MASTER | DIGITAL REALISM

Hej, jeg hedder Emilie Carlsen, er 30 år og nyuddannet grafisk designer fra visuel kommunikation og kultur på KADK i Kbh, hvor jeg også bor. Jeg er opvokset i Svendborg på sydfyn. Jeg tog min BA på Designskolen i Kolding, men søgte til København for at kunne kombinere min specialisering på min kandidat med min store interesse for tekstildesign.

Mit afgangsprojekt “Digital Realism” tager udgangspunkt i en digital tekstilprinter og hvilke muligheder og potentialer denne har i mit arbejde som visuelt billedskabende designer. Udfra tanken om “Augmented Reality” – en udvidet virkelighed, hvor det digitale bliver en forlængelse af vores fysiske virkelighed, har jeg søgt at skabe en række billedlige eksperimenter, set som en samling i 3 dele (en tekstil bog, en række tekstile plakater og en film), for at demonstrere det æstetiske potentiale af denne udvidede virkelighed der opstår mellem det det digitale og fysiske, mellem det uhåndgribelige virtuelle data og det taktile stof.

Proces.

Ifølge Nathan Jurgenson (en amerikanske sociolog) kan man ikke længere skelne mellem en teknologisk eller organisk virkelighed, et digitalt eller fysisk enten eller, men snarere et både og. Der er ikke længere perspektiv eller logik i at tale om at være online eller offline, når teknologien nu er blevet en forlængelse af vores krop og virkelighed, med ny visuel information alle steder der ændrer vores fysiske tilstedeværelse i verden. En interaktion mellem medier, der gensidigt påvirker os, og som er med til at forme vores måde at kommunikere på – og ændrer vores materialitetsforståelse gennem de digitale og fysiske mønstre, vi færdes i.

Proces.

Jeg har forsøgt at arbejde metodisk indenfor samme verden, som materialet til mine billeddannelser er skabt, nemlig i mødet mellem den digitale og fysiske. Jeg har derfor både brugt min mobil og computer til billedskitsering og redigering. Fordi det blandt andet er her, at vores to verdener sammensmeltes rent konkret, og viser hvordan det digitale bliver en stadig større forlængelse af vores krop, virkelighed og tanker. Arbejdet med motiverne har været af meget flydende karakter, idet både billeder og metoder smelter sammen og har været brugt eksperimenterende ind og ud af hinanden. Rent konkret har jeg brugt det samme billedmateriale i alle undersøgelserne, netop for at skabe en reference til vores billedkultur lige nu med en fortættet ophobet stil.

Proces.

Jeg har altså både arbejdet digitalt og analogt, med printede tekstiler fra en tekstilprinter og forskellige tekstile trykteknikker såsom udbrænding, hvidætse og svulme. Alle teknikker, der er benyttet, er med til at skabe en ekstra dimension til stoffet – eller en illusion om en ekstra dimension til billedet på stoffet. En teknik, som det ikke er muligt kun at digitalprinte sig til, men som markerer sig som den sammensmeltning, der netop sker mellem vores fysiske verden og den digitale. På den måde skal alle arbejder med tekstilerne ses som en samlet del, en samlet proces, hvor der ikke er tale om nogle unika værker, men hvor alt deler samme udgangspunkt, samme digitale dna, og dermed er en række eksperimenter set i forlængelse af hinanden.

Proces.

I undersøgelserne mellem den grafiske digitale verden og den tekstile, har jeg forsøgt at skabe mine egne metoder, gennem billedbaserede tekstiler, der bygger på farveundersøgelser og analoge trykmetoder, fremfor arbejdet med billedet som ikon eller værk, eller mønsteret sat i rapport. Det er det serielle, der interesserer mig. Derfor forholder jeg mig stadig til gentagelsen i mit arbejde (de samme teknikker afprøvet og undersøgt igen og igen på forskellige kvaliteter), ligesom jeg bevidst arbejder med mønsteret som effekt med dets fortættede natur med lag på lag.

Emilie Carlsen “Digital Realism”.

Om bogen:

Bogen repræsenterer det mangfoldige, serielle lag som det digitale er, og potentialet set ift. hinanden. En undersøgelse af den digitale æstetik – sammensmeltningen/symbiosen mellem teknologi og menneske.

Bogens sider er udvalgte arbejder fra hele min tekstile proces, og derfor grundlaget for de 2 andre dele i samlingen; filmen og de tekstile plakater. Gennem forskellige teknikker på forskellige kvaliteter (eks. silke, satin og viskose) med forskellige mønstre/former. Et fysisk bibliotek/en samling af visuelt materiale jeg ikke ville have kunnet skabe uden det digitale.

Som en kopi på kopi; en pøl af visuelt digitalt materiale, der genererer nye billeder hele tiden, har jeg arbejdet med tilblivelsen af mine tekstiler. Ud fra det ene mønsterbillede opstod materiale til det næste osv. Repræsentationer af den sammen digitale suppe. Den ene form morfer til den næste, og som en digital collage bliver de tekstile undersøgelser billeder på den digitale virkelighed, der omgiver os alle vegne med en konstant foranderlighed og strøm af billeder. Vi sampler og zapper mellem billeder i lag-på-lag-struktur, hvor de oprindelige motiver forenes, fornyes og forandres til en ny visuel virkelighed. Et visuelt nedslag i, hvordan den moderne teknologi og digitale verden influerer vores liv i en sådan grad, at der opstår en ny form for interaktion mellem krop og computergeneret data. Det er foreningen af de to verdener, som jeg med mit projekt har forsøgt at illustrere.

Jeg har arbejdet bevidst med leg af overflader i en komposition, hvor billedet ophæves af de forskellige niveauer. Det har jeg gjort for at skabe rummelighed i en 2 dimensional flade – illusionen om rum – som man ser det fra skærmen og internettet. Overflader, der sættes i samspil og danner flere lag af forståelse. Mønstre i forskellige flader. Skærm, ramme, billede. Rytmen mellem forskellige elementer, der bevæger sig frit i en given struktur; som et mønster, men uden at være det. Enheder i en samling af flere.

Bogen sætter fokus på detaljen, og er mit projekt set i lille skala, udsat for de samme analoge processer, men på forskellige digitale farveflader og tekstile kvaliteter. En visuel historiefortælling af en skabelsesproces, hvor selve processen bliver en del af det endelige arbejdes udtryk. Bogen er således også en sensorisk oplevelse, hvor der er mulighed for at føle på en digital form.

Positive overraskelser og tekniske udfordringer
Tekstildesign er i høj grad et fag, der kræver fordybelse og tålmodighed, og som er vidunderligt spændende, når man først giver sig hen til det. Jeg har arbejdet med det i forholdsvis kort tid, så det at jeg valgte, at mit afgangsprojekt skulle tage udgangspunkt i mine to interesser (grafisk design og tekstildesign), har i sig selv været en udfordring. Alt mit arbejde til “Digital Realism” har været af meget eksperimenterende karakter, hvor der er opstået flere ting i processen, enten som positive overraskelser, jeg bare har ladet mig rive med af, eller som tekniske udfordringer. Fælles for begge har krævet, at jeg har måtte give mig fuldstændig hen til både tilfældighedernes spil og en god portion seriøs nørderi med mange forsøg, for at få tingene til at sidde lige i skabet.

Hele samlingen kan ses på KADK’s afgangsudstilling indtil d. 16. :)

Forhåbentlig bringer fremtiden en masse spændende projekter med sig, der udfordrer mig som designer og menneske, og som giver mig mulighed for at samarbejde med spændende mennesker fra forskellige fag over hele verden.