MASTER | EN KATTEPIGEN

Som det sidste i min afgangseksamen spurgte min vejleder mig, om jeg er forfatter eller illustrator. Jeg svarede, at jeg nok er en visuel storyteller, men det var nok mest fordi, at jeg ikke helt vidste, hvad jeg skulle svare.

Det korrekte svar er vel, at jeg er illustrator. For det er jeg jo. Endda en færdiguddannet én af slagsen, da jeg færdiggjorde mit afgangsprojekt på KADK den 11. juni 2015. Spørgsmålet kom som et resultat af præmissen for mit projekt; jeg ville undersøge mulighederne som illustrator i at udvikle en visuel historie. I stedet for at have en færdig historie at lave illustrationerne ud fra, ville jeg undersøge, hvad jeg kunne få ud af at udnytte de visuelle kompetencer og arbejdsmetoder, som man bruger som illustrator.

Hvis man kan skrive sig frem til et manuskript, kan man måske også tegne sig frem til et, og endda få et resultat som man ikke havde tænkt sig til fra starten af. Selve skrive- og tegneprocessen skulle være en vekslende proces, hvor jeg ville udvikle historien både ved at skrive men også ved at tegne mig frem til handlinger og situationer. Det skrevne skulle inspirere til det tegnede, og tegningerne skulle inspirere til teksten. Det blev en kaotisk og kreativ proces, som var både inspirerende, lærerig og svær.

Skitse til “En Kattepigen”.

Før jeg gik igang med selve afgangsprojektet, havde jeg allerede nogle idéer til historien, så der var altså en form for plot fra begyndelsen. Et plot som dog ændrede sig sidenhen på grund af den lidt omvendte proces. Ud fra de første idéer kunne jeg skrive en masse sporadiske og spontane ting ned, men jeg forsøgte ikke at tænke for meget over resultatet.

Ved at vende denne fremgangsmåde om begyndte jeg at skitsere og tegne, både med mine allerede eksisterende idéer i hovedet, men også totalt uafhængigt af dem. Jeg lod mig inspirere af ting, som jeg fandt spændende, og brugte dem til at udvikle det visuelle univers og karaktergalleriet. Idéen var at prøve at frembringe forskellige situationer eller handlinger i historien, gennem tegningerne, og derved at opdage ny vinkler på fortællingen.

Illustration til "En Kattepigen".

Med denne arbejdsmetode var det naturligt, at der ville komme huller i historien, da der ikke rigtig var nogen ‘opskrift’ fra starten af. Jeg skrev og tegnede fra forskellige udgangspunkter. Disse huller kunne jeg udfylde ved at udnytte det, jeg er god til; nemlig at tegne. Hvis jeg havde en spændende skitse, eller karakter, liggende, prøvede jeg at forestille mig dennes rolle, og pludselig kom jeg frem til en form for handling, som kunne udfylde hullet i historien. Samtidig, hvis jeg havde en idé omkring et spændende scenarie, rent visuelt, kunne jeg med lethed indpasse det, fordi jeg selv havde rollen som både forfatter og illustrator.

Skitse til “En Kattepigen”.

Selve processen var både ny og spændende for mig, men samtidig også genkendelig. Jeg har altid brugt den visuelle fortælling i mit arbejde på den ene eller den anden måde, så derfor var det også ideelt at udforske, hvordan jeg ville bruge det i en proces, hvor dét at skrive fyldte ligeså meget som tegningen. Det sværeste, ved den fælles skrive- og tegneproces, var nok at separere de to dele 100 %. Selvom jeg forsøgte at tegne uafhængigt af det skrevne (og omvendt), var det nærmest umuligt ikke, underbevidst, at have det i tankerne, men det var fedt at prøve at tvinge sig selv til at glemme de allerede eksisterende idéer.

Illustration til "En Kattepigen".

Resultatet blev en børnebog, til børn i alderen 7-10 år (og alle barnlige sjæle), med et væld af forskellige og detaljerige illustrationer at gå på opdagelse i. Jeg fokuserede på at skabe sammenhæng og dynamik gennem forskellighed i illustrationerne, som derfor er meget forskellige i udtrykket. Farvemæssigt har jeg dog prøvet at holde en rød tråd, samtidig med at karaktererne selvfølgelig er skabt over et gennemgående tema. Derudover eksperimenterede jeg med at gøre transparente sider af kalkepapir til en del af historien. På de steder, hvor de indtræder, er der en illustration, som blander sig med siden nedenunder, og som skaber en handling eller situation, som bliver en del af historien.

Kort fortalt handler historien “En Kattepigen” om pigen Halley og hendes kat, Halebob, som tager ud på en rejse i en slags underverden, der ligger under byens kloakker. Halebob vil gerne finde en kat, som er forvundet, og Halley vil gerne bare være en kat ligesom Halebob. Pludselig er de to ude på et eventyr, hvor de må ofre noget af sig selv og tage beslutninger omkring deres personligheder, i en verden hvor alt er omvendt, og hvor intet rigtig er, som man tror. “En Kattepigen” er en klassisk, fantastisk fortælling om venskab, mod og drømme.

Bogen er ufærdig, da hele min proces gjorde, at jeg fik skrevet en lidt længere historie end tiltænkt, og derfor nåede jeg ikke at lave alle illustrationerne færdige. Jeg håber og regner selvfølgelig med at færdiggøre min bog i fremtiden.