlig følelse at afslutte noget, som man har brugt 5 år på, og med et projekt som havde taget 5 måneder. Jeg havde glædet mig ret meget til at blive færdig og komme ‘ud i det virkelige liv’ som det hedder, i takt med at ordene ‘glæd dig’ jævnligt kom fra kolleger, som selv arbejder som illustratorer. Alt dette på trods af den uvished, som jeg gik med, og som jeg vidste ville præge en stor del af mine tanker det første stykke tid som nyuddannet.

Disse tanker vekslede mellem “det skal nok gå, det bliver fedt!” og “Shit, hvad hvis det ikke går?!” Rent økonomisk skulle det jo nok gå, for man er jo så heldig at kunne blive hjulpet igang af sin A-kasse, hvilket jeg er utroligt taknemmelig for! Det var mere følelsen af ikke at kunne slå til; ikke at være god nok til det, som jeg nu havde uddannet mig som.

Nu skriver vi januar 2016, og hvordan er det så egentlig gået? I forhold til at man siger, at det tager et par år, før at man som illustrator kan få det hele til at løbe rundt, synes jeg, at det er gået over al forventning. Jeg har haft masser at lave, både betalte opgaver og personlige projekter, men med det sagt, så har der selvfølgelig været perioder, hvor jeg gerne ville have haft flere opgaver, hvor jeg virkelig har følt, at alt bare stod stille, og hvor jeg i et svagt øjeblik har synes, at fremtiden så sort ud.

Men hvad har jeg så lavet?
De første 1-2 måneder efter min afgangseksamen lavede jeg alt andet end at tegne. Jeg tog på ferie og spillede en masse beachvolley, som er min fritidshobby. I løbet af august flyttede jeg ind på tegnestuen Kulkælderen, hvor der sidder en masse dygtige tegnere. Da jeg endelig havde fundet lysten til at komme igang med tegneriet igen, gik den første periode meget med personlige projekter og at få sendt mit portfolio ud og skabt nogle kontakter.

Mit afgangsprojekt, som var en børnebog med titlen “En kattepigen“, syntes jeg fortjente en reel chance, så jeg sendte det til en redaktør på forlaget Carlsen. Responsen var åbningen til én af mine første større opgaver; nemlig at skulle illustrere en ny børnebog. Mit afgangsprojekt skulle, for at kunne realiseres hos dem, skæres en del ind til benet, og på det tidspunkt kunne jeg ikke overskue at beskæftige mig yderligere med det. Istedet blev jeg tilbudt at illustrere en historie, skrevet af børnebogsforfatter Kim Fupz Aakeson, hvilket jeg blev pænt begejstret over. Og oven i hatten havde jeg belemret stort set alle forlag i Danmark med mails, hvoraf et andet lille forlag var så søde at skrive tilbage. De spurgte mig, om jeg ville lave et testopslag til en bog med såkaldte lejlighedsrim, om en masse skæve og spøjse skæbner der bor i forskellige lejligheder. Jensen & Dalgaard, som forlaget hedder, kunne heldigvis godt lide mit forslag, og pludselig skulle jeg illustrere to børnebøger sideløbende!

Proces og opslag fra børnebogen “Drengen der talte alting” af Kim Fupz Aakeson.

Jeg havde ret frie hænder til begge projekter, og sendte løbende skitser for at være sikker på, at de kunne lide mine idéer. Hos Jensen & Dalgaard mødtes jeg med forelægger og forfatter Kathrine Assels og gennemgik idéer omkring opsætning og layout, da dette var ret essentielt for historien. Det var rigtig rart at få positiv respons på mit arbejde, mens vi gennemgik det ansigt til ansigt.

Selve arbejdet med en børnebog havde jeg til dels beskæftiget mig med i mit afgangsprojekt, men det var noget lidt andet at arbejde med andres tekster. Heldigvis var begge redaktørerne rimeligt åbne omkring, at jeg bare ‘selv-fabulerede’ i mine illustrationer, og det gjorde det til en ren fornøjelse at tegne. Jeg forsøgte i hvert fald at tilføje en masse elementer, som kunne være med til at gøre historierne endnu mere interessante. Jeg må indrømme, at jeg ikke tænker synderligt meget over, hvilken alder en læser har, hvilket heller ikke indgik i opgavebeskrivelserne. Det gjorde, efter min mening, at jeg arbejde meget mere frit omkring karaktererne og de forskellige elementer. Det var sjovt, og jeg glæder mig til, at den næste børnebog banker på døren. “Drengen der talte alting” udkommer i marts, og den anden bog udkommer til september. Jeg glæder mig til at se mig selv på tryk.

Sideløbende med de to børnebøger har jeg lavet nogle andre småting; et par magasinopgaver, live-painting til MallWall (hvor jeg var så heldig at vinde en rejse til Tokyo!) og så har jeg startet et muligt samarbejde med en vinbar. Det er forskellige, men alle sjove, opgaver, som er med til at styrke min illustrationsbusiness og skaber et større netværk. På et eller andet tidspunkt har man forhåbentligt fået skabt sig en form for kundegruppe, der jævnligt vender tilbage med opgaver, så man kan få en form for flow i sit arbejde. Et flow der gør, at man kan veksle mellem de korte og lange opgaver, samtidig med at det hænger sammen økonomisk.

'Live-drawing’ fra Malmö Stadtsbibliotek i samarbejde med Gustaf Holtenäs, kurateret af Little Finger Magazine.

Uddrag af gavekort til Ravnsborg Vinbar.

Status lige nu er, at jeg stadig veksler mellem den her usikkerhed for fremtiden og tanken om, at det sgu da går meget godt, og at det nok skal gå. Sjovt nok er den første tanke mest til stede, når der ikke lige er en betalt opgave i farvandet. Derfor er det også vigtigt for mig at holde mig igang med personlige projekter, som jeg kan vende tilbage til i ny og næ. Heri genopstår glæden også hurtigt i et projekt, som man førhen måske var kørt sur i. Om lidt tager jeg til Tokyo, og så vil jeg glemme usikkerheden og glæde mig til de spændende opgaver, der måske ligge i min mail, når jeg kommer hjem. For det tror jeg på, at der gør.

Min arbejdsplads hos kontorfællesskabet Kulkælderen.