ARBEJDSLEGAT: ET SKULDERKLAP OG ET FRIRUM TIL FORDYBELSE

Snart offentliggøres modtagerne af de billedkunstneriske arbejdslegater, som hvert år uddeles af Statens Kunstfond, men for at blive lidt klogere på arbejdslegaternes vigtighed har vi spurgt 12 billedkunstnere om, hvilken betydning støtten har haft for dem og deres kunstneriske arbejde.

Siden oprettelsen i 1964 har Statens Kunstfonds fineste opgave været at fremme dansk kunst, og i alle årene har fonden uddelt arbejdslegater direkte til skabende kunstnere. Arbejdslegaterne (som hvert år uddeles til billedkunstnere, arkitekter, forfattere, filmskabere, designere, musikere og scenekunstnere) udgør i dag 15% af kunstfondens samlede midler og er anderledes end andre støtteordninger, fordi de gives på baggrund af en hel kunstnerisk praksis i stedet for til et bestemt projekt. Formålet med de frie midler er at understøtte kunstnerisk udvikling og forskning, og at give kunstnerne et motiverende skulderklap og et frirum til fordybelse. Du kan se, hvem der modtog arbejdslegaterne i 2017 her.

På trods af de gode hensigter mødes legatordningen også af kritik. Senest har Dansk Folkeparti foreslået en større omlægning af Statens Kunstfond, som blev behandlet i Folketinget tirsdag d. 10. april 2018. Forslagene handler dels om at erstatte Statens Kunstfond med seks regionale fonde (B80), at sløjfe de frie midler der uddeles direkte til kunstnerne (B81), at indføre folkeafstemninger om kunst i det offentlige rum, at lukke ned for støtten til udenlandske kunstaktiviteter, og så skal de livsvarige hædersydelser erstattes med en hæderspris, måske uddelt i samarbejde med Kongehuset (B84). I første omgang er forslagene ikke blevet vedtaget, men de vil tilsyneladende blive inkluderet i en større drøftelse af kunstfondens fremtidige organisering til efteråret. Debatterne fra Folketinget kan ses eller læses i deres fulde længder her (B80), her (B81) og her (B84).

Statens Kunstfond får ofte kritik for deres måde at uddele midlerne på, men her vil vi fokusere på den forskel, som pengene gør for dem, der modtager støtten. Derfor har vi spurgt en række billedkunstnere, som alle modtog et arbejdslegat sidste år, om hvad det betød for dem, hvad denne særlige støtteordning kan, og hvorfor de mener, at de frie, statslige midler er vigtige.

☞ Før hver besvarelse vil du kunne se et par eksempler, i fotos, på værker eller udstillinger, som hver kunstner eller kunstnerduo har lavet i perioden 2016-2018. Derudover introducerer vi med et par ord om vores eget forhold til det kunstneriske arbejde.

AMALIE SMITH (F. 1985)

Uddannelse: Forfatterskolen og Det Kongelige Danske Kunstakademi.
Tildelt arbejdslegat i 2017: Det 3årige arbejdslegat på 855.000 kr.

Langt de fleste af Statens Kunstfonds legater er på 50-150.000 kr, men hvert år uddeles også få treårige arbejdslegater til kunstnere, der har gjort sig helt særligt bemærkede. Sidste år valgte legatudvalgene for billedkunst og litteratur at gå sammen om at tildele Amalie Smith et af de særlige legater på grund af hendes grænseophævende tilgang til fagene.

Vi husker særligt hendes afgangsværk Eyes Touching, Fingers Seeing (2015) for dets poetiske beskrivelse af en igangværende sammensmeltning af mennesket og computeren. Senest har hun udsmykket Ørestad Gymnasium med de tre billedtæpper Machine Learnining I, II, III, der reflekterer over vævekunsten, som forløber for moderne computerteknologi.

Amalie Smith, Machine Learning I, II, III (Tre digitalvævede billedtæpper. Udsmykning på Ørestad Gymnasium, 2018). Foto: David Stjernholm.

Hvad har det betydet for dig at modtage et arbejdslegat?
Det har betydet, at jeg har fået mere tid til at arbejde med det, jeg selv definerer og sætter i gang. Både kunst- og litteraturverdenen er fuld af initiativrige mennesker med gode idéer, og man bliver nemt sat i gang med opgaver – fx at skrive tekster, der skal forholde sig til noget bestemt eller bidrage til udstillinger i bestemte kontekster. Det kan helt klart være en gave at få sådan nogle invitationer, men laver man ikke andet end det, så siger min erfaring mig, at man risikerer at komme langt væk fra dér, hvor det væsentlige opstår – det afsøgende arbejde, hvor man fx har tid til at smide første, andet eller tredje udkast ud og starte forfra. Hvis der ikke fandtes arbejdslegater, ville jeg og mange andre ende med at løse opgaver for institutioner, redaktører og freelancekuratorer på fuld tid og i sidste ende løbe tør for det råstof, der var grunden til, at vi blev inviteret.

Hvad kan arbejdslegaterne, som andre legater ikke kan?
Andre legater som fx produktionslegater er ofte bundet til konkrete projekter og hele den proces, der ligger i at ansøge – det har sin egen logik og bliver hurtigt meget målstyret. Det oplever jeg selv, idet jeg typisk skriver en produktionsstøtte-ansøgning et halvt år i forvejen, og da det ikke er tilladt at afvige meget fra den, handler det derfra mest om at eksekvere det planlagte. Det er ikke så organisk og giver ikke plads til fejl eller at der kan vise sig nye retninger undervejs i processen. Vi må ikke være blinde for, i hvor høj grad ansøgningsprocedurerne er styrende for, hvilke typer kunst, der bliver produceret. I dag kan du som kunstner fx kun søge produktionsstøtte, hvis du bliver inviteret af et udstillingssted, og dermed lægges en afgørende del af den kunstfaglige vurdering ud på udstillingsstederne, som kan have andre målestokke end kunstnerisk kvalitet, fx besøgstal eller deres eget tematiske eller formelle fokus. Nogle typer kunst egner sig ikke til udstilling og lever fx bedre på nettet eller i bøger, men de falder udenfor de gængse støttemuligheder. Desuden giver produktionslegater kun yderst sjældent mulighed for at udbetale løn til kunstneren, hvilket, hvis ordningen stod alene, ville gøre det svært at producere ikke-salgbar kunst. Der er arbejdslegaterne fuldstændigt afgørende – de fungerer som løn til kunstneren og støtte til den frie og udforskende del af kunstnerens praksis.

Hvorfor mener du, at arbejdslegaterne er vigtige?
Arbejdslegater giver en helt anden frihed til selv at forvalte, hvad man gerne vil arbejde med, en frihed til at fejle og afsøge områder, som måske ikke er oplagte, "trendy" eller gør sig godt i skitseform i ansøgningen. Vi har brug for mindre projektledelse og mere mod til at fejle i billedkunsten, hvis ikke den skal ende med at være et artigt spektakel. Arbejdslegater giver de bedste betingelser for at støtte kunstnerne i at holde fast i det mod.

LEA GULDDITTE HESTELUND (F. 1983)

Uddannelse: Det Kongelige Danske Kunstakademi
Tildelt arbejdslegat i 2017: 50.000 kr.

Vores første møde med Lea Guldditte Hestelunds arbejde, var da hun tog afgang fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2015. Dengang modtog hun Charlottenborg Legatet for sit værk Körper 2.0, hvor hun over et år havde transformeret sin egen krop til en kopi af Diskoskasteren i en kritik af præstationskulturen og de umulige skønhedsidealer.

For os formår Leas interesse for materialer og åbenlyse ihærdighed altid at igangsætte en refleksion over objekters muligheder og iboende fortællinger. Leas hidtil største udstilling Consumed Future Spewed Up as Present kan opleves netop nu på Overgaden på Christianshavn.

Lea Guldditte Hestelund, Consumed Future Spewed Up as Present (Overgaden, 2018). Foto: Anders Sune Berg.

Hvad har det betydet for dig at modtage et arbejdslegat?
Helt konkret har legatet for eksempel bidraget til, at jeg har kunne skabe den store soloudstilling/total installation, som vises på Overgaden - Institut for Samtidskunst lige nu. Der er rigtig mange kvadratmeter at fylde ud, som kræver en del af kunstneren – også økonomisk. Men så er det også en vigtig anerkendelse, et skulderklap, hvori der ligger en fin forventning om, at man skal fortsætte med at videreudvikle sit kunstneriske arbejde.

Hvad kan arbejdslegaterne, som andre legater ikke kan?
Da arbejdslegaterne netop er personlige og ikke hængt op på et specifikt projekt, bidrager de til, at den enkelte kunstner (og her er jo tale om rigtig mange forskellige billedkunstnere samt praksisser) får ro til fortsat at forske, dykke ned i og videreudvikle egen praksis. Legaterne bidrager også til, at det er muligt for kunstnere at rejse ud og deltage i udstillinger eller samarbejder internationalt, hvilket gør, at scenen herhjemme ikke bare lukker sig om sig selv og sikrer, at vi har en dansk kunstscene, der ikke stagnerer.

Hvorfor mener du, at arbejdslegaterne er vigtige?
De er med til at sikre en kunstscene og billedkunstnere, der med nye og andre blikke og metoder responderer på og diskuterer det samfund, vi alle er en del af. Som konstant er med til udvikle og udfordre vores måde at tænke, leve og være i verden på. Vi og verden har brug for alternative tænkere.

Jeg synes desuden, at Kirsten Astrup (i en kommentar i en debat på Facebook) sagde det meget præcist: "Kunstnere er ikke arbejdsløse, men meget ofte lønløse". Når billedkunstnere skaber værker og udstillinger på eksempelvis større offentlige kunstinstitutioner (hvilke ofte er gratis og åbne for offentligheden eller har ugentlige åbne besøgsdage), så følger der sjældent en løn med, som reelt kan dække de materialeomkostninger, den produktionstid og det arbejde, der udføres af kunstneren. Her er arbejdslegaterne netop med til at sikre, at billedkunstnere i Danmark får en form for indtægt. Jeg kan virkelig undre mig over, at man politisk mener, det er okay, at kunstnere ikke skal have løn for deres arbejde.

Hvis man, som i forslaget antyder, begynder at give pengene til institutionerne samt putte dem i projektpuljer, vil den billedkunst, der får lov at blive vist desuden ikke gengive en bred faglighed og forskellige praksisser. Forslaget fordrer stik modsat, at billedkunsten skal tilpasse sig, tøjles og udelukkende tænke kortsigtet og projektorienteret.

Er der andet, du har lyst til at tilføje?
Billedkunstnere er jo også med til at sætte andre faggrupper i arbejde. Næsten alle billedkunstnere arbejder sammen med og lønner andre specialister som fx trykkerier, skribenter, rammemagere, tømrere, ingeniører, elektrikere, transportfirmaer, lydteknikere, dansere, kustoder, kunstformidlere… - listen er uendelig!

JENS SETTERGREN (F. 1989)

Uddannelse: Det Jyske Kunstakademi.
Tildelt arbejdslegat i 2017: 50.000 kr.

Jens Settergren arbejder på tværs af formater og medier, altid med et stærkt konceptuelt udgangspunkt. I 2015 havde han f.eks soloudstillingen, Trope, i Aarhus, hvor sitrende grønne radiatorer varmede udstillingsstedet op og simulerede tropiske fornemmelser. Jens er bl.a. engageret i kunstnergruppen og udstillingsplatformen Piscine og har for nyligt skabt en række smukke, ikonografiske neonværker til Hammel Neurocenter.

Jens Settergren, Portal (Udsmykning, Hammel Neurocenter, 2017). Foto: Morten Barker

Hvad har det betydet for dig at modtage et arbejdslegat?
Arbejdslegatet gav mulighed for ro og fordybelse i en intens periode efter akademiet hvor flere udstillinger og en udsmykningsopgave skulle falde på plads. De fleste af projekterne havde ikke det store økonomiske udbytte for mig, så derfor genererede arbejdslegatet en frihed i min hverdag som ellers ikke havde været til stede, og dermed også muligheden for at gå nogle nye veje i mine projekter, og tage større chancer. Desuden føltes arbejdslegatet for mig som nyuddannet billedkunstner som et skulderklap, og en opfordring til at skrue endnu mere op for mine ambitioner.

Hvad kan arbejdslegaterne, som andre legater ikke kan?
Det er min erfaring at mange kunstnere ser arbejdslegatet som det vigtigste af Statens Kunstfonds legater. Det skyldes at legatet ikke er bundet op på en specifik målsætning, og derfor ikke er resultatorienteret, som eksempelvis projektstøtten. Med den frihed følger muligheden for at bedrive kunstnerisk forskning og gøre nye landvindinger i den enkelte kunstners praksis, som det ellers kan være svært at finde de rette omstændigheder for, i en tidsmæssigt og økonomisk presset hverdag.

Hvorfor mener du, at arbejdslegaterne er vigtige?
Legaterne er en anerkendelse af kunstens vigtighed i vores samfund, og samtidig en erkendelse af at kvalitet og markedsvilkår ikke altid går hånd i hånd. Før et kunstværk havner på Louisiana eller Statens Museum for Kunst hvor hundredetusindvis af mennesker udfordres og beriges, har kunstneren med garanti bevæget sig igennem utallige udstillinger og andre projekter, som regel til ingen eller dårlig løn. Arbejdslegaterne kaldes med rette for ”overlevelsespenge” af mange billedkunstnere, og udgør en vital indsprøjtning i mange kunstneres praksis. En eventuel afskaffelse af arbejdslegaterne vil utvivlsomt være endnu et skridt mod afviklingen af Danmark som kulturnation.

Er der andet, du har lyst til at tilføje?
Det er positivt at Statens Kunstfond de seneste år har valgt at give et større antal mindre legater, da det er med til at sikre en diversitet i kunstlivet, og give en håndsrækning til mange yngre billedkunstnere hvor et mindre beløb kan gøre en seriøs forskel.

HESSELHOLDT & MEJLVANG (F. 1974 & 1976)

Uddannelse: Det Fynske Kunstakademi + Det Kgl. Danske Kunstakademi.
Tildelt arbejdslegat i 2017: 2 x 50.000 kr.

Sofie Hesselholdt og Vibeke Mejlvang mødte hinanden på kunstakademiet i 1999, og lige siden har de arbejdet sammen som duoen Hesselholdt & Mejlvang. Deres arbejde tager oftest udgangspunkt i nærværende og komplekse problemstillinger og kropsliggør dem, så det svære bliver nemmere at tale om. Deres produktive praksis resulterede sidste år bl.a. i en samtalestartende udsmykning til Kvindehjemmet på Jagtvej samt udstillinger i Herning, Aarhus, Middelfart, København og Uppsala. I august lavede vi et større portræt af Sofie og Vibeke, som kan læses her.

Vibeke Mejlvang (tv) og Sofie Hesselholdt (th), 2017. Foto © I DO ART Agency.

Hvad har det betydet for jer at modtage et arbejdslegat?
Det betyder, at vi får mindre pres over at skulle tjene penge på vores kunstpraksis. Da vi ikke har den store kommercielle succes, så tjener vi vores penge på et kludetæppe af udstillingshonorarer, salg, vederlagsordningen, udsmykninger og undervisning. Et arbejdslegat giver en bund i vores økonomi, så den altid nærværende økonomiske stress tages lidt af. I sidste ende giver det bedre kunstprojekter, fordi vi frikøbes til at kunne tænke frit.

Hvad kan arbejdslegaterne, som andre legater ikke kan?
Arbejdslegaterne er ikke bundet op på et bestemt projekt. Det vil sige, at alle pengene går direkte til kunstnerne. Hvis man er professionelt udøvende kunstner, så hjælper det med til at få en økonomi til at kunne løbe rundt. For i kunstbranchen er succes paradoksalt nok ikke lig med høj indkomst.

Man kan arbejde ekstremt meget og have en stor national og international karriere og stadig kæmpe med at få en beskeden indkomst hevet hjem. Især hvis man arbejder inden for de medier, der ikke genererer letsælgelige kunst-varer. Det giver én selvtillid, at et statsligt, professionelt udvalg tror på ens arbejde og belønner det. Det motiverer til at fortsætte arbejdet og til hele tiden at yde sit allerbedste. Et arbejdslegat gør, at vi får luft til at fokusere på det vigtige arbejde, vi udfører.

Hvorfor mener I, at arbejdslegaterne er vigtige?
Kunstnernes arbejde er med til at få samfundet til at vokse. Vi debatterer de herskende værdier, politiske og følelsesmæssige problematikker og alle de andre ting, samfundet består af, og som giver sammenhængskraft og fællesskab. Kunstnernes stemme er ekstremt vigtig i et samfund, som ikke bare baserer sig på overlevelse. Vi synes, det er rimeligt, at staten er med til at give noget løn til de hårdtarbejdende kunstnere, for det er meget små honorarer man får, når man udstiller på danske museer og kunsthaller.

Disse udstillinger er arbejde for staten og samfundet, som ikke belønnes særlig højt. Som kunstner er man i en evig kamp for overhovedet at få honoreret sit arbejde, så det er et velkomment skulderklap, at der engang imellem kommer et arbejdslegat, som er ren løn.

Er der andet, I har lyst til at tilføje?
Det er meget vigtigt at bevare arbejdslegaterne, da projektstøtten jo selvsagt støtter projekter, og ikke kunstnerens arbejde. Når man modtager projektstøtte, er der sjældent plads til at give sig selv et honorar ud af beløbet, da der er ekstremt store udgifter forbundet med kunstproduktion.

AMITAI ROMM (F. 1985)

Uddannelse: Det Kongelige Danske Kunstakademi og Kunstakademiet i Wien.
Tildelt arbejdslegat i 2017: 50.000 kr.

Amitai Romm har en researchbaseret tilgang til sin kunstneriske produktion. I efteråret præsenterede han sin udstilling Hibernation på Tranen i Gentofte, hvor ni forstenede trilobitter (fortidsdyr) besad ni enorme paraboler, og duften af kanel og stjerneanis fyldte udstillingsstedet ved hjælp af blæsere fra computere. Amitai er desuden involveret i udstillingsplatformen Primer, der forener kunst og ny teknologi og har til huse hos vandrensningsvirksomheden Aquaporin i Kongens Lyngby.

Amitai Romm, Parable (Udsmykning på Navitas, Aarhus 2017). Foto © I DO ART Agency.

Hvad har det betydet for dig at modtage et arbejdslegat?
Arbejdslegatet har været en helt afgørende støtte, som har bidraget til, at jeg efter min afgang fra Kunstakademiet langsomt har kunnet etablere en nogenlunde sammenhængende arbejdsmetode og hverdag. Helt konkret har dette fungeret ifht. at frigøre en smule økonomi, således at jeg har kunnet arbejde, udvikle projekter, etablere en virksomhed, foretage eksperimenter og materielle undersøgelser, skabe kontakter i udlandet mm. Desuden har det været motiverende rent psykologisk.

Hvad kan arbejdslegaterne, som andre legater ikke kan?
Det er ret essentielt, at denne støtte ikke har været betinget af et specifik projekt men netop er et mere grundlæggende indskud i at udvikle arbejdsmetoder, research og projekter på deres egne præmisser. Dette sikrer en diversificering af praksisser, arbejdsmetoder og forretningsmodeller, som man ikke ville kunne planlægge sig til på et administrativt niveau.

Hvorfor mener du, at arbejdslegaterne er vigtige?
Arbejdslegaterne sikrer en række diverse og nærmest usammenlignelige praksisser en mulighed for at udvikle sig. Jeg kender stort set ikke nogle arbejdsløse kunstnere - kun kunstnere som ikke får løn for deres arbejde. Arbejdslegaterne er et lille korrektiv til den situation.

Mit indtryk er, at forholdet mellem hvor få penge der rent faktisk er tale om kontra hvor meget kunst, forskning, etc. samfundet får ud af det er ret ekstremt, sammenlignet med andre faggrupper.

Er der andet, du har lyst til at tilføje?
Forslaget fra DF er irrelevant i forhold til de udfordringer billedkunstfeltet reelt står overfor. I argumentationen for forslagets berettigelse henvises der ikke til fakta men til holdninger, fordomme og mistænkeliggørelse, som ikke dokumenteres. Forslagets konkrete indhold og model vil ikke sikre mangfoldighed, men tværtimod institutionelt indsnævre den diversitet af praksisser og arbejdsmetoder som arbejdslegaterne i nogen grad understøtter meget godt. Igen og igen ser man denne bureaukratiske mani udfolde sig fra politisk side, og sjovt nok udviser de her en skræmmende mangel på forståelse for det felt, de bilder sig ind at kunne ’mangfoldiggøre’. Desuden tvivler jeg på, at forslaget reelt ville være en omfordeling af ressourcer - hvor har DF mon tænkt sig at finde økonomien til udvikling, design og vedligeholdelse af deres top-bureaukratiske ‘online portal’?

LOUISE HAUGAARD JØRGENSEN (F. 1988)

Uddannelse: Det Jyske Kunstakademi.
Tildelt arbejdslegat i 2017: 75.000 kr.

I sin kunstneriske praksis undersøger Louise Haugaard Jørgensen, hvordan at vi gennem sansning, sprog og fortolkning oplever verden omkring os. Louise bruger bl.a. lyd, skulpturelle objekter og tegnsprog i sine performative værker, og vi fanges altid af den måde, hvorpå hun aktiverer skjult viden og verdensanskuelser gennem et sanseligt, sprogligt univers. Derudover har Louise særligt det seneste år udviklet flere undervisningsforløb under Statens Kunstfonds huskunstnerordning og engageret børn og unge i Esbjerg, Rønne og Frederikssund i kunstneriske projekter.

Louise Haugaard Jørgensen, High hanging senses brush the world / don't throw away the sweepings (Performance, Den Frie Udstillingsbygning, 2017). Foto © I DO ART Agency.

Hvad har det betydet for dig at modtage et arbejdslegat?
Jeg har været heldig to gange at modtaget et arbejdslegat fra Statens Kunstfond og begge gange har det virkelig betydet meget. Det første legat fik jeg, da jeg var helt nyuddannet. Jeg fik den mindste portion, som tildeles og blev mildest talt meget overrasket: Jeg havde ikke turdet håbe på noget. Jeg følte mig virkelig tilskyndet, og det gav mig mod til at tro på, at jeg havde en chance inden for kunst. Pengene brugte jeg til overlevelse og udvikling af nye værker. Det gav mig mulighed for at sætte den nødvendige tid af til mit arbejde, og det gav mig mulighed for at betale for et atelier. Efter skat er der jo kun lidt mere end halvdelen tilbage, men det gør stadig en kæmpe forskel i en lille økonomi som min.

Det næste legat jeg fik var sidste år, og denne gang fik jeg en lidt større portion. Jeg blev igen meget overrasket. Der er så mange talentfulde og hårdtarbejdende kunstnere i Danmark, som søger disse legater, men denne lidt større sum er der ikke mange, der får, og det føltes derfor virkelig som en tillidserklæring. Foruden den anerkendelse, som ligger i at modtage et sådant legat, har det konkret spillet en afgørende rolle i at give mig økonomisk ro til at udvikle mit kunstneriske arbejde og min virksomhed som kunstner, som jeg lever af i dag. I kunstverdenen kan man have nok så meget talent, men har man ikke også overskud (i form af tid, økonomi og energi) er det utrolig vanskeligt at opbygge en bæredygtig kunstnerisk praksis.

Havde det ikke været for disse to arbejdslegater, havde jeg heller ikke haft mulighed for at udvikle de 3 større kunstprojekter for børn og unge, som jeg har gennemført i Esbjerg, Rønne og Frederikssund de seneste år. Det har været huskunstnerprojekter, som jo også er støttet af Statens Kunstfond, men en stor del af arbejdet ligger i udviklingen af projektet og skrivning af ansøgninger, som man jo ikke får løn for, hvis projektet ikke bliver til noget pga. f.eks. afslag på ansøgninger. Man skal altså som kunstner have råd til at tage de nødvendige forberedelses- og udviklingstimer ud af kalenderen, selvom man ikke kan være sikker på at få sin løn. Og det er den slags risici, arbejdslegaterne har givet mig råd til at løbe. Sådanne forhold er der jo mange freelancere, der arbejder under, men disse kunstprojekter kommer konkret så mange mennesker til gode. I dette tilfælde både de børn og unge som deltager i projekterne, men også museerne og deres besøgende, som efterfølgende kan opleve projekternes resultater - ofte gratis.

Hvad kan arbejdslegaterne, som andre legater ikke kan?
Til forskel fra f.eks. de midler som kan søges til konkrete kunstprojekter, projektstøttemidlerne, sikres kunstneren med arbejdslegaterne en løn. Jeg har modtaget projektstøtte til flere forskellige kunstprojekter, hvor 95-100% af pengene går til at købe materialer og lønne andre. Af og til er der lidt tilbage (Det højeste honorar jeg har kunnet give mig selv i sådan et tilfælde var 5.000 kr før skat, for 2 ugers arbejde) som regel er der intet tilbage. Og det skyldes ikke, at jeg er dårlig til at budgettere, det skyldes at man sjældent får tildelt det fulde beløb, som man søger og derfor må prioritere således: enten løn til mig selv eller en ordentlig gennemførelse af projektet? – Og så vælger man jo det sidste, for disse projekter er jo ens hjertebørn. Man vil jo gøre det så godt, man kan og ender derfor ofte med at arbejde gratis eller for uhyre lav løn. Samtidig er meget af det, vi kunstnere skaber, jo tilgængeligt for folk helt gratis. Alle gallerier og rigtig mange museer og udstillingssteder har gratis entré. Når jeg performer er der som regel også gratis adgang. Jeg har faktisk kun én gang optrådt på en festival, hvor der var entré, og der var prislejet på 60-80 kr.

Hvorfor mener du, at arbejdslegaterne er vigtige?
Derudover er arbejdslegaterne vigtige, fordi de giver et helt åbent og frit rum, hvor kunstnerne kan udvikle nye idéer. De er ikke bundet af nogle på forhånd aftalte retningslinjer, og jeg mener derfor, at det er her, det allervigtigste arbejde bliver muliggjort: Det nogle kalder kunstnerisk grundforskning. Eksperimenternes, fordybelsens og koncentrationens rum.

Er der andet, du har lyst til at tilføje?
Til sidst vil jeg gerne huske folk på, at pengene jo ikke går til champagne og lort på dåse. For det første betaler man almindelig skat af dem, og for det andet skal man jo, hvis man får et legat det ene år og snoller alle pengene væk, ikke laver en skid og så søger et legat igen det næste år, ikke regne med at få et nyt legat. Har man fået et arbejdslegat, har man altså noget at bevise, for næste gang man sender en ansøgning, vil legatudvalget som bedømmer ansøgningerne jo selvfølgelig se efter, om pengene ser ud til at være blevet brugt godt. Ikke at forstå som at man skal vedlægge kvitteringer for materialekøb eller sådan noget, men det vil jo fremgå af kunstnerens CV og portfolio, hvilken effekt legater har haft på den pågældendes arbejde. Har vedkommende haft flere udstillinger? Er vedkommendes arbejde måske begyndt at blive vist i nye sammenhænge, og måske i udlandet? Har vedkommendes arbejde taget en ny spændende drejning?

JULIE STAVAD (F. 1987)

Uddannelse: Det Jyske Kunstakademi.
Tildelt arbejdslegat i 2017: 50.000 kr.

Når man betragter et af Julie Stavads værker, opstår der næsten altid en udefinerbar summen i fingrene. Hendes materialer spænder fra stål og aluminium til sæbe og keramik, og altid er sammensætningerne og udførelsen pirrende tæt på perfektion. Julie bor og arbejder i Aarhus og har for nyligt blandt andet skabt værker til en udsmykningsopgave på Navitas, og nu planlægger hun en stor soloudstilling på Holstebro Kunstmuseum i 2018.

Julie Stavad, Nye brocher (Navitas, Aarhus 2017). Foto © I DO ART Agency.

Hvad har det betydet for dig at modtage et arbejdslegat?
Arbejdslegatet har betydet meget for mig. Jeg opfatter legatet som en anerkendelse af mit tidligere arbejde såvel som en støtte til det fremtidige. Det har ændret min selvforståelse og motiveret mig som billedkunstner – jeg ser mere fremad og stoler mere på mig selv.

Hvis jeg ikke havde modtaget legatet, ville jeg skulle have skaffet pengene et andet sted for at min daglige økonomi kunne løbe rundt. Det ville selvsagt have optaget en stor del af min tid at skaffe disse penge, og den tid ville være gået fra den tid, jeg kunne bruge på mit arbejde med kunsten. Uden legatet havde jeg højst sandsynligt været nødsaget til at sige nej til at deltage i udstillinger; ikke noget, der ligefrem ville have hjulpet mig i forhold til at etablere mig som billedkunstner.

Hvad kan arbejdslegaterne, som andre legater ikke kan?
Arbejdslegatet tildeles ikke et bestemt projekt, men kunstnerens generelle faglige arbejde. Det føles fantastisk at blive støttet og dermed anerkendt og opmuntret for det, man allerede har præsteret – præstationer der i de første par år af min karriere meget sjældent har været lønnet.

En ting er at skaffe penge til mad, bopæl, forsikringer mm. – et andet er det store dilemma, økonomisk som fagligt, der er forbundet med at skaffe til dagen og vejen, og ufrivilligt være nødt til at vælge arbejdet med kunsten fra. Som selvstændig kunstner er der også en lang række andre udgifter som fx revision, værkstedsleje og transport. Løbende udgifter, der ikke er bundet op på bestemte projekter, og derfor ikke kan støttes via projekt-/produktionsstøtte. Det er desuden gennem den slags legater svært at opnå fuld støtte, og derfor sløjfes kunstnerhonoraret ofte.

Hvorfor mener du, at arbejdslegaterne er vigtige?
Jeg mener, at arbejdslegaterne er vigtige for den kunstneriske frihed såvel som for kunstnernes overlevelse. Kunsten kan ikke eksistere alene på markedsvilkår, og alle udgifter kan ikke relateres og dokumenteres som hørende til det enkelte projekt. Der vil altid være basale løbende udgifter, som der skal være penge til. Det kunstneriske arbejde foregår flydende. Jeg anbefaler: Stol på kunstnerne! Invester i disse skabere, der har evnerne til at frembringe store ting ud af (alt for) små midler. Jeg tror, at der kommer mere interessant kunst ud af frie midler, - midler, der ikke er bundet op på projektbeskrivelser, resultater og efterspørgsler.

Vi er meget sjældent voksende virksomheder med stigende vækst. Vi overlever dag for dag, år for år, og jeg mener, at arbejdslegatet passer godt til den gang – uden arbejdslegaterne må langt de fleste give op uden at kunne udnytte de uddannelser som samfundet har stillet til rådighed.

NULEINN (F. 1986 & 1987)

Uddannelse: Digital Design & Kommunikation på IT-Universitetet, København.
Tildelt arbejdslegat i 2017: 2 x 50.000 kr.

Igennem video, performance og interaktive installationer udforsker Rine Rodin og Magga Ploder mulige og umulige fremtidsscenarier. Kunstnerduoen har deres navn fra computerens kodesprog af 0’er og 1-taller, men deres værker er på ingen måde binære. Med en ofte humoristisk, teatralsk og inddragende tilgang undersøger Rine & Magga, hvordan vi gebærder os i en verden af flygtige, digitale virkeligheder, cyborgs og kunstige intelligenser.

Nuleinn, Yogabots Live Performance (Museum am Bach, 2017). Foto: Oskar Jakobsen.

Hvad har det betydet for jer at modtage et arbejdslegat?
At modtage arbejdslegat fra Statens Kunstfond er først og fremmest en anerkendelse af ubeskrivelige dimensioner. Vi er en kunstnerduo, og da vi ikke har gået på Kunstakademiet, var arbejdslegatet netop et kæmpe skulderklap og styrker os i, at vi er på rette vej med vores kunst. Da vi fik legatet i 2017 var det et startskud på nogle projekter og værker, der aldrig ellers havde været mulige at lave. Vi lavede blandt andet værket Parasit - en performance i det offentlige rum – nærmere bestemt i den Københavns metro, og vi var på et residency i Barcelona, hvor vi kunne fordybe os og prøve kræfter med nye idéer og materialer. Det betyder utrolig meget at få det frirum, som arbejdslegatet giver, til at skabe sine værker og projekter.

Hvad kan arbejdslegaterne, som andre legater ikke kan?
Arbejdslegatet er ikke beregnet til et bestemt projekt, så der er en kæmpe frihed i, at man selv kan vælge, hvordan det skal bruges. I vores tilfælde har vi kunne betale for materialer, transport og producere nye værker, og endelig betød det, at vi kunne købe udstyr, som vi ellers ikke havde mulighed for at skaffe. Vi købte et kamera, og med det har vi lavet nye videoværker og dokumenteret vores egne performances, som er essentielt, da performance ellers er et flygtigt medie. Det hele har været med til, at vi har kunne sige ja til mange flere projekter og komme ud med vores kunst til flere steder.

Hvorfor mener I, at arbejdslegaterne er vigtige?
Arbejdslegaterne er vigtige, fordi det er en støtte, man har brug for som kunstner til at vælge, hvordan man bedst kan arbejde med sin kunst. Det er en stor anerkendelse og et økonomisk frirum.

IDA SØNDER THORHAUGE (F. 1990)

Uddannelse: Det Jyske Kunstakademi.
Tildelt arbejdslegat i 2017: 50.000 kr.

Ida Sønder Thorhauge arbejder hovedsageligt med olie-, akryl- og spraymaling på lærred, og hendes univers kredser oftest om en kvindefigur, der iscenesættes i opskårede landskaber. Af og til træder Idas følsomme penselstrøg ud i rummet og manifesterer sig i figurative skulpturer med samme fine styrke som i hendes malerier. Over det sidste år har hun udstillet i København, Aarhus, Aalborg og på Samsø, hun har været artist-in-residence på ARoS, og så har hun stået for en større udsmykning for Hjørring Domstol.

Ida Sønder Thorhauge, A Step Outside (KH7, Aarhus, 2017). Foto: David Stjernholm.

Hvad har det betydet for dig at modtage et arbejdslegat?
I legatudvalget sidder der nogle kompetente fagfolk, og det at modtage et arbejdslegat var derfor en anerkendelse af mit hidtidige arbejde, som jeg blev utroligt glad for. Som så mange andre kunstnere har jeg en stram økonomisk situation, og legatet gav derfor en periode med råderum, og gode omstændigheder for at udvikle min kunstneriske praksis. Som nyuddannet billedkunstner var legatet desuden en stor opmuntring i al den forvirring der herskede i perioden efter afgang fra akademiet.

Hvad kan arbejdslegaterne, som andre legater ikke kan?
Arbejdslegaterne er ikke møntet til et særligt formål, og skal derfor ikke bruges til eksempelvis at dække udgifter i forbindelse med en udstilling eller anden udgiftsrelateret aktivitet. Det betyder, at legatet kan dække nogle mere generelle leveomkostninger og dermed give et økonomisk pusterum, som betyder mulighed for fordybelse. Denne mulighed er vigtig, da fordybelsen betyder, at ens praksis kan udvikle sig.

Hvorfor mener du, at arbejdslegaterne er vigtige?
Arbejdslegaterne er essentielle, da de sikrer en diversitet i dansk kunstliv. Der er masser af dygtige kunstnere, hvis praksis ikke egner sig til salg eksempelvis gennem gallerier eller institutioner, og legaterne er en vigtig måde at støtte disse kunstneres bidrag på. Kunstnernes arbejdsvilkår er i langt de fleste tilfælde forbundet med stor usikkerhed og underbetalt arbejde. Arbejdslegaterne redder ikke kunstnerne fra økonomiske udfordringer, men et legat kan betyde en afgørende forskel i ens kunstneriske udvikling. Det kan være, at legatet giver mulighed for, at man kan realisere et projekt, som man ikke fik støtte til, chancen for at tage til udlandet og researche til et nyt projekt eller andet ressourcekrævende, som kan blive af afgørende betydning for ens udvikling.

Hvis man helt fjerner arbejdslegaterne eller ligefrem nedlægger Statens Kunstfond, vil det have fatale konsekvenser for udviklingen af ny og eksperimenterende samtidskunst i Danmark.

Er der andet, du har lyst til at tilføje?
I den offentlige debat er der en voksende skepsis over for, hvad kunsten bidrager med til vores fælles gode. Tonen er som oftest mest positiv, når der tales om yderligere nedskæringer på kulturområdet. Arbejdslegaterne er en mulighed for, at staten med sin støtte kan udvise taknemmelighed over de unikke bidrag, som kunstnerne beriger vores samfund med, nemlig kunstværker der ikke har et praktisk eller materielt formål, men som taler til vores intellekt, vores forestillinger og drømme.

PETER VOSS KNUDE (F. 1987)

Uddannelse: Goldsmiths University of London.
Tildelt arbejdslegat i 2017: 50.000 dk.

I 2014 fik Peter Voss-Knude mulighed for at flytte ind i et atelier på Gardehusarkasernen lidt syd for Slagelse. Langsomt opbyggede han fortrolige bånd til tre soldater, hvis oplevelser og erfaringer skabte grundlaget for et særligt kunstprojekt om den manglende, gensidige forståelse mellem soldat og civil. Peters arbejde har udmundet sig i to popmusik-udgivelser (Peter & the Danish Defence) samt koncerter og udstillinger i København, Schweiz og Tyskland. Peters projekt er meget personligt, og hans måde at placere sig et sted mellem popmusik, politisk aktivisme og billedkunst på er både rørende, engagerende og poetisk.

Peter Voss-Knude, Peter & the Danish Defence (Overgaden, 2017). Foto: Anders Sune Berg.

Hvad har det betydet for dig at modtage et arbejdslegat?
Primært har de to arbejdslegater jeg har modtaget (musik 2016, billedkunst 2017) betydet, at jeg ikke har gældsat mig i mine produktioner. Senest blev halvdelen af min udstilling på Overgaden finansieret af mit arbejdslegat, som ellers ville have haft stor negativ konsekvens på min økonomi.

Dernæst har arbejdslegaterne været vigtige elementer i min kunstneriske udvikling, da ansøgningsprocessen er en konstruktiv opgave, hvori refleksionerne over min praksis, retning og ambitioner klargøres. Det har stor betydning at tage denne opgave seriøst og naturligvis også, at de bliver læst, diskuteret og eventuelt imødekommet af et fagligt panel. Sidst er legatet en blåstempling af dit arbejde. At blive støttet af Statens Kunstfond har derfor et stort karriereudviklende potentiale.

Hvad kan arbejdslegaterne, som andre legater ikke kan?
Det uddeles af et panel af eksperter og aktører, der har en nutidig idé om, hvad kunst kan og er, og hvilke dynamikker der er i vores branche. Andre fonde har ofte ikke sammen faglige tyngde.

Hvorfor mener du, at arbejdslegaterne er vigtige?
Det har været en uvurderlig hjælp i starten af min karriere. Da jeg ikke har været en del af et dansk kunstmiljø, men som outsideren valgte at tage min uddannelse i udlandet, har det været svært at komme til de ressourcer, der findes. Det var derfor en stor anerkendelse, da jeg fik tildelt støtte til mit projekt på baggrund af dets samfundsmæssige og kunstfaglige relevans.

Er der andet, du har lyst til at tilføje?
Det er min holdning, at reformer og ændringer i både kunststøtten og kunstuddannelse i Danmark ikke skal afvises kategorisk, men undersøges og udvikles for at få dansk kunst op på et internationalt niveau. Derfor skal kunstverdenen være klar til politisk dialog og eksempelvis invitere forslagstagerne med på en tur, der forklarer, hvad dansk samtidskunst bidrager med internationalt.

MOA ALSKOG (F. 1985)

Uddannelse: Det Kongelige Danske Kunstakademi.
Tildelt arbejdslegat i 2017: 50.000 dk.

Moa Alskog fortæller vedrørende historier gennem installationer, tekst, tekstil og video. Hendes interesser spænder over økofeminisme, social reproduktion og bæredygtighed, og senest har hendes poetiske videoværk (Ve den, för vars skull ängen suckar och humlan gråta!) om en særlig svensk klokkeblomst og det industrielle landbrugs trussel mod biodiversiteten rørt os. Det seneste år har Moa udstillet i København, Oslo og Svendborg, og på fredag åbner hun sin udstilling Blåklocka Blåklocka på Danske Grafikeres Hus.

Moa Alskog. Från installationen Se, sedd. Ögon på en gyllene tallrik (2017) Foto: Karl Isakson.

Hvad har det betydet for dig at modtage et arbejdslegat?
Jag blev färdig i 2016 och fick et legat på 50.000 som är skattepliktigt. Trots att det är en relativt liten summa, betydde det mycket för mig som lever med väldigt små marginaler. De omkring 30.000 kr. som jag fick netto, gjorde att jag kunde arbeta en sammanhängande tid på ett projekt i Sverige och att jag kunde investera i teknik som jag annars inte hade haft råd med.

Hvad kan arbejdslegaterne, som andre legater ikke kan?
Eftersom det är legat som inte är dedikerat till et specifikt projekt så kan man välja om man vill byta in det i tid som lön för sitt konstnärliga arbete eller till att investera i tex. arbetsredskap man saknat. Får man projektstöd får man det till ett projekt som i stort sett är färdigt utvecklat och som ska produceras. Man får medel utifrån den budget man gjort och medlen ska gå till material och produktion. Man uppmanas förvisso att också söka lön men eftersom man väldigt sällan får hela summa man söker om är det ofta det första som prioriteras bort. Det tar tid att göra konst!

Att få ett arbetslegat betyder det, tid, att man får möjlighet att arbete över en sammanhängande tid och att man kanske vågar satsa på projekt som är mer långsiktiga och experimenterande. Många konstnärer har ett lönearbete på sidan och ett arbetslegat betyder att man får möjlighet att konscentrara sig på sitt konstnärliga arbete vare sig det är skrivande, musik, bild eller scenkonst. Det fungerar också uppmuntrande, som en signal om att det arbete som vi kulturutövare gör är ett värdefullt arbete och att man litar på vår omdömesförmåga som producenter.

Hvorfor mener du, at arbejdslegaterne er vigtige?
Det är svårt att tjäna pengar på konstnärlig verksamhet, min upplevelse är att det är undantag snarare än regel att få mer än ett symboliskt honorar när man gör en utställning till exempel. Arbetslegaten en av de få ’oaser’ som faktiskt finns, pengar att fritt disponera över som ger konstnärerna mer makt över det egna arbetet. Jag skulle säga att arbetslegatens styrka är just att det utdelas på bakgrund av den sökandes tidigare arbete och inte till ett specifikt projekt. Det ger konstnären en frihet att själv i större grad kan välja riktning och arbeta med mer nyskapande projekt som inte nödvändigtvis skulle fungera på ett galleri som styrs av vinstintressen.

Det är en relativt liten budgetpost men, skulle jag påstå, väldigt väl investerade pengar där varje krona kommer till användning och skapar mervärde när det ges direkt till konstnärerna. Min erfarenhet är att konstnärens drivkraft inte är att skapa vinst (då hade man valt en annan sysselsättning) det är att skapa mening. Mening är svårt att mäta i pengar. Hur mäter man t.ex en ny tanke som uppstår efter att man sett en utställning eller glädjen man känner när man lyssnar på sin favorit låt?

Som jag förstår det när jag läst förslaget från DF vill man göra om arbetslegaten till en ny form för projektstöd som ska delas ut av privata och offentliga institutioner, som ska sätta ramarna och därmed kontrollera vilka projekt som ska utföras. Man verkar helt enkelt inte lita på de människor som utbildat sig och lagt större delen av sina liv på att arbeta med konst, ofta till låg ersättning, att de kan ta beslut om hur och vad de ska arbeta med. DF skriver i förslaget att dom vil ’sikre et mere mangfoldigt kunststøttesystem’, men att lägga arbetslegaten hos privata och statliga institutioner att bestämma över tror jag snarare kommer ha motsatt effekt. Istället borde man göra det lättare för konstnärer att överleva på sitt arbete, skapa fler incitament för folk med olika socioekonomiska bakgrund att söka in på de konstnärliga utbildningarna. Satsa mer på kulturen inte kontrollera den.

LINE HVIDBJERG (F. 1986)

Uddannelse: Det Jyske Kunstakademi og Det Kgl. Danske Kunstakademi.
Tildelt arbejdslegat i 2017: 50.000 kr.

Det er i forskydningen mellem krop, sprog og rum, at Line Hvidbjergs kunst finder sig bedst til rette. I sine installationer folder og bøjer hun virkeligheden på en måde, der gør det umuligt ikke at forholde sig til sin egen krop og placering i et rum. Siden sin afgang i 2013 har Line uddannet sig til tømrer og møbelsnedker, og opbygget et virke inden for atypiske og stedsspecifikke opbevaringsmøbler (Dyke & Datter), og i dag kobler hun sine håndværker-skills med sin billedkunstneriske praksis.

Line Hvidbjerg, Uden titel (Bagland), 2016. Foto: Line Hvidbjerg.

Hvad har det betydet for dig at modtage et arbejdslegat?
Det har betydet meget. Måske også fordi det var mit første arbejdslegat. Det gav mig en følelse af at være på rette vej. At have gang i noget interessant og noget som har niveau. Jeg så det som en kæmpe validering og anerkendelse af min praksis, af hvordan jeg tænker og arbejder – og hvordan jeg tænker om mine arbejder. Det var nu også meget fedt at føle, at det man render rundt og laver af mærkelige ting, og det man bruger stort set alt ens tid på, har en eller anden form for berettigelse. Men helt konkret, så betød mit arbejdslegat, at jeg sidste år økonomisk liiige reddede numsen i land på mit selvstændige foretagende. At jeg faktisk kunne fortsætte med alt det, jeg havde gang i. Dét der i år økonomisk bærer sig selv.

Hvad kan arbejdslegaterne, som andre legater ikke kan?
Og hvorfor mener du, at arbejdslegaterne er vigtige?
Arbejdslegaterne er særlige og særligt vigtige, fordi de “præmierer” en praksis. Ikke bare enkelte værker, men hele ens arbejde og virke. Her er får vi mulighed for at tegne de lidt større linjer op omkring vores kunstneriske interesseområder. At vise og snakke om det lidt større billede.

Jeg ser det som et værktøj, for mig selv, netop at skrive denne årlige ansøgning og betragte mine tanker, arbejder og værker samlet. Det er interessant at følge med i hvordan, på hvilken måde og i hvilken retning man rykker sig. Eller hvordan man nu tænker noget på en ny måde. Eller: Hvor var jeg bare meget sjovere og klogere i ansøgningen sidste år.

Hvis vi zoomer lidt ud, så ser jeg det i høj grad også som et unikt værktøj for DK til at kunne følge med i, hvad dets billedkunstnere går rundt og beskæftiger sig med (host.. det som “Danmark skal leve af”), hvor kunsten er på vej hen, og hvad der sker af virkelig spændende ting.

Er der andet, du har lyst til at tilføje?
At stable en økonomi på benene på baggrund af ens praksis og uddannelse som billedkunstner er super svært. Det tager lang tid. Der findes ingen håndbog eller nogen formel på, hvordan man lever af det, eller hvordan der kommer god kunst ud af det. Der findes ikke én måde at gøre det på, og det gør det ikke nemmere. Det har føltes lidt som et udskilningsløb efter akademiet. Det med penge og kunst. Hvem holder til det, og hvem gør ikke? Hvem knækker den, eller hvem får kæmpet sig til nogle bedre vilkår? Der er ingen tvivl om, at kunsten har tabt på nogle af dem, som har måttet opgive.

Det er ikke bare en kamp om at lave “billedkunstneriske” interessante projekter og at leve lidt fra måned til måned. Der eksisterer bestemt en kamp for bedre arbejdsvilkår i dette fag, og derfor betyder arbejdslegaterne super meget. De bidrager til den ene, anden og tredje kamp.

Update: Se hvem der har fået tildelt arbejdslegater i 2018 her.

STATENS KUNSTFONDS BILLEDKUNSTNERISKE ARBEJDSLEGATER 2017

STUDIO VISIT: HESSELHOLDT & MEJLVANG

STATENS KUNSTFONDS BILLEDKUNSTNERISKE ARBEJDSLEGATER 2018

EN KOMMENTAR TIL KUNSTEN.NU’S SNÆVRE BLIK PÅ KUNST AF KVINDER

PÅ DET KGL. DANSKE KUNSTAKADEMI ER DER HELDIGVIS PLADS TIL NUANCERNE